Dato for udgivelse
25 May 2009 09:07
Dato for afsagt dom/kendelse
07 May 2009 11:54
SKM-nummer
SKM2009.348.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 37A-1813/2008 og BS 37A-1814/2008
Dokument type
Kendelse
Emneord
Udlodning, gave, rengøring, statsskatteloven, ansættelse, ligningsfrist
Resumé

Efter bevisførelsen fandt retten, at de to sagsøgere som henholdsvis udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og skattepligtig indtægt, jf. statsskattelovens § 4, over tre år havde hævet godt 7 mio. kr. i et selskab, der drev rengøringsvirksomhed.

Det beskattede beløb var fastsat skønsmæssigt af skattemyndighederne, og retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Retten gav heller ikke sagsøgerne medhold i, at varslingsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt for det ene af de omhandlede år.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Ligningslovens § 16 A, stk. 1
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5
Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 S.F.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 A.A.1.1

Henvisning
Processuelle regler 2009-1 G.1.1.2
Henvisning
Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.4.6
Redaktionelle noter
Sagen er anket til landsretten
Sagen er hævet

Parter

A
(Advokat Henriette V. Jensen)

og

B
(Advokat Henriette V. Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

H Fog-Petersen

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag, der er anlagt den 28. marts 2008, vedrører spørgsmålet om sagsøgerne er skattepligtige af nogle beløb, der er indsat på deres respektive konti.

Sagsøger, A har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes til 145.186 kr., 2003 nedsættes med kr. 748.979 og 2004 nedsættes med kr. 3.845.209, subsidiært at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2002 - 2004 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

Sagsøger, B, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes til 214.483 kr., 2003 nedsættes med kr. 1.286.896 og 2004 nedsættes med kr. 832.224, subsidiært at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2002 - 2004 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen.

Det hedder i Landsskatteretens kendelse af 28. november 2007 vedrørende A.

"...

Sagens oplysning

Klageren og B har været samlevende fra 1997 til 2000 og igen i perioden fra 2002 til 2003/2004. Samlivet blev herefter ophævet. Parterne har et barn sammen - født i 1997.

I perioden fra 2002 til 2004 havde klageren og B to konti i F1 Bank. Den ene konto var oprettet i klagerens navn og den anden i Bs navn. Klageren havde fuldmagt til Bs konto.

Ifølge kontoudtog fra konto ...1 tilhørende B (konto benævnt "H1 APS" blev der i perioden 26. november 2002 til den 31. juli 2004 indsat 6.562.447 kr. vedrørende 20 fakturaer fra faktura nr. 0606 til 0633 jf. oversigt udarbejdet af SKAT, og på konto ...2 tilhørende klageren (konto benævnt "H2 ApS") er der den 10/1 2003 indsat 505.797 kr. med teksten "faktura 0607". Tilsammen giver dette et beløb på 7.068.244 kr.

Ifølge brev fra KM, revisor, stilet til G1, att.: NP, fremgår det, at klageren pr. 1 /7 2002 har opstartet et nyt selskab/firma benævnt HX Company Aps, hvorfor selskabet "H2" blev lukket. Herfra har klageren tidligere drevet rengøringsvirksomhed, og har haft G1 A/S som kunde.

Ifølge Kommissionsaftale mellem H1 Company ApS (selskabet under konkurs) og klageren blev klageren ansat som salgskonsulent i selskabet fra den 1. januar 2003. Det fremgår, at han skulle finde kunder inden for rengøringsbranchen og ville modtage 3 % af den opnåede omsætning. Det fremgår, at han allerede havde fundet en kunde, G1, som ville give en omsætning i størrelsesordnen 5 mio. kr. Ifølge Direktør NP, G1 A/S, foregik kontakten med selskabet under konkurs alene med klageren.

Selskabet under konkurs har drevet rengøringsvirksomhed og har faktureret arbejde for 7.068.244 kr. inkl. moms til G1. Den første faktura er udstedt den 22. november 2002 og den sidste omkring den 31. marts 2004. På fakturaerne er der anført registreringsnummer 0400 og kontonummer ...1 vedrørende betalingen. Omsætningen svarer til det beløb, som er sat ind på klageren og B's konti med teksten "faktura 0606 - 0633".

Selskabet under konkurs har ikke selvangivet nogen indkomst til SKAT. Selskabet blev stiftet den 12. maj 2000 af HX1 K/S under navnet HX2 ApS på adressen ...1 med LJ som direktør og SV som revisor. Selskabet havde ligeledes adresse i ...2 og ...3. Selskabet har bl.a. følgende registreringer i Erhvervs-og Selskabsstyrelsen:

"3/9 2002 Selskabets navn ændres til H1 Company ApS.

2/10 2002 DS udtræder og CA indtræder som direktør.

Selskabets adresse ændres til ...2.

14/2 2003 CA udtræder og DS genindtræder som direktør pr. 1/1 2003.

Regnskabet for 1. oktober 2001 - 30. september 2002 er underskrevet af klageren som direktion og dirigent. Selskabets selvangivelse for samme regnskabsperiode blev modtaget af Selskabsbeskatningen den 13. maj 2003. Selvangivelsen er ligeledes underskrevet af klageren.

I stævning udarbejdet af kurator VN for selskabet under konkurs er klageren og B blevet indstævnet. Af stævningen fremgår blandt andet, at

"pr. 4. november 2002 foretog selskabet anmeldelse om registrering af pligter overfor ToldSkat, hvilken anmeldelse ifølge sit indhold er underskrevet af CA. I anmeldelsen er det angivet, at selskabet skulle beskæftige sig med rengøring m.m.".

Med henblik på belysning af forholdene i selskabet har CA afgivet vidneforklaring til Sø- og Handelsretten. Heraf fremgår det:

"at han ikke har kendskab til, at han har været anmeldt som direktør i selskabet i perioden fra 2. oktober 2002 og indtil 1. januar 2003. Det virker helt "Kafskas" på ham, idet han var til job-samtale hos selskabet på adressen ...2. Han søgte et job som sælger inden for salg af rengøringsartikler og rengøring. Han fik tilbudt 16.000 kr. pr. måned, hvilke han afslog. Dette er den eneste kontakt han har haft til selskabet. Forevist anmeldelse til ToldSkat, modtaget den 4. november 2002 og underskrevet med hans navn, forklarede han, at det ikke er hans underskrift, ligesom han heller ikke har underskrevet formueerklæringen, modtaget hos ToldSkat den 16. december 2002. Han kender heller intet til de personer, der fremgår af forsiden til § 125, stk. 1- redegørelsen i sagen."

Videre fremgår det af stævningen, at B har afgivet forklaring ligeledes til Sø- og Handelsrettens skifteret den 6. april 2006 i forbindelse med selskabets anvendelse af hendes bankkonto i F1 Bank ...1 til indsætning af fakturaer udstedt af selskabet. B forklarede følgende:

"Vidnet forklarede, at betalinger af fakturaer udstedt af H1 Co. ApS, er indgået på en konto i hendes navn i F1 Bank med konto nr. ...1. Hun har haft denne konto sammen med A, og det er ham, der har haft med indbetalingerne at gøre. Vidnet og og A har boet sammen i 2002 til 2003/2004, og samlivet er herefter ophævet. De har et fælles barn fra 1997. De har været samlevende frem til år 2000. Herefter prøvede de igen i 2002 til 2003. De har i den forbindelse haft fælles økonomi. A var konsulent for H1 Co. ApS. Hun kender ikke andre fra H1 Co. ApS end A. Hun har ikke selv været ansat i H1 Co. ApS. Selskabets penge er gået ind på en konto i hendes navn, da A har hjulpet firmaet på en eller anden måde. A har spurgt hende, om det var ok, og det var det. Hun gik ud fra, at det var lovligt. Hun har nogle gange hævet penge fra kontoen og afleveret disse til H1 Co. ApS. A har også hævet penge fra kontoen, og begge har haft hævekort. Hun ved ikke, hvor mange gange, hun har hævet penge eller, hvor mange gange han har hævet penge. De har begge hævet penge løbende. Hun afleverede de kontante penge, hun hævede til en kontoransat i ...2. Hun fik kvitteringer for afleveringen. Kvitteringerne er underskrevet af en ved navn SS, men hun ved ikke, om SS er involveret i selskabet. Der var normalt 2 mænd i ...2. Hun ved ikke, hvad de hed. Hun har blandt andet en gang afleveret 300.000 kr. kontant, som er hentet i banken. Hun ved ikke, hvem pengene er afleveret til, da hun bare har hjulpet A. En anden gang har hun afleveret 500.000 kr. i kontanter. Hun vil ikke kunne genkende folkene fra ...2, og A må vide, hvem de er, vil hun tro. Hun har ikke bedt om andet end kvittering.

A var sælger af rengøringsartikler. Han udførte ikke rengøringsarbejde.

...

Transaktionerne på kontoen i F1 Bank fortsætter til juli 2004. A har selv kørt kontoen videre efter samlivets ophør. Hun ved ikke, hvornår kontoen er ophørt. Midlerne på kontoen vedrører fuldstændig og kun H1 Co. ApS. Pengene har ikke noget med hendes eller As egne midler at gøre. Hende bekendt er kontoen bragt til ophør på nuværende tidspunkt. Hun har ikke disponeret fra 2003 til 2005. Det er alene A, der har disponeret i denne periode.

... er både hendes og As, selv om der alene står hendes navn og på dem. Kvitteringer kan således både vedrøre penge afleveret af hende og penge afleveret af A."

Kurator VN meddelte politiet den 16. marts 2005, at der efter hendes opfattelse var grundlag for en politimæssig efterforskning af forholdene omkring selskabet under konkurs. Af redegørelse i henhold til konkurslovens § 125, stk. 3 for selskabet under konkurs fremgår det, at politiet iværksatte en politimæssig efterforskning af sagerne, men at sigtelse ikke ville blive rejst i dette konkursbo, hvorefter politiet betragtede efterforskningen som afsluttet.

I sagen ligger en lejekontrakt vedrørende ...2, hvor KM som udlejer og selskabet som lejer har indgået aftale om leje af 35 m2 erhvervslokale.

...

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 nedsættes med henholdsvis 145.186 kr., 748.949 kr. og 3.845.209 kr.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004 nedsættes med et af Landsskatteretten fastsat mindre beløb.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt klageren dømmes til at tilbagebetale et beløb til H1 Company ApS, skal klageren ikke også forhøjes skattemæssigt af dette beløb.

Klageren drev oprindeligt selv virksomheden "H2". Hans største kunde var G1 A/S. Da han stoppede med at drive virksomheden blev denne overtaget af selskabet under konkurs, som indgik en kommissionsaftale med klageren. Ifølge aftalen skulle klageren finde kunder indenfor rengøringsbranchen. Af aftalen fremgik tillige, at han havde sikret selskabet en ny kunde fra begyndelsen nemlig G1 A/S.

Klageren blev af H1-selskabet forespurgt om, hvorvidt han ville hjælpe med at stille en bankkonto til rådighed, da selskabet ikke selv kunne oprette en konto. Han indvilligede i dette og anvendte herefter sin bankkonto i F1 Bank samtidig med, at han fik B at oprette en konto i sit navn, som alene skulle anvendes til brug for selskabet under konkurs.

Til støtte for de principale påstande gøres det gældende, at klageren for indkomstårene 2002-2004 ikke har modtaget maskeret udlodning fra selskabet under konkurs, ligesom det bestrides, at klageren har haft bestemmende indflydelse over selskabet og dermed ikke har haft rådighed over de indsatte pengebeløb, samt at klageren og B har returneret pengene til selskabet jf. kvitteringer underskrevet af en SS fra selskabet under konkurs. Da pengene er afleveret tilbage, kan der ikke ske maskeret udlodning. Samtidig har SKAT ikke løftet bevisbyrden for, at klageren har interessefællesskab med selskabet under konkurs.

Det gøres i den forbindelse gældende, at den foretagne forhøjelse på 3.697.897 kr. i 2004 er uberettiget, og at beløbet må anses forkert periodiseret, da beløbene vedrører alle 3 år og ikke kun 2004. Det fremgår ikke med hvilken hjemmel forhøjelsen af selskabet kan opkræves hos klageren. Det fremgår ikke klart, hvorfor A-skat mv. og moms opkræves såvel hos klageren som selskabet. Selskabet har oppebåret indkomsten og skal afholde udgifterne, hvorfor det ikke kan opkræves hos klageren. Endelig skal klageren ikke betale beløbet, såfremt han bliver dømt til at betale et beløb til konkursboet.

Subsidiær påstand

Det gøre gældende, at en stor del af de indsatte midler må anses for medgået til dækning af lønninger.

Skatteansættelsen for 2002 er forældet jf. skatteforvaltningens § 26, idet fristen for at fremsende agter udløb 1. maj 2006. Der er sendt agter 13. juni 2006 og kendelse pr. 1. august 2006. Der er henvist til både skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, stk. 1 nr. 5, men begrundelsen for sidst nævnte blev ikke anført.

Der er ikke grundlag for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, da klageren ikke har handlet groft uagtsomt eller har ikke begået et strafbart forhold, jf. Skattekontrollovens afsnit III, ligesom han ikke har handlet forsætligt og dermed ikke overtrådt bestemmelserne i skattekontrollovens §§ 13 og 16. Klageren har på ingen måde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til skattemyndigheden.

Skattemyndigheden har været i besiddelse af oplysningerne siden 2004, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær ansættelse, da ansættelsen alene kan foretages, hvis den er varslet senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om forholdet, jf. § 27, stk. 2. Suspension ophører på det tidspunkt skattemyndigheden er i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse, hvilket er sket på møde med klageren den 8. juli 2004.

Skattemyndigheden er forpligtet til at handle seneste 6 måneder fra modtagelsen af materialet, hvis det modtages efter udløbet af fristen i § 26. Hvis det som her modtages 2 år inden udløbet af fristen i § 26, må det lægges til grund, at der er rimelig tid til at reagere.

Det fremgår videre, at SKAT længe inden de modtog kontoudtog fra F1 Bank må have foretaget undersøgelser vedrørende G1 A/S og H1 ApS og derfor må have været i besiddelse af information nok til at udarbejde agterskrivelse. Det seneste kundskabstidspunkt for SKAT må antages at være den 21. november 2006. Ansættelsen for indkomståret 2002 er ugyldig på grund af forældelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier mv. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer. Det følger af ligningslovens § 16 A. Det lægges til grund, at klageren var H1 Company ApS under konkurs' reelle leder i indkomstårene 2002-2004, og at klageren dermed havde en ejers råden over pengene i H1 Company ApS under konkurs. I mangel af oplysninger over ejerforholdene i selskabet under konkurs må det videre lægges til grund, at klageren ejede mere end 50 pct. af anpartskapitalen i selskabet under konkurs. Der er bl.a. lagt vægt på, at selskabets selvangivelse for 2002 er underskrevet af klageren, at selskabets årsregnskab for 2001/2002 er underskrevet af klageren som direktion og dirigent, at revisor KM, R1 ApS har sendt et brev dateret den 26. september 2002 til G1, om at klageren har opstartet H1 Company ApS under konkurs pr. 1. juli 2002, hvortil fakturaer fremover skal sendes til, i stedet for, at de sendes til H2 ApS, ejet af klageren.

Klageren har indgået en kommissionsaftale med H1 ApS, hvoraf det bl.a. fremgår, at klageren skulle modtage 3 % af den opnåede omsætning, samt at klageren har sikret selskabet en ny kunde G1 A/S. Herved må klageren have overdraget aktiviteten i sit selskab, H2 ApS, til H1 Company A/S under konkurs, hvilket bestyrkes af, at direktøren i G1 A/S har oplyst, at klageren var kontakten til H1 Company ApS under konkurs.

Faktureret ydelser fra H1 Company ApS under konkurs til G1 A/S for 7.068.244 kr. er indsat på klagerens og dennes daværende samlevers konti, og hævet af klageren og dennes daværende samlever, uden at de er anset for overført til H1 Company ApS under konkurs. Der er herved lagt vægt på, at dags dato kvitteringer underskrevet af en SS ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for, at pengene er indgået i selskabet under konkurs. Der er her bl.a. lagt vægt på, at ingen fra H1 Company ApS under konkurs har kunnet findes, ligesom SS heller ikke har været ansat i selskabet under konkurs eller kan findes i CPR-registeret. Der forefindes ikke et regnskabsmateriale for selskabet under konkurs, ligesom selskabets registrerede ejer heller ikke kan identificeres. Selskabet har ikke opgivet nogen indtægter/udgifter til SKAT.

Klageren og dennes daværende samlever har i alt modtaget 7.068.244 kr., som anses for udloddet fra selskabet under konkurs.

Det udloddede beløb på 7.068.244 kr. er af skattemyndigheden skønsmæssigt nedsat med lønninger og andre omkostninger og opgjort til 4.739.374 kr. Beløbet er medregnet klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2002 - 2004, fordelt med henholdsvis 145.186 kr., 748.979 kr. og 3.845.209 kr. i hvert af årene. Der er ikke fremkommet oplysninger, der kan ændre på dette skøn.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndigheden inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren, ved ikke at gøre SKAT opmærksom på de betydelige summer, der løbende blev indbetalt på klagerens konto i årene 2002 til 2004, mindst har handlet groft uagtsomt, og dermed bevirket til, at SKAT har foretaget skatteansættelserne på et ufuldstændigt grundlag.

SKAT har den 21. november 2005 modtaget udskrift fra Bs konto fra F1 Bank. Oplysningerne var efter SKAT's opfattelse ufuldstændige, hvorfor SKAT foretog en nærmere undersøgelse af, hvor pengene stammede fra, bl.a. i form af mail korrespondance med F1 Bank dateret 27. marts 2006 vedrørende de enkelte hævninger.

Henset hertil anser Landsskatteretten ikke skatteansættelsen for indkomståret 2002 for forældet, idet agterskrivelse må anses udsendt inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstet derfor i sin helhed.

..."

Det hedder i Landsskatterettens kendelse af 28. november 2007 vedrørende B

"...

Sagens oplysninger

Klageren og A har været samlevende fra 1997 til 2000 og igen i perioden fra 2002 til 2003 / 2004. Samlivet blev herefter ophævet. Parterne har et barn sammen, der er født i 1997.

I perioden fra 2002 til 2004 havde klageren og A to konti i F1 Bank. Den ene konto var oprettet i klagerens navn og den anden i As navn. A havde fuldmagt til klagerens konto.

Ifølge kontoudtog fra konto ...1 tilhørende klageren (konto benævnt "H1 Company ApS", blev, der i perioden 26. november 2002 til den 31. juli 2004 indsat 6.562.447 kr. vedrørende 20 fakturaer fra faktura nr. 0606 til 0633 jf. oversigt udarbejdet af SKAT, og på konto ...2 tilhørende A (konto benævnt "H2 ApS") er der den 10. januar 2003 indsat 505.797 kr. med teksten "faktura 0607". Tilsammen giver dette et beløb på 7.068.244 kr.

Selskabet H1 Company ApS blev stiftet den 12. maj 2000 af HX1 K/S under navnet HX2 ApS på adressen ...1 med LJ som direktør og SV som revisor. Selskabet havde ligeledes adresse i ...2 og ...3. Selskabet har haft følgende registreringer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

"25/1 2002 LJ udtrådt som direktør

1/3 2002 TP, England indtræder som direktør pr. 20/2 2002

3/9 2002 TP udtræder og DS indtræder som direktør pr. 17/7 2002.

Selskabets navn ændres til H1 Company ApS. SV udtræder og R2 Revision K/S indtræder som revisor.

2/10 2002 DS udtræder og CA indtræder som direktør.

R2 Revision K/S udtræder og SV genindtræder som revisor.

Selskabets adresse ændres til ...2

14/2 2003 CA udtræder, og DS genindtræder som direktør pr. 1/1 2003.

25/3 2004 DS udtræder og NM indtræder som direktør pr. 24/2 2004.

SV udtræder og R3 indtræder som revisor.

23/8 2004 Anmodning om opløsning jf. anpartsselskabslovens § 60.

31/8 2004 Advokat VN udpeget som likvidator pr. 26/8 2004.

25/10 2004 Afsagt konkursdekret den 15/10 2004 med VN som kurator".

Regnskabet for 1. oktober 2001- 30. september 2002 er underskrevet af A som direktør og dirigent. Selskabets selvangivelse for samme regnskabsperiode blev modtaget af Selskabsbeskatningen den 13. maj 2003. Selvangivelsen er ligeledes underskrevet af A.

I forbindelse med en undersøgelse af H1 Company ApS under konkurs blev det konstateret, at selskabet har drevet rengøringsvirksomhed og har faktureret arbejde for 7.068.244 kr. inkl. moms til G1. Den første faktura er udstedt den 22. november 2002 og den sidste omkring den 31. marts 2004, hvor fakturaen er betalt ved bankoverførsel. På fakturaerne er der anført registreringsnummer ... og kontonummer ...1 vedrørende betalingen.

Ved konkursbehandlingen af H1 Company ApS under konkurs blev klageren vidneafhørt den 6. april 2006 i forbindelse med selskabets anvendelse af klagerens bankkonto i F1 Bank ...1 til indsætning af fakturaer udstedt af selskabet. Klageren forklarede følgende:

"Vidnet forklarede, at betalinger af fakturaer udstedt af H1 Co. ApS, er indgået på en konto i hendes navn i F1 Bank med konto nr. ...1. Hun har haft denne konto sammen med A, og det er ham, der har haft med indbetalingerne at gøre. Vidnet og A har boet sammen i 2002 til 2003/2004, og samlivet er herefter ophævet. De har et fælles barn fra 1997. De har været samlevende frem til år 2000. Herefter prøvede de igen i 2002 til 2003. De har i den forbindelse haft fælles økonomi.

A var konsulent for H1 Co. ApS. Hun kender ikke andre fra H1 Co. ApS end A. Hun har ikke selv været ansat i H1 Co. ApS. Selskabets penge er gået ind på en konto i hendes navn, da A har hjulpet firmaet på en eller anden måde. A har spurgt hende, om det var ok, og det var det. Hun gik ud fra, at det var lovligt. Hun har nogle gange hævet penge fra kontoen og afleveret disse til H1 Co. ApS. A har også hævet penge fra kontoen, og begge har haft hævekort. Hun ved ikke, hvor mange gange, hun har hævet penge eller, hvor mange gange han har hævet penge. De har begge hævet penge løbende. Hun afleverede de kontante penge, hun hævede til en kontoransat i ...2. Hun fik kvitteringer for afleveringen. Kvitteringerne er underskrevet af en ved navn SS, men hun ved ikke, om SS er involveret i selskabet. Der var normalt 2 mænd i ...2. Hun ved ikke, hvad de hed. Hun har blandt andet en gang afleveret 300.000 kr. kontant, som er hentet i banken. Hun ved ikke, hvem pengene er afleveret til, da hun bare har hjulpet A. En anden gang har hun afleveret 500.000 kr. i kontanter. Hun vil ikke kunne genkende folkene fra ...2, og A må vide hvem de er, vil hun tro. Hun har ikke bedt om andet end kvittering.

A var sælger af rengøringsartikler. Han udførte ikke rengøringsarbejde.

Transaktionerne på kontoen i F1 Bank fortsætter til juli 2004. A har selv kørt kontoen videre efter samlivets ophør. Hun ved ikke, hvornår kontoen er ophørt. Midlerne på kontoen vedrører fuldstændig og kun H1 Co. ApS. Pengene har ikke noget med hendes eller As egne midler at gøre. Hende bekendt er kontoen bragt til ophør på nuværende tidspunkt. Hun har ikke disponeret fra 2003 til 2005. Det er alene A, der har disponeret i denne periode. Kvitteringerne er både hendes og As, selv om der alene står hendes navn på dem. Kvitteringer kan således både vedrøre penge afleveret af hende og penge afleveret af A."

Kurator VN meddelte politiet den 16. marts 2005, at der efter hendes opfattelse var grundlag for en politimæssig efterforskning af forholdene omkring H1 Company ApS under konkurs. Af redegørelse i henhold til konkurslovens § 125, stk. 3 for H1 Company ApS under konkurs fremgår det, at politiet iværksatte en politimæssig efterforskning af sagerne, men at sigtelse ikke ville blive rejst i dette konkursbo, hvorefter politiet betragtede efterforskningen som afsluttet.

Ifølge kontoudtog blev der den 8. juni 2004 og den 30. juni 2004 overført henholdsvis 225.500 kr. og 285.000 kr. til klagerens konto fra G2 K/S.

...

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 nedsættes med 214.483 kr. 2003 nedsættes med 1.286.896 kr. 2004 nedsættes med 832.224 kr.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2002-2004 nedsættes med et af Landsskatteretten fastsat mindre beløb.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at såfremt klageren dømmes til at tilbagebetale et beløb til H1 Company ApS, skal klageren ikke også forhøjes skattemæssigt af dette beløb.

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det gældende, at klageren for indkomstårene 2002-2004 ikke har modtaget nogen indkomstpligtige gaver, ligesom det bestrides, at der er grundlag for at beskatte klageren af indsætningen fra G2 i 2004 på 510.500 kr.

Det gøres i den forbindelse gældende at A ikke har haft bestemmende indflydelse over H1 Company ApS og dermed ikke har haft rådighed over de indsatte pengebeløb.

Repræsentanten har oplyst, at A oprindeligt selv drev virksomheden "H2 ". Hans største kunde var G1 A/S. Da han stoppede med at drive virksomheden blev denne overtaget af H1 Company ApS, som indgik en kommissionsaftale med A. Ifølge aftalen skulle A finde kunder indenfor rengøringsbranchen. Af aftalen fremgik tillige, at han havde sikret H1 Company ApS en ny kunde fra begyndelsen nemlig G1 A/S.

A blev af H1 Company ApS forespurgt om, hvorvidt han ville hjælpe med at stille en bankkonto til rådighed, da selskabet ikke selv kunne oprette en konto. Han indvilligede i dette og anvendte herefter sin bankkonto i F1 Bank samtidig med, at han fik klageren til at oprette en konto i sit navn, som alene skulle anvendes til brug for H1 Company ApS.

Klageren har ikke erhvervet endelig og ubetinget ret til beløbet, og der foreligger ikke en vederlagsfri formueefordel for klageren. Hun er i realiteten blevet udnyttet som en art "stråmand", og det har været forsøgt at få igangsat en politimæssig efterforskning af sagen, da en sådan efterforskning ville medvirke til, at de reelle bagmænd blev fundet.

Klageren og A har afleveret pengene til repræsentanterne for H1 Company ApS, og indsætningen fra G2 er tillige udbetalt til den rette ejer.

Såfremt Landsskatteretten måtte lægge til grund, at klageren skal beskattes af de indsatte beløb på 2.333.703 kr. gøres det gældende, at klageren ikke skal beskattes, hvis hun bliver dømt til at betale et beløb til konkursboet.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at en stor del af de indsatte midler må anses at være medgået til dækning af lønudgifter.

Skatteansættelsen for indkomståret 2002 er forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, idet fristen for at fremsende agterskrivelse for indkomståret 2002 udløb den 1. maj 2006. Der er ikke grundlag for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet der ikke forekommer sådanne særlige omstændigheder, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse. Klageren har ikke handlet groft uagtsomt eller forsætligt jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Såfremt der forekommer sådanne særlige omstændigheder, som krævet efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, så har skattemyndighederne været i besiddelse af disse oplysninger siden 2004, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær skatteansættelse.

Der henvises i øvrigt til TfS 1989.176 samt lærebog i indkomstskat, hvor der er anført, at "En gave anses for ydet, når gaveløftet er kommet til gavemodtagerens kundskab og denne derfor har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren."

Spørgsmålet i nærværende sag er, hvorvidt man i de situationer, hvor en for klageren dårlig bekendt virksomhed overfører til en konto oprettet i hendes navn, men som A har fuldmagt til, reelt er blevet beriget med en formuefordel. Det bemærkes, at klageren har oplyst, at hun har afleveret de pågældende beløb til virksomheden H1 Company ApS. Dette er oplyst for skifteretten under strafansvar. Der er ikke indgivet anmeldelse for falsk forklaring. Der er heller ikke af SKAT foretaget privatforbrugsberegninger eller på anden måde dokumenteret, at klageren har haft et usædvanligt højt privatforbrug.

For så vidt angår beløbene på henholdsvis 225.500 kr. indsat den 9. juni 2004 og 285.000 kr. indsat den 1. juli 2004 fra G2, er disse penge efterfølgende tilbagebetalt til G2.

Gavebeskatning må ligeledes forudsætte, at der foreligger en eller anden formuefordel. Allerede fordi klageren ikke har modtaget pengene, men afleveret dem videre til H1 Company ApS, har hun ikke modtaget en vederlagsfri formuefordel, som udspringer af gavmildhed. Dertil kommer, at de overførte beløb ikke er overført som udslag af gavmildhed, der er heller ikke afgivet gaveløfte, og klageren har ikke fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for A eller H1 Company ApS.

Selv hvis det lægges til grund, at A rent faktisk handlede på vegne af H1 Company ApS og havde rådighed over beløbene, hvilket bestrides, er det ikke ensbetydende med, at klageren har erhvervet endelig ret til de indsatte penge på hendes konto. A havde fuldmagt til kontoen og kunne derfor hæve på denne i det omfang, han ønskede. Det er således udokumenteret, at der foreligger en eller anden form for gavmildhed.

I nærværende sag varslede SKAT forhøjelsen for indkomstårene 2002 - 2004 ved agterskrivelse af 13. juni 2006. Der blev i agterskrivelsen henvist til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, stk. 1, nr. 5, men begrundelsen for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, blev ikke anført.

Den endelige skatteansættelse for indkomstårene 2002-2004 blev fremsendt den 1. august 2006. Uanset at SKAT efter drøftelse med A i 2004 måtte have konstateret, at der var indsat beløb på de to konti i F1, foretog SKAT ikke yderligere.

Agterskrivelsen for indkomståret 2002 er sendt efter den 1. maj 2006 og er dermed sendt for sent i henhold til skatteforvaltningslovens § 26. SKAT er imidlertid af den opfattelse, at skatteansættelsen kan foretages ekstraordinært, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet de har lagt til grund, at klageren har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Klageren har på ingen måde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til skattemyndighederne. Klageren har heller ikke modtaget en for lavt ansat selvangivelse for derefter at undlade at oplyse dette til skattemyndighederne. Hun var slet ikke ejer af de på hendes konto indsatte beløb og havde viderebetalt dem.

Det kan således konstateres, at klageren ikke har overtrådt bestemmelserne i skattekontrollovens §§ 13 og 16, og dermed på ingen måde har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Under hensyntagen hertil kan det sammenfattende konstateres, at skattemyndighederne ikke med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 har kunnet fremsende agterskrivelser for indkomstår, der i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 var forældet.

Af denne grund kan det sammenfattende konstateres, at den af skattemyndighederne foretagne forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2002 er ugyldig pga. forældelse.

Såfremt Landsskatteretten alligevel lægger til grund, at der kan ske en skatteansættelse i henhold til den dagældende skatteforvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 5, gøres det gældende, at en ansættelse efter denne bestemmelse alene kan foretages, hvis den er varslet af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelserne af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Dette fremgår af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Suspensionsreglen ophører på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse, hvilket i nærværende sag er på tidspunktet for afholdelsen af mødet med A den 8. juli 2004.

Skattemyndighederne er således forpligtede til at handle senest 6 måneder fra modtagelsen af materialet, hvis det modtages efter udløbet af fristen i § 26. Hvis det som her modtages 2 år inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, må det lægges til grund, at der er rimelig tid til at reagere.

Det fremgår videre, at SKAT længe inden de modtog kontoudtog fra F1 Bank må have foretaget undersøgelser vedrørende G1 A/S og H1 ApS, og derfor må have været i besiddelse af information nok til at udarbejde agterskrivelse. Det seneste kundskabstidspunkt for SKAT må antages at være den 21. november 2006. Ansættelsen for indkomståret 2002 er ugyldig på grund af forældelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Som udgangspunkt beskattes gaveydelser hos modtageren efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Indkomsten beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c lyder således

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b, understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;

Landsskatteretten bemærker, at gaver i civilretlig henseende defineres som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der ydes som et udslag af gavmildhed og med gavehensigt. Der er ikke i skatteretten fastlagt en tilsvarende definition, idet det dog for beskatning må forudsætte, at der foreligger en vederlagsfri overdragelse.

Klageren havde i årene 2002 til 2004 en konto i F1 Bank med kontonummer ...1, hvortil klagerens daværende samlever A havde fuldmagt. I perioden fra den 1. november 2002 til 31. marts 2004 blev der løbende indsat og hævet beløb på kontoen. Indsætningerne stammer ifølge fakturaer udstedt af H1 Company ApS fra G1. Klageren har under ed forklaret, at hun i perioden selv har hævet penge fra kontoen på op til 500.000 kr. og afleveret disse til en person i ...2, der overfor hende har ageret som repræsentant for H1 Company ApS, og af hvem hun modtog kvitteringer for modtagelsen af beløbene.

Uanset det forhold, at klageren har afleveret pengene til en mand ved navn SS i ...2, er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren har haft en ejers råden over pengene, og at disse blev givet til hende af A i hans egenskab af den reelle leder af H1 Company ApS. Landsskatteretten finder således, at pengene er tilgået klageren, som en gave fra A, og beløbene er dermed skattepligtige som personlig indkomst jf.statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Ifølge kontooversigten blev der henholdsvis den 9. juni 2004 og 1. juli 2004 indsat 225.500 kr. og 285.000 kr. fra G2 på klagerens konto. Af kvitteringer fra G2 fremlagt af klageren fik selskabet pengene retur henholdsvis 225.000 kr. den 15. juni 2004 og 285.000 kr. den 15. juli 2004. Landsskatteretten anser det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har tilbagebetalt beløbene til G2, og beløbene er derfor skattepligtige jf. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at pengene blev indsat på klagerens konto og derfor må anses som tilgået klageren, og at der ifølge kontooversigten ikke har været foretaget en tilbageførsel af beløbene eller foretaget udbetalinger efter modtagelsen, som dækker det samlede beløb på 510.500 kr.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse foretages eller ændres i det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår det, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af skattemyndigheden inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren, ved ikke at gøre SKAT opmærksom på de betydelige summer, der løbende blev indbetalt på klagerens konto i årene 2002 til 2004, mindst har handlet groft uagtsomt, og dermed bevirket til, at SKAT har foretaget skatteansættelserne på et ufuldstændigt grundlag.

SKAT har den 21. november 2005 modtaget kontooversigt over klagerens konto fra F1 Bank. Oplysningerne var efter SKATS opfattelse ufuldstændige, hvorfor SKAT foretog en nærmere undersøgelse af, hvor pengene stammede fra bl.a. i form af mail korrespondance med F1 Bank dateret den 27. marts 2006 vedrørende de enkelte hævninger.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT efter modtagelsen af kontooversigten den 21. november 2005 måtte have en vis rimelig tid til at bearbejde og komplettere de modtagne ufuldstændige oplysninger, førend suspensionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, begynder at løbe.

Henset hertil anser Landsskatteretten ikke skatteansættelsen for indkomståret 2002 for forældet.

Den påklagede afgørelse stadfæstet derfor i sin helhed.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, B, PD og KM.

A forklarede, at han i dag driver en café, og det har han gjort siden 2001. Fra 2002-04 var han også sælger. Han drev også firmaet "H2 Aps" fra 1999 til 2002. Han stoppede, fordi han fik så lidt penge fra G1, at det ikke kunne løbe rundt. Han begyndte som tilsynsførende i firmaet i G3. Men han var den eneste i G1, og han arbejdede så meget, og der var ikke andre. Da han protesterede, anbefalede de, at han blev selvstændig. Da han oprettede H2 Aps, antog han to - tre medarbejder, og de var der til, firmaet ophørte. Firmaet var leverandør til G1. Da han ophørte med H2 Aps, ønskede han ikke at fortsætte som selvstændig. Omsætningen i H2 Aps var 3-500.000 kr., men han kan ikke lige huske det præcist. Foreholdt ekstrakten side 115, skrivelse fra revisor af 26. november 2002, har sagsøger forklaret, at han ikke kender skrivelsen, og det er ikke ham, der har stiftet firmaet. Han så den først i 2005-06. Der var ikke en tidsmæssig sammenhæng mellem lukningen af H2 Aps og åbning af H1 Company Aps. Foreholdt bilag L, kommisionsaftale, har sagsøger forklaret, at da han stoppede med "H2 Aps", mødte han revisor KM, og siden NS, der opfordrede ham til at skaffe kunder til H1. Han fik aldrig sin kommission udbetalt jf. punkt 6. Han har aldrig haft anparter eller bestemmende indflydelse på selskabet, H1. Han mødte SS og NS, når selskabets penge var gået ind på kontoen. Han har aldrig været tilmeldt direktionen. Han har ikke arbejdet på ...2, hvor han har været flere gange, når KM udarbejdede hans selvangivelse. Han var placeret i et kontor bag H1 Company Aps. Når han kom omkring den 1., var det for at aflevere pengene, det var SS, der var normalt ikke andre tilstede end NS, men så var der de andre erhvervslejemål. Foreholdt ekstrakten side 202 ff og kvitteringerne for betaling af pengene, har sagsøger forklaret, at han hævede pengene på F1 kontoen, hvorefter han afleverede dem til SS. B var der en 5-6 gange, men da hun ikke gad mere, fik han også fuldmagt til hendes konto. Han kan ikke huske, hvornår han sidste gang betalte. Sagsøger ville ikke have, at pengene skulle indgå på hans konto, og han bad B oprette en konto i eget navn, men med henvisning til firmaet H1 Company. Han havde selv en konto til brug for H2, men der ville han ikke have at pengene fra H1 gik ind, og derfor bad han B om at oprette en konto som nævnt. Sagsøger kender ikke LJ, og revisor SV, DS, men nok NS, Sagsøger troede, at NS og SS var ejere af selskabet. Han har en gang været afhørt af politiet.

Foreholdt ekstrakten side 113, regnskab for H1 Company 2001-02, har sagsøger forklaret, at det ikke er hans underskrift. I 2005 eller 2006 blev han indkaldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og fik forevist den omhandlede underskrift, hvor han kunne konstatere, at det ikke var hans underskrift. Sagsøger har heller ikke skrevet under på selvangivelsen for 2001-02 jf. Ekstrakten side 121.

Han har ikke haft kontakt med G2, men de blev underleverandør til G1, og derfor indsatte G1 pengene på Bs konto, og derefter blev pengene hævet og betalt til G2, der dog derefter lavede deres egen firmakonto. I 2004 indsatte de penge på Bs konto, sagsøger hævede pengene og overgav dem til G2 ved TT. Sagsøger fik en kvittering for beløbet. Det er ikke rigtigt, at det var penge, som sagsøger skulle have.

Da sagsøger stoppede med H1, fortsatte han med at skaffe kunder til G2. Det var i 2004. Det var PD, der var hans kontaktmand hos G1, men han har ikke længere kontakt med ham. KM er stadig hans revisor. Pengene fra H1 Compagny skulle indsættes på afhørtes konto, fordi de ikke kunne oprette en konto. Foreholdt kvitteringerne forklarede sagsøger, at han fik pengene udleveret kontant og lagde dem i en bankpose. SS var svensker og lyshåret, men NS var lidt grovere. Foreholdt, at kvitteringerne er udleveret til B, har sagsøger forklaret, at hun også hævede beløb, men han undrede sig ikke over, at også de beløb han afleverede, blev kvitteret i Bs navn.

Foreholdt kommissionsaftalen har sagsøger forklaret, at han ikke havde brug for pengene, derfor fandt han sig i først at skulle have kommissonen udbetalt den 1. januar 2005.

Som vidne fremstod PD, der forklarede, at han er uddannet slagter, men at han i de sidste 40 år har været beskæftiget med rengøring bl.a. i sit eget firma. Han har været ansat som arbejdsleder i G1, men han opholdt sig oftest i lufthavnen. I begyndelsen var det hans kontakt med sagsøger af ren arbejdsmæssig karakter, som han lærte at kende i lufthavnen. Det var i begyndelsen af 2000, at han lærte sagsøger at kende, da han havde sit eget firmaet og "leverede personale" til G1. NP var vidnets chef, indtil han stoppede i firmaet i 2006. G1 eksisterer ikke mere. Han kender selskabet, H1, fordi sagsøger havde økonomiske problemer og havde afviklet "H2". Sagsøger fik kontakt med H1 Aps, der siden fakturerede til G1, "H2" har også faktureret G1. Der blev ikke udbetalt noget i G1 uden at cvr. numrene blev tjekket. Sagsøger var kontaktperson også til det nye firma. Han godkendte fakturaerne fra H1. Han ved ikke, hvor pengene blev sat ind. Foreholdt, at flere af pengene er indbetalt på sagsøger, As konto, har vidnet har forklaret, at han ikke noget derom.

B vedstod sin forklaring som gengivet i udskriften skifteretten, ekstrakten side 147. Hun er eventmanager for et spiritusfirma. Hun har arbejdet fra 2002 i G5. Hun har været beskæftiget med rengøring som stewardesse i G4. Hun ved, at A har arbejdet for H1, men hun har intet haft med det at gøre. A har ikke haft indflydelse eller anparter i selskabet. Hun har været i ...2, 4-5 gange, fordi A havde bedt hende om at oprette en konto for firmaet, der havde problemer med at oprette en konto. Hun blev også bedt om at hæve penge fra kontoen og aflevere dem i ...2, det var i 2002. Hun brugte As bil. Hun hævede ikke til sig selv. Hun havde et almindeligt hævekort. Hun fik udleveret pengene i en bankpose, hun var ikke bange, fordi hun kørte i bil. Hun kørte til ...2, hvor hun afleverede pengene til en sekretær, der tog i mod pengene og gik ind i et kontor bagved, hvorefter afhørte fik en kvittering. Foreviste kontrakten side 202 har afhørte godkendt kvitteringen. Der var nogen i kontoret bagved. Hun så ikke andre personer. Nogle gange sad der en ved siden af sekretæren. Pigerne var af anden etnisk herkomst og bar tørklæde. Herudover havde hun ikke noget med firmaet at gøre. Hun flyttede i 2003, og da A også havde også fuldmagt til kontoen, havde hun ikke mere med H1 at gøre. Hun har ingen relation til G1 eller G2. Hun kender heller ikke NS. Hendes konti var i F2 Bank. Foreholdt side 140 i ekstrakten, kontoudtog, og foreholdt at hun hævede 5-6 gange, har hun forklaret, at hun ikke kan huske beløbene. Foreholdt hævning til teleselskabet Orange A/S og nogle mindre hævninger, har sagsøger forklaret, at hun ikke ved, hvad det er for nogle hævninger. Hun har ikke betalt sin telefonregning over denne konto. Hun ved ikke, hvad hævningerne på kontoen vedrører. Hun ved heller ikke, hvad de andre indsættelser vedrører.

Vidnet revisor KM har forklaret, han i dag arbejder med regnskaber for små selvstændige og formidler lån til boliger. Han arbejder i R4-gruppen. Fra 2002- 2004 var han også revisor med kontor i ...2. I dag er han revisor for sagsøger A, men han har ingen relation til B, og det havde han heller ikke i 2002. H1 boede til lejede hos vidnet. Det var et rengøringsfirma, der gerne ville udvide. Han havde kontakt med NS. Han var af middelhøjde og svensker, derud over mødte han kassereren, SS. Han arbejdede også i ...2. Der var ingen kvinder.

Foreholdt ekstrakten 124 - 129, lejekontrakt mellem vidnet og H1, har vidnet forklaret, at de havde arbejde i lufthavnen og ville gerne bo tæt herpå. De arbejdede for G1. Han fik ikke noget dispositum, og de mangler at betale tre måneders husleje. De flyttede uden varsel i slutningen af 2003. Han har ikke kunnet finde dem siden. Det var NS, der var leder. Foreholdt ekstrakten side 115, brev til G1, har vidnet forklaret, at sagsøgers firma, H2, kørte dårligt og for ikke at miste G1 som kunde, skrev han brevet. Sagsøger var ikke med til skrive brevet, vidnet skrev det for at hjælpe H1. Foreholdt ekstrakten 211- 212, og foreholdt at, det var vidnet, der var med til udarbejde kommissionsaftalen, har vidnet forklaret, at han ikke har udarbejdet regnskaber for H1 Aps. Han havde ingen relation til G1, men har var ansat som bogholder i G2. Foreholdt ekstrakten side 208 og 09, har vidnet forklaret, at han kender kvitteringen, og han kender TT, der var bogholder for vidnet.

Når G1 skulle betale for ydelserne fra H1 indbetalte de beløbene til As konto, fordi DS sagde, at de ikke var danskere og kunne derfor ikke oprette konto i Danmark, og derfor rådede han A til at oprette en konto, hvor pengene gik ind. Det var nok set i bakspejlet mærkeligt. G1 indbetalte kun til en konto i As navn. A hævede pengene og gik op med pengene til DS, der havde kontor ved siden af revisionskontoret. Han så det de fleste gange. Han afleverede pengene til NS eller SS. Han kan ikke huske om B var med.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har påstandsdokument af 10. marts 2009 anført følgende

"...

Anbringender

I det følgende vil jeg først fremkomme med mine anbringender, der særligt gør sig gældende for A. Dernæst vil jeg fremkomme med de anbringender, der særligt gør sig gældende for B.

Endelig vil jeg fremkomme med de anbringender, der gør sig gældende for såvel A og B.

Til støtte for de nedlagte påstande særligt for så vidt angår A gøres det gældende,

at

A ikke skal beskattes af maskeret udlodning i 2002-2004, jf. ligningslovens § 16 A, dels som følge af, at han ikke har været anpartshaver i H1 Company ApS, dels som følge af, at han ikke har modtaget udbytte fra dette selskab,

at

A ikke har haft bestemmende indflydelse over H1 Company ApS og dermed ikke har haft rådighed over de indsatte pengebeløb,

at

A og B har afleveret pengene til repræsentanterne for H1 Company ApS,

at

hvis det lægges til grund A ikke var ejer af H1 Company ApS, så skal der heller ikke ske beskatning af ham i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. idet at han ikke er blevet beriget med en formuefordel, hvilket er en forudsætning for, at der kan ske beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

at

den foretagne forhøjelse på kr. 3.697.897 i indkomståret 2004 er uberettiget, og at beløbet må anses for forkert periodiseret, idet skattemyndighederne ikke har hjemmel til at opkræve dette beløb hos A på vegne af selskabet. Det bemærkes, at skattemyndighederne har opkrævet det samme beløb hos H1 Company under konkurs, idet skattemyndighederne har lagt til grund, at hele opkrævningen af AM-bidrag, A-skat m.m. er skyldig i 2004, på trods af omsætningen og udgifterne er anset for at vedrøre perioden 2002-2004.

Til støtte for de nedlagte påstande særligt for så vidt angår B gøres det gældende:

at

B ikke skal gavebeskattes af kr. 1.823.103, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c,

at

A ikke har haft bestemmende indflydelse over H1 Company Aps og dermed ikke har haft rådighed som en ejer over de indsatte beløb fra G1,

at

B ikke har haft rådighed som ejer over de indsatte beløb fra G1 A/S,

at

B ikke har erhvervet endelig og ubetinget ret til det indsatte beløb fra G1 A/S. B er i realiteten blevet udnyttet, som en art "stråmand".

at

B og A har afleveret pengene til repræsentanterne for H1 Company Aps,

at

der ikke foreligger en vederlagsfri formuefordel for B,

at

B ikke skal beskattes af de i 2004 indsatte beløb fra G2 K/S på i alt kr. 510.500 jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a,

at

B ikke har haft rådighed som en ejer over de indsatte beløb fra G2 K/S, at indsatte beløb fra G2 K/S tillige er udbetalt til den rette ejer.

Såfremt retten måtte lægge til grund, at A og/eller Bs skatteansættelser for indkomstårene 2002- 2004 skal forhøjes gøres det til støtte for de nedlagte påstande for begge sagsøgere gældende,

at

skatteansættelserne for indkomståret 2002 er forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, idet fristen for at fremsende agterskrivelse for indkomståret 2002 udløb den 1. maj 2006,

at

der ikke er grundlag for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 i sagen, idet der ikke forekommer sådanne særlige omstændigheder, at der kan foretages en ekstraordinær genoptagelse, da sagsøgerne ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5,

at

såfremt det lægges det til grund, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, så har skattemyndighederne været i besiddelse af disse oplysninger siden 2004 og senest den 21. november 2005, hvorfor der ikke kan ske ekstraordinær skatteansættelse, idet reaktionsfristen på 6 mdr., jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 ikke er overholdt.

at

hverken B eller A skal beskattes, hvis de bliver dømt til at betale et beløb til konkursboet,

at

det af skattemyndighederne foretagne skøn er åbenbart urimeligt og er udøvet på et klart og fejlagtigt grundlag,

at

den del af de indsatte midler, der er anset for at være medgået til dækning af lønudgifter, er større end anført af skattemyndighederne.

Jeg vil nedenfor i afsnit 1 og 2 uddybe de ovennævnte anbringender, der særligt gør sig gældende for A.

1. Ligningslovens 16 A

Betingelserne for, at der foreligger maskeret udlodning eller maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, er for det første, at der er tale om overførsel af værdier fra selskabet til aktionæren eller til dennes nærtstående på forretningsmæssigt unormale vilkår. Derudover skal der foreligge et interessefællesskab mellem aktionæren og selskabet, og dispositionen skal være en følge af interessefællesskabet. Indledningsvist skal det anføres, at det er udokumenteret og ukorrekt, at A var anpartshaver i H1 Company ApS. Der er ikke sket en berigelse af A, idet der ikke er sket en overførsel af værdier fra selskabet til A. Det bemærkes, at A og B har afleveret de beløb, der er indsat på deres konti til virksomheden H1 Company ApS. Der er ligeledes fremlagt kopi af kvitteringer, hvoraf det fremgår, at forskellige beløb er afleveret til en SS, og det er oplyst i sagen, at han modtog pengene på vegne af H1 Company ApS.

Hvis A skal beskattes af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A må det forudsætte, at der har været en overførsel af værdier fra selskabet til A.

Allerede fordi han ikke har modtaget pengene, men har afleveret dem videre til H1 Company ApS, har han ikke modtaget værdier fra selskabet.

Skattemyndighederne har i mangel af bedre lagt til grund, at A er den daglige leder af selskabet og enepartshaver. Dette er imidlertid udokumenteret og på trods af, at politiet har efterforsket sagen 2 gange, er der ikke rejst sigtelse over for A jf, bilag 15 og 16.

På baggrund af ovennævnte gøres det således gældende, at A ikke blevet beriget med værdier fra H1 Company ApS. Der foreligger heller ikke et interessefællesskab mellem A og H1 Company ApS. Som følge heraf gøres det gældende, at hans aktieindkomst ikke skal forhøjes med maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

Det gøres endvidere gældende, at såfremt Retten må lægge til grund, at A ikke var ejer af H1 Company ApS, så skal der heller ikke ske beskatning af ham i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Begrundelsen herfor er, at han ikke er blevet beriget med en formuefordel, hvilket er en forudsætning for, at der kan ske beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Det må i den situation have formodningen mod sig, at han skulle have haft mulighed for at tilegne sig pengene fra H1 Company ApS.

2. AM-bidrag. A-skat og moms

Skattemyndighederne har i sagen lagt til grund, at A er den reelle leder og ejer af H1 Company ApS. Det er ligeledes lagt til grund, at de overførte beløb hidrører fra rengøringsvirksomhed udført af H1 Company ApS. Skattemyndighederne har herefter forhøjet A med kr. 3.697.897, der vedrører betaling af A-skat, AM-bidrag og moms hos H1 Company ApS. Det fremgår ikke med hvilken hjemmel, denne forhøjelse er foretaget. Endvidere fremgår det ikke klart, hvorfor AM-bidrag, A-skat og moms opkræves såvel hos A som hos selskabet. Det må antages, at det er lagt til grund, at selskabet har oppebåret indkomsten, og dermed også skal afholde udgifterne.

Det gøres gældende, at A således ikke skal opkræves manglende AM-bidrag, A-skat og moms, hvorfor hans aktieindkomst skal, nedsættes med dette beløb. Skattemyndighederne har endvidere foretaget en forhøjelse af H1 Company ApS under konkurs med det samme beløb. Det samme beløb bliver således opkrævet af skattemyndighederne hos såvel selskabet som sagsøgerne.

Endelig er forhøjelsen sket i 2004 med et samlet beløb for A-skat, AM-bidrag og moms, på trods af, at indkomsten og udgifterne vedrører perioden 2002-2004. Den foretagne periodisering er således ikke korrekt. Det gøres gældende, at såfremt der skal ske beskatning af A med manglende AM-bidrag, A-skat og moms, så skal der foretages en periodisering af de afholdte udgifter over alle tre indkomstår, hvilket medfører, at indkomståret 2004 skal nedsættes. For så vidt angår indkomstårene 2002-2003 er de forældede, og kan dermed ikke forhøjes på nuværende tidspunkt.

Vi vil nedenfor under afsnit 3 uddybe de ovennævnte anbringender, der særligt gør sig gældende for B.

3. Spørgsmålet om beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og litra c

Det skatteretlige udgangspunkt er, at gaver medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra c.

Enhver hel eller delvis vederlagsfri formuefordel kan være en gave. Det er naturligvis en betingelse for at benytte reglerne om gavebeskatning, at der er tale om en gave. Det vil sige, at modtageren rent faktisk er blevet beriget med en formuefordel. Det er ligeledes en betingelse, at gaveløftet er kommet gavemodtagerens kundskab, og at denne derfor har fået et ubetinget retligt krav over for giveren. I det omfang "giveren" forsat kan råde over beløbet, kan "modtageren" ikke siges at have fået et ubetinget retligt krav over for "giveren".

Spørgsmålet i nærværende sag er, om B skal beskattes, af de beløb, der er overført til en konto oprettet i hendes navn, men som A har fuldmagt til. Spørgsmålet er, om hun reelt er blevet beriget med en formuefordel.

Det bemærkes, at B under afhøring i Skifteretten har oplyst, at hun har afleveret de pågældende beløb til virksomhed H1 Company ApS.

Gavebeskatning forudsætter, at der foreligger en eller anden form for formuefordel. Allerede fordi B ikke har modtaget pengene, men har afleveret dem videre til H1 Company ApS, har hun ikke modtaget en vederlagsfri formuefordel. Dertil kommer, at de overførte beløb ikke er overført som udslag af gavmildhed, der er heller udslag ikke afgivet gaveløfte, og hun har ikke fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for H1 Company ApS.

Selv hvis det lægges til grund, at A rent faktisk handlede på vegne af H1 Company ApS og havde rådighed over beløbene, hvilket bestrides, er det ikke ensbetydende med, at B har erhvervet endelig ret til de indsatte penge på hendes konto. A havde fuldmagt til kontoen og kunne derfor hæve på denne i det omfang, han ønskede. B har altså ikke fået et ubetinget retligt krav over for A eller H1 Company ApS.

For så vidt angår beløbet på kr. 510.500 fra G2 K/S, er der fremlagt dokumentation for, at et samlet beløb på kr. 510.500 er tilbagebetalt til G2 K/S, jf. bilag 4-4.a. Henset hertil har B ikke opnået en formuefordel, som hun skal beskattes af, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

På baggrund af ovenstående må det således sammenfattende konstateres, at B ikke skal beskattes af de overførte beløb efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c eller statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Vi vil nedenfor under afsnit 4-6 uddybe de ovennævnte anbringender, der gør sig gældende for både A og B.

4. Forældelse af indkomståret 2002.

Såfremt Retten måtte lægge til grund, at sagsøgernes skattepligtige indkomst skal forhøjes gøres det gældende, at skatteansættelserne for indkomståret 2002 er ugyldige. Som følge heraf skal sagsøgernes skattepligtige indkomst nedsættes med de foretagne forhøjelser for sagsøgerne for 2002.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, at i de tilfælde, hvor skattemyndighederne har fremsendt en agterskrivelse senere end den 1. maj i 4. indkomstår, er indkomståret som udgangspunkt forældet. Fristen for at fremsende en agterskrivelse for indkomståret 2002 er 1. maj 2006. Uanset fristerne i § 26 kan told- og skatteforvaltningen ændre sådanne forældede indkomstår, og hvis der foreligger hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, til at foretage en ekstraordinær skatteansættelse.

Det fremgår af § 27, stk. 1, nr. 5, at der kan foretages en ekstraordinær skatteansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Såfremt der er handlet groft uagtsomt eller forsætlig, skal der i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, reageres inden for 6. måneder efter det tidspunkt, hvor den skatteansættende myndighed er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne.

Skattemyndighederne er således forpligtede til at handle senest 6 måneder fra modtagelsen af materialet, hvis det modtages efter udløbet af fristen i § 26. Hvis det som her modtages inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, må det lægges til grund, at Skattemyndighederne er forpligtede til at overholde fristen i skatteforvaltningslovens § 26, hvorfor det må medfører ugyldighed, at agterskrivelsen ikke er fremsendt inden 1. maj 2006.

I nærværende sag fremsendte skattemyndighederne agterskrivelser til sagsøgerne for indkomståret 2002-2004 den 13. juni 2006, jf. bilag 4 og 9. Der blev i agterskrivelserne henvist til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, stk. 1, nr. 5, men begrundelsen for at anvende skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 blev ikke anført. Agterskrivelserne for indkomståret 2002 blev sendt efter den 1. maj 2006 og blev dermed fremsendt for sent i henhold til skatteforvaltningslovens § 26.

Skattemyndighederne har lagt til grund, at agterskrivelse for indkomståret 2002 kunne fremsendes efter den 1. maj 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet det blev lagt til grund, at sagsøgerne har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Sagsøgerne har hverken handlet groft uagtsomt eller forsætligt i denne sag, hvorfor der således ikke er grundlag for at forhøje deres skatteansættelser for indkomståret 2002, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

De foretagne forhøjelser af sagsøgernes skatteansættelse for indkomståret 2002 er således ugyldige pga. forældelse, idet forhøjelsen er foretaget efter udløbet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, og idet den ikke kan foretages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Såfremt Retten måtte lægge til grund, at der kan ske en skatteansættelse i henhold til den skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 gøres det gældende, at en ansættelse efter denne bestemmelse alene kan foretages, hvis den er varslet inden for reaktionsfristen. Den skal derfor varsles senest 6 måneder efter, skattemyndighederne er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelserne af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Dette fremgår af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Suspensionsreglen ophører på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse, hvilket i nærværende sag må anses for at være tidspunktet for afholdelse af møde med A den 8. juli 2004, jf. bilag 4 og 5, eventuelt endda tidligere. Det seneste tidspunkt må være den 21. november 2005, jf. bilag 7 og 8.

Skattemyndighederne er således forpligtet til at handle senest 6 måneder fra modtagelsen af materialet, hvis det modtages efter udløbet af fristen i § 26. Hvis det som her modtages inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, må det lægges til grund, at der har været rimelig tid til at reagere, hvorfor skattemyndighederne burde have reageret inden for den ordinære frist, nemlig den 1. maj 2006. Allerede af den grund er de foretagne forhøjelser ugyldige.

Såfremt Retten måtte lægge til grund, at skattemyndighederne var berettigede til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelser for indkomståret 2002, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5, så er ansættelserne forældede, idet skattecentret ikke har fremsendt agterskrivelserne indenfor udløbet af 6 måneders fristen efter modtagelsen af materialet, jfr. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Agterskrivelserne blev fremsendt den 13. juni 2006. Det seneste kundskabstidspunkt for skattemyndighederne må antages at være den 21. november 2006, hvorefter fristen jf skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 for at fremsende agterskrivelserne udløb, senest den 21. maj 2007.

Henset hertil, gøres det gældende, at også i den situation er agterskrivelserne vedrørende indkomståret 2002 fremsendt for sent, hvorfor der er indtrådt forældelse for indkomståret 2002.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at de foretagne forhøjelser af sagsøgernes skatteansættelser for indkomståret 2002 er ugyldige, hvorfor det gøres gældende, at de foretagne forhøjelser af sagsøgernes skatteansættelser for indkomståret 2002 skal nedsættes til kr. 0

5. De foretagne forhøjelser

Såfremt Retten måtte lægge til grund, at As og/eller Bs skatteansættelser skal forhøjes, gøres det til støtte for de subsidiære påstande gældende, at de foretagne forhøjelser ikke er korrekte, idet der ikke er henset til nedenstående forhold.

Skattemyndighederne har i sagen lagt til grund, at A er den reelle leder af H1 Company ApS. Det er ligeledes lagt til grund, at de overførte beløb hidrører fra rengøringsvirksomhed udført af H1 Company ApS. Der er imidlertid ikke ved forhøjelsen taget stilling til, at der må være afholdt udgifter for at generere denne indkomst, og dermed de beløb der er sat ind på B og As konti. Allerede af den grund bør sagsøgernes skatteansættelser nedsættes.

Skattemyndighederne har endvidere foretaget en forhøjelse af H1 Company ApS under konkurs med det samme beløb. Det samme beløb bliver således opkrævet af skattemyndighederne hos såvel selskabet som A og B. Det gøres gældende, at der skal ske nedsættelse af sagsøgernes skatteansættelser for 2002 med det beløb, som opkræves dobbelt hos selskabet og sagsøgerne.

Ydermere har konkursboet stævnet B og A in solidum for uberettiget at have oppebåret selskabets midler og har nedlagt påstand om tilbagebetaling af en del af de på sagsøgernes konti indsatte beløb. For så vidt angår begge sagsøgere gøres det endvidere gældende, i at det omfang sagsøgerne måtte blive dømt i konkursboet, vil det være lagt til grund, at A dels havde noget at gøre med selskabet H1 ApS, og dels at der var foretaget ulovlige anpartshaverlån. Som følge heraf gøres det gældende, at såfremt sagsøgerne bliver dømt til at tilbagebetale beløbet, så skal der ske nedsættelse af sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 2002-2004 med det til konkursboet skyldige beløb. Dette synspunkt er da også tidligere tiltrådt af skattemyndighederne, jf. bilag 8 og 10, i sagen vedrørende A.

På baggrund af ovenstående må det således konstateres, at såfremt Retten fastholder, at søgernes skatteansættelser skal forhøjes, så skal forhøjelserne nedsættes, hvis sagsøgerne bliver dømt til at tilbagebetale et beløb til konkursboet. Der foreligger imidlertid ikke dom i sagen vedrørende H1 Company ApS under konkurs på nuværende tidspunkt, hvorfor der endnu ikke er afgjort, hvorvidt A og B skal tilbage et beløb til H1 Company ApS under konkurs. Denne problemstilling er imidlertid relevant, såfremt sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne i overensstemmelse med de nedlagte subsidiære påstande.

5. De foretagne skøn er fejlagtige og åbenbart, urimelige

For så vidt angår begge sagsøgere gøres det til støtte for de nedlagte subsidiære påstande gældende, at de af skattemyndighederne foretagne skøn både er åbenbart urimelige og er udøvet på et klart fejlagtigt grundlag, hvorfor sagerne skal hjemvises til fornyet behandling hos de stedlige myndigheder.

Det gøres i den forbindelse gældende, at de samlede udgifter til erhvervelsen af indtægten har udgjort et væsentligt højere beløb end kr. 3.818.880, som skattemyndighederne har foretaget fradrag for, jf. bilag R. Udgifterne til rengøringspersonellet må udgøre væsentligt højere beløb end de kr. 3.818.880, som skattemyndighederne har lagt til grund. Timeprisen må antages at have været væsentlig højere end kr. 90,00, ligesom en væsentlig del har været momsbelagt, idet arbejdet må antages at være udført af andre momsregistrede underleverandører. Endvidere har kun i begrænset omfang taget højde for, at der også har været andre udgifter end lønudgifter.

Sagsøgte har anført, at sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at skønnet er urimeligt. I den forbindelse er det anført, at der ikke er fremlagt regnskaber eller lignende, der kan danne grundlag for at kritisere skønnet. Henset til, at sagsøgerne intet har haft med ledelsen af H1 Company Aps at gøre, er det ikke muligt at fremlægge regnskaberne for den pågældende virksomhed eller at fremlægge anden dokumentation for de afholdte udgifter.

At det alligevel kan vurderes, at skønnet er åbenbart urimeligt og udøvet på et klart fejlagtigt grundlag, er baseret på As branchekendskab og i særdeleshed hans kendskab til kunden, G1 A/ S. På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at det af skattemyndighederne foretagne skøn er åbenbart urimeligt eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvorfor sagerne skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattemyndighederne

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 9. marts 2009 anført følgende

"...

Påstand

Frifindelse.

Sagernes problemstillinger og faktiske omstændigheder

Sagerne vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de to sagsøgere, A og B, i indkomstårene 2002-2004 (begge incl.) i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelser (bilag 1 i begge sager) er skattepligtige af et beløb på i alt 7.072.977,- kr., fordelt med 4.739.374,- kr. til A og 2.333.603,- kr. til B.

Skatteministeriet gør gældende, at Landsskatterettens kendelser er rigtige.

Dette støttes overordnet på, at A og B har erhvervet ret til beløbet.

Sagsøgerne gør overordnet gældende, at de ikke er skattepligtige af beløbene, fordi de ikke har erhvervet ret hertil.

Til støtte for deres subsidiære hjemvisningspåstande gør sagsøgerne gældende, at beløbet er periodiseret forkert. Skatteministeriet bestrider, at sagsøgere har dokumenteret, at dette skulle være tilfældet.

Særlig for så vidt angår indkomståret 2002 gør sagsøgerne herudover gældende, at forhøjelserne ikke er varslet og foretaget rettidigt og derfor er ugyldige. Det bestrider Skatteministeriet.

G1 A/S foretog i perioden 2002 - 2004 en række indbetalinger på sagsøgernes konti i F1 Bank A/S, i alt 7.068.244,- kr.

Selskabet indbetalte således 505.797,- kr. (afrundet) på As bankkonto, kontonr. ...2. Indbetalingen blev bogført den 6. januar 2003 med posteringsteksten "faktura 0607", jf. posteringsoversigten (bilag A), side 2.

Selskabet foretog ligeledes 20 indbetalinger, samlet 6.562.447,kr., på Bs bankkonto, konto nr. ...1. Indbetalingerne blev bogført i perioden 6. december 2002 til den 31. marts 2004 med reference til fakturaer nummereret fra 0606 til 0633, jf. Posteringsoversigten i bilag 7a-b i As sag.

Fakturaerne var udstedt af H1 Company ApS til G1 A/S. På faktura 0607 (bilag B) er det angivet, at betaling skal ske til kontonr. ...2 (As konto), og på de efterfølgende fakturaer er det angivet, at betaling skal ske til kontonr. ...1 (Bs bankkonto), jf. for eksempel faktura nr. 0629 (bilag C).

Det er ubestridt, at indsættelserne på sagsøgernes konti vedrører rengøringsydelser leveret af H1 Company ApS til G1 A/S. Sagsøgerne har oplyst, at H1 ApS ikke selv kunne oprette en bankkonto, jf. nærmere replikken, side 3, sidste afsnit.

Med posteringsteksten "G2" blev der ligeledes indbetalt i alt 510.500,- kr. på kontoen tilhørende B. Dette skete ved to indbetalinger, 225.500,- kr. og 285.000,- kr., der blev bogført henholdsvis den 9. juni 2004 og 1. juli 2004, jf. posteringsoversigten i bilag 7b-c i As sag. B anfører i sin stævning, blandt andet på side 2, at selskabet "G2 ApS" indsatte disse to beløb på kontoen. Der er ikke i selskabsregistret ved Erhvervs- og selskabsstyrelsen optaget et selskab med dette navn, hvorimod selskabet "G2 K/S (under konkurs)" forefindes. SKAT har ved en kontrol af G2 K/S (under konkurs) konstateret, at de omhandlende 510.500,- kr. er blevet hævet fra kommanditselskabets konto, jf. SKATS agterskrivelse til B (bilag 9), side 3. Det må derfor lægges til grund, at beløbene er indsat af G2 K/S (under konkurs) og ikke af G2 ApS. Heri er sagsøgerne nu også enige, jf replikken, side 4, 1. afsnit.

Sagsøgerne kunne frit, som kontoindehavere, disponere over deres bankkonti, herunder foretage hævninger. A kunne ligeledes, ifølge fuldmagt, råde over kontoen i Bs navn, som var han ejer af denne, jf. blandt andet skærmprint af kunderelationer vedrørende kontoen (bilag D) og stævningen (B), side 10, 1. afsnit. Sagsøgerne foretog også rent faktisk en række hævninger fra de to bankkonti, ligesom der blev indsat beløb fra andre end G1 A/S og G2 K/S, jf. posteringsoversigterne i bilag A og 7a-c i As sag.

Ved dekret afsagt af Sø- og Handelsrettens skifteret den 15. oktober 2004 blev H1 Company ApS erklæret konkurs. I forbindelse med konkursbehandlingen af selskabet forklarede B til Sø- og Handelsrettens skifteret, jf. udskrift af retsbogen, 6. april 2006 (bilag E): "Vidnet forklarede, at betalinger af fakturaer udstedt af H1 Co. ApS, er indgået på en konto i hendes navn i F1 Bank med konto nr. ...1. Hun har haft denne konto sammen med A, og det er ham, der har haft med indbetalingerne at gøre. Vidnet og A har boet sammen i 2002 til 2003/2004, og samlivet er herefter ophævet. De har et fælles barn fra 1997. De har været samlevende frem til år 2000. Herefter prøvede de igen i 2002 til 2003. De har i den forbindelse haft fælles økonomi.

A var konsulent for H1 Co. ApS. Hun kender ikke andre fra H1 Co. ApS end A. Hun har ikke selv været ansat i H1 Co. ApS. Selskabets penge er gået ind på en konto i hendes navn, da A har hjulpet firmaet på en eller anden måde. A har spurgt hende, om det var ok, og det var det. Hun gik ud fra, at det var lovligt. Hun har nogle gange hævet penge fra kontoen og afleveret disse til H1 Co. ApS. A har også hævet penge fra kontoen, og begge har haft hævekort. Hun ved ikke, hvor mange gange, hun har hævet penge eller, hvor mange gange han har hævet penge. De har begge hævet penge løbende. Hun afleverede de kontante penge, hun hævede til en kontoransat i ...2. Hun fik kvitteringer for afleveringen. Kvitteringerne er underskrevet af en ved navn SS, men hun ved ikke om SS er involveret i selskabet. Der var normalt to mænd i ...2. Hun ved ikke, hvad de hed. Hun har blandt andet en gang afleveret 300.000 kr. kontant, som er hentet i banken. Hun ved ikke hvem pengene er afleveret til, da hun bare har hjulpet A. En anden gang har hun afleveret 500.000 kr. i kontanter. Hun vil ikke kunne genkende folkene fra ...2, og A må vide hvem de er, vil hun tro. Hun har ikke bedt om andet end kvittering.

Kvitteringerne er både hendes og As, selv om der alene står hendes navn på dem. Kvitteringer kan således både vedrøre penge afleveret af hende og penge afleveret af A.

Sagsøgerne har oplyst, at de skulle have afleveret penge til H1 Company ApS og tilbagebetalt 510.500,- kr. modtaget fra G2 K/S.

Summen af de penge, der angiveligt skulle være blevet afleveret til H1 Company ApS, 5.514.000,- kr., svarer ikke til det beløb, der i alt er blevet indsat af selskabet, 7.068.244,- kr., jf. også stævningerne, side 4.

Pengene findes ikke i selskabet, jf. stævningerne, side 4, og H1 Company ApS har desuden på intet tidspunkt selvangivet en positiv skattepligtig indkomst; for indkomstårene 2003 og 2004 dækkende perioden 1. oktober 2002 - 30. september 2004 (forskudt indkomstår) blev der slet ikke selvangivet nogen indkomst, jf. ligningsindberetningen for selskabet (bilag F).

Sagsøgerne har fremlagt kvitteringer (bilag 3-3e i As sag) for de - kontante - pengeoverbringelser til H1 Company ApS, der skulle have fundet sted. Kvitteringerne er underskrevet af en "SS". En sådan person kan ikke identificeres. Personen kendes ikke i cpr-registret og har ikke været ansat i H1 Company ApS, jf. Landsskatterettens kendelse (bilag 1) i A-sagen, side 8, 2. afsnit.

Det er på kvitteringerne (bilag 3-3e i As sag) angivet, at B skulle have været den, der overbragte pengene. Alligevel skulle det i visse tilfælde have været A, der har afleveret pengene til selskabet, jf. Bs forklaring i Sø- og Handelsrettens skifteret (bilag E), der er refereret ovenfor. B ved - ifølge forklaringen - ikke, hvem hun har afleveret pengene til, og hun kender desuden kun A fra selskabet.

Der skulle have været foretaget 17 kontante overbringelser med beløb på mellem 29.000,- kr. og 562.000- kr., jf kvitteringerne (bilag 3-3e i As sag). På kvitteringerne er det angivet, at overbringelserne er sket til dækning af indbetalinger fra G1 A/S (ved angivelse af fakturanumre). Beløbene på kvitteringerne stemmer ikke overens med de beløb, der under reference til samme fakturanr, er blevet indsat på sagsøgernes konti. For eksempel fremgår det af kvittering af 14. april 2003 (bilag 3 i As sag), at der skulle have været overbragt 29.000,- kr. til selskabet til dækning af "fakturanr. 610". Af fakturanr. 0610 (bilag G) fremgår det, at fakturabeløbet udgjorde 446.146,08 kr., og det er også dette beløb, der med reference til dette fakturanummer er blevet indsat på bankkontoen (bilag 7a, i As sag), med bogføringsdatoen 31. marts 2003.

B har fremlagt kvitteringer (bilag 4 - 4a i hendes sag) for, at i alt 510.500,- kr. skulle være blevet overdraget til selskabet, G2 ApS (formentlig rettelig G2 K/S, jf. ovenfor), ved bogholder TT.

A bestrider, at han har ejet H1 Company ApS.

Anmeldelsesblanketten til selskabets registrering hos ToldSkat, nu SKAT, og formueerklæring til brug for registreringen (bilag H), blev begge underskrevet med navnet "CA", der er navnet på broderen til A. Der har også været registreret en administrerende direktør i selskabet med navnet "CA", jf. registreringerne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (bilag 6 i As sag).

I forbindelse med konkursbehandlingen af H1 Company ApS har CA forklaret følgende til Sø- og Handelsrettens skifteret, jf. udskrift af retsbogen af 10. november 2006 (bilag I):

"...at han ikke har kendskab til, at han har været anmeldt som direktør i selskabet i perioden fra 2. oktober 2002 og indtil 1. januar 2003. Det virker helt "Kafskas" på ham, idet han var til jobsamtale hos selskabet på adressen ...2. Han søgte et job som sælger inden for salg af rengøringsartikler og rengøring. Han fik tilbudt 16.000 kr. pr. måned, hvilke han afslog. Dette er den eneste kontakt han har haft til selskabet.

Forevist anmeldelse til ToldSkat, modtaget den 4. november 2002 og underskrevet med hans navn, forklarede han, at det ikke er hans underskrift, ligesom han heller ikke har underskrevet formueerklæringen, modtaget hos ToldSkat den 16. december 2002.

..."

A drev tidligere rengøringsvirksomhed i anpartsselskabsform gennem selskabet H2 ApS. Ifølge registreringerne ved Erhvervs- og selskabsstyrelsen er selskabet blevet tvangsopløst med ophørsdato den 6. august 2003. I selskabets levetid var G1 A/S kunde hos selskabet, jf. eksempel på faktura, nr. 0603 af 23. august 2002 (bilag J). Fakturaen har i det væsentlige det samme lay-out som H1 Company ApS' fakturaer, jf. bilag G.

Efter det oplyste ønskede A at stoppe virksomheden i rengøringsselskabet på grund af "manglende økonomi", jf. sagsøgernes svarskrift, (bilag K), side 2, i retssagen anlagt af H1 Company ApS (under konkurs). Det fremgår af svarskriftet, (bilag K), side 3, at H1 Company ApS var interesseret i at overtage virksomheden og samtidig ønskede, at A skulle fortsætte som konsulent.

I den forbindelse blev A ansat som salgskonsulent i H1 Company ApS pr. 1. januar 2003, jf. kommissionsaftalen (udateret) mellem parterne (bilag L). Aftalen blev på vegne af selskabet underskrevet af en "NS". Det er ikke muligt for Skatteministeriet, at identificere denne person. Heller ikke sagsøgerne har kunnet oplyse nærmere om ham, jf. replikken, side 4, 1. afsnit. Ifølge aftalen (bilag L), pkt. 6.1 og 9.1, var As arbejdsopgave at finde kunder inden for rengøringsbranchen. Hans vederlag er fastsat til 3 % af omsætningen herfor.

Af kommissionsaftalen (bilag L), pkt. 9.1, fremgår det, at A på tidspunktet for aftalens indgåelse havde sikret en ny kunde ved start, nemlig G1 A/S. Der er ifølge replikken, side 3, 1. nye afsnit, jf. opfordring 3 i svarskriftet, side 7, sidste afsnit, ikke i den anledning lavet overdragelsesaftale mellem H2 ApS og H1 Company ApS.

Ved brev af 26. november 2002 skrev revisor KM til G1 A/S (bilag M), følgende

"Idet vi henviser til vores telefoniske samtale af 25. november 2002, skal vi hermed meddele Dem, at Hr. A har opstartet et nyt selskab/firma, hvilket har medført at H2 ApS er lukket.

Det nye selskab/firma er opstartet pr. den 1 /7 2002

H1 Company ApS v/A ...2 SE-nr. ...

Fakturaerne fra 1/7-2002 og fremad er medtaget i dette selskabs regnskab".

Direktør NP, G1 A/S, har oplyst til SKAT, at kontakten til H1 Company ApS skete via A, jf. SKATs agterskrivelse (bilag 4, A), side 2. Selvangivelsen for H1 Company ApS for indkomståret 2002 (bilag N) er underskrevet af A. Rubrikken til notering af selskabets ejere er ikke udfyldt.

Årsregnskabet for H1 Company ApS for perioden 1. oktober 2001-30. september 2002, er tillige underskrevet af A som direktør og dirigent (bilag 0).

Ifølge selskabsoplysningerne ved Erhvervs- og selskabsstyrelsen blev direktørposten i H1 ApS løbende bestridt af LJ, TP, DS, CA og NM. I vedtægterne for H1 ApS (bilag P) som vedtaget på generatforsamlingen 17. juli 2002 er LJ anført som generalforsamlingens dirigent dog uden, at han har underskrevet dokumentet.

Den 21. november 2005 modtog SKAT kontoudskrift for kontoen oprettet i Bs navn (bilag 7, i As sag). SKAT undersøgte efterfølgende, hvem der havde foretaget indbetalingerne og hvilken virksomhed, der havde udstedt de fakturaer, som indbetalingerne refererer til, jf. SKATs brev af 25. maj 2007 til Landsskatteretten vedlagt mailkorrespondance fra marts 2006 mellem SKAT og F1 Bank (bilag Q).

Den 13. juni 2006 udsendte SKAT agterskrivelser til sagsøgerne (bilag 4 i As sag, og bilag 9, i Bs sag) vedrørende indkomstårene 2002-2004 og traf den 1. august 2006 afgørelser i overensstemmelse hermed. Herved blev sagsøgernes skattepligtige indkomster forhøjet for de omhandlende indkomstår med de i stævningspåstandene nævnte beløb.

Ved kendelser af 28. november 2007 (bilag 1 i begge sager) stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelser.

Kendelserne er udtryk for, at A er blevet udlodningsbeskattet i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1, medens B er blevet gavebeskattet i medfør af statsskattelovens § 4 c.

I As sag fremgår forhøjelserne talmæssigt af agterskrivelsen af 13. juni 2006 (bilag 4), jf. SKATs brev af 1. august 2006 med tilhørende sagsfremstilling til H1 Company ApS under konkurs (bilag R).

Heraf fremgår, at han for indkomstårene 2002, 2003 og 2004 er blevet udlodningsbeskattet af henholdsvis 145.186,- kr., 748.949,- kr. og 3.845.209,- kr. eller i alt 4.739.344,- kr.

Beløbet for 2002, 145.186,- kr., svarer til et skønnet virksomhedsoverskud i dette indkomstår, jf. bilag 4, side 3.

Beløbet for 2003, 748.949,- kr., svarer til et skønnet virksomhedsoverskud i dette indkomstår, jf. bilag 4, side 3.

Beløbet for 2004, 3.845.209,- kr., svarer til et skønnet virksomhedsoverskud på 147.312,-kr. i dette indkomstår med tillæg af 3.697.897,- kr. vedrørende manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt ændringer af ind- og udgående afgift (moms), jf. også bilag 4, side 3.

Det fremgår af bilag 4 og sagsfremstillingen til bilag R, hvordan de skønnede virksomhedsoverskud nærmere fremkommer, herunder at der i omsætningerne i de enkelte år er fragået anslået varekøb og beregnet løn.

Af de nævnte bilag fremgår også, at beløbet på 3.697.897,- kr. vedrører skattemyndighedernes skøn vedrørende H1 Company ApS' manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og ændringer i momsopgørelser, alt vedrørende perioden 1. oktober 2002 - 31. december 2004. Af bilag R fremgår, at SKAT den 1. august 2006 har rejst kravet på 3.697.897,- kr. mod H1 Company ApS under konkurs.

Tankegangen i forhøjelserne af As indkomst er altså, at rengøringsvirksomheden blev drevet af H1 Company ApS, og at han af selskabet - som udbytte - har udtaget "resterne" i form af indtægter med fradrag af varekøb og nettolønninger.

I Bs sag fremgår forhøjelserne talmæssigt af agterskrivelsen af 13. juni 2006 i bilag 9.

Heraf fremgår, at skattemyndighederne har taget udgangspunkt i, at indsættelserne på hendes konto vedrørende H1 ApS udgør 6.562.447,- kr. Da A, jf. ovenfor, er blevet beskattet af 4.739.344,- kr. forhøjes hun med differencen på 1.823.103,- kr., der er fordelt på indkomstårene 2002, 2003 og 2004 med henholdsvis 214.483,- kr., 1.286.896,- kr. og 321.724,- kr.

Herudover har skattemyndighederne forhøjet hendes indkomst i indkomståret 2004 med indbetalingerne til hendes bankkonto fra G2 K/S på 225.500,- kr. 285.000,- kr.

Bs indkomst er i indkomstårene 2002, 2003 og 2004 således forhøjet i henhold til statsskattelovens § 4e med henholdsvis 214.483,- kr., 1.286.896,- kr. og 832.224,- kr. eller i alt 2.333.603,- kr.

Det retlige grundlag

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 1, udbytte af aktier m.v. og til udbyttet henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne m.v. med nogle særligt nævnte undtagelser. Undtagelserne er ikke relevante for nærværende sager. Indtægter beskattes, når der er erhvervet endelig ret hertil (retserhvervelsesprincippet), jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2008-1, Erhvervsdrivende, side 92.

Skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om indkomstforhøjelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. punktum.

Uanset denne frist, kan en indkomstansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 5), dog foretages eller ændres efter skatteforvaltningens bestemmelse, bl.a. hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

I dette tilfælde kan en ansættelse kun foretages, hvis den varsles af skatteforvaltningen senest seks måneder efter, at skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 26, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Selv om det i øvrigt havde været dokumenteret, at pengene var overført til H1 Company A/S og/eller G2 K/S, er det under de i øvrigt foreliggende omstændigheder ikke dokumenteret, at A og B ikke har erhvervet ret til pengene.

Særligt hvad angår A, gør Skatteministeriet gældende, at det må lægges til grund, at han i de omstridte indkomstår var ejer af H1 Company ApS, og at det derfor er korrekt, at han er beskattet af beløbet som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Herved må navnlig henses til,

at

han sammen med samleveren B disponerede over pengene,

at

A ifølge revisor KM startede "et nyt selskab firma" i H1 Company ApS, efter at H2 ApS lukkede, jf. bilag M,

at

A har underskrevet H1 Company ApS' selvangivelse og årsregnskab for 2002, jf. bilag N og O, og

at

NP, G1 ApS, har oplyst, at kontakten til H1 Company ApS blev varetaget af A.

For det tilfælde, at retten herimod måtte nå til, at A ikke var ejer af H1 Company ApS i de omhandlede indkomstår, gør Skatteministeriet gældende, at han er skattepligtig af pengene i medfør af statsskattelovens § 4. Pengene skal i så fald beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 og dermed ikke som nu som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, jf § 16 A, stk. 1. I denne situation må ansættelsen af hans indkomster for de omhandlede indkomstår hjemvises til fornyet behandling i medfør af hans subsidiære hjemvisningspåstand.

Særligt hvad angår B, gør Skatteministeriet gældende, at det er korrekt, at hun er blevet beskattet af pengene i medfør af statsskattelovens § 4. Pengene er således i vidt omfang indsat på hendes bankkonto og dermed tilgået hende som skattepligtig indkomst enten som gave (§ 4c) eller "blot" som en "almindelig" indtægt.

Hvad angår begge sagsøgerne, gør Skatteministeriet gældende, at det påhviler dem at godtgøre, at de skønsmæssige forhøjelser, herunder for så vidt angår periodiseringen bør tilsidesættes som enten åbenbart urimelige eller som udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. SKM2005.368.HR.

Det bestrides, at sagsøgerne har løftet denne bevisbyrde. Herunder har hverken sagsøgerne eller H1 Company ApS præsteret noget som helst regnskabsgrundlag eller lignende, der kan danne grundlag for at kritisere skønnet.

Sagsøgerne har heller ikke fremlagt dokumentation for, at den retssag, H1 Company ApS under konkurs har anlagt mod de to sagsøgere, jf. svarskriftet i bilag K, kan føre til en ændring af de foreliggende skatteansættelser. Så vidt ses af bilag K, side 6-7, støtter konkursboet sit krav på anpartsselskabslovens § 49 om tilbagebetaling af ulovlige anpartshaverlån.

Hverken A eller B, der i øvrigt ikke ses at anerkende, at der er tale om lån, har dokumenteret, at deres økonomiske forhold er af en sådan karakter, at de i givet fald vil være i stand til at tilbagebetale hævningerne i H1 Company ApS. Herefter kan hævningerne ikke i skattemæssig henseende anerkendes som lån men betragtes som maskeret udlodning, jf. f.eks. Ligningsvejledningen 2008-1, afsnit S.F.4.2.2, side 485.

Ligeledes for så vidt angår begge sagsøgerne, bestrider Skatteministeriet, at forhøjelserne for indkomståret 2002 er ugyldige på grund af manglende overholdelse af fristerne i skatteforvaltningsloven.

Forhøjelserne for indkomståret 2002 skulle som udgangspunkt have været varslet senest den 1. maj 2006. Forhøjelserne blev først varslet den 13. juni 2006, jf. agterskrivelsen til A (bilag 4) og agterskrivelsen til B (bilag 9).

Hverken A eller B har imidlertid gjort skattemyndighederne opmærksom på de betydelige summer, der løbende blev indsat på deres bankkonti, herunder i indkomståret 2002. Som følge heraf har sagsøgerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, 5), ved mindst grov uagtsomhed bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. SKM2006.153.HR, SKM2006.190.HR, og SKM2004.474.VLR.

Derfor har varslingsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, været suspenderet i henhold til § 27, stk. 1, 5).

Skatteministeriet gør gældende, at varslingsfristen på seks måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Skattemyndighederne modtog den 21. november 2005 kontoudskrift for kontoen oprettet i As navn, jf. bilag 7 i hans sag.

Oplysningerne var efter skattemyndighedernes opfattelse imidlertid ikke fuldstændige, hvorfor myndighederne foretog en nærmere undersøgelse af, hvor pengene stammede fra, bl.a. i form af korrespondance med F1 Bank i marts 2006 (bilag Q).

Det følger af retspraksis, at skattemyndighederne har en rimelig frist til at bearbejde modtagne oplysninger, hvis disse ikke er fuldstændige. I SKM2006.153.HR begyndte varslingsfristen f.eks. først at løbe ca. to måneder efter, at skattemyndighederne havde modtaget oplysningerne.

Skatteministeriet gør på dette grundlag gældende, at seksmånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst begyndte at løbe i marts 2006, hvor SKAT ifølge bilaget til bilag Q modtog yderligere oplysninger fra F1 Bank, eller i hvert fald ikke tidligere end den 13. december 2005. Fristen er således overholdt ved agterskrivelserne af 13. juni 2006 (bilag 4 og 9).

Forhøjelserne for indkomståret 2002 er derfor gyldige.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt oplyste lægger retten til grund, at A oprindelig drev selskabet H2 Aps, og at dette selskab havde G1 som kunde, der efterfølgende blev overtaget af selskabet, H1 Company Aps.

Der er i sagen fremlagt en udateret kommissionsaftale mellem A og H1 Company Aps for årene 2002 og 2003. Der endvidere fremlagt en anmeldelseblanket til Selskabsregistrering og formueerklæring inklusiv ledelseserklæring for H1 Company Aps, der er underskrevet af sagsøger A og CA. Ligesom sagsøger As revisor ved skrivelse af 25.november 2002 til G1 A/S oplyste, at

"hr. A har opstartet et nyt selskab/firma, hvilket har medført at H2 Aps er lukket.

Det nye selskab/firma er opstartet pr. den 1. juli 2002 H1 company Aps v/A

...

Fakturaerne fra 1/7 2002 og fremad er medtaget i dette selskabs regnskab

..."

Endelig har sagsøger A underskrevet selvangivelse og årsregnskab for indkomståret 2002.

Retten lægger endvidere til grund, at der på de sagsøgtes konti blev indsat henholdsvis 505.797 kr. og 6.562.447 kr. Disse beløb skulle angiveligt vedrører betaling for ydelser selskabet, H1 Company Aps, havde ydet G1. Herudover blev der på Bs konto indsat 510.500 kr. Beløbene er indsat af G2 K/S.

Sagsøgerne kunne hæve på kontiene, og sagsøger A kunne tillige disponere over kontoen tilhørende sagsøger B. Sagsøgerne har løbende hævet på begge konti.

Sagsøgerne har forklaret, at de havde stillet kontiene til rådighed for selskabet, H1 Company Aps, der efter det oplyste ikke selv kunne oprette en konto. De har videre forklaret, at de derefter hævede beløbene og afleverede dem til ansatte i H1 Company Aps, hvorefter de fik en kvittering. Alle de fremlagte kvitteringer er udstedt til B.

Det fremgår endvidere af de fremlagte kontoudtog sammenholdt med de fremlagt kvitteringer, at sagsøgerne ikke tilbagebetalte hele det indsatte beløb. Således er der ikke overensstemmelse mellem det beløb kvitteringen lyder på, og det beløb, G1 har indsat vedrørende den pågældende faktura. G1 har indsat 7.068.244 kr. på sagsøgernes konti, men der er tilsyneladende alene tilbagebetalt 5.514.000 kr. Der er ikke under sagen afgivet forklaringer af hverken SS eller NS, og det er oplyst, at det ikke har været muligt at få kontakt med dem. Det har heller ikke været muligt at få kontakt til TT, der skulle have modtaget pengene vedrørende G2 K/S.

Herefter og da der ikke er fremlagt dokumentation for forklaringerne om, at sagsøger A ikke var ejer af selskabet, og om at de fra kontiene hævede beløb var overgivet til selskaberne H1 Company Aps og G2 K/S, finder retten det godtgjort, at A reelt var ejer af selskabet, H1 Company Aps, og at de på bankkontiene indsatte beløb reelt var udlodning til ham. Retten har bl.a. lagt vægt på, at de fremlagte acontokvitteringer alle var udstedt til B, at beløbene ikke svarede til de på kontiene af G1 indsatte beløb, og det ikke har været muligt at komme i kontakt hverken med TT, NS eller underskriveren på kvitteringerne, SS, der i øvrigt ikke har kunnet identificeres.

Retten finder endvidere, at det er i overensstemmelse med Statsskattelovens § 4, at B er blevet beskattet af pengene. Retten har herved lagt vægt på, at beløbene er indgået på hendes konto, og at hun har haft rådighed over pengene.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKAT's skøn vedrørende de beløb sagsøgerne er blevet beskattet af for indkomstårene 2002, 2003 og 2004. Retten finder således ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn for periodiseringen. Retten har bl.a. lagt vægt på, at sagsøgerne ikke har fremlagt noget materiale i form af regnskab eller andet.

Da sagsøgerne ikke over for SKAT har indsendt oplysninger, om de beløb, der blev indsat på deres respektive konti, finder retten, at de ved grov uagtsomhed har bevirket, at der har været foretaget urigtige skatteansættelser. Herefter og idet der må indrømmes skattemyndighederne en rimelig frist til at undersøge forholdene vedrørende det den 21. november 2005 modtagne kontoudskrift, finder retten ikke, at skattemyndighederne har overskredet fristerne for varsling jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand kr. 100.000

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgerne, A og B skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter