Dato for udgivelse
30 Mar 2009 15:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Mar 2009 15:58
SKM-nummer
SKM2009.249.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-187862
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Udbetaling, trust, kapitalindkomst
Resumé
Skatterådet kunne bekræfte, at spørger ikke ville være skattepligtig af indkomst oppebåret af trusten. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger skulle medregne udbetalingerne fra trusten som kapitalindkomst.
Reference(r)
Personskatteloven § 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 S.G.21.3

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at A ikke er skattepligtig af den del af indkomsten som oppebæres af "Trust for A", og som ikke udbetales til A?
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes Skatterådet bekræfte, at A er skattepligtig af udbetalinger modtaget fra "Trust for A."
  3. Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, ønskes oplyst, om samtlige udbetalinger fra "Trust for A" kan anses for aktieudbytte og derfor skal henregnes som aktieindkomst efter Personskattelovens 4a?
  4. Såfremt spørgsmål 3 besvares benægtende, anmodes om svar på om de A modtagne udbetalinger fra trusten, i det omfang størstedelen hidrører fra udbetalinger foretaget af de i sagsfremstillingen pkt. 5 nævnte mutual funds, exchange traded funds og exchange traded notes, i stedet skulle henregnes som udbetalinger fra aktiebaserede certifikatudstedende investeringsforeninger omfattet af Ligningslovens § 16C, stk. 1, således at udbetalingerne henregnes som aktieindkomst efter Personskattelovens § 4a?
  5. Såfremt spørgsmål 2 og 3 besvares benægtende, anmodes om svar på følgende tillægsspørgsmål: Vil udbetalinger fra “Trust for A" til A i Danmark da skulle klassificeres skattemæssigt på samme måde som indkomsten beskattes og klassificeres i USA .Og vil indkomsten skulle klassificeres i henhold til bestemmelserne i Personskattelovens § 4-4a som udbytte og renter i overensstemmelse med et "transparensprincip" (dvs, at indkomsten skal klassificeres i henhold til den indkomsttype, som udbetalingerne i overvejende grad stammer fra, jfr. nedenfor Ad spørgsmål 5)?
  6. Kan A opnå creditlempelse i henhold til den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsaftale for amerikansk skat betalt af udbetalinger såfremt udbetalingen efter dansk skatteret klassificeres anderledes end i USA.

Svar

  1. Ja, jf. begrundelse nedenfor.
  2. Ja, jf. begrundelse nedenfor.
  3. Se SKATs svar og begrundelse nedenfor
  4. Se SKATs svar og begrundelse nedenfor
  5. Se SKATs svar og begrundelse nedenfor
  6. Ja, jf. begrundelse nedenfor.

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Indledning

A's amerikanske fader, B afgik ved døden i USA. Faderen efterlader sig en betydelig formue, hvoraf langt størstedelen ved hans død var placeret i en såkaldt trust benævnt "Trust for B". Det følger af trustens fundats, at hovedparten af trustens midler ved faderens dødsfald skal overgå til en ny trust benævnt "Trust for A" (hvilken er den trust som nærværende forespørgsel vedrører), der skal have A som begunstiget (beneficiary) og være reguleret i overensstemmelse med en lang række bestemmelser fastlagt i fundatsen. "Trust for A" bliver først etableret efter betaling af amerikansk arveafgift (death tax) i relation til boet efter B

"Trust for B" blev etableret i 19xxx, og trustfundatsen er ikke ændret siden etableringen. A har ikke haft og har stadig ingen indflydelse på trustens etablering og fundats, eftersom dette alene blev besluttet af B. A havde ingen indflydelse på etableringen af "Trust for A".

Nærværende forespørgsel angår A's skattepligt til Danmark af fremtidige udbetalinger modtaget af A i dennes egenskab af begunstiget i "Trust for A".

2. A's skattemæssige tilhørsforhold

A er i henhold til kildeskattelovens § 1 skattepligtig til Danmark, eftersom han er bosiddende i Danmark.

A er amerikansk statsborger. Spørger oplyser, at det følger af amerikanske skatteregler, at amerikanske statsborgere er skattepligtige til USA af deres globale indkomst, uanset om den pågældende amerikanske statsborger ikke har bopæl i USA. A er derfor skattepligtig til USA efter amerikansk skattelovgivning af de udbetalinger, han modtager fra "Trust for A".

Uanset at A er skattepligtig til USA af de udbetalinger han modtager fra trusten, bemærker spørger, at såfremt en del af udbetalingen stammer fra trustens grundkapital, er denne del som udgangspunkt skattefri efter amerikansk skattelovgivning, idet der allerede er betalt 45 % amerikansk arveafgift (death tax) af grundkapitalen. Udbetaling fra trusten klassificeres hovedsageligt som udbytte og renter. Trusten skal udfylde en såkaldt Kl-formular (1041) med oplysninger til de amerikanske skattemyndigheder om, hvordan udbetalingen klassificeres. Klassifikationen af udbetalingen sker i henhold til den indkomsttype, som trusten har oppebåret.

3. Etablering at trusten

3.1. Generelt bemærker spørger, at en trust er en juridisk enhed, som ikke kendes tilsvarende i dansk ret. Ved etableringen af en trust overdrager stifteren (settlor eller trustor) dispositionsretten over sin formue til en særligt betroet person (trustee). Den udpegede trustee råder med fulde ejerbeføjelser over formuen i overensstemmelse med trustens fundats, mens en eller flere af de begunstigede, som kan omfatte personer, velgørende formål, fonde eller andre juridiske enheder kan tillægges retten til afkastet og/eller grundkapitalen i overensstemmelse med trustens fundats.

Det bemærkes navnlig, at trustbegrebet adskiller sig væsentligt fra det i dansk ret kendte fondsbegreb. Der stilles ikke krav om, at stifteren (i nærværende tilfælde den nu afdøde far) definitivt skal have givet afkald på formuemassen, hvorimod formueafgivelsen under dansk fondsret skal være uigenkaldelig. Endvidere er den udpegede trustee ikke blot administrator over trust-midlerne, men får formuemassen overført til sig og råder over denne, som om han var ejer deraf, dog er han underlagt trustens fundats. Den begunstigede eller de begunstigede behøver ikke være en fra stifteren (ellers dennes interessesfære) adskilt personkreds, men kan tværtimod være helt identisk med stifteren. Dette er modsat det almindelige krav i dansk fondsret, om at formuemassen skal være definitivt udskilt fra stifteren.

3.2. B etablerede trusten "Trust for B" 19xx. Etableringen skete i henhold til lovgivningen i den pågældende stat i USA.

Trusten blev oprettet som en såkaldt genkaldelig trust (revocable trust eller living trust). Denne type trust anvendes normalt i Californien som led i planlægningen af formueoverførsel generelt ved truststifterens død, idet trustformen bl.a. medfører den fordel efter amerikanske regler, at behandling ved skifteret kan undgås. Når truststifteren afgår ved døden overgår trusten til at være uigenkaldelig (irrevocable trust), og trustformuen skal behandles af trustee i overensstemmelse med fundatsen. Herefter er trustformuen endelig udskilt fra stifteren og dennes bos formuesfære. Fundatsen kan bestemme, at trustformuen ved truststifterens død skal udloddes direkte, eller at der (som i den foreliggende sag) skal oprettes en eller flere nye trusts med nærmere indsatte begunstigede personer mv. 

Det fremgår af fundatsens artikel 2, at B var begunstiget i forhold til trusten indtil sin død. Videre følger det af trustens artikel 3.4.1, litra a - c, hvordan trustens formue skal fordeles ved B's død.

I henhold til artikel 3.4.1, litra c, bliver der således nu efter B's død oprettet en ny trust, "Trust for A", med A som begunstiget. Fundatsen indeholder i øvrigt bestemmelserne vedrørende "Trust for A" og fungerer således også som fundats for denne nye trust.

I praksis har oprettelsen af den nye trust fundet sted ved, at A fra den udpegede trustee har modtaget underretning om faderens død, og at A var indsat som begunstiget i faderens trust. Trustee er revisor og har arbejdet som sådan for B.

Den udpegede trustee er forpligtet til at foranledige formuen i faderens trust fordelt i overensstemmelse med trustens fundats, herunder ved at oprette en ny trust med A som begunstiget. A har ikke indflydelse på udbetalingen til ham, idet det alene er op til den indsatte trustee at beslutte, hvor meget, der skal udloddes.

4. Nærmere om udbetalingerne fra trusten til A

Det følger af trustens fundats, at A er indsat som begunstiget både for så vidt angår afkastet af fondens formue (income beneficiary) og eventuelle udbetalinger hidrørende fra trustens grundkapital (principal beneficiary) på basis af visse kriterier.

Af fundatsen fremgår kriterierne for udbetalinger fra trusten til A. Det er i fundatsen bestemt, at A skal modtage så stor en andel af trustens afkast, som trustee skønner nødvendigt til A's helbred, uddannelse og underhold, så denne kan opretholde sin vanlige livsstil. Den del af det årlige afkast, som ikke udbetales, overføres til trustens grundkapital. Det følger endvidere, at hvis kapitalens afkast ikke er tilstrækkelig til at foretage de nødvendige udbetalinger, kan trustee bestemme, at der skal ske udbetalinger fra grundkapitalen som supplement hertil.

5. Placering af trustens midler

Trustens midler vil blive placeret i forskellige former for værdipapirer. Det står allerede på nuværende tidspunkt klart, at trustee agter at lade to firmaer placere midlerne. Det ene firma er K, der er professionelle investeringsrådgivere i USA, og som vil placere hovedparten trustformuen. Den resterende del vil blive placeret af firmaet Y ved personen X. Dette firma investerer udelukkende i aktier og likvide værdipapirer.

Det fremgår af en af repræsentanten vedlagte oversigt at den forventede fordeling af formuen i følgende aktivtyper:

- Investering i Mutual Funds. Der er tale om investeringsfonde med en bred portefølje af aktier, obligationer og fast ejendom mv. Afkast i form af renter, dividender, kapitalgevinster (netto) mv. i fonden kanaliseres direkte videre til de enkelte investorer.

- Investering i Exchange Traded Funds (ETFs). Der er igen tale om fonde, som investerer i en portefølje af aktier. Selve ETF'en handles også over de amerikanske børser.

- Investering i Exchange Traded Notes. Der er tale om en særlig type obligation, hvor afkastet er relateret til udviklingen på et nærmere aftalt børsindex.

- Direkte investering i aktier (stock).

Repræsentanten bemærker, at disse værdipapirer er kendetegnet ved, at al afkast kanaliseres direkte videre til investoren.

6. Trustens skattemæssige stilling i USA

Hvis der ikke foretages udbetalinger fra trusten til de begunstigede, skal trusten beskattes af den samlede indkomst, som trusten oppebærer. Men hvis der foretages udbetaling, er trusten berettigede til et fradrag svarende til udbetalingen, som fordeles til de begunstigede.

Udbetalinger fra trusten til den begunstigede vil svare til en forholdsmæssig andel af DNI'en. Trustens nettoindkomst til udbetaling som benævnes (DNI)1 udgør: trustens udbytteindtægter, renteindtægter, royaltyindtægter, lejeindtægter, partnerskabsindtægter, erhvervsrelaterede indtægter samt eventuelle skattefritagede indtægter (kommuneobligationsindtægter - municipal bond income) fratrukket henførbare udgifter. Kapitalgevinster udbetales som udgangspunkt ikke og bliver derfor beskattet i trusten.

7. Beskatning at A i USA

I forbindelse med B's død, er der som nævnt ovenfor overgået en betydelig formue fra "Trust for B" til "Trust for A". Før etableringen af "Trust for A" skal arveafgiften (death tax), der relaterer sig til "Trust for B", betales til den amerikanske statskasse. Denne betaling forfalder inden 9 måneder fra stifterens død. Arveafgiften andrager ca. 45 % af formuens værdi.

A er skattepligtig til USA af udbetalinger fra trusten.

Som tidligere nævnt, opdeles udbetalingerne til A i forhold til den underliggende indkomst. Indkomst som klassificeres som renteindtægt, beskattes med en marginalskatteprocent på op til 42 %, og indkomst som klassificeres som udbytte beskattes med en marginalskatteprocent på op til 22% . Førnævnte skatteprocenter indeholder både føderal skat og statsskat.

Eftersom A er skattepligtig til Danmark, giver USA nedslag for de danske skatter i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Såfremt de danske skatter er højere end de amerikanske, skal der ikke betales skat i USA. Dog har USA i henhold til overenskomsten ret til at beskatte udbytter med 15 %. Bemærk, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten alene finder anvendelse på føderal skat og ikke statsskat.

Efter amerikansk skattelovgivning, klassificeres trustudbetalinger på samme måde som det pågældende beløb klassificeres i trusten. Dette betyder, at såfremt trusten har en renteindtægt, klassificeres udbetaling af dette beløb også som renteindtægt for modtageren, såfremt trusten har en aktieudbytteindtægt klassificeres udbetaling af dette beløb som aktieudbytteindkomst etc.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Det er spørgerens opfattelse, at A ikke er skattepligtig af ikke-udloddet afkast oppebåret af "Trust for A", idet trusten efter spørgerens opfattelse skal anses som en selvstændig skattepligtig enhed. A har ingen indflydelse på trustens investeringer eller på størrelsen af trustens udbetalinger, og f.eks. er A ikke ejer af trustens aktiver, men alene trustens begunstigede.

Det bør især bemærkes, at den begunstigede efter dansk ret ikke anses som ejer af trustens aktiver og derfor ikke er skattepligtig af trustens samlede indkomst, men alene af de udbetalinger, som denne modtager. Der henvises til "Ligningsvejledning S.H.14.3, TfS 1994.605 og SKM2007.504.SR".

Ad spørgsmål 2

Det er spørgerens opfattelse, at en fysisk person bosiddende i Danmark er skattepligtig til Danmark af udbetalinger fra en amerikansk trust til den pågældende person i Danmark i henhold til Statsskattelovens § 4.

Der henvises til TfS 1992.425 LSR.

Ad spørgsmål 3

Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, er det spørgerens opfattelse, at udbetalinger fra trusten til A skal betragtes som aktieindkomst efter Personskattelovens § 4a.

Dette begrundes med, at sådanne udbetalinger alene eller i overvejende grad hidrører fra udbytte, kapitalgevinster eller lignende indtægter fra aktier ejet af trusten.

Spørger henviser til ovenstående kendelse TfS 1992.425 LSR, hvori Landsskatteretten angiver, at de pågældende udbetalinger skulle beskattes som kapitalindkomst fordi trustformuen "hovedsageligt" var anbragt i obligationer.

Det kan konkluderes, at Landsskatterettens transparensprincip indebærer, at den begunstigedes indkomst efter Personskatteloven skal klassificeres i henhold til den indkomsttype som udbetalingerne overvejende grad stammer fra. Selve den omstændighed at en udbetaling stammer fra forskellige indtægtstyper hos trusten, og at disse måtte skulle klassificeres forskelligt i henhold til Personskatteloven, er ikke ensbetydende med, at der i forhold til den begunstigede skal foretages en tilsvarende fordeling. Tværtimod kan de samlede udbetalinger klassificeres på samme måde, når blot den underliggende indkomst hovedsageligt består af en bestemt indkomsttype. Se også TfS 1991.530.

Afsnit 5 i nærværende redegørelse indeholder en detaljeret beskrivelse af, hvorledes trustee agter at investere den overvejende del af trustformuen. Det fremgår heraf, at trustee agter at investere trustformuen hovedsageligt i følgende værdipapirer:

a. Mutual funds

b. Exchange traded funds

c. Exchange traded notes

d. Aktier

Det fremgår endvidere, at der med hensyn til de under punkt a) - c) nævnte investeringsinstrumenter er udstedt omsættelige værdipapirer, der omsættes på amerikanske børser. Ved en eventuel afståelse af sådanne værdipapirer opgøres kapitalgevinst/kapitaltab, som efter amerikansk skattelovgivning undergives beskatning som sådan.

På basis af beskrivelsen i afsnit 5 er det således påvist, at både indkomster oppebåret af trusten og trustens grundkapital “overvejende" relaterer sig til aktieindkomst.

Da indkomsterne hos trusten i alt overvejende grad anses at hidrøre fra aktieudbytte og aktiegevinster medfører dette, at udbetalingen fra trusten til A i det hele må anses som aktieindkomst.

Det skal endvidere oplyses, at det er spørgerens opfattelse, at trustens investeringer i mutual funds, exchange traded funds og exchange traded notes ikke kan henføres under aktieavancebeskatningslovens § 19 om investeringsselskaber m.v. Dette begrundes navnlig med, at de omhandlede funds kanaliserer al afkast direkte videre til investoren (dvs. ikke-akkumulerende).

Ad spørgsmål 4

Såfremt det er SKATs opfattelse, at de nævnte investeringsværktøjer efter dansk ret falder under bestemmelserne i Ligningslovens § 16 C vedrørende investeringsforeninger, er spørger af den opfattelse, at sådanne foreninger efter dansk skattelovgivning bør karakteriseres som udbyttebetalende certifikatudstedende investeringsforeninger.

Der er herved henset til, at der i de amerikanske funds er udstedt omsættelige certifikater for indskuddene, som noteres på børsen. Certifikaterne er frit omsættelige på tilsvarende måde som almindelige aktier. Der er samtidig henset til, at der foretages minimumsudlodninger af foreningernes indtægter, således som det er angivet i Ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-10.

Dette indebærer, at de danske skatteregler for udbetalinger fra investeringsforeninger er anvendelige for udbetalinger fra trusten, som stammer fra de amerikanske investeringsfunds, og som udbetales til A.

Det er spørgerens opfattelse, at udbetalingerne i så fald skal klassificeres som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1. Dette begrundes med, at udbetalinger fra aktiebaserede investeringsforeninger henregnes som aktieindkomst, og at der som ovenfor nævnt gælder et transparensprincip henseende til udbetalinger fra en trust.

Ad spørgsmål 5

Det er spørgerens opfattelse, at såfremt SKAT ikke klassificerer samtlige udbetalinger fra "Trust for A" til A som aktieindkomst, som angivet i spørgsmål 3 og 4, bør udbetalingerne i Danmark klassificeres på samme måde som i USA i henhold til et transparensprincip. I USA er trusten forpligtet til at udfylde en Kl-formular, hvori udbetalingerne primært klassificeres som udbytte og renter. Kvalificeringen af udbetalingerne følger transparensprincippet. I konsekvens heraf, bør udbetalingen klassificeres efter det såkaldte transparensprincip om klassifikation efter Personskatteloven, samt klassifikation som kapitalindkomst under § 4 og aktieindkomst under § 4a.

Det er spørgerens opfattelse, at indkomstklassifikationen i USA og Danmark i relation til rente, udbytte og kapitalgevinster er overensstemmende, og den amerikanske indkomstklassifikation bør derfor tiltrædes af de danske skattemyndigheder. Idet trusten ikke agter at investere i såkaldte lavskatlande, bør intet udbytte efter spørgerens opfattelse omklassificeres som kapitalindkomst.

Der henvises også til Ligningsvejledningen, punkt A.B.6.4. Aftægtsydelser, understøttelser, mv., punkt A.D.l.14 Rentenydelse, samt punkt S.G.21.3 Båndlagte kapitaler.

For så vidt angår beskatning af trustudbetalinger, henvises der til artikler af Aage Michelsen, publiceret i Revision og Regnskabsvæsen 1992, nr. 11 SM 247, samt udskrifter fra Rasmus Feldthausen: Trusts (2002), s. 294—296.

Ligeledes henvises til ovennævnte TfS 1992.425 LSR, hvori Landsskatteretten udtaler, at beskatningen af udbetalinger fra en trust i det konkrete tilfælde, skulle beskattes som kapitalindkomst, idet udbetalingerne i overvejende grad hidrørte fra trustens beholdning af obligationer.

Ad spørgsmål 6

A er også skattepligtig til USA af de udbetalinger han måtte modtage fra trusten. Dog vil A opnå nedslag i USA for den danske beskatning af udbetalingerne. Efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, har USA ret til at beskatte udbytte med op til 15 %. I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil A kunne få nedsat den danske skat med den i USA betalte skat. Såfremt SKAT ikke klassificerer udbetalingerne på samme måde som disse er klassificeret i USA, risikerer A dobbeltbeskatning af indkomsten, medmindre SKAT accepterer at ville give nedslag for den i USA betalte skat.

Det er normal praksis, at Danmark skal acceptere kildelandets klassifikation af indkomsten i relation til hvilke artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten der skal finde anvendelse, selvom indkomsten bliver klassificeret anderledes i Danmark.

Det er derfor spørgerens opfattelse, at såfremt udbetalingerne fra trusten klassificeres forskelligt i hhv. USA og Danmark, vil A stadig opnå fradrag i Danmark med maksimum den skat, han pålægges i USA.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Besvarelsen af spørgsmål 1 forudsætter en skattemæssig kvalifikation af trusten efter dansk ret.

En skattemæssig kvalifikation af en trust, skal efter SKATs opfattelse foregå således:

Det må indledningsvist undersøges, om kapitalen er definitivt og effektivt udskilt fra stifters formuesfære. Med definitivt menes, at stifteren ikke må have mulighed for at "tilbagekalde" trusten, således at den udskilte kapital igen indgår i stifterens formuesfære. Med effektivt menes, at stifteren ikke må have fortsat rådighed over den udskilte kapital. SKAT skal her henvise til den almene praksis for så vidt angår anerkendelse af trust og udenlandske fonde.

Hvis en af de disse betingelser ikke er opfyldt, kan trusten ikke skattemæssigt anerkendes, og kapitalen må fortsat betragtes som en del af stifterens formuesfære.

Såfremt betingelserne er opfyldt, skal det herefter undersøges, hvad trusten "minder mest om" i dansk skatteret. Der kan efter SKATs opfattelse ikke opstilles en generel definition af, hvad en trust skal kvalificeres som i skattemæssig henseende i Danmark. Dertil varierer de forskellige trust indholdsmæssigt for meget. Men hvis der tages udgangspunkt i de situationer, som typisk har været tilfældet, hvor de danske skattemyndigheder har taget stilling til den skattemæssige behandling af trust, har det som oftest været, at settlor har indskudt en kapital i en trust og indsat familiemedlemmer som beneficiaries. Dette scenarium minder i dansk ret mest om enten en familiefond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret set ud fra fremgangsmåden og en formålsfortolkning af hensigten med dispositionerne.

Det er således SKATs vurdering, at en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, bør skattemæssigt behandles som enten en fond eller en båndlagt kapital med rentenydelsesret, uagtet at alle formkrav ikke er opfyldt.

Sondringen mellem familiefond og rentenydelsesret er nødvendig, da udbetalinger til begunstigede og rentenydere skal beskattes som henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst jf. departementets afgørelse og kommentarer hertil i TfS 1991,30 og TfS 1992,194.

Ved bedømmelsen af om der er tale om en fondslignende trust eller en rentenydelsesret, kan der lægges vægt på, om der er tale om en fixed trust eller en discretionary trust. Det vil sige, hvor mange beføjelser trustee er tildelt for så vidt angår eksempelvis følgende forhold:

- Hvem der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og i hvilken størrelsesorden.

- Hvem der i en gruppe af flere mulige begunstigede, der skal modtage kapital/indtægter af kapitalen i trusten og i hvilken størrelsesorden.

Det er vanskeligt på forhånd at udstikke en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje er det SKATs opfattelse, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne herunder tidspunkt, modtager og størrelsesorden, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond. Omvendt hvis alle de nævnte forhold på forhånd er udstukket, og trustees virke alene kan betragtes som rent administrativt, vil trusten skulle betragtes som en rentenydelsesret.

Såfremt det kan konstateres, at der tale om en rentenydelsesret, skal det undersøges om, hvorvidt der er tale om en båndlagt kapital med eller uden aktuel ejer. Dette har betydning fordi, der skal ske en løbende beskatning af de indtægter, trustens kapital generer, hos den aktuelle ejer. Endvidere kan det i de tilfælde, hvor den aktuelle ejer helt eller delvist har rådighed over kapitalen, komme på tale, at kvalificere udbetalingerne til rentenyderen som personlig indkomst.

Et eksempel på dette kunne f.eks. være, hvis benificiary samtidig er indsat som trustee med mulighed for at påvirke udbetalingerne, herunder få udbetalt hele kapitalen, såfremt han måtte ønske dette.

Vedrørende bedømmelsen af, om der er tale om en aktuel ejer, følger det af Ligningsvejledningen 2009-1 S.G.21.3, at en aktuel ejer er en person, der endeligt har fået overdraget de båndlagte aktier m.m. Hvis kapitalen først engang i fremtiden under visse omstændigheder skal tilfalde en person, et legat el. lign., kan der ikke tales om en aktuel ejer.

Kapitalens definitive og effektive udskillelse fra stifters formuesfære.

Herved forstås, at de til trusten overførte midler aldrig må kunne tilbageføres til stifteren eller dennes familie. Dette gælder såvel for så vidt angår fondens kapital, som afkastet af denne.

Midlerne skal være overført til trusten på en sådan måde, at stifteren såvel inter vivos som mortis causa er afskåret fra at råde over disse.

Ved vurderingen af, om der er sket en reel, effektiv og uigenkaldelig udskillelse af stifterens formue er det endvidere afgørende om, der er en selvstændig bestyrelse/administration, som en vigtig garanti for at en ny uafhængig ejerrådighed er tilvejebragt.

I den konkrete sag kan det konstateres, at der er tale om en uigenkaldelig (irrevocable) trust, hvor stifteren ikke ville kunne forlange, at trusten ophører og midlerne i trusten tilbageføres til denne. Denne trust er stiftet mortis causa og den er uigenkaldelig også set i relation til trustee (administrator) og beneficiary (begunstigede).

Da trustee, og ikke trusten som sådan, efter angelsaksisk ret er den formelle ejer af formueaktiverne (trust property) er det tillige nødvendigt, at vurdere, hvorvidt der er den nødvendige adskillelse mellem stifteren og trustee, særligt da det efter angelsaksisk ret er muligt at stifteren af en trust kan indsætte sig selv som trustee.

Trustee må efter SKATs opfattelse heller ikke være den begunstigede, da den begunstigede ikke må have indflydelse på beslutninger truffet på trustens vegne.

Spørger oplyser, at det er en af stifteren og begunstigede uafhængig revisor, som er indsat som trustee. For nærværende er kravet således opfyldt.

Endvidere er det i nærværende tilfælde ikke relevant at bedømme om stifteren kan indsættes som trustee efter vedtægterne.

Hvis midler fra en trust tillige kan tilbageføres til stifteren ved uddelinger af afkastet, antages det, at der ikke generelt foreligger den nødvendige adskillelse, i det omfang en trust kan yde stifteren, stifterens ægtefælle og stifterens hjemmeboende børn under 18 år midler i form af:

- legatportioner

- lån, herunder lån mod sikkerhed

- kaution, sikkerhedsstillelse m.v.

I det konkrete tilfælde kan det konstateres, at "Trusten for A" opfylder disse betingelser, da den er stiftet af dennes afdøde fader og ikke kan yde legatportioner, lån mv. til hverken stifteren, dennes ægtefælle eller hjemmeboende børn under 18 år.

Det kan herefter konkluderes på baggrund af vedtægterne og de øvrigt indsende oplysninger, at:

- Trusten er stiftet på en sådan måde, at trustens formue var uigenkaldeligt og definitivt adskilt fra stifterens private formue, midlerne kan ikke tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller mindreårige børn under nogen omstændigheder.

- Bestyrelsen/administrator er uafhængig af stifteren, jf. at trustee er en uafhængig revisor

- At den begunstigede er uden indflydelse på trustee's beslutninger og uden råderet over trustens formue.

Det er derfor SKATs vurdering, at der efter danske retsregler foreligger en endelig og effektiv udskillelse af stifterens midler til trusten.

Fond eller rentenydelsesret.

Det skal herefter vurderes, hvor vidt "Trust for A" skattemæssigt skal behandles som en fond eller en rentenydelsesret.

I denne vurdering kan trustees muligheder for at påvirke udbetalingerne være en indikation på, hvorvidt der er tale om en fond eller en rentenydelsesret.

Det følger af trustens vedtægter, at eneste begunstigede er A. Trustee er forpligtet til at udbetale:

"as much of the net income as the trustee considers necessary for (A's) health, education, or support to maintain (A's) accustomed manner of living."

Det følger endvidere af vedtægterne, at:

"If the income is inssufficient to meet the ascertainable standard for A, the trustee has the discretion to pay to A as much principal as necessary."

Ved bedømmelsen af størrelsen af udbetalingerne til A, kan trustee tage udgangspunkt i følgende forhold:

"A's other income or resources, including the ability to obtain gainful employment."

Der er i vedtægterne et krav at:

"Trustee must account annually.."

Det kan således konstateres, at trustee har indflydelse på hvor meget, der kan udbetales. Han har derimod ikke indflydelse på hvor ofte eller hvem der kan modtage udbetalingerne, da A er anført som eneste begunstigede med ret til årlig udlodning.

Dette forhold set i sammenhæng med, at trustee er forpligtet til at tage hensyn til, at udbetalingerne skal være af en størrelse, der gør at A kan opretholde sin sædvanlige levestandard, trustee ses f.eks. ikke at have mulighed for at uddele ekstraordinære store (eller) små beløb, der afviger fra, hvad A konkret vurderes at måtte have behov for at opretholde sin levestandard, gør at SKAT efter en konkret vurdering finder, at vedtægternes udformning giver trustee en sådan begrænset handlefrihed, at forholdet må sidestilles med en rentenydelsesret snarere end en fond.

Det forhold at der kan uddeles af grundkapitalen under visse omstændigheder ses ikke at diskvalificere trusten fra at kunne betragtes som en rentenydelsesret jf. TfS 1992,425 LSR.

Med eller uden aktuel ejer

Det skal herefter undersøges om, hvorvidt der er tale om en båndlagt kapital med eller uden aktuel ejer.

Dette har betydning, da der såfremt, det kan konstateres, at der ikke er nogen aktuel ejer, ikke er hjemmel til beskatning af kapitalen.

Det er SKATs vurdering, at A ikke har nogen råderet over formuen i trusten, da han ikke har indflydelse på udbetalingerne eller på nogen anden måde kan påvirke eller råde over formuen i trusten jf. det oplyste.

Det skal herefter undersøges, om det med sikkerhed kan siges, hvem kapitalen tilfalder, herunder om A har testationsret over denne.

Det følger af trustens vedtægter, at:

"A has a limited power of appointment over all of the assets in his trust to designate to whom the trust shall be distributed upon his death. A may designate any of his descendants to continue to receive the benefits of his trust after he dies. If A does not exercise his power of appointment, the trustee, on A's death, may distribute income to A's descendants by right of representation and principal to that same class as well as their descendants Distributions after A's death er governed by the same terms as distributions to A.

If A has no descendants at the time of his death, Trustee is to retain $ 2,000,00 for A's wife and the remainder is to be distributed to the trust for the benefit of C."

Spørger har endvidere oplyst, at efter amerikansk ret, skal hele formuen være udbetalt til A eller dennes efterkommere senest 21 år efter A's søns død.

Det er SKATs vurdering, at A ikke kan siges at have en fuld og ubetinget testationsret over formuen i trusten, ligesom det ikke med sikkerhed kan siges, hvem formuen kommer til at tilfalde i fremtiden.

Det er derfor SKATs vurdering, at der er tale om et forhold, der må sidestilles med en båndlagt kapital uden aktuel ejer.

Der er derfor ikke hjemmel til at beskatte A af den løbende indkomst i trusten, som ikke udbetales til ham, da han ikke kan anses for at være den aktuelle ejer af formuen.

SKAT indstiller derfor til, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad spørgsmål 2

A er bosiddende i Danmark og dermed skattepligtig af udbetalinger modtaget fra "Trust for A" jf. statsskattelovens § 4.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares med et Ja.

Ad spørgsmål 3, 4 og 5

SKAT skal indledningsvis fastslå, at man ikke finder, at der kan udledes et "transparensprincip" jf. TfS1992,425 LSR. Der ses heller ikke at være hjemmel i dansk ret til generelt at kunne beskatte udbetalinger fra en trust til person "transparent" med beskatningen af indtægtsformerne i trusten.

Det er SKATs opfattelse, at en rentenydelse af en båndlagt kapital uden aktuel ejer  altid vil skulle beskattes som kapitalindkomst efter personskattelovens § 4 hos modtageren jf. Skatteministeriets afgørelse og kommentarer i henholdsvis TfS 1991,30 og TfS 1992,194 SKM og Landsskatterettens afgørelse i TfS 1992,425 LSR. Hvis rentenydelsen består af aktieudbytte, beskattes den dog som udbytteindkomst jf. personskattelovens § 4a.

Det vil sige, at den forholdsmæssige del af det udbetalte, der stammer fra aktieudbytte skal beskattes efter personskattelovens § 4a. Det resterende skal beskattes efter personskattelovens § 4 som alm. kapitalindkomst.

Ad spørgsmål 6

Det følger af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at kildestatens udbyttedefinition respekteres af den anden stat.

Såfremt udbetalingerne til A i USA klassificeres som aktieudbytte, kan USA med hjemmel i DBO'en beskatte disse. Danmark vil derfor give creditlempelse for amerikansk betalt skat på udbetalingerne.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet besvares med et Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter