Dato for udgivelse
19 Dec 2002 12:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. december 2002
SKM-nummer
SKM2002.677.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-1770-99 og B-0324-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Finansiel, arrangement, valuta, option, renteudgift, realitet, gældsforpligtigelse, pengestrøm, retsbeskyttet, forventning, kompetance, partshøring, begrundelse
Resumé

Vestre Landsret fandt, at 2 valutaoptionsarrangementer ikke dækkede over nogen økonomisk realitet men var en regnskabsmæssig konstruktion etableret af skattemæssige hensyn. Landsretten nægtede derfor fradrag for renteudgifter.

Landsretten fandt endvidere, at sagsøgeren ikke havde opnået en retsbeskyttet forventning om, at realiteten i valutaoptionsarrangementerne var anerkendt i og med, at skatteforvaltningen tidligere havde godkendt sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 1992.

Sagsøgeren fik heller ikke medhold i, at afgørelsen vedrørende det ene arrangement var truffet uden, at skatteadministrationen havde været i besiddelse af det fornødne grundlag herfor, at kommunen havde savnet kompetence til at ændre skatteansættelsen, og at der vedrørende det andet arrangement forelå begrundelses- og partshøringsmangler.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e
Ligningsvejledningen 2001 A.E.1.1, A.E.1.1.1 og A.E.1.4.4
Processuelle regler 2002 A.1.2, C.3.1, E.3.5.2, E.3.7 og F.1


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Dalgaard Hammer).

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Lis Frost og Karin Bøgh Pedersen (kst.)

Under disse sager, der er anlagt henholdsvis den 10. august 1999 og den 14. februar 2000, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at indkomstansættelsen for indkomståret 1992 nedsættes med 154.986 kr., at indkomstansættelsen for indkomståret 1993 nedsættes med 139.744 kr., at indkomstansættelsen for indkomståret 1994 nedsættes med 203.724 kr., og at indkomstansættelsen for indkomståret 1995 nedsættes med 153.240 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde den 11. maj 1999 følgende kendelse vedrørende indkomstårene 1992, 1993 og 1994:

".....

Klagen vedrører et spørgsmål om, hvorvidt skatteforvaltningens afgørelse er ugyldig.

Sagen har været forhandlet med klagerens advokat, ligesom advokaten har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det fremgår af sagen, at klageren i 1992 har deltaget i et valutaoptionsarrangement udbudt af H1 A/S vedrørende investering i syntetiske valutaoptioner. Præmien var lånefinansieret gennem H2 Finans A/S. Klageren har i indkomståret i forbindelse med dette arrangement fratrukket en renteudgift på 62.467 kr.

Klageren har tillige i 1992, 1993, 1994 og 1995 deltaget i et valutaoptionsarrangement udbudt af G1 A/S, hvor optionspræmierne blev finansieret gennem låneoptagelse hos G2 Finans AB, Sverige. Klageren har i indkomstårene 1993 og 1994 indgået tegningsaftaler om køb af optioner den 9. december 1993 og 24. maj 1994, ligesom klageren i disse år har fratrukket renteudgifter på henholdsvis 139.744 kr. og 203.724 kr. Klagen omfatter alene indkomstårene 1993 og 1994 for så vidt angår dette punkt.

Det stedlige skatteankenævn har nægtet klageren fradrag for renteudgifter i de omhandlede indkomstår.

Skatteankenævnet har for indkomståret 1992 nægtet klageren fradragsret for renteudgifter vedrørende H2 Finans A/S og G2 Finans AB, idet det ikke findes tilstrækkeligt dokumenteret, at gælden og forrentningen af denne har påhvilet klageren som en retlig bindende forpligtelse, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e. Skatteankenævnet har endvidere anført, at skatteforvaltningen ved udarbejdelse af agterskrivelse og kendelse har været i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring.

Skatteankenævnet har for så vidt angår indkomstårene 1993 og 1994 nægtet klageren fradrag for renteudgifter ved G2 Finans AB, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og Landsskatterettens kendelse af 29. oktober 1997 vedrørende samme forhold. Skatteankenævnet har endvidere anført, at skatteforvaltningens brev af 22. november 1993 ikke kan betragtes som en positiv tilkendegivelse af, at lånearrangementet i skatteretlig henseende er i overensstemmelse med lovgivningen, hvorfor der ikke anses at være tale om en kvalificeret retsbeskyttende forventning. Skatteankenævnet har tillige henset til, at det af klageren indsendte, begrænsede materiale ikke kan anses at stå i et rimeligt forhold til den forventning, som han påberåber sig.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at ansættelserne nedsættes med de selvangivne renteudgifter vedrørende de omhandlede optionsarrangementer.

Advokaten har gjort gældende, at klageren med henvisning til forventningsprincippet kan støtte ret på, at kommunen ved skrivelser af 2. november 1993 og 22. november 1993 har godkendt lånearrangementet. Klageren har handlet i tillid til denne godkendelse, da aftalerne for 1993, 1994 og 1995 blev indgået, og kommunen vil således ikke i forhold til klageren være berettiget til at ændre ansættelsen for disse indkomstår. Skattemyndighederne kan naturligvis ikke anføre det synspunkt, at man ved udarbejdelsen af ovennævnte skrivelser ikke havde det fornødne grundlag at vurdere på. Såfremt dette er skattemyndighedernes synspunkt, betyder dette blot, at afgørelserne vil være ugyldige under henvisning til, at kommunen ikke har opfyldt sin undersøgelsespligt forud for sin skrivelse af 22. november 1993.

Advokaten har anført, at klageren har indsendt det materiale, han af kommunen er blevet bedt om, og kommunen har efterfølgende meddelt klageren, at opgørelsen vedrørende valutaterminsforretninger ikke har givet anledning til bemærkninger, og at selvangivelsen er godkendt vedrørende spørgsmålet omkring låneaftalen hos G2 Finans AB.

Advokaten har tillige anført, at det i sagen er dokumenteret, at aftalerne for 1993 og 1994 først blev indgået efter kommunens godkendelse og naturligvis ikke ville være blevet indgået, såfremt kommunen havde underkendt arrangementet i sin skrivelse af 22. november 1993, i stedet for at godkende det. Advokaten har herved henvist til Østre Landsrets dom af 18. december 1997, hvorved blev lagt vægt på, at en tilkendegivelse fra Told og Skat var bindende for denne, og at den kommunale skatteforvaltning havde handlet i tillid til denne tilkendegivelse. Landsretten udtalte hertil, at told- og skatteregionen ikke kunne trække et sådant tilsagn tilbage.

Advokaten har i relation til 1992 vedrørende H2 Finans A/S gjort gældende, at det af materialet i sagen kan ses, at der blev udsendt en agterskrivelse og kendelse i december 1995, og at denne kendelse udelukkende blev afsagt for, at skatteansættelsen for 1992 ikke skulle blive forældet. Det fremgår således, at arrangementet vedrørende H1 A/S er blevet behandlet af Told- og Skattestyrelsen, og at denne behandling først er færdiggjort den 14. marts 1997. Der har således ikke været et egentligt grundlag for at afsige en kendelse for kommunen allerede i december 1995.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at ansættelserne anses for gyldige.

Styrelsen har således anført, at skattemyndighederne kan foretage revision af skatteansættelserne inden for de givne frister. Eventuelle begrænsninger i skattemyndighedernes revisionsadgang kan forekomme, men i det foreliggende tilfælde, hvor der er tale om en retlig subsumption, synes forventningsprincippet efter retspraksis ikke at kunne finde anvendelse. Endvidere fremgår det af retspraksis, at godkendelse fra en lokal skattemyndighed ikke synes at kunne føre til en forventning for klageren.

Landsskatteretten finder vedrørende renteudgifter i indkomstårene 1993 og 1994 til G2 Finans AB, hvor aftaler om køb af optioner blev indgået efter den 22. november 1993, på hvilket tidspunkt skatteforvaltningen godkendte renteudgifter for 1992, at klageren ikke kan antages at have haft en forventning af retsbeskyttet karakter om godkendelse af renteudgifterne, idet renteudgifterne for 1992 alene blev godkendt på grundlag af det af klageren indsendte materiale. Skatteforvaltningen fik efter det oplyste først senere et nøjere grundlag at vurdere arrangementet på, og har således ikke på godkendelsestidspunktet den 22. november 1993 været i besiddelse af de oplysninger, der førte til tilsidesættelse af arrangementet. Uanset, at skattemyndighederne ikke har taget forbehold for, at efterfølgende ændringer kunne forekomme, finder retten dog, at skatteforvaltningen i det foreliggende tilfælde må have været berettiget til at ændre opfattelse efter at være kommet i besiddelse af nye oplysninger om arrangementet. Forventningsprincippet finder derfor ikke anvendelse i klagerens tilfælde, og de påklagede ansættelser er derfor gyldige på dette punkt.

Landsskatteretten finder vedrørende indkomståret 1992 for så vidt angår H2 Finans A/S, hvor agterskrivelse og kendelse blev udsendt i december 1995, at såvel agterskrivelsen som kendelsen må anses at indeholde fyldestgørende begrundelser for ansættelsesændringen. Retten finder endvidere ikke anledning til at kritisere, at skatteforvaltningen i forbindelse med sagens behandling har lagt vægt på de af Told- og Skattestyrelsen tilvejebragte oplysninger om arrangementet, og der foreligger efter rettens opfattelse ikke sagsbehandlingsfejl begået af skatteforvaltningen, der kan føre til ansættelsens ugyldighed. Den påklagede ansættelse er derfor gyldig på dette punkt.

Herefter bestemmes

De påklagede ansættelser for indkomstårene 1992, 1993 og 1994 er gyldige.

....."

Den 12. november 1999 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende indkomståret 1995. I kendelsen er blandt andet anført:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Kapitalindkomst

   

Ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende
optionsforretninger

153.240 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren ved aftale med G1 A/S har afgivet købsordre på optioner, hvilken ordreafgivelse har udløst egenbetaling fra ham i form af indskud. Til sikkerhed for lånet har klageren indlagt de købte optioner i håndpantsat depot.

Det fremgår endvidere af sagen, at klagerens finansiering af køb af optioner - optionspræmierne - er sket ved lånoptagelse i G2 Finans AB. Klageren har for indkomståret 1995 fratrukket 153.240 kr. i renteudgifter.

Det stedlige skatteankenævn har nægtet klageren fradrag for renteudgifter vedrørende de optagne lån.

Skatteankenævnet har anført

"For indkomstårene 1992-1994 har De været tilmeldt Y2-by kommune. Y2-by kommunes afgørelser for disse indkomstår har De indbragt for Landsskatteretten, idet De har ønsket at få Deres retsbeskyttede forventning afprøvet.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at Y1-by kommunes skatteforvaltning ikke kan være bundet af tilkendegivelser, afgivet af Y2-by kommunes skatteforvaltning i november 1993 for indkomståret 1992.

I den anledning kan ankenævnet henvise til Vestre Landsrets dom af 10. november 1997, offentliggjort i TfS, 1993-420, [ifølge TfS: Vestre Landsrets dom af 4. august 1993.red], hvor en skatteyder, der tidligere havde fået fradrag i overensstemmelse med administrativ praksis i kommunerne under Amtsskatteinspektoratet i Sønderborg, ikke kunne have en berettiget forventning om fortsat at få anerkendt sådant fradrag efter at være flyttet til en anden kommune uden for amtet.

Det fremgår af ligningsvejledningens afsnit A.K.1.2, at praksis viser, at domstolene er tilbageholdende med at tillægge et svar bindende virkning, hvis svaret er afgivet af en kommunal ligningsmyndighed, og der senere viser sig, at en overordnet statslig skattemyndighed som led i sin revisionsbeføjelse ikke foretager ligning i overensstemmelse med det afgivne svar.

ToldSkat Vestjylland har den 10. november 1995 meddelt Y2-by kommune at ToldSkat Østjylland i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen, Finanskontoret og Skatteforvaltning i Y3-by kommune har foretaget undersøgelser/-revision af valutaoptionsforretninger udbudt via G2 Finans AB, Sverige.

Valutaoptionsforretningerne er skatteretligt vurderet og tilsidesat, således at de enkelte investorer skattemæssigt skal stilles, som optionsforretningerne aldrig har været indgået. Kommunen blev derfor anmodet om at ændre ansættelserne i overensstemmelse med afgørelsen.

Efter De for skatteankenævnet foreliggende oplysninger, stadfæstes skatteforvaltningens ansættelse.

Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, og kursgevinstlovens § 8 C og § 8 G, stk. 3. Tillige henvises til landsskatteretskendelse af 29. oktober 1997, offentliggjort i TfS 1997-939.

...."

ToldSkat Østjylland har den 5. oktober 1995 udarbejdet følgende notat om de omhandlede optionsforretninger:

"BESKRIVELSE AF OPTIONSFORRETNINGERNE

Idegrundlag

Formålet med at fremstille og tilbyde optionsforretninger er, at give en investor mulighed for at udnytte gamle tab på kontrakter opstået efter den 1/7 1991, ved at disse tab konverteres til rentefradrag.

Forudsætningerne

Investor skal opfylde følgende tre betingelser

- have tab på kontrakter i personligt regi.
- tabene skal være opstået efter den 1/7 1991.
- indbetale en stiftelsesprovision.

Strategien

Investor køber et sæt af valutaoptionskontrakter kombineret som en investeringspakke, der giver en sikker gevinst. Uanset hvordan valutakurserne bevæger sig frem til optionernes udløbsdato, ændrer det aldrig den ved indgåelsen af optionsforretningerne fastlagte gevinst, der skal bruges til indfrielse af lånet ved udløb.

Den nøjagtige gevinst ligger helt fast dels på grundlag af strikekurserne, som parterne har aftalt til at ligge væsentlig over eller væsentlig under spotkursen dels på grundlag af, at der er tale om en pakkeløsning.

Beviset på, at den nøjagtige gevinst ligger helt fast ved indgåelsen af optionsforretningerne, kan udledes af, at långiver alene har sikkerhed i optionskontrakterne. I udbudsmaterialet står: "Da långiver på forhånd ved, at De opnår en sikker kursgevinst, forlanger långiver kun Deres indbetaling af stiftelsesprovision og optionerne som sikkerhed for lånet. Der kan således aldrig opkræves yderligere betaling."

En forudsætning for at kunne købe er, at investor skal optage et lån, der giver en fradragsberettiget renteudgift og stiftelsesprovision.

Skattemæssige konsekvenser

Investors gamle tab på kontrakter kan jvf. kursgevinstlovens § 8 G, stk. 3 fradrages i indkomstårets og de følgende 5 indkomstårs nettogevinster på tilsvarende kontrakter. Når der i den konstaterede gevinst kan fradrages gamle tab af samme størrelse bliver gevinsten derfor "skattefri".

Investor opnår derimod at få byttet et gammelt tab på kontrakter ud med en fradragsberettiget renteudgift og stiftelsesprovision.

Hvis der ses bort fra skattefordelen, ville optionsforretningerne være tabsgivende for investor.

Handlingsforløbet:

-  

Der købes et sæt af valutaoptionskontrakter kombineret som en investeringspakke med en sikker valutakursgevinst på f.eks. 300.000 DEM.

 

Der skal betales en præmie for at kunne købe valutaoptionerne på f.eks. 285.900 DEM.

 
-  

For at kunne betale præmien optager investor et lån hos G2 Finans AB, Sverige. Herfor betales en stiftelsesprovision på f.eks. 2.859 DEM.

 

I lånets løbetid tilskrives der lånerenter med f.eks 13.980 DEM.

 
-  

På udløbsdatoen får investor i det viste eksempel 300.000 DEM minus præmien 285.900 minus renterne 13.980 DEM eller netto 120 DEM.

 
-  

Investors nettoresultat før skat i det viste eksempel bliver negativt med 2.739 DEM (stiftelsesprovisionen på 2.859 DEM minus nettoudbetalingen på 120 DEM).

Dokumenter i handlingsforløbet
Tegningsaftale og fuldmagt

Ifølge tegningsaftalen giver investor en autoriseret person fra G1 A/S fuldmagt til på sine vegne at underskrive dokument vedrørende låneoptagelse.

Til sikkerhed for lånet indlægges de købte optioner i håndpantsat depot.

Investor giver endvidere G1 A/S fuldmagt til at realisere optionskontrakterne. Investor skriver under på, at han er indforstået med, at han ikke selv hverken helt eller delvist kan handle optionerne før udløb.

Håndpantsætningserklæring

Ifølge håndpantsætningserklæringen pantsættes de i depot beroende optioner. Håndpantsætningen gælder indtil lånet indfries.

Lånedokument

Investor accepterer et lån "fra G2 Finans AB i samarbejde med G1 A/S". Låneprovenuet overføres til G1 A/S.

Lånet ydes alene med sikkerhed i depot i henhold til særskilt pantsætningsdokument og løber uopsigeligt fra långivers side indtil effekterne i depotet realiseres, dog senest på optionsaftalernes udløbsdato (valørdato).

Lånedokumentet indeholder angivelse af stiftelsesprovisionens og lånerentens størrelse.

Optionsaftale

Indeholder aftalegrundlaget, herunder oplysninger om valutaen, beløbets størrelse, strikekursen, forfaldsdatoen og præmiens størrelse.

Øvrige dokumenter

Depotudskrift fra sikkerhedsdepot, kontoudskrift fra konto hos G1 A/S, kontoudskrift fra konto hos G2 Finans AB og vejledning/information om udfyldelse af selvangivelse."

ToldSkat Østjylland har i øvrigt om G2 Finans AB oplyst, at

"Selskabet er registreret første gang den 4. marts 1992. Selskabet er oprettet som et skuffeselskab under navnet AB G2X. Hele aktiekapitalen erhverves af G3 Holding ApS i april 1992, hvorefter navnet ændres. Selskabets registreringsnummer er .....

G3 Holding Aps er også moderselskab for G1 A/S, der således er søsterselskab til G2 Finans AB.

HP har til regionen udtalt, at koncernen er "en stor familie".

Selskabets formål er at drive kapitalforvaltning for kunder samt hermed forenelig (beslægtet) virksomhed.

Aktiekapitalen udgør mindst 50.000 og højst 200.000 SEK. Minimumsaktiekapitalen på 50.000 indbetales og indsættes den 23. april 1992 på konto ..... i Handelsbanken, ...... Den 27. april 1992 hæves SEK 8.152. Restbeløbet SEK 41.848 med tillæg af renter SEK 961 svarer til saldoen pr. 1. januar 1993 på SEK 42.809.

Selskabet tegnes alene af HP eller af bestyrelsen. "Styrelsesledamöter" er IP og VM. Suppleanter er HP og KJ.

Selskabet er ikke momsregistreret eller registreret som arbejdsgiver.

De svenske skattemyndigheder oplyser, at der på adressen intet navneskilt findes med selskabets navn. I gadeniveau i den berørte ejendom findes to kontorlokaler, men i disse lokaler findes G2 Finans AB ikke. Selskabet har ifølge deres brevpapir ingen telefon og ingen telefax. Bogføringen og administrationen foregår i Danmark hos G1 A/S.

Selskabet har indsendt selvangivelser for skatteårene 1994 (perioden 040392-300693) og 1995 (perioden 010793-300694).

HP har til regionen afleveret selskabets årsregnskaber for perioderne 040392-310893 og 010993-300694. Det skal bemærkes, at perioderne ikke er sammenfaldende med indkomstperioderne ifølge selvangivelserne.

Selvangivelserne indeholder følgende oplysninger:

 

Selvangivelse for perioden:

040392-300693

010793-300694

 

Resultatopgørelse:

Øvrige indtægter

11.707.514

17.256.820

varer og materiel

- 11.581.152

- 15.038.065

 

126.362

2.218.755

 

.....

Formueopgørelse pr.:

300693

300694

     

Kassebeholdning

380

280

Andre likvide midler

41.359

34.461

Andre kortfristede fordringer

127.253

2.356.811

Øvrig egenkapital (overskud)

-48.393

-1.261.404

Balance

0

0

 

Årsregnskaberne indeholder følgende oplysninger:

 

Årsregnskaber for perioden:

040392-310893

010993-300694

 

Resultatopgørelse:

Øvrige indtægter

11.707.327

17.256.820

Driftsomkostninger

-11.600.401

-15.038.065

 

106.925

2.218.755

.....

Årets resultat

       48.103

1.218.301

 

Formueopgørelse pr.:

310893

300694

 

Kassebeholdning

380

280

Indestående i bank

41.359

34.461

Øvrige fordringer

75.313.80

2.356.811

 

.....

Øvrig gæld

-75.187.898

-4.822

.....

Øvrig egenkapital (overskud)

-48.103

-1.261.404

Balance

0

0"

Klageren har påstået skatteansættelsen for 1995 nedsat med det selvangivne rentefradrag på 153.240 kr.

Klageren har henvist til en lignende sag, der af Landsskatteretten blev afgjort ved kendelse af 29. oktober 1997. I denne sag, hvor klagerens advokat gjorde gældende, at der i medfør af statsskattelovens § 6 e var fradragsret for renter af gæld, er det bl.a. tillige anført:

"Advokaten har bestridt, at dispositionerne i forbindelse med optionsforretningerne er uden reelt indhold og kun har haft til formål at frembringe skattefordele og derfor ikke kan tillægges betydning i skattemæssig henseende. Det bemærkes, at klageren har købt valutaoptioner i K1 A/S på en sådan måde, at udfaldet af terminsforretningerne ikke var givet på forhånd. Der bestod således en reel mulighed for, at klageren ville realisere en økonomisk gevinst før skat ved optionshandlerne. Der har altså ligget andet end skattemæssige overvejelser bag investeringen, ligesom der har bestået reelle gevinstmuligheder før skat.

Advokaten har for Landsskatteretten den 21. august 1996 oplyst, at klageren har handlet optioner med K1 A/S, hvilken handel blev finansieret ved at optage lån i G2 Finans AB. Klageren var på ingen måde forpligtet til at optage lån i G2 Finans AB, idet klageren alternativt selv kunne have valgt at finansiere handlen med egne midler eller eventuelt ved hjælp af andet finansieringsselskab, bank eller lignende.

Advokaten har tillige oplyst, at G2 Finans AB tilskrev låneprovenuet på K1 A/S's konto hos G2 Finans AB, og at G1 afdækkede K1 A/S's samlede risiko på optionerne og terminsforretningerne. Herefter stod G1 med risikoen. Denne risiko blev afdækket ved, at G1 indgik optionsaftaler med J1 Commodities (J1) i London. Advokaten har vedlagt et eksempel på en sådan kontrakt, idet han har bemærket, at der er tale om en såkaldt OTC (over the counter) kontrakt. Optionsaftalerne mellem K1 A/S og klageren har heller ikke været børshandlede, og der er derfor også tale om OTC kontrakter i dette forhold. OTC kontrakter dækker over, at der er tale om en aftale mellem to parter, og at denne optionsaftale således ikke er handlet på børsen. I den forbindelse skal det nævnes, at al handel med valutakontrakter er OTC kontrakter, og at hovedparten af optionskontrakter ligeledes er OTC kontrakter. Børshandel med optioner udgør kun en forsvindende lille del af markedet og handles hovedsagelig på de store børsmarkeder i USA.

Om den af ToldSkat Østjylland foretagne gennemgang af optionsarrangementerne, der har ført til regionens konstatering af, at arrangementet giver en på forhånd fastlagt gevinst, hvilken vil fremkomme uanset, hvorledes valutakurserne ændrer sig frem til optionens udløbsdato, har advokatens anført, at denne argumentation er en hjørnesten i afgørelsen mod klageren, idet dette moment bruges til at betragte hele arrangementet som en nullitet udelukkende udfærdiget af skattemæssige hensyn og uden nogen form for realitet. Hermed har told- og skattemyndighederne sat lighedstegn mellem arrangementet i nærværende sag og eksempelvis arrangementet udbudt af Dansk H3 A/S, som Landsskatteretten tidligere har underkendt realiteten af. Advokaten har ikke fundet det berettiget at sætte lighedstegn mellem disse to sager, idet arrangementerne på væsentlige punkter er forskellige."

ToldSkat Østjylland har i den lignende sag afgjort af Landsskatteretten den 29. oktober 1997 bl.a. anført:

"Lånefinansiering

Advokatfirmaet R1 påstår i sit brev af 21. august 1996, at klageren på ingen måde var forpligtet til at optage lån hos G2 Finans AB, idet klageren alternativt selv kunne have valgt at finansiere options- og valutaterminsforretningerne med egne midler eller gennem anden finansieringskilde.

Regionen har dog konstateret, at samtlige kunder har lånefinansieret options- og valutaterminsforretningerne hos G2 Finans AB.

Formålet med at fremstille og tilbyde options- og valutaterminsforretningerne var jo netop at give kunderne mulighed for at udnytte gamle tab på kontrakter, ved at disse tab blev konverteret til rentefradrag.

I tegningsmaterialet fra G1 A/S fremhæves det også, at formålet er at tilbyde kunderne konvertering af valutatab til en fradragsberettiget renteudgift.

Af foreliggende tegningsmateriale kan følgende tekst f.eks. ses:

"Da der kun er stillet en begrænset lånefacilitet til rådighed, beder vi Dem venligst rekvirere informations- og tegningsmateriale hurtigst muligt",

"Da der kun er stillet en begrænset lånefacilitet til rådighed, beder vi Dem venligst returnere vedlagte tegningsaftale og håndpantsætningserklæring sammen med Deres kontante indbetaling hurtigst muligt",

"Til køb af en optionspakke optages et lån på ca. kr. X. Da långiver på forhånd ved, at De opnår en sikker kursgevinst, forlanger långiver kun Deres indbetaling på kr. X (stiftelsesprovision) og optionerne som sikkerhed for lånet. Der kan således aldrig opkræves yderligere indbetaling".

"For at opnå denne gevinst optages et lån med en fradragsberettiget renteudgift...".

Hvis options- og valutaterminsforretningerne ikke lånefinansieres, vil der ikke fremkomme et rentefradrag, og uden rentefradrag vil forretningerne være ganske uinteressante for kunderne, da formålet jo så ikke opfyldes.

Regionen er derfor af den faste overbevisning, at lånefinansieringen netop er en af forudsætningerne for at kunderne kan/vil indgå i options- og valutaterminsforretningerne.

Risikomæssig afdækning

Advokatfirmaet R1 påstår i sit brev af 21. august 1996, at G1 har indgået flere optionsaftaler med J1 i London for at afdække risikoen på optionsaftaler, og at optionsaftalen fra 20. januar 1994 blot er et eksempel på en sådan afdækning.

Det er korrekt, at G1 A/S har indgået flere optionsaftaler med J1 i London, men det er som led i selskabets almindelige handel med valutaoptioner. De knytter sig efter regionens vurdering ikke til de optionspakker, der påstås finansieret af G2 Finans AB. I G2 Finans AB's finansbogholderi er der ikke fundet posteringer vedrørende J1 i London ud over den ene præmie fra den 20. januar 1994 på kr. 60.171,52."

I den sag, hvori Landsskatteretten den 29. oktober 1997 afsagde kendelse, indstillede Told- og Skattestyrelsen ansættelserne stadfæstet med bl.a. følgende begrundelse:

"Vurderingen af den økonomiske realitet er foretaget på baggrund af de samlede dispositioner samt bogføringsmæssige transaktioner, der er foretaget mellem K1 A/S, G1 A/S. og G2 Finans AB, Sverige.

Det påpeges, at optionshandlerne er foretaget på markedsmæssige vilkår, hvilket styrelsen ikke nærmere har vurderet, idet der er henset til at optionerne alene har været genereret ved G1 og derfor ikke afspejler reelle handler i markedet.

Der er lagt afgørende vægt på, at der i 1993 og 1994 har været handlet optionspakker, hvor de samlede lånefinansierede præmiebetalinger har beløbet sig op til kr. 169.650.567 for 1993 og kr. 121.571.956 for 1994.

Der henvises til vedlagte opgørelse over G2 Finans AB's udlånsarrangementer for 1992 - 1994 (Bilag A).

I alle tilfælde er lånefinansieringen sket ved optagelse af lån i G2 Finans AB, Sverige, hvorefter låneprovenuet er overført til G1 A/S, Danmark.

Henset til oplysningerne om det långivende selskab, der er oprettet som et skuffeselskab i 1992, og som ejes af G3 Holding ApS, der ligeledes er moderselskab til G1 A/S og derfor beherskes af samme personkreds, er det styrelsens opfattelse, at der ikke eksisterer det nødvendige økonomiske fundament for de samlede udlån.

Det er således Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at der udelukkende er tale om bogholderimæssige posteringer mellem de nævnte selskaber, som ikke er udslag af tilsvarende realøkonomiske fakta, men om posteringer og fremstillede bilag, der alene har haft til formål at frembringe et skattebetinget resultat, hvorfor arrangementet ikke kan tillægges betydning i skattemæssig henseende.

Denne opfattelse støttes af ToldSkat Østjylland gennemgang og beskrives af de bogholderimæssige posteringer, hvorfor de helt grundlæggende betingelser for rentefradragsretten ikke er til stede.

På baggrund af de foretagne undersøgelser kan det derfor ikke antages, at gælden og forrentningen af denne har påhvilet klageren, som en retlig bindende forpligtelse, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for de anførte renteudgifter, jf. statsskattelovens 6 litra e og stiftelsesprovision, jf. ligningslovens § 8, stk. 3.

Da arrangementet efter styrelsens opfattelse må anses som en nullitet i skattemæssig henseende, medfører dette, at de beregnede gevinster på optionerne ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. den tidligere kursgevinstlovs § 8 C, hvorfor saldoen for tidligere års underskud på finansielle kontrakter følgelig ikke skal reduceres efter den tidligere kursgevinstlovens § 8 G, stk. 3.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at såfremt der havde været et faktisk økonomisk indhold i arrangementerne, ville der være baggrund for en egentlig materiel vurdering af de enkelte "optionspakker".

Finansielle kontrakter behandles normalt individuelt skattemæssigt. Men der gælder generelt en mulighed for, at en sammenhængende helhed af forbundne eller indbyrdes afhængige dispositioner bedømmes som en helhed. Under forudsætning af, at arrangementerne var baseret på reelle økonomiske transaktioner, kan derfor ikke afvises, at der ved en konkret bedømmelse af arrangementerne kan fremføres det synspunkt, at der formelt og reelt er tale om, at klageren har et ubetinget krav mod udbyder på et beløb af en given størrelse, hvilket indebærer, at der foreligger en fordring mod udbyder og ikke et antal optioner. En gevinst på en fordring giver ikke modregningsadgang for det tidligere lidte tab på finansielle kontrakter.

Bilag A

G2 Finans AB'S UDLÅNSARRANGEMENTER I 1992 - 1994

.....

30.12.93

samlet udlån pr. 30.12.93

169.650.567 DKK

.....    

14.01.94

samlet udlån pr. 14.01.94

121.571.956 DKK

.....

Klageren har subsidiært gjort gældende, at han har opnået en berettiget forventning ved Y2-by Kommunes godkendelse af arrangementet den 22. november 1993, jf. Landsskatterettens kendelse af 11. maj 1999. Klageren agter at anke denne kendelse til landsretten, og vil derfor ikke kommentere dette punkt yderligere.

Klageren har mest subsidiært gjort gældende, at skatteforvaltningens kendelse af 19. maj 1998 er ugyldig, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, idet han ikke mener kravet om begrundelse er opfyldt, da

  1. Forvaltningen har ikke kommenteret hans indsigelser af 15. maj 1999 overhovedet, idet man blot har nævnt, at indsigelserne er modtaget. Dette er i sig selv nok til at medføre ugyldighed.
  2. En kendelse for et specifikt år skal kunne bære sig selv og ikke blot henvise til en anden kommunes afgørelse eller andre afgørelser.

Klageren har anført, at han aldrig har modtaget Landsskatterettens afgørelse af 29. oktober 1997, og vedrørende kommunens kendelse af 19. maj 1999 har han alene modtaget 2 sider, der er vedlagt, ligesom han i øvrigt ikke har modtaget andet end det, der er vedlagt som bilag.

Klageren har henvist til Landsskatterettens afgørelse i TfS 1996.120, ligesom der er en lang række andre afgørelser, som omhandler samme problemstilling med manglende begrundelser m.v.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med den afsagte kendelse af 29. oktober 1997, at der er tale om interne bogholderimæssige posteringer, der ikke har givet sig udslag i en pengestrøm til udbyderen eller investoren, hvilke posteringer alene må anses at have haft til formål at frembringe et skattebetinget resultat. Det omhandlede arrangement må derfor anses for at være uden forretningsmæssig og økonomisk realitet, hvorfor arrangementet ikke kan tillægges skattemæssig betydning.

Retten finder således, at det afgørende er en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder og at det herved ikke kan tillægges betydning, hvad det teoretiske resultat af en enkelt optionspakke ville have været, hvis dagskursen på en valuta i forhold til en anden valuta havde været lavere end den realiserede kurs. Formålet med arrangementet har været at tilbyde deltagerne konvertering af valutatab til en fradragsberettiget renteudgift. Der har været opereret med en sikker "minimumsgevinst" for investor, hvor lånefinansiering har været en forudsætning for at opnå formålet, og hvor de enkelte investorer ikke har haft rådighed over låneprovenuet, idet der ved arrangementets udløb skulle ske differenceafregning. I den situation, hvor der ikke er nogen pengestrøm, finder Landsskatteretten, at resultatet må blive, at nettogevinster fra options- og valutaterminsforretningerne, stiftelsesprovisioner og renteudgifter ikke kan medregnes ved indkomstopgørelsen.

Som følge heraf må klageren anses for uberettiget til fradrag for de omhandlede renteudgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra e, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Landsskatteretten har ved kendelse af 11. maj 1999 til klageren om forventningsprincippet og manglende begrundelse anført:

.....

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med kendelsen af 11. maj 1999, at klageren af de i denne kendelse nævnte grunde ikke kan antages at have opnået en forventning af retsbeskyttet karakter. Ansættelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Landsskatteretten finder i overensstemmelsen med kendelsen af 11. maj 1999 vedrørende det af klageren anførte om manglende begrundelse, at skatteforvaltningen ikke har begået sagsbehandlingsfejl, der kan føre til ansættelsens ugyldighed. Retten har endvidere henset til, at klagerens indsigelser af 15. maj 1998 må anses for besvaret ved skatteforvaltningens afgørelse af 19. maj 1998.

Herefter bestemmes

Kapitalindkomst

   

Ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende optionsforretninger, 153.240 kr.:

Stadfæstes.

....."

Ved brev af 2. november 1993 anmodede Y2-by Kommune sagsøgeren om at indsende låneaftale vedrørende lån hos G2 Finans AB til brug for behandlingen af sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 1992.

Herefter skrev Y2-by Kommune ved brev af 22. november 1993 følgende til sagsøgeren:

".....

Vedrørende Deres selvangivelse for indkomståret 1992

På grundlag af de foreliggende oplysninger er selvangivelsen godkendt vedrørende de rejste spørgsmål.

Samtidig kan oplyses, at gennemgang af opgørelsen vedrørende valutaterminskontrakter ikke har givet anledning til bemærkninger.

....."

Den 4. december 1995 modtog Y2-by Kommune en redegørelse vedrørende et af H1 A/S udbudt og formidlet arrangement baseret på investering i syntetiske valutaoptioner, hvor præmien var lånefinansieret gennem H2 Finans A/S. Af redegørelsen, der er udarbejdet af Y4-by Kommune i samarbejde med Told- og Skattestyrelsen den 1. december 1995, fremgår, at Told- og Skattestyrelsen ikke finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for indrømmelse af rentefradragsret for 1992.

I redegørelsen er endvidere blandt andet oplyst følgende:

"BESKRIVELSE AF OPTIONSFORRETNINGERNE

.....

H2 Finans A/S har i perioden 17.12.1992 til 30.12.1992 for 28 investorer lånefinansieret en samlet præmiebetaling på ca. 54. mill kr. excl. renter. Investorerne har fratrukket forudforfalden renter med ca. 4 mill kr. for indkomståret 1992.

.....

Sikkerhed:

Kredittager stiller ikke sikkerhed for kreditten til H2 Finans A/S.

.....

Det er konstateret, at samtlige investorer, fremfor et egentligt lånedokument, har underskrevet en sigtveksel til H2 Finans A/S, København. Vekslerne er i alle tilfælde betalbar i F1-bank A/S på konto ...1 og ...2.

.....

Da investorerne angiveligt har optaget lån gennem eller hos H2 Finans A/S og afviklingen af disse lån kunne ske ved indfrielse af sigtvekslen i F1-Bank, er der rettet henvendelse til banken vedrørende de faktiske dispositioner på de omhandlede konti.

Ved møde i F1-Bank den 30. august 1995 kunne bankens direktør bekræfte, at de 2 omhandlede konti tilhørte H2 Finans A/S. Men ved en gennemgang af posteringerne på stedet kunne det konstateres, at der ikke har været bevægelser på kontiene i et omfang der kan bekræfte et udlån på ca. 54 mill. kr. i december 1992 ligesom investorernes indfrielser i juni måned 1993 heller ikke fremgår af de nævnte konti.

.....

Told- & Skattestyrelsen har ... rettet henvendelse til H1 A/S med anmodning om, at der blev afholdt et møde...

MH ønskede ikke et møde, og selskabet blev derfor anmodet om, at indsende en samlet beskrivelse af en investering, bilagt samtlige dokumenter, der indgår i forretningen.

Endvidere blev selskabet anmodet om at indsende nærmere dokumentationsmateriale vedrørende de faktiske dispositioner og pengeoverførelser mellem selskaberne.

  1. Dokumentation for bankoverførsel af lånebeløb fra H2 Finans A/S til kundens konto i H1 A/S.

  2. Dokumentation for indgåede optionskontrakter jf. ordrebekræftelse.

  3. Dokumentation for afregning af terminsforretninger.

  4. Dokumentation for bankoverførsel i forbindelse med afregning af terminsforretning til H2 Finans A/S.

  5. Kopi af underbilag i forbindelse med indgåede terminsforretninger.

Det blev samtidig præciseret, at netop denne dokumentation har en central betydning og dermed er helt afgørende for en skattemæssig vurdering af arrangementet.

Efterfølgende har MH indsendt selskabets prospektmateriale, der beskriver forretningernes sammensætning m.v., og ved brev af 8/11-95 redegøres der yderligere specielt for de omhandlede finansielle kontrakter.

Som dokumentation for overførsel af lånebeløb fra H2 Finans A/S til kundens konto i H1 A/S har selskabet fremsendt kontoudtog for selskabets konti i hhv. F2-Bank A/S og F3- Børsmægler A/S.

For den yderligere dokumentation B til E har selskabet anmodet om en uddybning af den dokumentation myndighederne ønsker.

Endelig fremgår det af brevet, at de kontrakter, der er indgået mellem H1 A/S og investorerne, alene er indgået med den pågældende kunde og H1 A/S som kontrahenter.

Y4-by kommune har ved brev af 17.11.1995 yderligere beskrevet den dokumentation, der efter myndighedernes opfattelse bør ligge til grund for dispositionerne, og selskabet opfordres samtidig til, at der rettes telefonisk henvendelse, såfremt selskabet fortsat er i tvivl om eller mangler forståelse for de dokumentationskrav der er stillet.

H1 A/S (MH) kontaktede Y4-by Kommune pr. telefon 24.11.1995 for at få uddybet nogle af spørgsmålene. MH mente det var sagen uvedkommende, hvordan H1 A/S afdækkede deres forretninger.

Endvidere oplyste MH, at de foretagne posteringer jvf. kontoudtog kunne være foretaget iflg. en telefonopringning, hvor der anmodes om, at der bliver overført beløb til kontoen. Det var også muligt, at der i enkelte tilfælde foreligger et håndskrevet bilag.

Foreholdt MH at indfrielse af vekslerne ikke fremgår af kontoudtogene fra F1-Bank A/S. Han oplyste, at selskabet havde skiftet bankforbindelse undervejs. Endvidere kunne vekslerne også indløses direkte ved H2 Finans A/S. H2 Finans A/S havde efter indfrielsen kvitteret vekslerne. H2 Finans A/S havde valgt sigtveksler som lånedokument på grund af den lave stempelafgift.

Det er imidlertid Told- & Skattestyrelsen og Y4-by Kommunes opfattelse, at det fremsendte materiale fortsat ikke i tilstrækkeligt omfang dokumenterer pengestrømmen og dermed den økonomiske realitet i arrangementer.

Sammenfattende vurdering

Indledningsvis skal det bemærkes, at H2 Finans A/S blev stiftet 7.12.1992 med en aktiekapital på kr. 1.000.000. Selskabet har ikke indgivet regnskab, hvilket har resulteret i, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har anmodet skifteretten om, at selskabet bliver tvangsopløst.

Ved kontakt med likvidator, advokatfirmaet R2, advokat SM, er det konstateret, at selskabets tidligere revisor har udarbejdet et ikke underskrevet regnskab for perioden 7.12.1992 til 30.4.1994.

....."

Ved agterskrivelse af 6. december 1995 fremsatte Y2-by Kommune herefter over for sagsøgeren forslag til ændring af sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret. I skrivelsen hedder det.

".....

Told- og Skattestyrelsen har i samarbejde med Y4-by Kommune foretaget en undersøgelse af et arrangement udbudt og formidlet af H1 A/S.

Det primære formål med undersøgelsen har været at konstatere, hvorvidt de indgåede lånefinansierede optionsforretninger indeholder en økonomisk og forretningsmæssig realitet, herunder at afdække og verificere, at der er foregået en pengestrøm mellem de involverede parter".

Herefter gengives følgende fra afsnittet "Sammenfattende vurdering" i redegørelsen udarbejdet den 1. december 1995 af Y4-by Kommune i samarbejde med told- og Skattestyrelsen:

"Ved en gennemgang af posterne i regnskabet for H2 Finans A/S er der intet der tilkendegiver, at selskabet har haft en udlånsaktivitet, som det omhandlede arrangement betinger.

Henset til disse oplysninger om selskabet, stiller Told- og Skattestyrelsen sig tvivlende overfor, at selskabet har været i stand til at finansiere eller formidle et samlet udlån på 54 mill. kr.

Herudover forekommer det at være usædvanlige forretningsmæssige dispositioner, at der kan foretages bogføring på låntagernes konti blot ved en telefonisk henvendelse, og der ikke samtidig eller efterfølgende er udarbejdet sædvanlige underbilag for konteringerne.

H1 A/S har efter styrelsens opfattelse ikke dokumenteret, dels at der reelt er sket overførsel af investorernes lånebeløb fra H2 Finans A/S til kundens konto i H1 A/S, dels at der efterfølgende er sket afvikling af de indgåede finansielle kontrakter, hvor afkastet angiveligt er anvendt til indfrielse af de optagne lån.

Da det endvidere er oplyst, at de finansielle kontrakter alene er indgået med de pågældende og H1 A/S som kontrahenter må det tages som udtryk for, at de omhandlede kontrakter ikke har været handlet på de internationale markeder, og kontrakterne har derfor alene været genereret ved H1 A/S, hvorfor de ikke afspejler reelle handler i markedet.

Der anses således ikke at foreligge et tilstrækkeligt dokumenteret grundlag for arrangementet, hvorfor arrangementet alene anses som udtryk for en regnskabsmæssig konstruktion uden reelt økonomisk og forrentningsmæssigt indhold.

Gælden og forrentningen af denne har således ikke påhvilet investorerne som en retlig bindende forpligtelse, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for de omhandlede renteudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1 litra e. Endvidere skal den beregnede gevinst på de finansielle kontrakter ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 8 C, hvorfor saldoen på tidligere års underskud på finansielle kontrakter ikke skal reduceres efter kursgevinstlovens § 8 G, stk. 3".

Herefter hedder det:

"Ifølge Deres selvangivelser for indkomstårene 1992, 1993 og 1994 har De indgået valutaoptionsforretninger via G1 A/S, hvor optionspræmierne er finansieret gennem låneoptagelse hos G2 Finans AB.

Ved en revisionsmæssig gennemgang af G1 A/S og G2 Finans AB foretaget af Told- og Skattestyrelsen, Finanskontoret og Skatteforvaltningen i Y3-by kommune og ToldSkat Østjylland i samarbejde er det konstateret, at der blot er tale om indholdsløse posteringer i et bogholderi. Hverken låneoptagelse, forrentning eller indfrielse er reelt effektueret, men er alene foregået gennem regnskabsmæssige modregninger. Det långivende selskab, G2 Finans AB, har ikke selv haft så mange midler at råde over, at de har kunnet foretage udlån i en størrelsesorden som sket.

Da dispositionerne i forbindelse med optionsforretningerne anses for at være uden reelt indhold og alene har haft til formål at frembringe skattefordele, vil optionsforretningerne ikke blive tillagt betydning i skattemæssig henseende.

De vil derfor blive stillet, som om optionsforretningerne aldrig har været indgået. Valutakursgevinsten, stiftelsesprovisionen og rentefradraget kan derfor ikke indgå i Deres indkomstopgørelse.

De samlede reguleringer for indkomståret 1992

Ikke godkendt fradrag for renteudgifter vedrørende H2 Finans A/S

62.467

 

Ikke godkendt fradrag for stiftelsesprovision og renteudgift vedrørende G2 Finans AB

   92.519

 

154.986

....."

Efter at have modtaget sagsøgerens indsigelser traf Y2-by Kommune den 22. december 1995 afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen, idet der yderligere var anført følgende:

".....

Der anses ikke med Deres klage at være fremkommet nye oplysninger, der kan ændre hovedelementerne i den af Told- og skattestyrelsen foretagne vurdering. Derfor fastholdes agterskrivelse af 06.12.95 i sin helhed.

Det skal anføres, at den tidligere godkendelse af rentefradraget for indkomståret 1992 vedrørende låneaftale hos G2 Finans AB er baseret på en dokumentation i form af kopi af et lånedokument og kontoudskrift fra G1 Der er i den forbindelse ikke foretaget en samtidig nærmere kontrol af det hos långiver faktuelle långivningsforhold.

Dette forhold er nu blevet undersøgt af Told- og Skattestyrelsen ifølge det foreliggende materiale.

I medfør af skattestyrelseslovens § 3, stk. 2 er det bestemt, at den kommunale skattemyndighed efter udløbet af ligningsfristen kan tage en ansættelse op til ændring, i Deres sag fordi der er fremkommet nye oplysninger.

Genoptagelsen skal ske inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår med hjemmel i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

....."

Ved breve af 11. december 1995 fremsendte Y2-by Kommune tilsvarende agterskrivelser til sagsøgeren vedrørende indkomstårene 1993 og 1994.

På baggrund af H1 A/S' indsigelser udarbejdede Told- og Skattestyrelsen den 10. januar 1997 en supplerende redegørelse, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

"Fremlagt dokumentation

Det er konstateret at den samlede præmiebetaling har udgjort ca. 54 mill. kr., hvilket beløb det långivende selskab - H2 Finans A/S - har indberettet til Told- og Skattestyrelsen.

MH har redegjort for, hvorledes H2 Finans A/S har finansieret udlånene til H1 A/S's kunder. Dette var sket ved, at H1 A/S, som indestod for kundernes forpligtelse over for H2 Finans A/S, til sikkerhed for denne indeståelse havde deponeret korte danske statsobligationer. H2 Finans A/S havde fremskaffet den nødvendige kapital til udlån ved at belåne eller sælge disse obligationer i eget navn. Denne fremgangsmåde var i overensstemmelse med vilkårene i indeståelsesdokumentet mellem H1 A/S og H2 Finans A/S, som indeholder en såkaldt genfrempantsætningserklæring.

.....

På denne baggrund har Told- og Skattestyrelsen rettet henvendelse til F4 Bankieraktieselskab, der i 1993 fusionerede med F3-Børsmægler , med henblik på at verificere obligationskøbene.

.....

Af disse VP-kontojournaler fremgår, at der i overensstemmelse med fondsnotaerne, på vegne af H2 Finans A/S u/stiftelse, er foretaget køb af 10% Danske stat st. lån for i alt nom 59.255.000 kr. i perioden 18. december 1992 til 25. januar 1993.

Imidlertid fremgår det også af VP-kontojournalerne, at nøjagtig tilsvarende værdipapirer er solgt med samme valørdag som anskaffelsen, således at der ikke i forbindelse med "afregningen" har været nogen egentlig likviditetspåvirkning for selskabet.

.....

Told- og Skattestyrelsens bemærkninger

Det er styrelsens opfattelse, at der ikke er tilgået sagen nye eller afgørende oplysninger, hvorfor det fastholdes, at arrangementet anses som udtryk for en regnskabsmæssig konstruktion, som består af bogholderimæssige posteringer, der alene er etableret af skattemæssige hensyn og således uden reelt økonomisk og forretningsmæssigt indhold.

Forudsætningen for at indgå såkaldte REPO-forretninger og dermed kunne ud-/belåne papirerne er, at selskabet ejer de værdipapirer, der ligger til grund for REPO-forretningerne, hvilket forudsætter at selskabet som udgangspunkt havde haft midler til at anskaffe de pågældende værdipapirer.

Der er således lagt afgørende vægt på, at der aldrig har bestået et reelt ejerforhold til de værdipapirer, der har dannet baggrund for de samlede udlån og at der ved den anvendte fremgangsmåde i princippet ville være en ubegrænset udlånsmulighed blot ved at foretage de beskrevne dispositioner, hvilket ville være helt uafhængigt af det udlånende selskabs økonomiske stilling i øvrigt.

....."

Den 21. april 1997 traf Y2-by Kommune endelig afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelserne af 11. december 1995 vedrørende indkomstårene 1993 og 1994.

Sagsøgeren indbragte Y2-by Kommunens afgørelser vedrørende indkomstårene 1992, 1993 og 1994 for Skatteankenævnet, der ved afgørelser af 2. april 1998 fastholdt skatteadministrationens afgørelser vedrørende disse 3 indkomstår.

Den 19. maj 1998 traf Y1-by Kommune afgørelse vedrørende indkomståret 1995 og anførte blandt andet følgende:

"Skatteforvaltningen har tidligere sendt Dem et forslag til ændring af skatteansættelsen for ovennævnte indkomstår. Vi har nu modtaget Deres indsigelse over ændringen. Ansættelsen er herefter foretaget sådan:

.....

Der kan ikke godkendes fradrag for renteudgifter til G1, jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1, litra e, samt Landsskatterettens kendelse af 29.10.97 vedrørende samme forhold. Der kan henvises til afgørelse for 1994 fra Skatteankenævnet i Y2-by kommune.

....."

Sagsøgeren har i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt. anmodet om, at hans påstand om fradrag for renteudgifter vedrørende G2 Finans AB i indkomståret 1992 på 92.519 kr. tages under påkendelse, selv om dette ikke har været påkendt af Landsskatteretten.

Sagsøgte har ikke protesteret imod sagsøgerens anmodning.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at arrangementerne set ud fra sagsøgerens synspunkt dækker over en økonomisk realitet på samme måde som ved låneoptagelse i en bank eller i et realkreditinstitut. Sagsøgeren har fremlagt al relevant dokumentation herfor, idet det aldrig kontrolleres, om en kapital, der fremgår af kontoudtog og lignende, reelt er tilstede.

Sagsøgeren har endvidere vedrørende indkomståret 1992 anført, at den samme myndighed, nemlig Y2-by Kommune, som en gang ganske utvetydigt efter en ligningsmæssig gennemgang eller en partiel revision positivt har godkendt alle delelementer i en konstruktion, ikke kan ændre indkomstansættelsen for dette år på grund af oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen og en anden kommune. Når en overordnet myndighed kommer frem til en anden konklusion end den underordnede, skal det også være den overordnede myndighed, der formelt træffer afgørelsen. Y2-by Kommunes afgørelse om ændring af skatteansættelse for 1992 er derfor ugyldig. Sagsøgeren har bestridt, at dette anbringende er nyt og subsidiært anmodet om rettens tilladelse til at gøre anbringendet gældende.

Særligt vedrørende renteudgifterne til H2 Finans A/S i indkomståret 1992 har sagsøgeren gjort gældende, at agterskrivelsen af 6. december 1995 og afgørelsen af 22. december 1995 skal betragtes som foreløbige afgørelser, udelukkende udsendt med det formål at undgå forældelse, og at de er udarbejdet, uden at skatteadministrationen var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ændring.

Sagsøgeren har vedrørende renteudgifterne til G1 for indkomstårene 1993, 1994 og 1995 anført, at han har haft en retsbeskyttet forventning om, at rentefradrag hidrørende fra arrangementerne ville blive godkendt. Denne forventning er opstået efter Skatteministerens svar på et spørgsmål vedrørende boksoptioner, der er uden gevinstmulighed, idet Skatteministeren svarede, at spørgsmålet om lovligheden af et sådant arrangement ville blive behandlet ved en konkret ligningsmæssig gennemgang, og at der ikke var behov for lovændringer. Da sagsøgeren på Y2-by Kommunes forespørgsel afleverede alt materiale i forbindelse med en ligningsmæssig gennemgang eller en partiel revision, fik sagsøgeren godkendt materialet i sin helhed både med hensyn til renter og kursgevinster. Godkendelsen var uden forbehold og kom fra den i forhold til sagsøgeren kompetente skattemyndighed. I tillid hertil indgik sagsøgeren identiske arrangementer for indkomstårene 1993, 1994 og 1995. Selv om retspraksis er tilbageholdende med at tillægge godkendelser fra en kommunal skattemyndighed bindende virkning, bør der ud fra en rimelighedsbetragtning ikke udvises tilbageholdenhed i denne sag. En skatteyder må i overensstemmelse med officialprincippet kunne forvente, at den kommunale skattemyndighed har undersøgt sagen til bunds, inden en afgørelse træffes.

Særligt vedrørende indkomståret 1995 har sagsøgeren anført, at afgørelsen fra Y1-by Kommune er ugyldig på grund af manglende begrundelse, da der ikke er taget stilling til sagsøgerens indsigelser, men kun nævnt, at disse er modtaget, ligesom der blot er en række henvisninger. Der burde have været skrevet en selvstændig begrundelse. Endvidere er afgørelsen ugyldig, fordi der ikke er foretaget partshøring forud for fremsendelsen af agterskrivelsen.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at valutaoptionsarrangementet udbudt af H1 A/S og lånefinansieret af H2 Finans A/S ikke dækker over nogen økonomisk realitet, men derimod er en regnskabsmæssig konstruktion, der alene er etableret af skattemæssige hensyn, og som er uden reelt økonomisk og forretningsmæssigt indhold. En lang række af de dispositioner, som arrangementet forudsætter, er aldrig reelt foretaget, men er alene formelle papirdispositioner, der ikke er udmøntet ved pengeoverførsler, men blot ved udveksling af dokumenter og bogholderimæssige posteringer. Der har ikke været nogen reel pengestrøm i arrangementet, og det fornødne betydelige kapitalgrundlag har aldrig været til stede.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand endvidere gjort gældende, at valutaoptionsarrangementet udbudt af G1 A/S og lånefinansieret af G2 Finans AB ikke dækker over nogen økonomisk realitet, men derimod er en regnskabsmæssig konstruktion, der alene er etableret af skattemæssige hensyn, og som er uden reelt økonomisk og forretningsmæssigt indhold. En lang række af de dispositioner, som arrangementet forudsætter, er aldrig reelt foretaget, men er alene formelle papirdispositioner, der ikke dækker over realøkonomiske realiteter, men udelukkende hviler på rene bogholderimæssige posteringer og modposteringer i et lukket, risikofrit cirkelarrangement uden faktiske pengestrømme mellem de deltagende selskaber og investorerne, bortset fra investorernes egne kontantindskud til dækning af "stiftelsesprovision". Det i arrangementet forudsatte betydelige kapitalgrundlag for lånefinansieringen var ikke tilstede i det långivende svenske selskab, og lånoptagelse, forrentning og indfrielse har aldrig reelt været effektueret, ligesom sagsøgeren ikke hæftede for det optagne låns tilbagebetaling.

Ved de foretagne undersøgelser og redegørelser har sagsøgte påvist, at der ikke er nogen økonomisk realitet bag den formelle iklædning af nogen af arrangementerne, og sagsøgeren har ikke heroverfor fremlagt nogen form for dokumentation for den påståede økonomiske realitet.

Sagsøgerens lån og forrentningen af disse har således ikke påhvilet sagsøgeren som en reel retligt bindende forpligtelse.

Rentefradrag efter statsskattelovens § 6 e forudsætter, at der er økonomisk realitet bag det lån, der begrunder fradraget. Da dette ikke er tilfældet, skal der ved sagsøgerens indkomstopgørelser bortses fra begge arrangementer, således at der ikke kan indrømmes sagsøgeren fradrag for renteudgifter.

Vedrørende indkomståret 1992 har sagsøgte anført, at skatteadministrationen ved udarbejdelsen af agterskrivelsen af 6. december 1995 og kendelsen af 22. december 1995 var i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring, idet Told- og Skattestyrelsen i samarbejde med Y4-by Kommune havde undersøgt arrangementet og afgivet redegørelsen af 1. december 1995, hvori det konkluderedes, at arrangementet var uden reelt økonomisk og forretningsmæssigt indhold.

Vedrørende indkomstårene 1993, 1994 og 1995 har sagsøgte anført, at sagsøgeren under hensyn til de overordnede skattemyndigheders revisionsbeføjelse ikke kan støtte ret på et udsagn fra en kommunal skattemyndighed. Endvidere udgør skrivelsen af 22. november 1993 fra Y2-by kommune ikke en tilkendegivelse, der kan give grundlag for en retsbeskyttet forventning, idet renteudgifterne alene blev godkendt på baggrund af det begrænsede dokumentationsmateriale, som sagsøgeren havde indsendt. De efterfølgende undersøgelser viste imidlertid, at der ikke var nogen økonomisk realitet bag det fremlagte materiale, og skattemyndighederne har på baggrund af disse undersøgelser været berettiget til at ændre sagsøgerens skatteansættelser.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at den af Y1-by Kommunes Skatteforvaltning trufne afgørelse af 19. maj 1998 ikke er ugyldig som følge af formelle mangler, idet afgørelsen indeholder tilstrækkelig begrundelse, da der er henvist til Skatteankenævnets afgørelse af 2. april 1998 vedrørende indkomståret 1994 samt Landsskatterettens kendelse af 29. oktober 1997, der var sagsøgeren bekendt. Endvidere fremgår det, at der er taget stilling til sagsøgerens indsigelser, ligesom der er foretaget fornøden partshøring, idet det herved særligt bemærkes, at sagsøgeren på dette tidspunkt var bekendt med alle faktiske oplysninger i sagen.

Sagsøgte har endelig anført, at sagsøgerens anbringende om, at alene Told- og Skattestyrelsen var kompetent til at ændre ansættelsen for indkomståret 1992, ikke har været gjort gældende under sagens forberedelse, og at sagsøgeren ikke skal have tilladelse til nu at fremsætte dette anbringende. Sagsøgte har subsidiært bestridt anbringendets rigtighed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tillader i medfør af skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. pkt., at spørgsmålet om sagsøgerens fradragsret for renteudgifter vedrørende G2 Finans AB i indkomståret 1992 inddrages under sagen.

Landsretten tillader endvidere i medfør af retsplejelovens § 363, stk. 1, nr. 2 at sagsøgerens anbringende, der støttes på manglende kompetence hos Y2-by kommune, fremsættes.

Efter de af skattemyndighederne udarbejdede redegørelser lægges det til grund, at de valutaoptionsarrangementer, som sagsøgeren deltog i, var konstrueret således, at der ikke reelt er stillet et lånebeløb til rådighed for sagsøgeren, ligesom der ikke påhvilede ham en personlig hæftelse for gælden. Der var ingen risiko forbundet med deltagelsen og ingen reel mulighed for gevinst, og sagsøgerens formål var at opnå et skattemæssigt fradrag for beregnede renter. Efter det oplyste kan det ikke lægges til grund, at det fornødne betydelige kapitalgrundlag var til stede i de selskaber, der var involveret i arrangementerne.

På denne baggrund er det bevist, at arrangementerne ikke dækkede over en økonomisk realitet, men var en regnskabsmæssig konstruktion, etableret af skattemæssige hensyn og uden reelt økonomisk og forretningsmæssigt indhold. Sagsøgerens renteudgifter i indkomstårene 1992, 1993, 1994 og 1995, der hidrører fra sagsøgerens deltagelse i disse arrangementer, er derfor ikke fradragsberettigede jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Da Y2-by Kommunes behandling og godkendelse af sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 1992 ikke er udtryk for et faktisk skøn, som sagsøgeren har kunnet indrette sig i tillid til, og da sagens faktiske omstændigheder først senere er kommet til Y2-by Kommunes kundskab, har sagsøgeren ikke haft en berettiget forventning om, at realiteten i valutaoptionsarrangementerne var anerkendt i enhver skattemæssig henseende. Skattemyndighederne har derfor ikke været afskåret fra at ændre sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 1993, 1994 og 1995.

De oplysninger om valutaoptionsarrangementerne, der forelå, da Y2-by Kommune den 22. december 1995 traf afgørelse vedrørende indkomståret 1992, udgjorde et fyldestgørende grundlag for en vurdering af, om sagsøgeren kunne opnå rentefradragsret på baggrund af sin deltagelse i disse arrangementer. Da de nye oplysninger blandt andet hidrørte fra Told- og Skattestyrelsen, kan det ikke antages, at Y2-by Kommune har været uden kompetence til at ændre skatteansættelsen vedrørende dette indkomstår.

Den begrundelse, der er anført i Y1-by Kommunes afgørelse af 19. maj 1998, er tilstrækkelig, idet sagsøgeren på forhånd var bekendt med de afgørelser, som der henvistes til. Da sagsøgeren endvidere ikke har oplyst om forhold, som han ikke er blevet behørigt partshørt om, er afgørelsen vedrørende indkomståret 1995 gyldig.

På denne baggrund tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i  k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgte med 40.000 kr.