Dato for udgivelse
02 Dec 2002 10:39
Dato for afsagt dom/kendelse
14. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.617.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-447-01
Dokument type
Dom
Emneord
Bådudlejning, interessentskab, underskud, rentabilitet, Grækenland, forventning
Resumé

Bådudlejningsvirksomhed ikke anset for erhvervsmæssig. At udefra kommende omstændigheder skulle være årsag til de svigtende lejeindtægter kunne ikke føre til et andet resultat. Forventninger pga. tidligere års skatteansættelser kunne heller ikke tillægges betydning.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning
Ligningsvejledningen E.A.1.2.3.4

Parter

A
(Advokat Keld Parsberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Mogens Kroman, Søren Axelsen og Helle Degnbol (kst.)

Sagsøgeren, A, har under denne sag, der er anlagt den 13. februar 2001, nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst nedsættes for indkomståret 1993 med 97.612,10 kr., indkomståret 1994 med 24.949,74 kr. og indkomståret 1995 med 54.019,74 kr.

Sagsøgte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært påstand om hjemvisning af sagen til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1993 - 1995

Sagsøgeren har overfor sagsøgtes påstand om hjemvisning påstået frifindelse.

Den 27. november 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"Klager:

 

Indkomstår:

1993, 1994 og 1995

 

...

 

Indkomståret 1994

Personlig indkomst

Ikke godkendt fradrag for underskud

15.945 kr.

af virksomhed

 
 

Renteudgifter i virksomhed ændret fra
30.571 kr. til

0 kr.

 

Kapitalindkomst

Renteudgifter af anden gæld ændret fra 0 til

25.609 kr.

 

Indkomståret 1995

Personlig indkomst

Ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed

71.317 kr.

 

Renteudgifter i virksomhed ændret fra
35.758 kr. til

0 kr.

 

Kapitalindkomst

Renteudgifter af anden gæld ændret fra 0 til

35.758 kr.

Klagen skyldes endvidere, at skatteankenævnet har afslået at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomståret 1993. Underskud af virksomhed er derfor for 1993 uændret ansat til 32.503 kr., idet der ikke er godkendt fradrag for den del af underskuddet i H1 I/S, der vedrører H2 Hellas Ltd., eller 36.409 kr.

Klageren og hans advokat har haft lejlighed til at udtale sig for rettens medlemmer i et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren og hans daværende samlever i 1987 anskaffede en sejlbåd af mærket Elan 33 i forholdet 80:20 (rettelig 2:1). I forbindelse med en efterfølgende bodeling købte klageren medejerens andel af båden.

Den 1. juli 1987 (retteligt den 20. februar 1990) stiftedes interessentskabet H1 I/S, hvori klageren og B er interessenter med hver 50%. Interessentskabets formål er at foretage udlejning af sejlbåde. Klageren indtrådte som interessent i februar 1990, og der blev den 20. februar 1990 oprettet en samejekontrakt mellem klageren og B med det formål at eje og drive virksomheden H1. Klageren indskød sin båd af mærket Elan 33 og medinteressenten sin båd af mærket Elan 43, som pågældende havde anskaffet før 1990, i interessentskabet.

Interessentskabets to sejlbåde var til og med 1990 udlejede i Jugoslavien, men bl.a. på grund af krigen i det tidligere Jugoslavien blev bådene i 1992 sejlet til Grækenland med henblik på at starte udlejning derfra.

I den forbindelse blev selskabet H2 Hellas Ltd., der ifølge det oplyste er et selskab med begrænset ansvar, stiftet i Grækenland den 17. juli 1992 med en kapital på 7.500.000 GRD. Klageren ejer 48% og to græske personer hver 26% af selskabets kapital. Ved stiftelsen af selskabet tegnede de græske interesser 3.900.000 GRD (52%), mens klageren tegnede 3.600.000 GRD (48%) af kapitalen, der er opdelt i anparter af 10.000 GRD.

I forbindelse med oprettelsen af det græske selskab blev H1 I/S's to sejlbåde S/S Sea 1 og S/S Sea 2 indskudt i selskabet til henholdsvis 3.500.000 GRD og 2.000.000 GRD. Herudover blev en båd af mærket Granada 32, S/S 3, som ikke ejes af interessentskabet, indskudt i selskabet til 2.000.000 GRD. Udlejningen blev foretaget af det græske udlejningsbureau, G1. Den 26. august 1992 blev der for de tre både udarbejdet papirer vedrørende betalte told- og afgiftsbeløb m.v. til de græske myndigheder.

I 1994 og 1995 har bådene været udlejet henholdsvis i alt 7 uger og i alt 5 uger.

Resultatet af H1 I/S kan for indkomstårene 1990-1996 inkl. specificeres således:

År

Lejeindtægter

  Resultat primær drift

    Resultat efter 
     afskrivninger   
før renter       

1990

   

-38.052 kr.

1991

   

-107.476 kr.

1992

 

-195.974 kr.

1993

114.913 kr.

-134.545 kr.

-182.348 kr.

1994

78.635 kr.

-29.640 kr.

-76.479 kr.

1995

32.400 kr.

-141.058 kr.

-187.222 kr.

1996

   

-63.475 kr.

Resultatet før regnskabsmæssige afskrivninger har udvist underskud i 1990 - 1996 inkl. i H1 I/S. Der er fra og med 1990 ikke foretaget skattemæssige afskrivninger på bådene.

Renteudgifterne udgjorde i 1990 - 1996 inkl. henholdsvis 58.390 kr., 82.898 kr., 97.530 kr., 76.668 kr., 61.142 kr., 71.516 kr. og 36.850 kr.

Bådene er opført i regnskabet for H1 I/S for 1993, 1994 og 1995 til henholdsvis 713.427 kr., 668.839 kr. og 624.050 kr., svarende til kostpris i 1990 på 891.777,50 kr. med fradrag af 5% lineær afskrivning, eller 44.580,86 kr. pr. år.

Klageren har i 1993, 1994 og 1995 selvangivet underskud af virksomhed med henholdsvis 68.912 kr., 15.945 kr. og 71.317 kr. og renteudgifter i virksomhed med henholdsvis 38.334 kr., 30.571 kr. og 35.758 kr.

Resultatet af H2 Hellas Ltd. kan for 1992 - 1994 inkl. specificeres således:

År

Lejeindtægter              

Driftsudgifter

  Resultat efter 
  afskrivninger   
           før renter       

1992/93     

6.065.020 GRD       

8.167.689 GRD

-2.102.669 GRD

1994

2.159.700 GRD

3.984.364 GRD

-1.824.664 GRD

Skatteankenævnet har som begrundelse for den påklagede afgørelse bl.a. anført, at skattemyndighederne aldrig har modtaget de dokumenter vedrørende det græske selskab, som klageren ved brev af 3. marts 1997 blev anmodet om at fremsende. Det findes således ikke dokumenteret, at sejlbådene ejes delvis af selskabet H2 Hellas Ltd. og delvis af interessentskabet H1 I/S, idet bådene ifølge Bill of Sale tilsyneladende blev overdraget til det græske selskab. Det findes herefter ikke godtgjort, at H1 I/S er berettiget til at modtage lejeindtægter og fratrække driftsudgifter vedrørende sejlbådene.

Skatteankenævnet har endvidere bl.a. anført, at klagerens andel af interessentskabets underskud ikke er godkendt fratrukket efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet sejlbådene ikke er anskaffet med erhvervsmæssig forsvarlig drift for øje, da virksomheden ikke har haft udsigt til at opnå indtægter, der ville stå i rimeligt forhold til den investerede kapital. Der er herved bl.a. henvist til Højesterets domme i UfR 1984.740, T&S Nyt 1991.11.581, TfS 1995.828 og TfS 1996.28.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomster for indkomstårene 1993, 1994 og 1995 nedsættes med henholdsvis 97.612,10 kr., 24.949,74 kr. og 54.019,74 kr.

Til støtte for påstanden har advokaten bl.a. anført, at klageren siden 1987 har drevet erhvervsmæssig udlejning af sejlbåde, og at denne virksomhed skattemæssigt har været behandlet som en erhvervsvirksomhed. Der er ikke tale om hobbyvirksomhed. I februar 1990 indgik klageren interessentskab med B, idet de hver indskød deres respektive sejlbåde i interessentskabet H1 I/S. Til brug for finansieringen af virksomheden blev der optaget et udlandslån i Alm. Brand Bank på fordelagtige vilkår, og til brug herfor blev der udarbejdet og indleveret budgetter for de kommende 5 år. Af budgetterne, der blev udarbejdet efter et forsigtighedsprincip, fremgår, at likviditeten allerede i maj 1990 ville være positiv, og at samtlige år ville give et overskud på minimum ca. 20.000 kr. Virksomheden har således været tilrettelagt på forsvarlig måde, og den kunne have givet overskud, hvis udefra kommende omstændigheder ikke var indtruffet. Interessentskabet har foretaget markedsføring gennem annoncer i Bådnyt, Bådmagasinet og Månedsmagasinet IN, ligesom der løbende er udarbejdet brochurer. Herudover har journalister på Berlingske Tidende og Politiken efter deltagelse i en sejlads på bådene skrevet omfattende artikler i disse aviser. Fra og med indkomståret 1990 er klageren ophørt med at foretage skattemæssig afskrivning på sejlbåden. I 1992 besluttede interessenterne bl.a. på grund af krigshandlingerne i det tidligere Jugoslavien at flytte bådene til Grækenland. Til dette formål oprettedes den 17. juli 1992 i Grækenland det græske selskab H2 Hellas Ltd., som er et selskab med begrænset ansvar. Selskabet skulle ejes for 49%'s vedkommende af danske interesser, mens resten (51%) skulle ejes af græske interesser. Af selskabsdokumenterne fremgår, at der ved stiftelsen af selskabet af de græske interesser tegnedes GRD 3.900.000 (52%), mens klageren på vegne de danske interesser tegnede GRD 3.600.000 (48%) af kapitalen, der er opdelt i anparter á GRD 10.000. Det græske selskab blev således oprettet i fællesskab mellem det danske interessentskab H1 I/S og græske interesser. Til opfyldelse af selskabets kapitalkrav var det H1 I/S's hensigt at overføre en ejerandel af skibene til H2 Hellas Ltd., således at det fremtidige ejerforhold mellem det græske selskab og det danske interessentskab var 20:80. Ved Bills of Sale udfærdiget på den græske ambassade i København den 28. august 1992 solgte H1 I/S imidlertid 20:80 af skibene, eller 25%, således at ejerforholdet blev 25:75 mellem H2 Hellas Ltd. og H1 I/S. Dette skyldes efter det oplyste en fejl fra ambassadens side. I henhold til Bills of Sale for S/S Sea 2 og S/S Sea1 ejes 75% af skibene derfor stadig af H1 I/S, som herefter er i interessentskab med H2 Hellas Ltd. om ejerskabet til skibene. Skibene overførtes i august 1992 fysisk til Grækenland. I august 1992 skete der ligeledes overførsel af S/S 3 tilhørende tredjemand, som ikke er ejer af andele i hverken det danske H1 eller det græske H2.

Advokaten har herefter bl.a. gjort gældende, at der for klagerens vedkommende er tale om virksomhed med udlejning af sejlbåde, drevet siden 1987 og siden da beskattet som erhverv. Det forhold, at klageren fra 1990 har drevet virksomheden i interessentskabsform, eller det forhold, at klageren gennem interessentskabet H1 I/S siden 1992 har drevet virksomheden i interessentskabsform med et af ham delvist ejet græsk selskab med begrænset ansvar - H2 Hellas Ltd. - ændrer ikke herved. At interessentskabet blev snydt såvel i forbindelse med overdragelsen af sejlbådene til det græske selskab som efterfølgende af sine græske partnere i selskabet ændrer heller ikke, at der er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Det er gennem de af klageren afleverede og de af skattemyndighederne gennem Købmandstandens Oplysningsbureau indhentede oplysninger dokumenteret, at ejerforholdene i H2 Hellas Ltd. er 48% til de danske interesser og 52% til de græske interesser. Det er endvidere med Bills of Sale for de to sejlskibe dokumenteret, at ejerforholdet er 75% til H1 I/S og 25% til H2 Hellas Ltd. Indtægter og udgifter skal derfor fordeles i samme forhold. Da skattemyndighederne bevisligt er i besiddelse af den af det græske selskabs revisor udfærdigede specifikation over indtægters og udgifters fordeling i indkomstårene 1992 og 1993, jf. skatteforvaltningens agterskrivelse af 28. november 1997, må det forlanges, at skattemyndighederne foretager denne fordeling. Da klageren ejer 50% af det danske H1 I/S, skal 50% af dette interessentskabs nettoresultat indgå i opgørelsen af klagerens indkomst for de respektive år.

Af selvangivelserne for det græske selskab fremgår følgende beløb:

 

   1992-1993

1994    

Charterindtægter

6.065.020 GRD

2.159.700 GRD

Udgifter:

   

Driftsudgifter

6.909.562 GRD

1.870.215 GRD

Øvrige udgifter

   380.000 GRD

1.236.022 GRD

Primær driftsresultat

-1.224.542 GRD

-946.537 GRD

Afskrivninger

   878.127 GRD

   878.127 GRD

Sekundært resultat

-2.102.669 GRD

-1.824.664 GRD

 

Klagerens andel af underskud af virksomhed kan herefter opgøres således:

 
 

1993

Grækenland

Danmark

Primær driftsresultat

-1.224.542 GRD

-134.544,53 kr.  

Finansiering

              0 GRD

 -86.751,00 kr.  

Resultat

-1.224.542 GRD

-221.295,53 kr.  

 

Omregnet til DDK (2,828)

-34.630,05 DKK

-221.295,53 DKK

Underskud i alt

 

-255.925,58 DKK

 

H1 I/S's andel, 75%

 

-191.944,19 kr.  

Klagerens andel, 50%

 

-95.972,10 kr.  

Afskrivning på løsøre, 50%

 

 -1.640,00 kr.  

Klagerens andel af underskud

 

-97.612,10 kr.  

 

1994

Grækenland

Danmark

Primær driftsresultat

-946.537 GRD

-29.640,15 kr.  

Finansiering

           0 GRD

-10.002,67 kr.  

Resultat

-946.537 GRD

-39.642,82 kr.  

 

Omregnet til DKK (2,619)

-24.789,80 DKK

-39.642,82 DKK

Underskud i alt

 

-64.432,62 DKK

 

H1 I/S's andel, 75%

 

-48.324,47 kr.  

 

Klagerens andel, 50%

 

-24.162,24 kr.  

Afskrivning på løsøre, 50%

 

    -787,50 kr.  

Klagerens andel af underskud

 

-24.949,74 kr.  

 

1995

Grækenland

Danmark

Primær driftsresultat

 

-141.058,77 kr.  

Finansiering

 

           6,12 kr.  

Resultat

 

-141.051,88 kr.  

     

Omregnet til DKK (2,42)

 

-141.051,88 DKK

Underskud i alt

 

-141.051,88 DKK

     

H1 I/S's andel, 75%

 

-105.788,91 kr.  

Klagerens andel, 50%

 

-52.894,46 kr.  

Afskrivning på løsøre, 50%

 

  -1.125,28 kr.  

Klagerens andel af underskud

 

-54.019,74 kr.  

Told- og Skattestyrelsen har over for Landsskatteretten indstillet de påklagede ansættelser for indkomstårene 1993, 1994 og 1995 stadfæstet. Der er til støtte herfor bl.a. anført, at resultatet i H1 I/S har udvist et underskud på den primære drift i indkomstårene 1990-1996 inkl., og at periodens samlede regnskabsresultat har udvist et underskud efter renter og driftsbetingede afskrivninger. Uanset at de pågældende både har været velegnet til udlejning, at der har været foretaget normale udlejningsbestræbelser, og at interessenterne ikke har benyttet bådene privat, findes virksomheden herefter og med henvisning til den foreliggende højesteretspraksis vedrørende bådudlejning ikke at have haft udsigt til at opnå indtægter, der stod i rimeligt forhold til den investerede kapital.

Landsskatterettens bemærkninger

Uanset om de pågældende sejlbåde i de omhandlede år var ejet i sameje mellem H1 I/S (75%) og H2 Hellas Ltd. (25%), finder retten ikke grundlag for i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at indrømme klageren fradrag for en andel af underskuddet i H1 I/S ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstårene 1993, 1994 og 1995.

Der er herved henset til, at resultatet af bådudlejningen i alle årene har udvist et underskud på den primære drift, at der i hele perioden har været betydelige renteudgifter, og at periodens samlede regnskabsresultat har udvist et underskud efter renter og driftsbetingede afskrivninger. Det må derfor tidligt i udlejningsperioden have stået interessenterne klart, at resultatet af virksomheden var for højt budgetteret. Virksomheden anses derfor ikke for drevet erhvervsmæssigt forsvarligt.

Retten har herved henset til Højesterets domme af henholdsvis 18. juni 1984, 23. maj 1991, 10. november 1995, 29. november 1995 og 14. juni 1996.

Retten bemærker, at klageren efter en ligningsmæssig behandling er indrømmet fradrag for underskud af virksomhed med bådudlejning for 1987, 1988 og 1989, og at de af interessenterne selvangivne fradrag for underskud af virksomhed med bådudlejning efter det oplyste ikke har været undergivet en ligningsmæssig behandling i 1990, 1991 og 1992.

Det forhold, at en skatteyder i et eller flere tidligere indkomstår har opnået en bestemt retstilling ved skatteansættelserne, giver imidlertid ikke skatteyderen et retskrav på en fortsat ansættelse i overensstemmelse hermed, jf. herved den i skattestyrelseslovens § 14-16 hjemlede adgang for overordnede skattemyndigheder til at ændre underordnede skattemyndigheders afgørelser.

De påklagede ansættelser for indkomstårene 1993, 1994 og 1995 stadfæstes derfor."

Sagens oplysninger i øvrigt

Til brug for finansieringen af den virksomhed, der blev drevet gennem H1 I/S, blev der udarbejdet et budget for årene 1990-95. De samlede lejeindtægter for bådene Elan 31/33 og Elan 43 blev for årene 1990-95 budgetteret til henholdsvis 298.881 kr., 310.836 kr., 323.270 kr., 336.201 kr., 349.648 kr. og 363.635 kr. Det samlede resultat for årene blev beregnet til henholdsvis 35.908 kr., 29.176 kr., 41.982 kr., 55.267 kr., 68.964 kr. og 83.260 kr. I budgettet er renteudgifter fratrukket, men ikke afskrivninger.

Følgende fremgår bl.a. af regnskaberne for H1 I/S for 1990-97:

 

Lejeindtægter vedr. både

Resultat          primær drift     

Renteudgifter    

Resultat efter fradrag af renteudgifter og afskrivninger

 1990

166.538,53 kr.

8.036,08 kr.

82.762,56 kr.

-120.801,74 kr.

 1991

30.605,00 kr.

-57.826,55 kr.

92.551,30 kr.

-168.805,72 kr.

 1992

61.209,06 kr.

-146.793,57 kr.

102.570,11 kr.

-282.733,73 kr.

 1993

114.913,34 kr.

-134.544,53 kr.

69.574,83 kr.

-269.099,99 kr.

 1994

78.635,00 kr.

-29.640,15 kr.

77,67 kr.

-86.482,26 kr.

 1995

32.400,00 kr.

-141.058,77 kr.

0,00 kr.

-187.216,53 kr.

 1996

0,00 kr.

-17.783,88 kr.

0,00 kr.

-63.470,22 kr.

 1997

0,00 kr.

0,00 kr.

0,00 kr.

-45.691,68 kr.

Det fremgår af Kommunens skrivelse af 26. november 1997 til sagsøgeren, at sagsøgeren afleverede 250-300 sider bilag vedrørende det græske selskab til Økonomi- og Skatteforvaltningen i juni 1996, og at der blev taget kopi af ca. 110 sider, hvorefter det samlede bilagsmateriale blev returneret til sagsøgeren medio november 1996. Af skrivelsen fremgår endvidere:

"...

Materialet er som nævnt i følgeskrivelsen hertil primært bogholderens dokumenter, materialer, opstillinger m.v.

Materialet ... indeholder ...

-

diverse bilag samt saldobalance/afslutningsark for kalenderåret 1992.

        

-

fakturaer, diverse bilag samt saldobalance/afslutningsark for kalenderåret 1993.

 

-

Samlet saldobalance/afslutningsark for kalenderårene 1992 og 1993. (Sammenlægning p.g.a. samlet regnskabsudarbejdelse for 1992 og 1993).

 

-

fakturaer, diverse bilag samt saldobalance/afslutningsark for kalenderåret 1994.

 

-

Diverse bilag og dokumenter, herunder bla. offentlige dokumenter.

..."

Af oplysning fra Købmandstanden den 29. august 1997 vedrørende H2 Hellas Ltd. fremgår bl.a., at selskabet blev etableret den 17. juli 1992, og at sagsøgeren ejer 48% af selskabet, mens to grækere hver ejer 26%. Det fremgår endvidere, at selskabet ikke har indleveret regnskab siden stiftelsen samt "Subject is a firm that its financial status is not available ...".

Forklaringer

Der er under domsforhandlingen afgivet forklaring af sagsøgeren A, B og RV.

A har forklaret bl.a., at han er free lance luftkaptajn. Han har siden 1987 udlejet både erhvervsmæssigt. Financieringen af hans og Bs både skulle ske gennem F1 Erhvervsbank, der krævede et budget. Banken mente, at budgettet var "konservativt", da de ikke havde afskrivninger med. Den normale udlejningssæson i Jugoslavien var 28 uger, men de budgetterede kun med 15 uger. Lejekontrakter vedrørende bådene blev underskrevet i Danmark, hvorefter de betalte en operatør i Jugoslavien for at foretage det praktiske. Han vedligeholdt selv bådene. De havde kontakt til en del rejsebureauer samt annoncerede i diverse blade. I 1990 var udlejningen ikke så god, da rejser til Jugoslavien blev boykottet, idet en dansk chauffør var blevet fængslet efter en færdselsulykke, og i 1992 begyndte urolighederne i landet. Derfor flyttede de bådene til Grækenland og oprettede det græske selskab H2 Hellas Ltd. I henhold til græsk lov skulle 51 % af selskabet ejes af græske interesser, og han fik af en græsk betjent anbefalet de 2 ejere af selskabet G1, som i forvejen havde 10-15 både i Grækenland. 25 % af de danske både blev lagt ind i det græske selskab for at undgå kontant indbetaling. Grækerne indskød intet i selskabet. Det blev mundtligt aftalt, at G1 skulle promoveres i Danmark, og han og B ville i kommission få 20 % af udlejningsprisen, hvis de udlejede de græske både. Resten af beløbet skulle gå ind i det græske selskab. Såfremt han og B selv udlejede deres egne både, ville den fulde indtægt gå ind i det danske selskab. Lejeindbetaling fra danske kunder gik direkte ind i det danske selskab. Han fik af G1 først at vide, at de danske både var udlejet flere uger i 1993, men lige før udlejningsperiodernes start, blev det pr. fax meddelt, at kunderne var sprunget fra. Bådene var dog ude at sejle, men de fik ingen penge. Når han sendte kunder til Grækenland, kom de endvidere kun ud at sejle med græske både. Der blev sendt mange penge til Grækenland til dækning af bl.a. havneleje, som det græske selskab ellers skulle have betalt. Aftalen var, at han og B kun skulle betale for forsikring af bådene. Han lejede sin egen båd i ferien i 1993, og sejlede den til Sicilien for at få den væk fra Grækenland. Imidlertid fik B og hans kone ham overtalt til at aflevere båden igen. De ønskede at komme ud af det græske selskab, hvorfor de kontaktede en advokat, og det lykkedes endelig at få nogle græske regnskaber. Advokaten fandt ud af, at bådene stadig eksisterede. I 1994 konstaterede en bekendt til RV, at bådene var væk. Politiet fortalte, at Sea 2 var sunket, og at en anden båd var kørt væk. Han tog til Grækenland og fandt Elan 43 opmagasineret, og han blev nødt til at købe den tilbage, hvorefter han sejlede den hjem. Han kunne se, at båden havde sejlet mere, end det de havde fået oplyst. Han har aldrig sendt regnskaber til Grækenland. Han har senere fundet ud af, at de skulle have haft en "power of attorney", som tilbageførte bådene til H1 I/S. De har ikke revideret det oprindelige budget. Det er en fejl i regnskaberne, at afskrivning er medtaget med 100 %, da det rettelig skulle have været 75 %. Tallene fra Grækenland skulle endvidere have været medtaget, men de havde ikke tallene.

B har forklaret bl.a., at han er ...... Han fik først båd i 1990. Han kan ikke selv sejle. Da han ønskede at tjene penge, og da A kunne sejle investerede de i 2 både. Han lavede budgettet til F1 Erhvervsbank, som syntes budgettet var pessimistisk, da afskrivningerne ikke var medtaget. Lejeindtægterne var lavt sat. Selskabet blev markedsført. Da de efter et par år i Jugoslavien var nødt til at sejle bådene væk, bestemte de sig for at udleje bådene i Grækenland. Der skulle stilles kapital til rådighed til stiftelse af det græske selskab. Det skete ved at skyde en del af bådene ind i selskabet. Han har aldrig set regnskaber fra det græske selskab. For årene 1992/93 fik han en del af en klassekladde, som han ikke kunne bruge til noget, og for 1993/94 fik han en enkelt løs afregning. Han har bogført de få tal, han fik fra Grækenland. De udgifter, der er afholdt i Danmark, er medtaget i det danske selskab. De har aldrig selv sendt regnskaber til Grækenland, da H1 I/S var moderselskabet. I det første regnskab for H1 I/S anbefalede deres revisor 5 % lineær afskrivning. De følgende år udarbejdede han selv regnskaberne. Han betragter H1 I/S som ejer af bådene, da han aldrig har set overdragelsesdokumenter vedrørende bådene.

RV har forklaret bl.a., at hans båd, S/S 3, blev indskudt i det græske selskab, og at han således ejer den andel, som båden repræsenterer. Han har kun fået sparsomme oplysninger og ingen papirer vedrørende det græske selskab. Det var A, der havde kontakten til selskabet. Han forsøgte på et tidspunkt at få en person til at sejle sin båd hjem, men denne fik ikke adgang til båden. Han tog kontakt til en græsk advokat, der fortalte, at grækerne ejede 51 % af båden. Han har opgivet bådene og sin skattesag.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han siden 1987 har drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af både, hvilket skattemyndighederne har godkendt. H1 I/S er en erhvervsvirksomhed, som er momsregistreret.

Der er således ikke tale om en hobby. Skattemyndighederne har ikke anfægtet budgettet, som er "forsigtigt", da der kun er budgetteret med udlejning i få uger, og sagsøgerens selvangivelse for 1992 er godkendt uden reguleringer.

Det var en sund forretningsmæssig disposition at placere bådene i Jugoslavien. Der er sket markedsføring, og virksomheden kunne have givet overskud. De budgetterede udgifter holdt i forhold til budgettet, hvorimod indtægterne blev lavere pga. udefrakommende omstændigheder, som sagsøgeren intet havde med at gøre.

Det græske selskab er også en erhvervsvirksomhed, og at udleje bådene i Grækenland var en fornuftig forretningsmæssig disposition. Budgettet kunne have været overholdt, hvis grækerne ikke havde bedraget sagsøgeren.

Det danske og det græske selskab ejer i fællesskab bådene, hvorfor tab og vinding skal fordeles i forhold til ejerandelene og i overensstemmelse med det fremlagte regnskabsmateriale for 1992-94. Sagsøgeren har intet regnskabsmateriale for Grækenland for 1995, hvorfor det alene er de danske tal, der skal tages i betragtning. Sagsøgeren har selvangivet de udgifter, han selv har afholdt, idet han først på et senere tidspunkt fik regnskabsmateriale fra Grækenland. Skattevæsenet har endvidere fået al regnskabsmateriale overleveret, og der er derfor ikke tvivl om tallene.

For så vidt angår sagsøgtes hjemvisningspåstand, er der ikke grundlag for denne påstand, da sagsøgte har haft al regnskabsmaterialet, og dette har været behandlet.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at sagsøgeren ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at de underskud, han ønsker fradrag for, hidrører fra en af ham i interessentskabsform drevet erhvervsmæssig bådudlejningsvirksomhed. Bevis for fradragsret i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er derfor ikke ført.

Sagsøgeren har end ikke været i stand til at føre bevis for, at interessentskabet overhovedet har drevet nogen form for udlejningsvirksomhed i de år, som sagen drejer sig om - hverken alene eller i et interessentskab med det græske selskab H2 Hellas Ltd. Der er ikke nogen skriftlig aftale mellem selskaberne om vilkår, og det må på det foreliggende grundlag lægges til grund, at bådudlejningsvirksomheden rent faktisk blev drevet af det græske selskab alene, og at sagsøgeren blot havde kapitalinteresser i dette selskab. Det betyder, at udlejningsvirksomhedens indtægter og udgifter er det græske selskabs - og ikke tillige det danske interessentskabs og sagsøgerens - indtægter og udgifter.

H1 I/S har lejet bådene ud fra Danmark, og indtægterne herfra er med i selskabets regnskaber med 100 %, hvilket tyder på, at sagsøger ikke har regnet med at være del af et internationalt I/S.

Under alle omstændigheder kan det ikke lægges til grund, at virksomheden i Grækenland havde erhvervsmæssig karakter. Der foreligger ikke regnskaber for det græske selskab, men alene regneark for nogle af årene.

Yderligere har sagsøgeren ikke ført bevis for, at bådudlejningsvirksomheden blev drevet erhvervsmæssigt forsvarligt, idet der har været underskud på den samlede primære drift i årene 1991-95. Afskrivninger var ikke medtaget i budgettet, og lånene blev i 1994 taget ud til personlige lån. Selskabet har derfor ikke været rentabelt. Der kan ikke lægges vægt på udefrakommende begivenheder, og det er i øvrigt ikke bevist, at resultatet ville have opfyldt rentabilitetskravet, selvom de udefrakommende omstændigheder ikke var indtrådt.

Budgettet blev ikke revideret, selvom det faktiske resultat ikke levede op til forventningerne. Endvidere fortsatte virksomheden i Danmark til 1997, selvom sagsøgeren havde mistet rådigheden over bådene allerede i 1994.

Det er uden betydning for den skatteretlige bedømmelse af sagen, at skatteforvaltningen for årene 1987 - 92, hvor driften af bådudlejningsvirksomheden i øvrigt foregik på et andet sted og på en helt anden måde, ikke har foretaget korrektion af selvangivne fradrag for underskud.

Sagsøgeren har ikke ydet et fornuftigt bidrag til belysning af de faktiske forhold, og det gøres gældende, at den usikkerhed om faktum, som præger sagen, har processuel skadevirkning for ham, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2.

Hjemvisningspåstanden er nedlagt ex tuto, idet de selvangivne underskud ikke er baseret på dokumenterede oplysninger om virksomhedens resultater og ikke kan anses for at være korrekte.

Rettens bemærkninger

Det lægges til grund, at de omhandlede både var velegnede til udlejning, at der fra sagsøgerens side blev foretaget normale og professionelle markedsførings- og udlejningsbestræbelser, og at sagsøgeren kun én gang har benyttet sin båd i udlejningsperioden, hvilket han betalte for.

Det må endvidere lægges til grund, at bådudlejningen ikke har nogen naturlig sammenhæng med sagsøgerens hovederhverv.

Fradrag af underskud ved sagsøgerens bådudlejning er betinget af, at udlejningsvirksomheden er etableret og drevet med udsigt til opnåelse af indtægter, der står i et rimeligt forhold til størrelsen af den investerede kapital, således at virksomheden i sig selv er erhvervsmæssig forsvarlig og ikke alene baseret på fradrag af de skattemæssige afskrivninger.

Uanset om de 2 både fra 1992 har været ejet i sameje mellem H1 I/S og H2 Hellas Ltd., var der i hele udlejningsperioden, bortset fra året 1990, et årligt underskud på den primære drift i H1 I/S, således at det samlede underskud før renter og afskrivninger for 1990 - 1995 var på ca. 500.000 kr. Allerede i 1990 var den reelle lejeindtægt væsentligt lavere end den budgetterede, og det må derfor tidligt i udlejningsperioden have stået sagsøgeren klart, at de budgetterede indtægter var for højt sat.

Ved vurderingen af, om anskaffelsen og driften af båden var erhvervsmæssig forsvarlig, må det endvidere tillægges betydning, at sagsøgeren fortsatte udlejningen på grundlag af uændret budgettering af indtægter og udgifter, selvom de første års resultater klart viste, at der ikke var grundlag herfor.

Da sagsøgeren således ikke - heller ikke på længere sigt - havde udsigt til, at udlejning af båden kunne ske erhvervsmæssigt forsvarligt, er han ikke berettiget til at foretage fradrag for underskuddet ved bådudlejning. At udefrakommende omstændigheder skulle være årsag til de svigtende lejeindtægter kan ikke føre til et andet resultat. Sagsøgerens forventninger pga. tidligere års skatteansættelser kan heller ikke tillægges betydning ved afgørelsen, hvorfor Skatteministeriets frifindelsespåstand tages til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, 14.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter