Dato for udgivelse
21 Apr 2009 08:16
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
08 Apr 2009 08:46
SKM-nummer
SKM2009.271.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 332/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Driftsomkostninger, løn, bonus, direktører, salg, selskab, fastholdelse
Resumé

Ejeren af et større dansk selskab overvejede at sælge selskabet. Som led i salget blev indgået en aftale med selskabets to direktører, hvorefter de ville få en bonus opgjort efter salgsprisen for selskabet, hvis selskabet vel at mærke blev solgt.

Selskabet blev solgt til en engelsk kapitalfond, og selskabet udbetalte i den forbindelse en bonus på ca. 29,3 mio. kr. til de to direktører.

Sagen vedrørte, om selskabet kunne fratrække bonussen som fradragsberettiget løn.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets frifindende dom af Skatteministeriet. Højesteret henviste til, at direktørernes krav på bonus var betinget af, at der skete et endeligt salg af selskabet, og at direktørerne hver især fortsat var ansat på salgstidspunktet, ligesom bonussens størrelse alene afhang af salgsprisen for selskabet.

Efter indholdet af aftalen om direktørbonussen og efter de afgivne forklaringer lagde Højesteret til grund, at aftalen havde til formål at vederlægge de to direktører for at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelserne og for at sikre, at de forblev ansat, indtil endeligt salg var aftalt - begge dele med henblik på at opnå den højst mulige salgspris for selskabet. Den udbetalte bonus havde således ikke den tilknytning til selskabets drift - dvs. til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten - der må kræves, for at udgiften kan anses som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 a.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 E.A.2.1.3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.B.3.1

Parter

H1 A/S
(advokat Claus Holberg)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Walsøe, Asbjørn Jensen, Thomas Rørdam, Vibeke Rønne og Henrik Waaben

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 6. afdeling den 28. juni 2007.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

I aftalen af 13. oktober 2000 om direktørbonus hedder det i den danske oversættelse bl.a.

"...

Aftalen er indgået på følgende baggrund

Da

ejerne af Selskaberne har besluttet at forsøge at sælge disse,

 

da

Selskaberne med denne aftale ønsker at belønne det arbejde, som Direktørerne har udført, samt det nødvendige arbejde i forbindelse med de forestående salgsbestræbelser,

 

da

det er Selskabernes ønske, at Direktørerne gennem denne bonusaftale opnår bonus samt mulighed for medejerskab til Selskaberne i forbindelse med salget heraf,

er aftalen indgået på følgende nærmere vilkår

§ 1

For så vidt angår 75 % af beløbet, skal og om Direktørerne alene anvende den i nærværende aftale anførte bonus til anmodning om aktier i det selskab, der forventes stiftet af en køber som et holdingselskab (herefter benævnt "Holdingselskabet") i forbindelse med salget af Selskaberne, hvorimod 25 % af bonusbeløbet kan anvendes efter Direktørernes egenbeslutning.

§ 2

Den anførte bonus skal deles ligeligt mellem de to Direktører med 50 procent til hver og i øvrigt på lige vilkår i enhver henseende.

Såfremt en af Direktørerne har indgivet opsigelse, er blevet afskediget eller er fratrådt sin stilling før den dato, hvor den i denne aftale anførte bonus forfalder, gælder denne aftale ikke længere for den pågældende Direktør, og Direktøren kan ikke gøre noget krav gældende imod Selskaberne i henhold til vilkårene i denne aftale.

§ 3

Uanset bestemmelserne i denne aftale skal Direktørerne have fri rådighed over den fastlåste del af bonusen på 75 % af beløbet, såfremt Holdingselskabet på Closing-dagen kontrolleres af en industriel investor, eller en industriel investor køber Selskaberne direkte. I denne forbindelse skal en industriel investor forstås som en vindmølleproducent.

Det er endvidere aftalt, at Direktørerne skal have fri rådighed over den fastlåste del af bonussen på 75 % af beløbet, hvis køberen ikke ønsker, at direktionen tegner aktier i Holdingselskabet. Såfremt køberen ønsker, at direktionen alene tegner aktier for et mindre beløb end den fastlåste del af bonussen, skal Direktørerne have fri rådighed over det resterende beløb.

...

§ 5

Den i § 3 nævnte bonus forfalder, når der er indgået en endelig og ubetinget aftale med en køber af Selskaberne, herefter benævnt "Closing-dagen".

§ 6

I forbindelse med Direktørernes tegning af aktier i Holdingsselskabet er Direktørerne forpligtet tit at acceptere de tegningsvilkår, som Selskabernes køber forlanger. Direktørerne skal endvidere underskrive en aktionæroverenskomst på de sædvanlige og rimelige vilkår, som Selskabernes køber ønsker, herunder bl.a. vilkår for Direktørernes salg af aktier, lock-up-periode m.v., dog forudsat at aktietegningen sker på samme vilkår og til samme tegningskurs som for Selskabernes køber. Aktionæroverenskomsten skal som minimum indeholde sædvanlige og rimelige vilkår til regulering af, hvorledes Direktørerne kan afhænde deres aktier ved fratræden, afskedigelse og død.

...

§ 9

Denne aftale indgås som supplement til de ansættelseskontrakter, der er indgået med hver af Direktørerne, og ændrer ikke ved disse kontrakter.

...

§ 11

Såfremt Closing-dagen i forbindelse med salget af Selskaberne ikke finder sted som en del af det igangværende projekt, benævnt H2, ophører denne aftale uden varsel, og ingen af parterne kan rejse krav mod nogen af de andre parter som følge heraf.

Aftalen kan dog forlænges, såfremt parterne er enige herom.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Som anført af landsretten fremgår det af aftalen om direktørbonus, at direktørernes krav på den aftalte bonus var betinget af, at der skete et endeligt salg af selskaberne, og at direktørerne hver især fortsat var ansat på salgstidspunktet, ligesom det fremgår, at størrelsen af bonussen alene afhang af salgsprisen for selskaberne.

Efter indholdet af aftalen om direktørbonus og efter de afgivne forklaringer lægger Højesteret til grund, at aftalen havde til formål at vederlægge de to direktører for at udføre arbejde i forbindelse med salgsbestræbelserne og at sikre, at de forblev ansat, indtil endeligt salg var aftalt, begge dele med henblik på at opnå den højst mulige salgspris for selskaberne. Som anført af landsretten havde den udbetalte bonus således ikke den tilknytning til selskabernes drift dvs. til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten - der må kræves for, at udgiften kan anses som en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 250.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter