Dato for udgivelse
22 Jan 2007 12:47
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
14 Dec 2006 11:07
SKM-nummer
SKM2007.53.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, B-2633-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Personlig indkomst
Emneord
Indkomstansættelse, tilsidesættelse, regnskabsgrundlag, hjemvisning, teatervirksomhed
Resumé

Landsretten fandt, at sagsøgerens regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, og at skattemyndighederne var berettigede til at ansætte indkomsten fra sagsøgerens teatervirksomhed skønsmæssigt.

Da Skatteministeriets subsidiære påstand om en nedsættelse af den skønnede forhøjelse af indkomsten imidlertid ikke var efterprøvet hos skattemyndighederne, hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Reference(r)

Skattekontolloven § 5, stk. 3

 

Henvisning

Processuelle regler 2007-1 P.1.9

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-1 E.B.1.4

Parter

A
(advokat Lars Nyerup Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli ved advokatfuldmægtig Mette Rovsing Koch)

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, M. Stassen og Christina Toftegaard Nielsen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 25. august 2005, har A nedlagt principal påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hendes skattepligtige personlige indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 skal nedsættes med henholdsvis 59.891 kr. og 115.459 kr., subsidiært, at ansættelsen af hendes skattepligtige personlige indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 skal hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært at forhøjelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes til 24.141,20 kr. for indkomståret 1998 og til 109.631,02 kr. for indkomståret 1999, mere subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 1998 og 1999 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Landsskatteretten afsagde den 25. maj 2005 sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører skønsmæssig ansættelse af indtægter ved selvstændig teatervirksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1998

 

Personlig indkomst

                         

Nettoresultat vedrørende teatervirksomhenden H1 skønsmæssigt ansat til

166.782 kr.

50% overført til BA

-83.391 kr.

Tilbageført løn fra teatervirksomheden H1

-23.500 kr.

 

59.891 kr.

 

Indkomståret 1999

 

Personlig indkomst

 

Nettoresultat vedrørende teatervirksomhenden H1 skønsmæssigt ansat til

278.918 kr.

50% overført til BA

-139.459 kr.

Tilbageført løn fra teatervirksomheden H1

-24.000 kr.

 

115.459 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteadministrationens afgørelse.

Sagens oplysninger

Teatervirksomheden H1 har i den omhandlede periode været drevet som en selvejende institution fra BA og klagerens privatadresse, .... H1 opsatte blandt andet forestillingen ...1 som et omrejsende børneteater.

Teatervirksomheden H1 blev ifølge vedtægterne ledet af en bestyrelse bestående af personer med familiemæssig tilknytning til BA og klageren, der var ægtefæller i de omhandlede indkomstår. BA og klageren, der begge er medlemmer af Dansk Artistforbund, var eneste ansatte i virksomheden, idet klageren efter det oplyste fungerede som forretningsfører.

Skatteadministrationen har foretaget en registrering af tid og sted for henholdsvis erhvervelse af indtægter og afholdelse af udgifter i teatervirksomheden H1.

Teatervirksomheden H1' indtægter er opgjort på grundlag af ikke nummererede kontrakter med forskellige arrangører. Det fremgår af kontrakterne, hvor og hvornår den enkelte forestilling skulle finde sted. Alle underskrevne kontrakter om opførelse af teaterstykker angiver "H2 Teatret" som udbyder. Virksomheden H1 fremgår kun i enkelte tilfælde af kontrakterne i form af et stempel i underskriftssektionen.

Udgifterne er hovedsageligt opgjort på grundlag af boner og regninger fra tankstationer, restauranter, Metro (dagligvareindkøb), samt forskellige erhvervsdrivende. Regningerne fra Metro er udstedt til teatervirksomheden H1 og indeholder ofte store indkøb af fødevarer og artikler til personlig pleje m.v., som ikke indgår i bogføringen. Herudover foreligger en række kvitteringer fra færgeselskaber og Storebæltsbroen, hvorpå teatervirksomheden H1 kun sjældent er anført som køber. Endvidere er der fremlagt telefonregninger og lignende udstedt til BA eller klageren. Alle boner og regninger, hvoraf H1' navn ikke fremgår, er efterfølgende stemplet med H1' stempel.

Det har ikke været muligt at opgøre BA og klagerens privatforbrug for indkomstårene 1998 og 1999 nøjagtigt, idet der mangler oplysninger om udenlandske konti og udgifter i forbindelse med en ejendom ejet i Grækenland.

BA og klageren var ansat i G1 Teater i perioden fra den 1. december 1997 til den 30. april 1998. Lønindtægterne herfra er indtægtsført som almindelig A-indkomst.

Der er fremlagt kopi af BA og klagerens kalendere for 1998 og 1999.

Skatteadministrationens afgørelse

Nettoresultat vedrørende teatervirksomheden H1 er skønsmæssigt ansat til 166.782 kr. for indkomståret 1998 og 278.918 kr. for indkomståret 1999.

Da virksomheden i det hele fremstår som en erhvervsmæssigt drevet virksomhed udøvet af BA og klageren, må det lægges til grund, at teatervirksomheden H1 ikke kan betragtes som det reelle skatteobjekt for erhvervsudøvelsen, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Teatervirksomheden H1 må herefter betragtes som en personligt drevet virksomhed ejet af BA og klageren.

Virksomhedens regnskabsgrundlag for de omhandlede indkomstår er gennemgået, hvorved det konstateres, at udøvelsen af teatervirksomheden krævede indkøb af fløde, bananer og lagkagebunde, idet dette indgik som rekvisitter i forbindelse med forestillingerne. Regnskabsgrundlaget kan imidlertid ikke betragtes som betryggende, idet der ikke er foretaget afstemninger af kassebeholdninger, ligesom der ikke er foretaget en effektiv adskillelse i forhold til BA og klagerens privatøkonomi.

Det er endvidere konstateret, at der i perioder blev afholdt rejseudgifter og udgifter til indkøb af rekvisitter, uden at der forelå indtægter i forbindelse hermed. Skatteadministrationen har efter en gennemgang af regnskabsmaterialet fundet frem til i alt 19 perioder i de omhandlede indkomstår, hvor der blev afholdt udgifter, der indikerer, at der har været opsat forestillinger, uden at der dog blev indtægtsført vederlag herfor. Der er således foretaget en systematisk registrering af tid og sted for erhvervelsen af indtægter samt afholdelse af de enkelte udgifter.

På dette grundlag skønnes det, at der blev afholdt 25 forestillinger i 1998 og 33 forestillinger i 1999, hvor der ikke blev indtægtsført vederlag. Ifølge de fremlagte fakturaer var mindsteprisen pr. forestilling 6.875 kr., inkl. moms, hvorefter de udeholdte indtægter skønsmæssigt er opgjort til 137.500 kr., ekskl. moms, for 1998 (25 x 6.875 kr. x 0,75) og 181.500 kr., ekskl. moms, for 1999 (33 x 6.875 kr. x 0,75).

Det bemærkes, at klagers revisor har tilbageført en række udgifter som værende private, svarende til i alt 2.821 kr. for 1998 og 13.485 kr. for 1999. Herudover har skatteadministrationen dog efter en gennemgang af de øvrige udgifter og dokumentationen herfor nægtet fradrag for en række udgifter, svarende til i alt 24.480 kr. for 1998 og 24.702 kr. for 1999, henset til at de konkrete udgifter må anses for at være af privat karakter.

Endelig er den private andel af de samlede biludgifter på henholdsvis 36.592,08 kr. for 1998 og 27.105,54 kr. for 1999 skønsmæssigt ansat til 33 1/3 %, svarende til 12.197,36 kr. for 1998 og 9.035,18 kr. for 1999.

Nettoresultat for teatervirksomheden H1 er herefter opgjort på følgende måde for de omhandlede indkomstår:

Indkomstår

1998

1999

Omsætning ifølge regnskab

16.000,00 kr.

182.200,00 kr.

Forhøjelse af omsætning

137.500.00 kr.

181.500,00 kr.

Korrigeret omsætning

253.500,00 kr.

363.700,00 kr.

Udgifter ifølge regnskab

126.216,62 kr.

132.004,51 kr.

Udgifter tilbageført af revisor som private

-2.821,39 kr.

-13.485,37 kr.

Ikke godkendte udgifter

-24.480,26 kr.

-24.702,25 kr.

Privat andel af biludgifter

-12.197,36 kr.

 -9.035,18 kr.

Korrigerede udgifter

86.717,61 kr.

84.781,71 kr.

Nettoresultat

166.782,39 kr.

278.918,29 kr.

50 % overført til BA

83.391,20 kr.

139.459,15 kr.

Medregnede lønindtægter, klageren

-23.500,00 kr.

-24.000,00 kr.

Nettokorrektion

59.891,20 kr.

115.459,15 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Landsskatteretten skal nedsætte indtægterne ved teatervirksomhed med beløb svarende til de skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 1998 og 1999, idet det kan tiltrædes, at den selvejende institution ikke skal betragtes som et selvstændigt skatteobjekt.

I alle de perioder, hvor der statueres indtægt, er der redegjort for, hvorfor der kan være afholdt udgifter, der tilsyneladende ikke har forbindelse med konkrete forestillinger. Som det fremgår, vedrører en del af udgifterne perioden fra den 1. december 1997 til den 21. april 1998, hvor klageren var på turne med G1 Teater eller afholdt diverse møder om kommende arrangementer. Der er fremlagt kopi af ansættelseskontrakt samt turneplan for perioden.

Regnskabet for 1998 og 1999 ikke er tilsidesat i skatteadministrationens kendelse, hvorfor der alene kan gennemføres forhøjelser, som konkret dokumenteres af skattemyndighederne. Såfremt der skal forhøjes med indtægter ved yderligere forestillinger, må skattemyndighederne præstere bare noget, der ligner bevis herfor. Det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at skattemyndighederne ikke har kontaktet de kommuner, der skønnes at have udbetalt honorarer for teaterforestillinger.

Denne bevisbyrde har skatteadministrationen således ikke løftet, idet man end ikke har gjort sig den ulejlighed at tjekke klagernes oplysninger om, hvor de faktisk har været i de omhandlede perioder. Kopi af klagernes kalendere er fremlagt, og der er fuld overensstemmelse mellem oplysningerne heri om afholdte forestillinger og de selvangivne indtægter. At antage, at klageren skulle have opereret med to eller flere kalendere, er højst usandsynligt. Det kan i øvrigt undre, at skatteadministrationen ikke har spurgt sig selv om, hvorfor klageren overhovedet skulle gøre sig det besvær at dobbeltbogføre.

Det må medgives, at en del af rejseudgifterne rettelig burde være fradraget som lønmodtagerudgifter i forbindelse med ansættelsesforholdet i G1 Teater, idet der endvidere måske også kan rejses spørgsmål om, hvorvidt alle rejseudgifterne er fradragsberettigede, hvilket er et forhold klageren har bevisbyrden for. Men at gøre rimeligt forklarede rejse- og opholdsudgifter til bevis for afholdelsen af teaterforestillinger er ikke set hidtil i den skatteretlige teori eller praksis. De sager, hvor beregninger af en omsætning accepteres, er typisk såkaldte restauratørsager, hvor indkøb af varer til videresalg kan dokumenteres. I den foreliggende sag kunne skattemyndighederne i stedet have nægtet fradrag for nogle af rejseudgifterne med den begrundelse, at den erhvervsmæssige tilknytning ikke var bevist eller sandsynliggjort.

Klagerens repræsentant har tilsluttet sig skatteadministrationens ansættelse af en andel af biludgifterne til privat benyttelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis bemærker retten, at skatteadministrationen ikke ses at have begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, der vil kunne begrunde afgørelsens ugyldighed.

Det lægges til grund som ubestridt for sagens afgørelse, at teatervirksomheden H1 ikke skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt, idet virksomheden må betragtes som en personligt drevet virksomhed ejet af BA og klageren, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 60 af 19. februar 1986, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger, samt at der ikke er foretaget en effektiv adskillelse af private udgifter, må retten være enig med skatteadministrationen i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre det af skatteadministrationen med rette udøvede skøn. Der er herved henset til, at de af skatteadministrationen opgjorte indtægter ved teatervirksomhed samt privatforbrug er baseret på en registrering af tid og sted for henholdsvis afholdelse af udgifter og erhvervelse indtægter.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteadministrationens afgørelse."

Der er til brug for landsrettens behandling af sagen fremlagt oplysninger vedrørende en udenlandsk bankkonto og udgifter i forbindelse med en ejendom i Grækenland samt private forbrugsopgørelser for indkomstårene 1997 - 2000, udarbejdet af sagsøgerens revisor i marts 2006.

SKAT har den 1. november 2006 udarbejdet et notat vedrørende sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999, hvoraf blandt andet fremgår:

"Efter anmodning fra Kammeradvokaten har SKAT foretaget et fornyet skøn baseret på visse nærmere angivne forudsætninger vedrørende antallet af forestillinger med stykket ...1.

Det fornyede skøn er ikke udtryk for en ny afgørelse om skatteansættelsen, men er derimod udtryk for resultatet af en hjemvisning af sagen under de angivne forudsætninger om antallet af forestillinger.

Ved det fornyede skøn skal det ifølge Kammeradvokaten lægges til grund, at antallet af forestillinger med ...1 skal nedsættes med:

De forestillinger, hvor skatteyder ud fra turneplanerne har opført ...2 med G1 Teater i samme by eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor de registrerede udgifter er afholdt og hvor udgifter derfor ikke anses for knyttet til opførelsen af teaterstykket ...1.

Opgørelsen af antallet skønnede teaterforestillinger skal herefter nedsættes med følgende:

I periode 1

De skønnede forestillinger afholdt henholdsvis den 17. februar 1998, den 27. februar 1998, den 2. marts 1998 og den 4. marts 1998.

I periode 2

Den skønnede forestilling afholdt den 17. marts 1998.

I periode 3

De 2 skønnede forestillinger afholdt henholdsvis den 16. april 1998 og den 17. april 1998.

Den skønnede forestilling afholdt i Sverige i periode 12 i indkomståret 1999, idet sagsøgerens påstand om, at da teaterstykket ...1 spilles på dansk, kan denne ikke opføres i Sverige, hermed tages til følge.

Et skønnet nedslag på 10 procent af de skønnede forestillinger, idet 10 procent af udgifterne anses for at knytte sig til opsøgende arbejde.

For indkomståret 1998 udgør nedslaget således

Skønnede forestillinger i indkomståret 1998 udgør 21. Heraf fratrækkes, jf. ovenstående 7 forestillinger, således er der 14 forestillinger tilbage. 10 procent heraf vil udgøre oprundet 2 forestillinger, som skal fratrækkes de 14 skønnede forestillinger, således at sagsøgeren kun skal beskattes af 12 skønnede forestillinger i indkomståret 1998.

For indkomståret 1999 udgør nedslaget således

Skønnede forestillinger i indkomståret 1999 udgør 36. Heraf fratrækkes, jf. ovenstående 1 forestilling, således er der 35 forestillinger tilbage. 10 procent heraf vil udgøre oprundet 4 forestillinger, som skal fratrækkes de 35 skønnede forestillinger, således at sagsøgeren kun skal beskattes af 31 skønnede forestillinger i indkomståret 1999.

Det skal bemærkes, at forvaltningen i sagsfremstillingen har henført periode 8 til indkomståret 1998, selv om perioden rettelig hører til indkomståret 1999, samt at der er medtalt 4 forestillinger ved opgørelsen på side 25 i sagsfremstillingen, selv om der i beskrivelsen på side 22 kun skal medtages 3 forestillinger for periode 8. Ved dette fornyede skøn rettes denne periodiseringsfejl, ved at de 3 skønnede forestillinger for periode 8 flyttes til indkomståret 1999.

Ved anvendelse af beregningsprincipperne, som er anvendt ved Landsskatterettens afgørelse af den 25. maj 2005, kan SKAT's nye skøn herefter beregnes således:

...

Resultatet af et nyt skøn under de anførte forudsætninger er altså følgende

Nedsættelse af skønnet for indkomståret 1998 udgør herefter

Den foretagne forhøjelse på kr. 59.891,00 fratrækkes det nye skøn på kr. 24.141,00 hvorefter den skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 35.750.

Nedsættelse af skønnet for indkomståret 1999 udgør herefter

Den foretagne forhøjelse på kr. 115.459,00 fratrækkes det nye skøn på kr. 109.631, hvorefter den skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 5.828."

Forklaringer

Det er for landsretten afgivet forklaring af A og revisor RJ.

A har bl.a. forklaret, at BA og hun fortsat opfører forestillingen "...1" for daginstitutioner, teaterforeninger og på biblioteker rundt om i landet. Forestillingen er refusionsberettiget, hvilket betyder, at offentlige institutioner kan få refunderet halvdelen af prisen af kommunen. Hun vil anslå, at de gennemsnitligt har opført 25 til 30 forestillinger med "...1" pr. sæson. Kontrakterne blev ofte indgået et halvt til et helt år i forvejen. Da BA og hun indgik kontrakt med G1 teater om at optræde i forestillingen "...2", tog de forbehold for at overholde de kontrakter, de allerede havde indgået om at opføre "...1". De måtte flytte enkelte forestillinger med "...1", da de for eksempel ikke kunne optræde med "...1" på ... og "...2" i ... på samme dag. Det tager 6-7 timer at sætte kulisser op til "...1", sminke sig, spille forestillingen og tage kulisserne ned igen. BA og hun kørte i egen bil på turneen med "...2", da de ellers ikke ville kunne have kulisserne til "...1" med rundt. Den håndskrevne oversigt over, hvilke forestillinger de skulle spille hvornår med henholdsvis "...2" og "...1", er lavet af hende den pågældende sæson. Fra midten af august 1998 var BA og hun i Grækenland, og det må derfor have været deres søn, som lånte bilen og købte færgebillet til Molslinien den 21. august 1998. Det er en fejl, at bilaget blev bogført som vedrørende teatervirksomheden H1.

Revisor RJ har forklaret, at han har været revisor for erhvervsvirksomheden H1 ved BA siden 2001. Han har udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 1997 -2000 for BA og sagsøgeren til brug for denne sag. Opgørelserne er udarbejdet ud fra oplysningerne i årsopgørelserne for de pågældende år og oplysninger om formueforholdene i Grækenland fra sagsøgeren. Han har ikke haft dokumentation for disse oplysninger. Der er ikke er lavet eksterne revisioner. Det ville heller ikke være muligt, da der ikke foreligger dokumentation for de oplysninger, som indgår i opgørelserne. Under udarbejdelsen af opgørelserne har han ikke haft mistanke om, at BA og sagsøgeren skulle have haft "skjulte" kontantbeholdninger. Han har ikke nogen forklaring på, hvorfor privatforbrugsopgørelserne for 1999 og 2000 er betydeligt lavere end for de foregående år.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at hendes regnskabsgrundlag ikke er tilsidesætteligt, da det ikke lider af formelle mangler. Sagsøgeren og hendes samlever betragtede sig i de af sagen omfattede indkomstår som lønmodtagere ansat af Den Selvejende Institution H1, hvis bogføring og årsregnskaber blev udarbejdet af henholdsvis regnskabskonsulent MN og R1 ApS. Regnskabsgrundlaget er tilstrækkeligt betryggende henset til virksomhedens art og omfang, herunder tilrettelagt på en sådan måde, at registreringerne kunne følges til årsregnskabet, jf. bogføringslovens § 2, jf. §§ 4-8 i bogføringsbekendtgørelsen nr. 598 af 21. august 1990 sammenholdt med skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992. Der er ikke påvist konkrete fejl i bogføringen eller regnskabsgrundlaget i øvrigt, hverken af SKAT eller Landsskatteretten. Der har derfor ikke været grundlag for at foretage en skønsmæssig opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, hvorfor den selvangivne indkomst skal lægges til grund.

Sagsøgeren bestrider, at der i henholdsvis skattekontrolloven, bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen var noget krav om førelse af kasseregnskab for en virksomhed af den her omhandlede art, der ikke har modtaget respektive foretaget daglige indbetalinger og udbetalinger. Regnskabsgrundlaget kan heller ikke tilsidesættes med henvisning til, at der ikke er foretaget afstemning af kontantbeholdninger, som anført af SKAT, da virksomheden ingen egentlig kontantbeholdning har haft og heller ikke har haft pligt dertil.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at den af SKAT valgte metode, som er anvendt i forbindelse med de skønnede indkomstforhøjelser, ikke kan lægges til grund under sagen, da den dels er urigtig dels udokumenteret. Hertil kommer, at Skatteministeriet har bevisbyrden for indkomstforhøjelsernes rigtighed, da regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesætteligt, ligesom der ikke er udarbejdet privatforbrugsopgørelser til brug for forhøjelserne, der derfor også som følge heraf savner grundlag. Sagsøgeren bestrider, at skatteadministrationen, som anført af Landsskatteretten, har opgjort indtægterne ved teatervirksomhed samt privatforbrug baseret på en registrering af tid og sted for henholdsvis afholdelse af udgifter og erhvervelse af indtægter, idet der dels ikke er påvist nogen sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og de skønnede indtægter, dels ikke er foretaget nogen opgørelse af privatforbruget. Landsskatterettens udtalelse i så henseende er derfor reelt indholdsløs.

Sagsøgeren bestrider videre, at det ikke har været muligt med tilstrækkelig sikkerhed at opgøre hendes og hendes samlevers privatforbrug med henvisning til manglende oplysning om udenlandske konti og udgifter i forbindelse med ejendommen i Grækenland. Det understøttes af de for landsretten fremlagte privatforbrugsopgørelser. Det bør i den forbindelse tages i betragtning, at sagsøgeren og hendes samlever i de af sagen omfattede indkomstår betragtede sig som lønmodtagere og derfor ikke havde pligt til aflæggelse af kapitalforklaring. Pligten opstod først efter underkendelsen af Den Selvejende Institution H1 som selvstændigt skattesubjekt.

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning har sagsøgeren gjort gældende, at såfremt retten måtte finde, at hendes regnskabsgrundlag er tilsidesætteligt som følge af formelle mangler, må det udøvede skøn anses som baseret på et urigtigt grundlag, ligesom dette har medført et åbenbart urimeligt resultat. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at de skønnede forhøjelser medfører mere end en fordobling af omsætningen perioden taget under et, ligesom de yderligere skønnede forestillinger, 25 i 1998 og 33 i 1999, har medført mere end en fordobling af de ifølge årsregnskaberne for Den Selvejende Institution H1 afholdte forestillinger. Der bør herved også henses til, at sagsøgeren og hendes samlever i perioden 1. december 1997 til ultimo april 1998 var kontraktligt forpligtet til at medvirke i forestillingen "...2", og at hun i efteråret 1998 var sygemeldt.

Sagsøgte har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at ansættelsen af indtægterne for teatervirksomheden H1 for 1998 og 1999 med rette er foretaget ved et skøn, og at der ikke er grundlag for at anfægte skønnet. Sagsøgte har i den forbindelse anført, at virksomhedens regnskabsgrundlag er behæftet med så alvorlige mangler, at det ikke udgør et fyldestgørende grundlag for indkomstansættelsen, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 3, jf. §5, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale. Der er tale om væsentlige mangler af såvel formel som materiel karakter.

Hertil kommer, at der ikke er ført kasseregnskab eller foretaget løbende afstemninger af kassebeholdninger, ligesom der ikke er foretaget effektiv adskillelse af virksomhedens økonomi og sagsøgerens og hendes samlevers privatøkonomi. Der er endvidere konstateret gennemgående uoverensstemmelser mellem henholdsvis sagsøgerens opgivelser af stedfundne forestillinger, indtægtsføringen fra disse forestillinger og afholdte udgifter i øvrigt, der relaterer sig til teatervirksomheden. Endelig er der ikke fuld overensstemmelse mellem kontospecifikationernes og resultatopgørelsens udvisende.

Endvidere er sagsøgerens indsigelse om, at der ikke er udarbejdet en privatforbrugsopgørelse ved udøvelsen af skønnet, uholdbar. Det er ikke et krav, at der skal foreligge en privatforbrugsopgørelse, og i den foreliggende sag er det slet ikke muligt at udarbejde en sådan opgørelse på et forsvarligt grundlag. Skattemyndighederne var ikke i besiddelse af oplysninger om sagsøgerens økonomiske forhold under et længerevarende udlandsophold i Grækenland. Den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst er i øvrigt også baseret på en konkret undersøgelse af indtægter og udgifter ved stedfundne forestillinger. De af sagsøgerens revisor udarbejdede privatforbrugsopgørelser er baseret på de allerede tilgængelige bilag og lider derfor af de samme mangler som det øvrige regnskabsmateriale. Det fremgår også af revisorpåtegningen, at revisoren hverken har foretaget revision eller kontrol af kapitalforklaringerne og derfor heller ikke har mulighed for at indestå for rigtigheden af dem.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at der ikke er grundlag for at foretage nedsættelser ud over dem, der ligger til grund for skønnet, der fremgår af SKAT's notat af 1. november 2006.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, hvis landsretten måtte finde grundlag for tilsidesættelse af de skønsmæssige forhøjelser, og at de ændrede forudsætninger, som ligger til grund for den subsidiære påstand, ikke er tilstrækkelige.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at regnskaberne for indkomstårene 1998 og 1999 var behæftet med så væsentlige mangler, at de ikke kunne danne fyldestgørende grundlag for skatteansættelsen i de pågældende år. Skattemyndighederne har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabsmaterialet som grundlag for sagsøgerens skatteansættelse og ansætte den skattepligtige indkomst skønsmæssigt i medfør af skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Landsretten har navnlig lagt vægt på, at der er påvist uoverensstemmelser mellem opgørelsen af indtægter fra teatervirksomheden i kontospecifikationer over virksomhedens indtægter og udgifter, indgåede kontrakter om afholdelse af teaterforestillinger og sagsøgerens egne noteringer af forestillinger i kalendere. Ifølge kontospecifikationerne er der endvidere afholdt udgifter til køb af bl.a. rekvisitter, som indgår i "...1", i perioder, hvor der ikke ses nogen indtægtsføring.

Hertil kommer, at der ikke er ført kasseregnskab eller foretaget løbende afstemninger af kassebeholdninger, således som foreskrevet i dagældende bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale, ligesom der ikke er foretaget en effektiv adskillelse af teatervirksomhedens økonomi og sagsøgerens og hendes samlevers økonomi.

Under disse omstændigheder er det uden betydning, at skattemyndighederne ikke har vurderet, om de selvangivne indkomster levnede plads for et rimeligt privatforbrug.

Skattemyndighederne har ved den skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens indkomst antaget, at teatervirksomheden har opført et antal forestillinger med "...1", uden at have indtægtsført indtægten. Som grundlag for skønnet over antallet af forestillinger har skattemyndighederne taget udgangspunkt i udgifter til rekvisitter og kørsel, der af sagsøgeren er bogført som vedrørende teatervirksomheden H1, uden at der i tilknytning hertil er indtægtsført vederlag.

En del af disse kørselsudgifter er afholdt i byer og på tidspunkter, hvor G1 Teater ifølge turneplanen opsatte forestillingen "...2", som sagsøgeren og hendes samlever var kontraktligt forpligtet til at medvirke i. Ifølge sagsøgerens forklaring kørte hun og hendes samlever i deres egen bil på turneen, og sagsøgeren har medgivet, at en del af rejseudgifterne i stedet burde være fradraget som lønmodtagerudgifter i forbindelse med ansættelsesforholdet i G1 Teater, i det omfang de var fradragsberettigede.

Først ved det fornyede skøn i notatet af 1. november 2006 fra SKAT, der ligger til grund for Skatteministeriets subsidiære påstand, nedsættes antallet af skønnede teaterforestillinger med "...1" med de forestillinger, hvor sagsøgeren ud fra turneplanerne har opført ...2 med G1 Teater i samme by eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor de registrerede udgifter er afholdt og hvor udgifter derfor ikke anses for knyttet til opførelsen af teaterstykket ...1.

Herefter, og da de af SKAT i notatet beregnede nedsættelser af skatteforhøjelserne ikke har været efterprøvet af skattemyndighederne, hjemvises skatteansættelserne til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes at sagsøgeren tillægges 3.285 kr. + moms til godtgørelse for udarbejdelse af ekstrakt. Det bemærkes, at det ved sagsomkostningsafgørelsen er tillagt betydning, at de af SKAT i notatet af 1. november 2006 foretagne beregninger er sket på grundlag af materiale, der var fremlagt for Landsskatteretten.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomstårene 1998 og 1999 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Inden 14 dage betaler Skatteministeriet i sagsomkostninger til A 25.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter