Dato for udgivelse
15 Aug 2007 14:58
Dato for afsagt dom/kendelse
29 Jun 2007 15:28
SKM-nummer
SKM2007.538.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-0369-06
Dokument type
Dom
Emneord
Bil, specialindretning, værkstedsbil, gulpladebil, fastmonterede, skuffemoduler, hylder
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil.

Ud fra en konkret vurdering fandt Landsretten, at den i sagen omhandlede bil var et specialindrettet køretøj, der ikke var egnet til privat kørsel, og som dermed var undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Spørgsmålet var herefter, om der havde været tale om privat kørsel i bilen, som skulle værdiansættes efter ligningslovens § 16, stk. 3, eller om der alene var tale om kørsel, der havde forbindelse med skatteyderens arbejde.

Landsretten lagde til grund, at skatteyderen ikke havde anvendt bilen til privat kørsel og fremhævede i den forbindelse bl.a., at skatteyderen over for arbejdsgiveren havde forsikret, at bilen ikke ville blive brugt til privat kørsel, at skatteyderen fra en anden virksomhed havde fået stillet en BMW til rådighed, der efter skatteyderens forklaring fuldt ud kunne dække det private kørselsbehov, og af hvis værdi skatteyderen var blevet beskattet, at der i BMW'en var monteret børnesæder til skatteyderens to børn, der begge var små i de i sagen omhandlede indkomstår, at der ikke forelå oplysninger om, at skatteyderen var blevet set kørende privat i bilen, og at oplysningerne om benzin heller ikke indicerede, at bilen havde kørt steder, som ikke var forbundet med skatteyderens arbejde.

Skatteyderen skulle derfor ikke beskattes af værdien af fri bil.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 1
Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 A.B.1.9.2

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

A
(advokat Christian Falk Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Dorte Jensen og Koch Clausen (kst.)

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har under denne sag, der er anlagt den 14. februar 2006, nedlagt påstand om, at sagsøgte, A, skal anerkende, at hans personlige indkomst for hvert af indkomstårene 2000, 2001 og 2002 forhøjes med 40.000 kr.

Subsidiært har Skatteministeriet nedlagt påstand om, at ansættelserne af As skattepligtige indkomster i indkomstårene 2000, 2001 og 2002 hjemvises til fornyet behandling ved den stedlige skattemyndighed.

A har nedlagt påstand om frifindelse.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatteretten har den 15. november 2005 afsagt følgende kendelse

"...

Klagen vedrører

Klageren er anset for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2000 - 2002 inkl.

 

Personlig indkomst

   

Skattemyndigheden har for hvert af indkomstårene anset klageren
for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, med

40.000 kr.

Landsskatteretten nedsætter de påklagede ansættelser med 40.000 kr. for hvert af indkomstårene.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Klageren og repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Sagen er indbragt for Landsskatteretten i medfør af skattestyrelseslovens § 21, stk. 5.

Klageren var i de pågældende år hovedanpartshaver i H1 ApS.

Klageren var i de pågældende år endvidere direktør i anpartsselskabet H2, hvor hans samlever var hovedanpartshaver. Dette anpartsselskab ejede fra den 1. august 1991 I/S H3 Køkkencenter, hvor klageren var interessent indtil den 1. august 1991.

Klageren modtog løn fra I/S H3 Køkkencenter og havde fri bil fra H2 ApS. Denne værdi af fri bil er lønangivet med henholdsvis 109.167 kr., 101.000 kr. og 101.000 kr. i indkomstårene 2000, 2001 og 2002.

Bilen blev benyttet af klagerens samlever til kørsel mellem hjem og arbejde.

I/S H3 Køkkencenter lejede lagerlokaler af samleveren beliggende ..., i en landbrugsejendom, som samleveren har erhvervet den 1. februar 2000. Indtil da havde I/S H3 Køkkencenter lager på klagerens private bopæl.

Klageren arbejdede for I/S H3 Køkkencenter og havde ansvaret for salg til håndværkskunder og private i området syd for .... Klageren er uddannet tømrer. Arbejdet bestod i kundeopsøgning, møder med kunder og leverandører, måltagning af køkkener, gennemgang af indretningsforslag, afhentning og levering af varer, herunder hvidevarer, montageopgaver, opfølgning på reklamationer fra kunder, kontrolbesøg i forbindelse med monterede køkkener.

Når kunderne selv opsatte køkkener, havde klageren tillige døgnvagt/tilkaldevagt, i tilfælde af at kunderne havde spørgsmål eller reklamationer, og besøg blev aflagt om morgenen eller om aftenen eller i weekends.

Klageren var i butikken i ... 2 - 3 gange om ugen, og arbejdet startede således fra hjemmet. Ved levering af varer blev disse først hentet på lageret.

Klageren har anvendt en af H2 ApS ejet gulpladebil af mærket Chrysler, til arbejdet for I/S H3 Køkkencenter. I indkomståret 2003 blev denne bil udskiftet med en tilsvarende, men ny model., der blev indregistreret i I/S H3 Køkkencenters navn.

Bilen var indrettet med skuffemoduler fastmonteret på endevæggen og to sektioner i hver sin side af varerummet. Der var en kasse i bunden af varerummet opdelt i 6 sektioner til større værktøj. Kassen var lukket med to låger, således at der kunne transporteres hvidevarer og lagervarer.

Bilen var parkeret ved bopælen om natten.

Bilen har kørt 188.000 km på seks år svarende til ca. 31.000 km pr. år.

H2 ApS var i de pågældende indkomstår registreret med følgende biler:

Indreg. Biler i ApS

indreg.

 

 ...

BMW

21/10-1998

Afmeldt

 ...

Chrysler

13/5-1997

varevogn gule plader

 ...

Chrysler

13/5-1997

varevogn gule plader

 ...

BMW

12/5-2000

 

De to biler af mærket Chrysler blev i 2003 udskiftet med tilsvarende nye, der er indregistreret i I/S H3 Køkkencenters navn.

Der er afløftet moms af varebilerne.

Klagerens revisor har den 15. oktober 2003 over for de stedlige skattemyndigheder oplyst, at bilen af mærket BMW benyttes af klagerens samlever til befordring mellem hjem og arbejde. Revisoren har i brev af 17. november 2003 til de stedlige skattemyndigheder oplyst følgende om benyttelsen af varebilen.

"A benytter varebilen ejet af H3 Køkkencenter I/S i forbindelse med sit arbejde herfor. Kørslens omfang i det væsentligste kørsel i forbindelse med:

  • kundeopsøgende arbejde
  • møder med kunder og leverandører
  • måltagning
  • gennemgang af indretningsforslag
  • afhentning og levering af varer
  • montageopgaver

En del af ovenstående opgaver - herunder levering og afhentning af varer på H3 Køkkencenter I/S' lager, beliggende ... - udføres udenfor H3 Køkkencenter I/S ' åbningstid - dels om morgenen inden åbning og dels om aftenen efter lukning. I forlængelse heraf kører A hjem til privatadressen i varevognen.

A benytter hovedsagelig ...

..."

Den sidstnævnte bil er købt i 2003.

Bilen af mærket BMW benyttes af klagerens samlever, bl.a. til befordring til årskursus i ... og befordring hjem/arbejde.

Klagerens samlever havde indtil den 2. november 1998 privat bil indregistreret. Efter denne dato blev klageren beskattet af fri bil af den private bil af mærket BMW.

Afstanden mellem den private bolig på adressen ... og I/S H3 Køkkencenter er 50 km.
Afstanden mellem den private bolig på adressen ... og ... er 8,5 km.
Afstanden mellem den private bolig ... og I/S H3 Køkkener via ... er 55,5 km.

Klageren og hans samlever havde ikke bil ud over den, som klageren er blevet lønangivet med som fri bil.

Skattemyndighedens afgørelse

Klageren anses efter en konkret bedømmelse for også at have haft rådighed over den af selskabet ejede varebil, idet bilen bl.a. har været benyttet til befordring mellem hjem og arbejde.

Klageren er skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Bilen er ikke specielt indrettet og er egnet til privat kørsel. Bilen har været benyttet til befordring mellem hjem og arbejde.

Det primære for kørslen har ikke været levering og afhentning af varer på lageret, beliggende ... 1 (fra den 1. juli 2000). Disse arbejdsopgaver er foretaget uden for arbejdstiden, dels om morgenen inden åbning og dels om aftenen efter lukning.

Det primære har været befordring mellem hjem og arbejde.

Ved bedømmelsen er der også lagt vægt på følgende

Afstanden mellem bopælen og I/S H3 Køkkencenter er 50 km.
Afstanden mellem bopælen og klagerens landbrug, ..., er 8,5 km.
Afstanden mellem bopælen og I/S H3 Køkkencenter via landbruget i ... er 55,5 km,.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens samlever erhvervede med overtagelse den 1. juli 2000 en landbrugsejendom beliggende ..., hvor I/S H3 Køkkencenter samtidig lejede lagerlokaler.

I/S H3 Køkkencenter havde indtil da haft lager på klagerens private bopæl. ToldSkat har tidligere været på kontrolbesøg hos klageren på den private bopæl netop med henblik på at undersøge, hvorvidt I/S H3 Køkkencenter reelt havde lager på den private bopæl. ToldSkat konstaterede i den forbindelse, at der var lager på den private bopæl.

Klagerens samlever er uddannet og arbejder som socialpædagog og bruger i den forbindelse den af H2 ApS ejede bil af mærket BMW.

Klageren arbejder dagligt for I/S H3 Køkkencenter og driver sammen med en kompagnon en butik i .... Klageren har i den forbindelse ansvaret for salg til håndværkskunder i hele området syd for ..., bl.a. ..., ..., ..., ... m.v. Klageren har ligeledes ansvaret for salg til private i samme område.

Klagerens arbejde består bl.a. i kundeopsøgning, møder med kunder og leverandører, måltagning af køkkenet, gennemgang af indretningsforslag, afhentning og levering af varer samt montageopgaver.

Klageren er oprindeligt uddannet tømrer, hvorfor han indtil efteråret 2003 selv forestod montering af køkkener. Som følge af fremgang i salgsarbejdet, flere forespørgsler fra kunder m.v. har klageren fra efteråret 2003 overladt en del af montagearbejdet til andre montører, men hjælper stadig til, når dette er påkrævet.

Derudover foregår en del af arbejdet således, at aftalerne med kunderne indgås af butikspersonalet i I/S H3 Køkkencenters butik i ..., hvorefter aftalen overføres til klageren. Klageren kontakter herefter kunden og aftaler besøg for opmåling og udarbejdelse af køkkentegninger, tilbud m.v.

Klageren forestår herefter kontakten til køkkencentrets montører, der opsætter køkkenerne, og han skal i den forbindelse igangsætte montørerne og koordinere opgaverne. Dette foregår på den måde, at klageren leverer og gennemgår køkkenerne med montørerne, inden det leveres til kunderne. Såfremt der fremkommer reklamationer fra kunderne, er det ligeledes klageren, der følger op på disse. Når montering af køkkenet er foretaget, foretager klageren derudover et "afleveringsbesøg", hvor han checker om alt er tilfredsstillende for kunderne.

Under hensyntagen til at det er muligt for I/S H3 Køkkencenters kunder selv at opsætte køkkenet, har klageren døgnvagt/tilkaldevagt forstået således, at han kan kontaktes af kunderne dag/aften og weekend, hvis de har eventuelle spørgsmål til leverancen. I den forbindelse kan det ofte være nødvendigt at aflægge kunderne et besøg, såfremt der er fejlleverancer, restordrer eller lignende.

Klageren forsøger at aflægge sådanne kunder besøg om morgenen inden opstart af den almindelige arbejdsdag, men ofte er det nødvendigt at besøge kunderne om aftenen eller i weekenden. Dette som følge af, at det ofte er i weekenden, at sådanne kunder sætter køkkener op.

Ved siden af disse opgaver leverer klageren tillige hvidevarer og lagerleverancer for de seks ansatte i butikken og sørger således for, at disse varer bliver kørt ud til kunderne i primært hele ....

I den forbindelse afhentes hvidevarerne og lagerleverancerne først på I/S H3 Køkkencenters lager på ejendommen ....

Arbejdsdagen starter direkte fra klagerens bopæl, og klageren er af denne grund kun i butikken to til tre gange om ugen. Klagerens arbejde foregår således primært "i marken".

Klageren kan i gennemsnit opsætte 1 - 2 køkkener pr. uge. Det tager ca. 1 dag at opsætte et lille køkken og 2 - 3 dage at sætte et stort køkken op.

Klageren anvendte indtil foråret 2003 en af H2 ApS ejet bil af mærket Chrysler til udførelse af arbejdet for køkkencentret. Denne bil blev i foråret 2003 udskiftet med den nye model af Chrysler, der er indregistreret i I/S H3 Køkkencenters navn.

Denne bil på gule nummerplader er indrettet med fastmonterede skuffemoduler/lagerreoler på hele endevæggen til brug for skruer, hængsler, greb, beslag, reservedele, værktøj m.v. Der er fremlagt billeder af bilen, hvoraf indretningen fremgår. Det bemærkes, at billederne er af den nye bil af mærket Chrysler, da det ikke har været muligt at skaffe billeder af den tidligere bil af mærket Chrysler.

Skuffemoduler/lagerreolerne blev erhvervet af I/S H3 Køkkencenter i januar 1998 fra Ikea, og ved erhvervelsen af den nye bil af mærket Chrysler i 2003 blev skuffemodulerne/lagerreolerne flyttet fra den tidligere Chrysler over i den nye. Der henvises i den forbindelse til den vedlagte kopi af faktura af 19. januar 1998 fra Ikea bilagt dokumentation for betaling den 20. januar 1998.

Der henvises endvidere til en kopi af en tegning over indretningen af varerummet i den tidligere Chrysler. Det fremgår af denne tegning, at skuffemodulerne ligeledes var fastmonterede på endevæggen, dog således at to sektioner var i hver sin side af varerummet. Derudover var der indsat en fastmonteret kasse i bunden af varerummet på 1,25 x 1,7 x 0,25 m. Kassen var inddelt i 6 sektioner, hvori der var henholdsvis rundsav, stiksav, boremaskine, værktøj m.v. Kassen var lukket med to låger. Som følge af varerummets indretning var det muligt for klageren at transportere eksempelvis hvidevarer og lagerleverancer i bilen.

Som følge af at klageren fra efteråret 2003 ikke længere udførte så stor en del af montagearbejdet, har det ikke været nødvendigt at overføre denne kasse til den nye bil af mærket Chrysler.

Udover at bilen af mærket Chrysler blev anvendt til klagerens almindelige arbejde, blev bilen tillige anvendt som "lager". I den situation, hvor vareleverancer blev afleveret direkte til butikken i ..., blev varerne placeret i henholdsvis klagerens bil af mærket Chrysler eller kompagnonens bil af mærket Chrysler, indtil varerne kunne køres til lageret. Der var således ingen lagerplads i / eller ved butikken i ....

Som følge af at klagerens arbejde foregår direkte fra bopælen beliggende ..., er gulpladebilen parkeret ved den private bopæl om natten. Klageren har ofte forinden kørslen til hjemmet om aftenen været forbi I/S H3 Køkkencenters lager i ... og læsset gulpladebilen med de varer, der skal leveres tidligt næste morgen.

Det har ligeledes været nødvendigt for klageren at medtage bilen til den private bopæl, idet han som følge af tilkaldevagterne har skullet kunne komme ud til kunderne dag/aften og weekend, i hvilken forbindelse det har været nødvendigt at medtage de genstande, der er i skuffemodulerne/lagerreolerne i gulpladebilen, såfremt der var brug herfor.

Bilen af mærket Chrysler har på 6 år kørt 188.000 km, svarende til ca. 31.300 km pr. år.

Skatteforvaltningen har ved afgørelser af den 19. februar 2004 forhøjet klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 med værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, idet det er skatteforvaltningens opfattelse, at bilen af mærket Chrysler har været anvendt til privat kørsel.

Det er i den forbindelse skatteforvaltningens opfattelse, at bilen af mærket Chrysler ikke er at anse for en værkstedsvogn, hvorfor kørsel til og fra arbejde er at anse for privat kørsel.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende,

at

den omhandlede bil af mærket Chrysler er at anse for en værkstedsvogn, hvorfor der ikke skal ske beskatning af klageren efter ligningslovens § 16, stk. 4,

idet

bilen er indrettet med fastmonterede skuffemoduler, lagerreoler til brug for skruer, hængsler, greb, beslag, reservedele, værktøj m. v.

Det gøres i anden række gældende til støtte for den nedlagte påstand,

at

klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4,

idet

klageren har tilkaldevagter, hvorfor det er nødvendigt, at bilen medtages til hjemmet,

idet

tilkaldene sker til midlertidige arbejdspladser (uvisse adresser).

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende,

at

klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,

idet

bilen af mærket Chrysler er en gulpladebil, hvor momsen er afløftet, hvorfor klageren ikke anses for at have firmabil til rådighed for privat kørsel,

idet

den af klageren foretagne kørsel er at anse for erhvervsmæssig kørsel i henhold til ligningslovens § 9 B,

idet

den af klageren foretagne kørsel alene vedrører I/S H3 Køkkencenters momspligtige aktiviteter.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i fjerde række gældende,

at

klageren ikke skal beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4,

idet

det væsentligste formål med den foretagne kørsel er transport af diverse værktøj, hvidevarer og lagerleverancer, hvorfor klageren kan starte og slutte det daglige arbejde ved at køre fra og til hjemmet, uden at dette udløser beskatning af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Særlige køretøjer

I ligningsvejledningen 2005 - 2, afsnit A.B.1.9.2. vedrørende særlige køretøjer er anført følgende:

"Der er køretøjer, der ikke umiddelbart anses for omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder f. eks. lastvogne, kranvogne og andre specialkøretøjer. Foreligger der lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værktøjsindretning, må vognene anses som sådanne specielt indrettede værkstedssvogne, at benyttelse af vognene til befordring mellem bopæl og arbejdsplads ikke udløser beskatning af bil til rådighed, men alene medfører bortfald af befordringsfradraget for den pågældende strækning.

Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9. Det forudsættes herved, at bilerne ikke må anvendes - og rent faktisk ikke bliver anvendt til privat kørsel i øvrigt."

I den foreliggende sag er bilen af mærket Chrysler indrettet med fastmonterede skuffemoduler/lagerreoler på hele endevæggen, der bruges til skruer, hængsler, greb, beslag, reservedele, værktøj m. v.

Gulpladebilen har været indrettet med en fastmonteret kasse i bunden af varerummet til opbevaring af rundsav, stiksav, boremaskine, værktøj m.v.

Det kan herudover konstateres, at gulpladebilen ofte er læsset med varer, der skal leveres til diverse kunder.

Derudover er rådighedspligten reel, idet klageren har pligt til at møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden.

Klageren kan ikke overlade et eventuelt tilkald til en anden. Klageren kan således ikke anses for at have bil til rådighed for privat kørsel.

Som følge af at bilen er en gulpladebil, der alene anvendes erhvervsmæssigt, skal klageren ikke beskattes af værdi af fri bil i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Gulpladebil

Hvis Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at der ikke er tale om en værkstedsvogn, samt at gulpladebilen ikke anvendes til tilkaldevagter, gøres det gældende, at gulpladebilen ikke anses for at været til rådighed for privat kørsel som følge af de nye regler om gulpladebiler.

Ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 blev reglerne om gulpladebiler ændret.

I den situation, hvor momsen på en gulpladebil er afløftet, anses gulpladebilen ikke at være til rådighed for privat kørsel, såfremt kørslen er lovlig efter momsreglerne, d.v.s. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet.

Derudover blev det indført, at gulpladebiler, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, ikke er omfattet af ligningslovens §16, stk. 4.

Som følge heraf skal klageren ikke beskattes af værdi af fri bil i henhold til reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Chauffør

...

Da klagerens arbejde foregår direkte fra bopælen på adressen ..., er gulpladebilen parkeret ved den private bopæl om natten. Ofte har klageren forinden kørslen til hjemmet om aftenen været forbi I/S H3 Køkkencenters lager i ... og læsset gulpladebilen med de varer, som skal leveres næste morgen. Klagerens primære funktion er således at være chauffør og dermed transportere hvidevarer og diverse varematerialer.

Som følge heraf er klageren berettiget til at starte og slutte det daglige arbejde ved at køre fra og til hjemmet i firmaets bil, uden at dette medfører beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der skal i den henseende henses til, at bilen tillige til tider er anvendt som lager, således at forstå, at bilen er fyldt med varer hentet på lageret fra aftenen før.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Den skattepligtige skal ved indkomstopgørelsen medregne vederlag af værdien af benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 4, jf. statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver, ansættes til en årlig værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af 160.000 kr. og højst af 450.000 kr. Procentdelen udgør 25 for hvert af indkomstårene 2000, 2001 og 200.2. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, (lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, nr. 775 af 16. august 2000 og nr. 887 af 8. oktober 2001).

Det påhviler klageren, som må sidestilles med en hovedanpartshaver i selskabet, at afkræfte en formodning om, at selskabets bil har stået til rådighed for dennes private brug. Der henvises blandt andet til Vestre Landsrets dom af 21. marts 2003, offentliggjort i SKM2003.154.VLR. og Højesterets dom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919.

Den af klageren foretagne kørsel, herunder kørsel mellen den private bopæl og kundernes adresser, må efter en konkret vurdering af oplysningerne om klagerens arbejde anses for erhvervsmæssig kørsel i henhold til ligningslovens § 9 B.

De påklagede ansættelser for indkomstårene 2000 - 2002 inkl. nedsættes derfor med 40.000 kr. for hvert indkomstår.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af en interessentskabskontrakt af 6. august 1991 for H3 Køkkencenter I/S, der er underskrevet af A og NN, at aftalen er indgået mellem H2 ApS og G1 ApS.

NN ejede G1 ApS.

Interessentskabet havde i 2000-2002 forretningslokaler på ....

I en ansættelseskontrakt fra 1997 er As arbejdsområde beskrevet således:

"A's arbejdsområde er at fungere som køkkenmontør og kordinere montering, samt leverancen med kunderne. Hvis der er spørgsmål, mangler, service mm i forbindelse med en leverance er A kontakt person, og kan kontaktes af kunderne aften og weekend for afklaring på tlf.

A er ansvarlig for de øvrige montører, som monterer for Virksomheden, og sørger for kordinering af montering mellem kunder og montører.

Virksomheden stiller edb og mobiltelefon, og firmabil til rådighed.

A forsikrer med sin underskrift, at firmabilen kun bruges til kørsel i firmaets interesse, og at den ikke bruges til privat kørsel."

Det fremgår videre af kontrakten, at lønnen også dækker "... aften og weekend tilkaldevagt/kontakt til kunderne, hvis de har spørgsmål/problemer."

Af G2s generelle salgs- og leveringsbetingelser fremgår, at alle henvendelser vedrørende montering skal stiles til montagechef A med angivelse af 2 telefonnumre, hvorefter der i parenteser er tilføjet henholdsvis "daglig" og "aften og weekend".

I G2s ordrebekræftelser til kunder er anført, at A er kontaktperson vedrørende montering af leverancen, service og eventuelle reklamationer. Der er oplyst 2 telefonnumre med angivelse af "aften/weekend" ved det ene.

Af 26 fakturaer for perioden 5. april til 8. juni 2000 fremgår, at G2 Køkkener A/S, har leveret forskellige dele til H3 Køkkencenter I/S. De fleste fakturaer vedrører enkeltdele til køkkener.

Ifølge 8 fakturaer fra perioden 2. august til 18. oktober 2002 har H2 leveret hårde hvidevarer for i alt ca. 670.000 kr. inklusive moms til H3 Køkkencenter I/S' lagerbygning, ... .

Det fremgår af værkstedsfakturaer, at bilen af mærket Chrysler pr. 26. januar 2000 havde kørt 86.371 km, pr. 2. november 2000 havde kørt 111.417 km, pr. 25. juni 2001 havde kørt 135.159 km, pr. 25. februar 2002 havde kørt 157.787 km og pr. 24. juni 2002 havde kørt 170.744 km, i perioden i alt 84.373 km, svarende til ca. 2.900 km om måneden eller ca. 35.000 km pr. år. De angivne datoer er ordredatoer.

Den 12. maj 2000 købte H2 ApS for 430.000 kr. en BMW stationcar, der havde kørt 71.000 km. Det fremgår af værkstedsfakturaer, at denne bil pr. 23. november 2000 havde kørt 86.489 km, pr. 31. januar 2002 havde kørt 101.725 km og pr. 17. april 2002 havde kørt 125.875 km, i perioden i alt 54.875 km, svarende til ca. 2.400 km om måneden eller ca. 28.800 km pr. år. De angivne datoer er ordredatoer.

Af kontoudtog fra A/S Dansk Shell til H3 Køkkencenter I/S fremgår, at firmaets benzinkort i perioden januar 2000 til januar 2002 hovedsageligt har været brugt i ... og .... Der er herudover enkelte gange tanket i ..., ..., ..., ..., ..., ..., ... og ....

I duplikken er blandt andet anført følgende: "Til besvarelse af sagsøgers opfordring 5 kan det oplyses, at sagsøgte ikke gør gældende, at hans kørselsmønster i 1998 og 1999 adskilte sig væsentligt fra de senere års kørselsmønster."

Forklaringer

A har forklaret, at han er uddannet tømrer. Ca. 5 år efter, at han var blevet uddannet, blev han ansat i køkkenbranchen. Han fik kontakt til G2 i 1989. Han startede med egen forhandling uden ansatte. Efter ca. 1½ år slog han sig sammen med NN. Herefter tog NN sig af salgsarbejdet, og han tog sig selv af arbejdet i marken. Han monterede 1-2 køkkener i løbet af en uge. Derudover besøgte han kunder i forbindelse med reklamationer, som han udbedrede enten straks eller på et senere tidspunkt, hvis det var nødvendigt at skaffe en reservedel først. Derudover havde han kontakt til nogle håndværkere, som aftog køkkener fra firmaet. Der var også ansat 1-2 montører, som han førte tilsyn med.

Om bilen af mærket Chrysler, som han havde rådighed over i 2000 - 2002, har han forklaret, at den var indrettet som vist på den skitse, der var forelagt Landsskatteretten. Den bil, som han senere har fået rådighed over, er indrettet på samme måde, dog var der ikke de 6 kasser i bunden. Bag sæderne var der opsat en spånplade, hvorpå skuffesektionerne var monteret. Der var skydedøre, så man kunne komme til skuffemodulerne. Der var skruer, beslag, forskellige greb, lim m.v. i skufferne. Værktøjet blev opbevaret i bunden af bilen. Skuffemodulerne var købt i Ikea i januar 1998, og de er blevet flyttet over fra Chrysleren årgang 1997 til den bil, som han senere har fået rådighed over. Der var et passagersæde, hvor han placerede sine mapper og diverse løse papirer. Mellem sæderne havde han monteret en reol til papirer. Indvendigt var bilen snavset og beskidt som følge af anvendelsesformålet. Han opfattede det som en håndværkerbil.

Han medbragte det værktøj, som han kunne få brug for i løbet af dagen, dog havde han en stationær sav, som han kun havde med, hvis han kunne forudse, at der ville blive brug for den.

På hans og samleverskens, BAs, bopæl er der en dobbeltgarage med overetage, og den blev brugt som lager. BAs bedstemor skulle fraflytte en ejendom i ..., og denne ejendom overtog BA pr. 1. juli 2000, fordi de overvejede at flytte dertil. De fik udarbejdet tegninger med henblik på ombygning, men projektet blev senere opgivet. Nu bor BAs forældre på ejendommen. Det var en gammel landbrugsejendom, og der var et større oprydningsarbejde, før den kunne bruges også til lager. Jorden var udlejet til BAs far, der var landmand. I begyndelsen af 2001 begyndte de gradvist at bruge denne ejendom som lager, men det var først i slutningen af 2002, at der blev opbevaret større varemængder her, blandt andet større partier hårde hvidevarer, som blev indkøbt med rabat. Der var meget begrænset lagerplads ved forretningen i ..., hvor huslejen var dyr. Han har læst svarskriftet, men har ikke tænkt nærmere over, at det her er anført, at ejendommen er benyttet som lager fra 1. juli 2000. Han fortsatte med at opbevare mindre vareemner på bopælen, blandt andet sokler og frisider, som ofte var det, der manglede for at kunne komme videre med monteringen. I 2000 og 2001 var det ikke så ofte, at han var forbi lageret i ..., maksimalt en gang om ugen. I slutningen af 2002 blev det oftere, 1-2 gange om ugen. Det kunne ske, at han hentede et vareemne på lageret i ... i løbet af en arbejdsdag, men han forsøgte at planlægge arbejdet, så han kørte forbi om morgenen eller om aftenen.

Han har været i butikken i ... 2-3 gange om ugen, nogle gange midt på dagen, andre gange i begyndelsen eller slutningen af arbejdsdagen, sidst på eftermiddagen. Normalt kørte han ikke direkte fra hjemmet til butikken. Det kunne ske, at han kørte direkte hjem fra butikken, men ofte besøgte han kunder på vejen hjem. Han havde ikke fast mødetid i lokalerne i .... Han hentede montagetegninger og talte med sælgerne. Han tilså montørernes arbejde. Det skete typisk en gang om ugen. Det skete ofte som dagens første opgave. Det er sket nogle enkelte gange, at han er kørt direkte til eller fra butikken.

Han har tanket benzin, der hvor han kørte. Han har ofte tanket i ..., fordi han havde en specialaftale om billig vask af bilen, hvis han benyttede denne tank. Han har i en længere periode siddet i en leverandørgruppe, som mødes på ... en gang om året, og derfor har han tanket i .... Han har også tanket i ..., når han har været på vej til G2s hovedvirksomhed, der ligger i ....

I H3 Køkkencenters salgsbetingelser er hans mobiltelefonnummer og nummeret til hans private fastnettelefon angivet. Kunderne ville gerne kunne opnå kontakt til en fagmand på alle tidspunkter. Han har forsøgt at klare henvendelser telefonisk, men ca. 2-3 gange om måneden var det nødvendigt at køre ud til kunder, enten med en del, der manglede, eller for at se på det forhold, som kunden beskrev som et problem. Det kunne være nødvendigt at køre til kunden straks.

Der var meget hærværk i ..., hvor H3s forretning ligger, og der er ikke andre forretningsdrivende, der har deres biler til at stå her uden for arbejdstid.

Han har ikke ført kørebog, da momsen var løftet af bilen, og den måtte derfor ikke anvendes til privat kørsel. Når han skulle køre med sin familie, havde han brug for en personbil med børnestole, og de var fastmonteret i BMW'en. Der var airbag ved passagersædet i varebilen, og det umuliggjorde at placere et barn her.

I 1994-95 kontrollerede skattevæsenet firmaets papirer for kørsel. I den forbindelse var skattevæsenet på besøg på lageret på hans bopæl, og det blev godkendt, at han ikke havde ført kørebog, idet det blev godkendt, at han ikke skulle beskattes af sin kørsel. Hans kørsel har ikke været viderefaktureret til kunderne.

BMW'en, som H2 ApS havde stillet til rådighed, blev i det daglige benyttet af hans hustru. Hun stod for aflevering og afhentning af børnene. I 2000-2002 blev det yngste barn passet i en dagpleje, der lå 6-8 km fra hjemmet i retning mod ..., og det ældste, der var startet i børnehaveklassen i 2000, gik i skole og skolefritidsordning i ... i nærheden af dagplejen. BMW'en opfyldte deres private kørselsbehov. Når BA ikke kunne køre med børnene, blev de ofte kørt af BAs forældre. Han har ikke kørt med børn i Chrysleren. BA mødte normalt på arbejde ved 8-tiden. Hun har været på årskursus i ... fra 1. august 2001 til 15. juni 2002. Hun var da i ... 3-4 gange om ugen. Når BMW'en var på værksted, havde BA en lånebil.

De fleste af hans kunder boede mellem ... og .... Nogle boede i ..., og der har også været kunder i ....

BA har forklaret, at hun bor sammen A.

Den Chrysler, som A kørte i, var en håndværkerbil, og der lå ofte skruer og søm på passagersædet, så det ikke kunne bruges til passagertransport.

De købte ejendommen i ... for at få lager på ejendommen. A skulle ofte køre mange hvidevarer ud. De fleste ting blev fortsat opbevaret på lageret ved bopælen. As håndværksting var i bilen. Lageret på gården var stort, og det blev gradvist større. Der blev leveret til lageret i .... De flyttede tingene over gradvist.

A blev i perioder, hvor der var noget, der skulle være færdigt, ofte ringet op om aftenen og i weekender. I andre perioder var det mere stille. Nogle gange kunne henvendelsen ordnes telefonisk, andre gange kørte A ud om aftenen og i weekenderne for at måle op eller med ting, som kunderne manglede akut. Det kunne nogle gange ske flere gange på en weekend, og andre gange kunne der gå 2-3 uger, hvor A ikke kørte ud uden for normal arbejdstid.

BMW'en kunne sagtens dække deres private kørselsbehov. Det var ikke muligt at køre børn i Chrysleren. Deres børn var 2 og 6 år i 2000, og de sad altid fastspændt i børnestole. Hvis hun var syg, blev børnene enten kørt af A i BMW'en eller af hendes forældre. Hendes forældre bor nu på landejendommen i .... Tidligere boede de endnu tættere på hendes og As bopæl.

Hun har været på årskursus i ... fra august 2001 til juni 2002. Nogle gange kørte hun til ... i BMW'en, andre gange kørte hun til ... i denne bil og kørte så videre med en studiekammerat. I nogle perioder var det selvstudium, i andre perioder var hun i ... flere gange om ugen.

Hun har ingen erindring om et kontrolbesøg af skattevæsenet på deres bopæl i 1990'erne.

PV har forklaret, at han har været ansat som sælger i H3 Køkkener, og han var i firmaet i perioden 2000-2002.

I den Chrysler, som A benyttede, var der mange ting: værktøj, tilbehørsting til køkkener og papirer m.v. Det var placeret alle steder, både foran og bag i bilen.

Anbrinqender

Skatteministeriet har gjort gældende, at A har haft rådighed over en bil af mærket Chrysler til privat benyttelse, og at han også har benyttet den til privat kørsel.

Bilen kan efter sin art og fremtræden ikke anses som et specialkøretøj, der er undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4. Der er 2 sæder i bilen, og uden den særlige indretning er det en bil, der normalt anvendes til privat kørsel. Det er ikke en lukket kassevogn, idet der er vinduer hele vejen rundt. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at den særlige indretning gør bilen uegnet til privat kørsel, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Der er ikke oplyst om ændringer i bilens kørselsegenskaber, og den særlige indretning hindrer ikke på nogen måde udsynet. Bilen adskiller sig ikke fra de biler, som Højesteret i dommene gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 329 ff., og SKM2006.481.HR, ikke har anset for specialindrettede værkstedsbiler. Vidneforklaringerne understøtter ikke, at bilen har været snavset i videre omfang.

Udgangspunktet er, at kørsel mellem hjem og arbejdssted er privat kørsel.

As kørsel er ikke erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B. Der er afgivet forskellige forklaringer om, hvornår lageret i ... er taget i anvendelse. Der er forskel mellem på den ene side oplysningerne fra As revisor over for Landsskatteretten og oplysningerne i svarskriftet og på den anden side den forklaring, som A har afgivet under hovedforhandlingen. Der er også forskel mellem forklaringerne fra A og hans samleverske under hovedforhandlingen. De fakturaer, der er fremlagt, beviser alene, at der er leveret varer til lageret fra august 2002, men de beviser ikke, at der ikke kan være leveret varer til lageret på et tidligere tidspunkt. Skatteministeriet har under sagens forberedelse ikke haft grund til at betvivle, at der er leveret varer tidligere. Der er således inden for en periode på 2 år fra 1. juli 2000 kørt mere end 60 gange direkte mellem hjemmet og lageret, der er en arbejdsplads.

I relation til arbejdspladsen i ... er der allerede i slutningen af 1999 kørt så ofte direkte til eller fra hjemmet, at der er kørt mere end 60 gange inden for en periode på 24 måneder, og denne kørselsintensitet er ikke ændret senere.

Kørslen mellem ... og hjemmet er ikke omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. A er ikke kørt fra ... til hjemmet alene med det formål at hente varer; men hovedformålet har været, at A skulle transporteres hjem. Det er tilstrækkeligt, at blot en enkelt af kørslerne ikke har været erhvervsmæssig.

Det er A, der for indkomstårene 2000 og 2001 har bevisbyrden for, at en bil, hvor momsen er afløftet, ikke er anvendt til privat kørsel. For 2002 er det Skatteministeriet, der har bevisbyrden.

Der har ikke været erhvervsmæssig grund til at have lager både i ... og ved privatboligen. Der er ikke udarbejdet kørselsregnskab, og benzinkvitteringerne er ikke bevis for, at bilen ikke er anvendt til privat kørsel. Der foreligger ikke andre beviser for, at der ikke er kørt privat i bilen.

Det fremgår af ansættelseskontrakten, at A har haft tilkaldevagt om aftenen og i weekenderne, men det fremgår ikke af G2s aftaler med kunderne, at de har krav på at kunne tilkalde en medarbejder. De har alene krav på at kunne kontakte en medarbejder telefonisk.

A kan ikke påberåbe sig den særlige administrative praksis om gulpladebiler, hvor momsen er afløftet, som følge af det, der er oplyst om hans kørselsmønster.

Hvis det lægges til grund, at bilen er specialindrettet, og at den er anvendt til privat kørsel, skal sagen hjemvises til fornyet ligning.

A har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at bilen af mærket Chrysler har været et specialindrettet køretøj. Der fremgår af Ligningsvejledningen, at lukkede kassevogne med fastmonterede hylder skal betragtes som et sådant specialkøretøj. Chrysleren er en lukket kassevogn med fastmonterede skuffer, og der har været monteret en reol mellem førersædet og passagersædet. Det er for vurderingen af, om bilen er en lukket kassevogn uden betydning, om der er vinduer hele vejen rundt. Såvel reolen som passagersædet har været anvendt til opbevaring af diverse ting under kørslen. De fastmonterede skuffer må sidestilles med fastmonterede hylder. Hertil kommer, at bilen var meget snavset på grund af det formål, som den erhvervsmæssigt blev anvendt til, og det var også medvirkende til at gøre den uegnet til privat kørsel.

Hvis landsretten lægger til grund, at bilen er et sådant specialindrettet køretøj, og at der har fundet privat kørsel sted i dette køretøj, skal beskatning ske efter ligningslovens § 16, stk. 3, og sagen må hjemvises til ligningsmyndighederne.

I anden række er det gjort gældende, at kørslen mellem bopælen og de skiftende arbejdspladser er omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Hovedformålet har ikke været personlig befordring af A, og kørslen skal derfor ikke beskattes, selv om der er kørt mere end 60 dage inden for de seneste 24 måneder mellem bopælen og en af arbejdspladserne. Hovedformålet har været at transportere det værktøj og de materialer, som han skulle anvende ved arbejdet med montering af køkkener. Som oftest var vejen fra bopælen til kunden kortere end vejen fra forretningsstedet i ... til kunden. Når der er kørt forbi lageret, har det alene været for at hente noget, der skulle bruges ved monteringsopgaverne. Det bør efter bevisførelsen lægges til grund, at ejendommen er anskaffet også for at anvende den til lager, selv om ejendommen først fra et senere tidspunkt er blevet anvendt til lager. Det fremgår af fakturaerne, at ejendommen i efteråret 2002 blev anvendt til lager for hårde hvidevarer. Som støtteargument for at kørslen var erhvervsmæssig, er det gjort gældende, at A havde en form for tilkaldevagt, hvilket også begrundede, at bilen var parkeret på bopælen i fritiden. Tilkaldevagten medførte, at A en del gange om måneden har måttet tage ud til kunderne uden for normal arbejdstid. Monteringsopgaverne lå oftest tættere på hans bopæl end forretningen i ....

Det har formodningen imod sig, at A har benyttet bilen privat, idet bilen var indregistreret på gule plader, og momsen var afløftet.

As og hans families private kørselsbehov har kunnet opfyldes og er blevet opfyldt ved at anvende BMW'en. Hertil kommer, at det var forbundet med en sikkerhedsmæssig risiko at placere et barn på forsædet af Chrysleren, fordi der var monteret airbag her. Han blev i forvejen beskattet af fri bil i relation til BMW'en og fik betalt samtlige driftsudgifter for denne bil.

På denne baggrund har A afkræftet den formodningsregel, som var gældende i 2000 og 2001 om, at bilen blev brugt til privat kørsel. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at der ikke er ført kørebog. Hertil kommer, at skattemyndighederne i midten af 1990'erne har accepteret, at der ikke blev ført kørebog. Der har herefter ikke været grund til at føre kørselsregnskab, da As kørsel ikke har skullet viderefaktureres til kunden.

Skatteministeriet har for 2002 ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er kørt privat i bilen.

Det er endelig gjort gældende, at der er tale om erhvervsmæssig kørsel efter ligningslovens § 9 B. Det er udokumenteret, at 60-dages-reglen er overskredet. A har haft en lang række skiftende arbejdspladser. Kørslen til butikken i ... var som oftest midt på dagen, og hvis den foregik sidst på dagen, var det som regel for at hente en vare, som blev afleveret til en kunde på vejen hjem. Lageret i ... er først anvendt i videre omfang fra slutningen af 2002.

Landsrettens begrundelse og resultat

Varerummet i varevognen var indrettet med en spånplade bag sæderne, hvorpå der var monteret skuffemoduler til brug for forskellige materialer til køkkenmontering. Der var også skuffesektioner ved begge bilens sider og i bunden en flad kasse opdelt i sektioner til forskelligt værktøj, således at der oven på kassen kunne anbringes ting, f.eks. hårde hvidevarer, der skulle køres ud til en kunde. Varevognen må med denne indretning karakteriseres som et specialindrettet køretøj, som ikke var egnet til privat kørsel og dermed undtaget fra beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Af Ligningsvejledningen for 2000 og følgende ligningsvejledninger fremgår det under punkt A.B.1.9.2 i afsnittet om særlige køretøjer, at benyttelse af vognene til befordring mellem bopæl og arbejdsplads ikke udløser beskatning af bil til rådighed, men alene medfører bortfald af befordringsfradraget for den pågældende strækning.

Spørgsmålet er herefter, om der har været tale om privat kørsel i bilen, som skal værdiansættes efter ligningslovens § 16, stk. 3, og ikke kun om kørsel, der havde forbindelse med As arbejde for køkkenfirmaet, Det fremgår af ansættelsesaftalen fra 1997 mellem H3 Køkkencenter I/S og A, at virksomheden stillede en firmabil til rådighed for A, og at A ved sin underskrift forsikrede, at bilen ikke ville blive brugt til privat kørsel. Anpartsselskabet H2 stillede i den omhandlede periode en BMW stationcar, til rådighed for A som direktør for selskabet, og A blev beskattet af værdien af denne fri bil. Der er ikke oplysninger om, at A er blevet set kørende privat i Chrysleren, f.eks. med et barn i bilen. A har forklaret, at han var klar over, at han ikke måtte køre privat i bilen, og at han heller ikke havde behov for at anvende Chrysleren til privat kørsel, idet BMW'en, som han i forvejen blev beskattet af, fuldt ud kunne dække det private kørselsbehov. Familiens to børn var små i årene 2000-2002, og børnesæderne var monteret i BMW'en. Oplysningerne om, hvor der er tanket benzin, indicerer heller ikke, at bilen har kørt steder, som ikke har været forbundet med As arbejde. Under disse omstændigheder lægger landsretten til grund, at A ikke har anvendt Chrysleren til privat kørsel, og landsretten tager derfor As frifindelsespåstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til A med 30.000 kr., der udgør et passende beløb til advokatudgifter inklusive moms. Landsretten har lagt vægt på sagens omfang, forløb og resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, A, frifindes.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, skal betale sagens omkostninger til A med 30.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter