Dato for udgivelse
26 Oct 2009 12:56
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
09 Oct 2009 08:52
SKM-nummer
SKM2009.632.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 13-78/2008
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning
Emneord
Salgsbestræbelser, ejendom, folkeregister
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og dermed kunne afstå sin ejendom skattefrit.

Skatteyderen havde forud for opholdet på den ejendom, han senere solgte med fortjeneste, haft bopæl hos sin nuværende ægtefælle, hvortil han flyttede tilbage ca. 7 måneder efter salget. Skatteyderen nåede dog at være registreret i folkeregistret på adressen i ca. 12 måneder, hvortil kom den nævnte periode på ca. 7 måneder, som han tilbragte hos sin søn. Der havde under skatteyderens ophold været et vist, ikke urimeligt lavt forbrug på ejendommen.

Under sagen blev der afgivet forklaring af bl.a. skatteyderens nuværende ægtefælle samt en kæreste, han havde haft under opholdet. Disse forklarede samstemmende, at skatteyderens ophold på ejendommen var foranlediget af ophævelse af samlivet med skatteyderens nuværende ægtefælle, og at opholdet havde haft karakter af reel beboelse.

Henset hertil samt længden af den periode, der forløb før skatteyderen vendte hjem til sin nuværende ægtefælle tillige med det forhold, at skatteyderen efter rettens vurdering ikke havde haft alternative bopælsmuligheder i det omhandlede tidsrum, fandt retten, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at ejendommen var omfattet af parcelhusreglen. Retten tog herefter skatteyderens påstand til følge.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 E.J.1.6.

Parter

A
(Advokat Martin Simonsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Emil Andresen)

Afsagt af byretsdommer

Jakob Fink Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved Byretten den 12. januar 2008, vedrører spørgsmålet, om fortjenesten ved afståelsen af en fast ejendom er fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 818.613 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysninger i sagen

Landsskatteretten har afsagt kendelse den 12. oktober 2007. Der fremgår af kendelsen blandt andet følgende

"...

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede ejendommen ...1, den 19. november 1998 på auktion for 217.344 kr. inkl. auktionsomkostninger. Ejendommen er blevet totalt renoveret med hjælp fra klagerens sønner, der arbejder indenfor bygge- og anlægsbranchen, og er ansat i et byggehusfirma. Ejendommen har fået udskiftet alt med undtagelse af spær og ydermure. Ifølge udgiftsbøgerne har klageren brugt 757.933 kr. til materialer. Det fremgår af en vvs regning, at tilslutning og opstart af oliefyr blev foretaget den 24. februar 2003.

Ejendommen er vurderet som enfamilieshus med et grundareal på 5.118 m2, og et boligareal på 218 m2.

Den 12. marts 2003 ansøgte klageren om tilladelse til udstykning af grunden med henblik på senere opførelse af en ny selvstændig bebyggelse. Den 1. april 2003 fik klageren afslag på udstykning fra Teknisk Forvaltning.

Den 15. marts 2003 blev ejendommen sat til salg hos Danbolig, og ved købsaftale af 25. juli 2003 blev ejendommen solgt med endelig overtagelse den 1. oktober 2003.

Klageren har haft folkeregisteradresse påfølgende adresser

Periode

Adresse

7. november 1972 - 29. april 1978

...5

29. april 1978 - 13. juli 1984

...6

13. juli 1984 - 8. oktober 1987

...7

8. oktober 1987 - 1. juni 1998

...3

1. juni. 1998 - 15. september 2002

...2

15. september 2002 - 1. oktober 2003

...1

1. oktober 2003 - 4. maj 2004

...4

4. maj 2004 -

...2

 
 

Klagerens ægtefælle har haft folkeregisteradresse påfølgende adresser

 

Periode

Adresse

10. juni 1948 - 30. marts 1976

...5

30. marts 1976 -1. september 1976

...8

1. september 1976 - 28. juni 1997

...5

28. juni 1977- 17. april 1979

...9

17. april 1979 - 15. oktober 1980

...6

15. oktober 1980-2. marts 1981

...9

2. marts 1981 - 13. juli 1984

...6

13. juli 1984 - 8. oktober 1987

...7

8. oktober 1987 -1. juni 1998

...3

I. juni 1998 -

...2

Ejendommen på ...2 er 100 % ejet af klagerens ægtefælle, og den er vurderet som fritidsbolig med ret til beboelse hele året.

I forbindelse med klagerens flytning til ...1 blev der ikke tegnet indboforsikring eller lignende.

Klageren og hans ægtefælle har i perioden 1972 og frem til i dag været gift 2 gange. Første gang var i perioden 8. december 1973 - 15. november 1978, og anden gang var 12. juli 2004 og frem til i dag.

Forbrug strøm

 

2000     

02.11.1999-12.03.2000

138 kWh

2001

14.03.2001-14.03.2002

1571 kWh

2002

16.03.2002-21.03.2003

1924 kWh

2003

22.03.2003-30.09.2003

1013 kWh

 

Forbrug vand

 

2001

01.01.2001-31.12.2001

aflæsning primo 0

   

aflæsning ultimo 6 m3 forbrug i alt 6 m3

 

2001

01.01.2002-31.12.2002

aflæsning primo 0 (?)

   

aflæsning ultimo 49 m3 forbrug i alt 49 m3

 

2003

01.01.2003-01.10.2003

aflæsning primo 49 m3

                                      

aflæsning ultimo 148 m3 forbrug i alt 99 m3

 

Varmeudgifter

 

Der er købt samlebrænde via G1 med

 

19.01.1999

20 enheder

3.125 kr. inkl. moms

10.03.2000

14 enheder

2.450 kr. inkl. moms

03.05.2001

40 enheder

6.500 kr. inkl. moms

17.04.2002

5 enheder

812 kr. inkl. moms

SKATs afgørelse

Fortjeneste ved salg af ejendommen ...1, er skattepligtig i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, idet ejendommen ikke anses for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Der er bl. a. henset til, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren udover folkeregisterregistreringen og tilmeldingen af adressen hos postvæsenet reelt har haft bopæl på adressen ...1 i perioden 15. september 2002 - 1. oktober 2003.

Endvidere er der henset til begrundelsen fra klageren om, at ejendommen blev købt og ombygget/istandsat for at klageren havde et sted at opholde sig i det tilfælde, at han blev uvenner med sin ægtefælle. Der har desuden ikke været flyttet telefon eller tegnet indboforsikring i forbindelse med tilmeldingen på adressen.

Efter salget af ejendommen den 1. oktober 2003 blev klageren tilmeldt sin søns adresse, og herefter flyttede klageren tilbage til den tidligere fællesadresse på ...2 den 4. maj 2004. Der har ikke i den mellemliggende periode fra 15. marts 2003, hvor ejendommen sættes til salg været nogen anden bolig på hånden.

Forbruget af el og vand samt køb af brænde indikerer ikke, at klageren reelt har haft bopæl på ejendommen i den omhandlende periode.

Ejendommen har gennemgået en omfattende ombygning/istandsættelse med hjælp fra klagerens sønner, der alle arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen, og det anses herefter, at ejendommen er købt og totalrenoveret med videresalg for øje.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at salg af ejendommen ...1, er skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Til støtte for påstanden har repræsentanten bl. a. gjort gældende, at erhvervelsen af ejendommen oprindeligt skete med henblik på, at den skulle sættes i stand og derefter tjene som bolig for klageren og hans ægtefælle.

Klageren og hans ægtefælle har ind i mellem haft nogle uoverensstemmelser som har gjort, at parret i perioder har boet hver for sig, ægtefællen i hendes sommerhus, og klageren hos sønnen eller hos nogle venner.

Ved købet af ejendommen ville der dels opstå den mulighed, at parret fik et helårshus og dels, at klageren kunne blive boende på ejendommen ved fremtidige uoverensstemmelser. Parret har været fraflyttet hinanden før, og det er anden gang de gift.

Da der opstod nye uoverensstemmelser imellem parret flyttede klageren til ...1 den 15. september 2002. Klageren har således boet på ejendommen, og det kan dokumenteres i form af forbrug af el og vand.

Forbruget dokumenterer et pænt aktivitetsniveau på ejendommen, og under alle omstændigheder et større forbrug end hvis ejendommen blot havde ligget stille hen uden at være beboet.

Det faktum, at nogle leverandører, efter klagerens flytning, stadig anvendte den tidligere adresse er ikke ensbetydende med, at klageren ikke kan anses for at have beboet ejendommen, idet der i højere grad er tale om sjusk fra leverandørernes side. Klageren havde mundtligt gjort opmærksom på adresseændringen.

Klageren solgte ejendommen, da han ikke havde økonomi til selv at betale ydelserne på ejendommen. Ved uoverensstemmelsen blev parrets økonomi delt, og klageren havde således ikke råd til selv at bebo huset.

Den her sag adskiller sig fra lignende sager, idet den er præget af personlige forhold. Klageren har således haft en kæreste mens han har været fraflyttet ægtefællen. Repræsentanten henviste til erklæring fra ekskæresten.

Det faktum, at klageren flyttede hen til sin søn efter salget af ...1 indikerer ligeledes, at klageren efter omstændighederne har været tvunget til at gøre som han har gjort.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk, 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig i en del af dennes ejertid.

Det er ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at ejendommen har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand i en del af ejerperioden i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Der er bl. a. henset til, at klageren totalt renoverede ejendommen med hjælp fra sine sønner, der arbejder indenfor bygge- og anlægsbranchen. Endvidere er der henset til, at klageren satte ejendommen til salg den 15. marts 2003, og at klageren derfor anses for at have foretaget salgsbestræbelser kort tid efter den i folkeregisteret registrerede flytning. Kort før ejendommen blev sat til salg, blev oliefyret tilsluttet, og ved adresseændringen i folkeregisteret blev der ligeledes ikke tegnet nogen indboforsikring.

Endelig er der lagt vægt på, at klageren flyttede tilbage til den oprindelige adresse på ...2, hvor han og ægtefællen havde været tilmeldt siden 1998. Det er uanset, at klageren har haft folkeregisteradresse i en mellemliggende periode på 7 måneder hos sønnen på ...4.

Efter en samlet vurdering, er det Landsskatterettens opfattelse, at ejendommen på ...1, blev købt med videresalg for øje, og derfor ikke reelt har tjent til bolig for klageren. Klageren skal derfor medregne fortjeneste ved salget af ejendommen ...1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

Da den talmæssige opgørelse af avancen ikke har været bestridt stadfæster Landsskatteretten herefter SKATs afgørelse.

..."

Det er til brug for sagen supplerende oplyst, at en faktura fra skorstensfejermester TK for udført skorstensfejning og syn den 4. marts 2003 på ejendommen beliggende ...1 er adresseret til "A, ...2".

A fik af sin bank den 5. marts 2003 bevilget et overtræk på bankkontoen med 20.000 kr. Denne bevilling om overtræk blev ved bankens brev af 20. juni 2003 forhøjet til 40.000 kr.

I maj og december 2003 betalte A henholdsvis 169 kr. og 179 kr. på en aftale med Canal Digital A/S, der var indgået på og vedrørte et abonnement på ejendommen ...2.

Af SKATs afgørelsesbrev af 19. december 2005 fremgår af afsnittet om de oplysninger, der blev givet under mødet blandt andet følgende:

"...

Ideen med at købe og istandsætte huset var, for at have et sted at være i tilfælde af, at du og din kone skulle blive uvenner.

Årsagen til at du den 15. september 2002 fraflyttede den fælles adresse på ...2 og tilmeldte dig adressen på ...1, var på grund af uoverensstemmelser med din kone. Efter nogen tid fandt du imidlertid ud af, at du alligevel ikke havde råd til at bo i huset, hvorfor ...1 blev sat til salg og herefter fraflyttede ved salget den I. oktober 2003. ...

Udover en bygningsbrandforsikring der var tegnet i forbindelse med selve husbyggeriets opstart, var der ikke blevet tegnet indboforsikring eller lignende ved flytningen. Sidstnævnte med den begrundelse, at du ikke havde fundet det nødvendigt at tegne indboforsikring m.m., da du kun havde haft nogle få og gamle møbler uden nogen særlig værdi."

I et brev til As revisor dateret juni 2007 har DD anført blandt andet følgende

"På given foranledning skal jeg hermed bekræfte, at jeg i perioden fra ca. august 2002 til ca. februar 2004, har været kæreste med A. Jeg har i den periode besøgt og overnattet hos ham på adresse ...1.

Mens A boede på ...4, besøgte og overnattede han en del hos mig på adressen ...11."

Køberen af ejendommen ...1, KK, har i et brev af 6. juli 2007 til As revisor oplyst blandt andet følgende

"Du har forespurgt om hvorvidt ejendommen ...1 var beboet i perioden omkring sommeren 2004, hvor jeg købte ejendommen.

Jeg kan oplyse at i forbindelse med de 3 besigtigelser min kone og jeg foretog i løbet af sommeren så huset beboet ud. Vi skrev slutseddel på ejendommen d. 25. juli 2004."

Skatteministeriet har til brug for sagen udarbejdet et støttebilag vedrørende forbrug på ejendommen. Indholdet er der bortset fra spørgsmålet om indkøb af brænde enighed om. Der fremgår blandt andet følgende af bilaget:

"...

Oversigt over forbrug på ...1

 

Forbrug af strøm, jf. bilag 1, side 3

 

2000

02.11.1999 - 12.03.2000

138 kWh

2001

14.03.2001 - 14.03.2002

1571 kWh

2002

16.03.2002 - 21.03.2003

1924 kWh

2003

22.03.2003 - 30.09.2003

1013 kWh

 

- Omregnet til helårsforbrug ca. 2000 kWh

 

Forbrug af vand, jf. bilag 1, side 4

 

2001

01.01.2001- 31.12.2001

6 m3

2002

01.01.2002 - 31.12.2002

49 m3

 

- Svarende til ca. 14, 3 m3 for en periode på 3,5 måned

- Normalforbrug i en periode af denne længde: ca. 13,4 m3 (jf. bilag 18)

 

2003

01.01.2003 - 01.10.2003

 

- Normalforbrug i en periode af denne længde: ca. 35 m3 (jf. bilag 18)

 

Indkøb af brænde, jf. bilag, side 4

 
 

Parterne er enige om, at der ikke er skriftlig dokumentation for indkøbenes tilknytning til ...1

 

1999

19.01.1999

20 enheder

2000

10.03.2000

14 enheder

2001

03.05.2001

40 enheder

2002

17.04.2002

5 enheder

..."

Af en udskrift fra Elsparefondens hjemmeside fra 17. august 2008 fremgår blandt andet, at det gennemsnitlige elforbrug pr. dansker er 1.500 kWh pr. år.

Ifølge udskrift fra DONG Energy indhentet i maj 2008 ligger elforbruget i et ældre hus med 1-2 personer på 2.900 - 4.500 kWh pr. år og det gennemsnitlige elforbrug for huse uden elvarme og elvandvarmer med 1 person i husstanden er angivet til 2.954 kWh pr. år.

Endelig fremgår det af en udskrift fra krak.dk, at afstanden mellem ...1, og ...2, er 9,6 km, og køretiden er angivet til 10 minutter.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af A, BA, DD og CA.

A har forklaret blandt andet, at ejendommen på ...3 var et tre families hus. Han og hans nuværende ægtefælle, BA, havde den ene lejlighed og de to andre blev udlejet. De måtte flytte fra ejendommen, da han gik på efterløn.

BA og han flyttede til ...2 den 1. juni 1998.

Han købte ...1 i november 1998. Han kan ikke sige, om det havde sammenhæng med flytningen. Hvis BA og han ikke var flyttet, så havde han nok ikke købt ejendommen. De havde tidligere haft knirkeri i ægteskabet. Ejendommen var rimelig billig, og han tænkte, at der kunne han bo, hvis han ikke kunne blive boende på ...2. Han købte ikke ejendommen med tanker om, at den skulle videresælges. Han havde nok ikke gjort sig særlige tanker. Hvis han havde tænkt sig at videresælge den, så havde det ikke taget så lang tid at sætte den i stand.

Ejendommen blev sat i stand. Han begyndte nok istandsættelsen 6-12 måneder efter købet. Han er ikke helt sikker på startdatoen. Istandsættelsen fortsatte helt frem til salget. Hans fire sønner hjalp til med istandsættelsen. De er alle uddannet i byggebranchen. Han har selv været ansat på værk og været landmand.

Han flyttede ind på ...1 omkring den 15. september 2002, hvor han blev folkeregistertilmeldt på adressen. BA stort set smed ham ud fra ...2. Hun skulle starte sit eget firma og de havde samlivsproblemer. Hun meddelte, at hun ikke kunne leve sammen med ham. Han havde tidligere prøvet at måtte flytte fra BA. Han kan ikke svare på, om det må anses som et brud med BA. Han ved ikke rigtig, hvad han tænkte, der skulle ske.

De havde haft en masse indbo m.v. på ...3. De havde haft mere end rigeligt på ...2, og derfor havde han også nok at tage af med til ...1. Han pakkede sin tandbørste og nogle håndklæder. Resten flyttede han selv på en trailer. De tunge ting hjalp en af sønnerne med. Han købte aldrig flere eller nye møbler.

...1 var begyndende istandsat. Der var trukket kabler. Det var muligt at bo der. Nogen ville nok have betegnet det som ubeboeligt. Der var tag på, der var tæt. Det var nok for ham.

Han havde i den følgende periode sit liv på ...1. Han boede og sov der. Det var derfra han tog hjemmefra, og det var dertil han tog, når han skulle hjem igen.

Han havde i den periode ind i mellem kontakt til BA. Det hændte, at der var post til ham, der blev leveret til BA. Så ringede hun, og sagde, at han kunne hente det. De talte sammen, men han blev ikke hos hende. Hun ville slet ikke have ham.

Han traf DD. De fik en aftale om at mødes. Det gjorde de i en periode, indtil det gik i vasken. Han stod i et forhold til DD. De flyttede ikke sammen, men hun besøgte ham, og han besøgte hende. DD overnattede hos ham på ...1. Han kan ikke sige, hvor ofte det skete. Han overnattede også hos hende. I det år han boede på ...1 har han ikke overnattet andre steder end der eller hos DD.

Han tegnede ikke en indboforsikring. Det var bare noget gammelt skrammel, der ikke var værd at forsikre.

På ...1 var der et stort brændefyr. Dette fyr opvarmede en 1.800 l stor varmtvandstank, der var tilsluttet et centralvarmeanlæg. Det kunne på den måde give varme og varmt vand i et døgn i de kolde perioder og 3-4 dage i sommertiden. Han hentede affaldstræ på forskellige byggepladser, som han anvendte til optænding. I februar 2003 tilkoblede han et oliefyr til det eksisterende brændefyr. Det blev indrettet på en sådan måde, at når det varme vand i tanken nåede under en vis temperatur, så tændte oliefyret. Bortset fra en enkelt test, så anvendte han slet ikke olie. Det var nødvendigt at have brænde hele tiden. Han anvendte 20-30 rummeter pr. år. Han havde tidligere indkøbt brænde, så han havde noget at tage af. En enhed svarede til en rummeter.

Han havde ikke det store elforbrug. Det var kun i første del af istandsættelsesperioder, at der blev brugt byggestrøm. De startede istandsættelsesarbejderne, inden han flyttede ind på ejendommen. Han kan ikke forklare, hvorfor hans vandforbrug i 2003 oversteg et normalforbrug. Han havde vandet have, men husker ikke, om det var særlig meget i denne periode.

Han kontaktede skorstensfejeren og bad ham besigtige det nye fyr og skorstenen på ...1. Fakturaen blev sendt til ...2. Han kan ikke forklare, hvorfor det skete. Han er sikker på, at han havde meddelt adresseændring til skorstensfejeren, der også betjente ...2.

Han søgte om tilladelse til at udstykke ...1. Han havde været på kommunen for at spørge, om han kunne få en sådan tilladelse. Han husker ikke, hvornår det var. Det blev afvist mundtligt. Da han bad om et stykke papir på det, fik han besked på, at han skulle sende en ansøgning. Han ansøgte ved brev af 12. marts 2003 og modtog senere et skriftligt afslag.

Han havde ikke fastnettelefon på ...1. Han kunne klare sig med den mobiltelefon, som han altid havde i lommen.

Han solgte ...1, da den var for dyr og stor til ham.

Han flyttede fra ...1 og til sin søn, CA, på ...4 omkring 1. oktober 2003. Der boede han, mens han ledte efter en anden lejlighed eller bolig. Der var udmærkede pladsforhold hos CA. Han havde sit eget værelse og med indgang i bryggerset. CAs hus er på 330 kvadratmeter.

Han flyttede fra ...4 og tilbage til BA på ...2 omkring 4. maj 2004. De kunne på det tidspunkt tale pænt til hinanden igen. De var så tit flyttet fra hinanden, så han synes selv, at det var modigt gjort. Han regnede med, at hun skulle være hans livsledsager, og de har da også giftet sig igen. De bor fortsat sammen på ...2. Det er en sommerbolig, som BA ejer, og hvor hun har tilladelse til at bo hele året.

Han har altid handlet i byggemarkederne og fik skrevet køb. Han havde konti hos dem. Derfor havde de også oplysninger om det sted, som han havde boet. Telefonnummeret er det fastnetnummer, som BA har haft, siden hun købte sommerhuset. Han havde meddelt adresseændring hos dem til ...1. Det kan sagtens være, at regningerne en periode gik til ...2, indtil han fik det ændret. Han mener ikke, at fastnetnummeret var en del af kontoregistreringen.

BA har forklaret blandt andet, at hun er ejer af ejendommen ...2.

Hun var ikke klar over, at A havde købt ejendommen på ...1. Hun så den og de talte om, at de måske skulle flytte dertil. De har ikke på noget tidspunkt boet på denne ejendom sammen. Hun erindrer ikke, om A boede på ejendommen, inden de gik fra hinanden. Hun vil ikke udelukke, at han kan have boet der nogle dage.

A flyttede fra ...2 omkring 15. september 2002. Hun antager, at han flyttede til ...1. De havde det ikke godt sammen. Det var et egentligt samlivsbrud og hun næsten smed A ud af døren. A flyttede tilbage til hende på ...2 den 4. maj 2004. Han havde i en periode inden boet hos sin søn på adressen ...4.

Hun havde haft kontakt til A nogle få gange i løbet af det første halve år, efter han flyttede fra ...2. Det var som regel på grund af post, der var blevet fejlleveret. A hentede det oftest selv. Det hændte, at hun kørte til ...1 med det.

De begyndte at se mere til hinanden igen en til to måneder før, A flyttede tilbage til ...2.

DD har forklaret blandt andet, at hun kan vedstå sig de oplysninger, der fremgår af hendes erklæring fra juni 2007.

Hendes nu afdøde tante havde i mange år haft kontakt til A. Hun kom selv meget hos sin tante, og det var på den måde, at hun kom i kontakt med A. Han kom også meget hos hendes tante. Hun har på den måde kendt A gennem de seneste 25 år.

Hendes børn flyttede i august 2002. Hun inviterede A til ...11 for at hjælpe med flytningen. Det var sådan, deres nære relation opstod.

A meddelte på et tidspunkt, at det ikke gik mellem BA og ham, og at han officielt var flyttet til ...1.

Efter hendes opfattelse var det helt reelt, at han boede på ejendommen ...1. Uanset om hun ankom anmeldt eller uanmeldt, så var han altid hjemme dér. Hun overnattede der selv et par gange.

Hun havde følelser for A og følte sig nært knyttet til ham.

CA har forklaret blandt andet, at han er søn af A. BA er ikke hans mor.

A flyttede fra BA og til ...1 på grund af uoverensstemmelser. Han kender ikke den nøjagtige dato for denne flytning.

Han besøgte A på ...1 en til to gange om ugen. Huset blev renoveret, og han hjalp sin far med renoveringsarbejdet. Køkkenet var fuldt møbleret. Der var vand og varme. Desuden var der en brændeovn. Der var opsat gardiner. Der var også stole, spisebord og seng. I øvrigt var huset sparsomt møbleret.

Renoveringsarbejderne blev afsluttet, efter A flyttede til ...1, og nogen tid før salget.

Efter salget af ...1 havde A intet sted at bo. Derfor tilbød han sin far, at han kunne flytte ind. Han boede hos dem på ...4 i hele den periode, hvor han var folkeregistertilmeldt på adressen. Han overnattede der altid, bortset måske fra nogle få weekender.

A og BA forsonede sig, og derfor flyttede han tilbage til hende.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende

"Til støtte for sagsøgers påstand gøres overordnet gældende, at ejendommen ...1, har tjent til bolig for sagsøger, og at sagsøgers fortjeneste ved salget af ejendommen i indkomståret 2003 er skattefri efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det gøres gældende, at sagsøgers ophold på ejendommen har været reel beboelse.

Sagsøger købte ejendommen i november 1998 og solgte ejendommen i juli 2003 med overtagelse i oktober 2003. Sagsøgers ejertid var således omkring fem år.

Købet skete i forbindelse med sagsøgers og hans daværende samlever, BAs fraflytning af en fællesbolig på ...3, men parret flyttede til adressen ...2, som er en fritidsbolig med tilladelse til helårsbeboelse. Denne ejendom er fuldt ud ejet af BA.

Ejendommen ...1 blev herefter istandsat, og sagsøger flyttede dertil i september 2002 og meldte i den forbindelse adresseændring til folkeregistret. Han fraflyttede dermed sommerhuset på ...2, hvor BA blev boende. Parret ophævede deres papirløse samliv, og sagsøger var blevet kæreste med DD, hvilket DD har afgivet erklæring om (jf. bilag 3).

I marts 2003 blev ejendommen på ...1 sat til salg.

Salgsbestræbelserne blev således først indledt omkring et halvt år efter flytningen. Ejendommen blev solgt ved købsaftale indgået juli 2003.

Ejendommens køber, KK, har afgivet erklæring om, at "i forbindelse med de 3 besigtigelser min kone og jeg foretog i løbet af sommeren så huset beboet ud" (jf. bilag 4).

Ved overtagelsen 1. oktober 2003 flyttede sagsøger til sin søn. I maj 2004 flyttede sagsøger tilbage til BA, som han var kommet overens med igen hvorefter de indgik ægteskab.

DD har juni 2007 afgivet erklæring (bilag 3, om at hun "i perioden fra ca. august 2002 og til ca. februar 2004, har været kæreste med A, og at hun "i den periode har besøgt og overnattet hos ham på adressen, ...1". Periodens starttidspunkt er omtrentligt sammenfaldende med tidspunktet for sagsøgers flytning fra ...2 til ...1 ifølge folkeregistret, og sluttidspunktet ligger nogle måneder før sagsøgers flytning fra ...4 til ...2 ifølge folkeregistret.

Det gøres gældende, at forbruget på ejendommen jf. bilag 1 side 3-4) bevismæssigt understøtter, at ejendommen tjente til bolig for sagsøger.

Forbruget af el udgjorde i perioden 16. marts 2002 - 21. marts 2003 1.924 kWh, og i perioden 22. marts 2003 - 30. september 2003 1.013 kWh (jf. bl.a. bilag 1, side 3 nederst). Omregnet til helårsbasis svarer forbrug for sidstnævnte periode til et årsforbrug på ca. 2.000 kWh. Ifølge det sagkyndige offentlige organ, Elsparefonden under Trafik- og Energiministeriet, er et forbrug på 1.000 kWh om året pr. person et sundt elforbrug, idet det for enlige er mere realistisk med 1.500 kWh om året (jf. bilag 17). Henset til størrelsen af det overskydende elforbrug og til behov for byggestrøm i den sene fase i ombygningsperioden, er sagsøgtes anbringende om, at elforbruget har været meget lavt set i forhold til, at ejendommen samtidig blev totalrenoveret, uholdbart.

Forbruget afvand udgjorde 49 m3 i for hele året 2002, hvor sagsøger alene boede 3,5 måneder i huset, og 99 m3 for de første ni måneder i 2003, svarende til perioden, hvor sagsøger boede i huset. En danskers normalforbrug ligger på ca. 128 liter i døgnet (jf. bilag 18). Sagsøger beboede ejendommen i 3,5 måneder i 2002 svarende til et beregnet normalforbrug på 13.440 liter svarende til 13,4 m3. Normalforbruget ni måneder i 2003 udgør ca. 35.000 liter, svarende til 35 m3. Sagsøgtes anbringende om, at det faktiske forbrug har været meget lavt, er uholdbart.

Sagsøger havde endvidere postadresse på ejendommen jf. bilag 1, side 4, 2. sidste afsnit). Sagsøger har ikke haft fastnettelefon på adressen, men har anvendt sin mobiltelefon. En stor del af de danske husstande har ikke fastnetabonnement.

Det bestrides, at sagsøger i perioden havde uændret rådighed over ejendommen ...2 jf. sagsøgers påstandsdokument side 2). På denne ejendom boede BA, som var eneejer af ejendommen, og sagsøgers og hendes samliv var ophørt.

Det bestrides, at sagsøgers ophold må anses for værende af midlertidig karakter og at han kun har opholdt sig på ejendommen i et ganske begrænset tidsrum, som fremført af sagsøgte (jf. påstandsdokument side 4 nederst). Varigheden af sagsøgers ophold har været meget længere end de blot ca. to måneder, som blev accepteret i højesteretsdommen i SKM2007.147.HR.

Det har ingen relevans, at sagsøger, der solgte ejendommen af økonomiske årsager, ansøgte om godkendelse til frastykning af en parcel på ejendommen for senere opførelse af en ny selvstændig bebyggelse, hvilket skete tidsmæssigt nogenlunde sammenfaldende med, at ejendommen blev sat til salg. Enhver sælger forsøger at sælge så gunstigt som muligt uanset årsagen til salget, og den omstændighed, at ejendommen er beliggende i landzone betød konkret, at der ikke var en realistisk udsigt til at få udstykningstilladelse (jf. bilag 10).

Desuden er det afgørende efter loven og retspraksis alene, om ejendommen reelt har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand. Skatteyderen skal altså være flyttet ind og rent faktisk have benyttet ejendommen som sit hjem. Yderligere krav kan sagsøgte ikke stille til sagsøger.

Den juridiske antagelse, som ligger til grund for Landsskatterettens præmis, om at "ejendommen ... blev købt med videresalg for øje, og derfor ikke reelt har tjent til bolig for klageren" (jf. bilag 1, side 7 nederst), er derfor uden hjemmel i loven.

Af samme årsag er af de sagsøgtes anbringender, der angår sagsøgers formål med køb af ejendommen, uden relevans."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført blandt andet følgende

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at ejendommen beliggende ...1, ikke har tjent til bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, hvorfor sagsøgerens avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1.

Til støtte herfor kan navnlig henvises til

at

sagsøgeren i perioden havde uændret rådighed over ejendommen beliggende ...2,

 

at

sagsøgeren og hans ægtefælle siden 2. marts 1981 har boet sammen (bilag 1, side 2, nederst, og side 3, øverst),

 

at

sagsøgeren med sin ægtefælle havde boet på ejendommen beliggende ...2 siden 1. juni 1998 (bilag 1, side 2, nederst, og side 3, øverst),

 

at

sagsøgeren den 4. maj 2004 flyttede sin adresse tilbage til ejendommen beliggende ...2, hvor sagsøgerens ægtefælle uændret havde haft adresse i hele perioden (bilag 1, side 3, øverst),

 

at

...1 blev sat til salg den 15. marts 2003 - 6 måneder efter sagsøgerens påståede flytning til adressen,

 

at

selv om dette salg ifølge sagsøgeren skete som følge af økonomiske problemer (bilag 2, side 2, 2. afsnit, og bilag 1, side 6, 2. nye afsnit), ansøgte sagsøgeren den 12. marts 2003 Teknisk Forvaltning, om godkendelse til frastykning af en parcel på ejendomme for senere opførelse af en ny selvstændig bebyggelse (bilag 2, side 3, 1. afsnit),

 

at

sagsøgeren ikke tegnede indboforsikring på ...1 (bilag 1, side 3, 2. afsnit),

 

at

sagsøgeren efter sin påståede fraflytning fra ...2 fortsat betalte regninger vedrørende denne ejendom, herunder netopkobling hos Orange og Canal Digital (duplikken, side 2, 2. og 3. nye afsnit), og at det er udokumenteret, at sagsøgeren fik disse udgifter refunderet af sin ægtefælle,

 

at

det registrerede el- og vandforbrug for ejendommen ...1 har været meget lavt både i sig selv og set i forhold til, at ejendommen samtidig blev totalrenoveret (bilag 2, side 3, 7. afsnit). Forbruget af el og vand sammenlignet med tidligere års forbrug indikerer heller ikke, at sagsøgeren reelt har haft bolig på adressen i den omhandlede periode. Det bemærkes i den forbindelse, at elforbruget af sagsøgeren for hele ejerperioden er angivet som "byggestrøm" (bilag 2, side 5, 3. afsnit),

 

at

normalforbruget i et ældre hus med 1-2 personer årligt udgør mellem 2.900-4.500 kWh (bilag D, side 1). Hertil kommer udgifter til el til opvarmning af vand med gennemsnitligt 850 kWh pr. år (bilag D, side 2),

 

at

sagsøgeren ikke har dokumenteret noget varmeforbrug på ejendommen i perioden. Det bestrides i den forbindelse, at de oplyste udgifter til brænde (bilag 1, side 4, midtfor) vedrører den omhandlede ejendom, og det bemærkes i øvrigt, at det oplyste brændeindkøb primært er foretaget i perioden 1999-2001. Det bemærkes, at oliefyret i ejendommen først blev tilsluttet umiddelbart før ejendommen blev sat til salg (bilag 2, side 5, 3. afsnit),

 

at

skorstensfejeren, der synede oliefyrsinstallationen den 4. marts 2003 på ...1, sendte regningen til sagsøgerens adresse på ...2 (bilag 25),

 

at

...1 blev sat til salg, straks efter ejendommens totalrenovering - der strakte sig over ca. 5 år - var tilendebragt,

 

at

sagsøgerens forklaring til SKAT om, at formålet med købet af ejendommen var, at sagsøgeren kunne opholde sig der i tilfælde af uoverensstemmelser mellem sagsøgeren og hans ægtefælle (bilag 2, side 2, 1. afsnit, og side 7, 4. sidste afsnit), forekommer besynderlig,

 

at

sagsøgeren først under forberedelsen af sagen i Landsskatteretten (bilag 1, side 5, 2. og 4. sidste afsnit) oplyste, at ejendommen også var påtænkt som helårsbeboelse for sagsøgeren og hans ægtefælle,

 

at

det forekommer besynderligt, om sagsøgeren og dennes ægtefælle som oplyst overfor Landsskatteretten skulle bebo ...1 som helårsbeboelse samtidig med, at sommerboligen (hvor der er tilladelse til helårsbeboelse) ...2 skulle bibeholdes (bilag 1, side 5, 2. og 4. sidste afsnit), idet de to ejendomme alene ligger 9, 6 km og 10 minutters kørsel (bilag C) fra hinanden,

 

at

oplysningerne om sagsøgerens og hans ægtefælles økonomiske forhold i perioden (bilag 2, side 8, ad 4, og replikken, side 1, nederst) sammenholdt med oplysningerne om belåningen af ...1 (bilag 11, 23 og 24) taler for, at ejendommen blev købt med videresalg for øje (bilag 1, side 7, næstsidste afsnit), og

 

at

de to fremlagte ensidigt indhentede erklæringer (bilag 3 og 4) på denne baggrund ikke kan tillægges vægt.

Det gøres gældende, at det påhviler sagsøgeren at bevise, at ejendommen ...1 har tjent til bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Der henvises i øvrigt til Landsskatterettens begrundelse for afgørelsen af 12. oktober 2007 (bilag 1), samt det af SKAT anførte i afgørelse af 19. december 2005 (bilag 2).

Såfremt sagsøgeren løfter bevisbyrden for, at han har opholdt sig på ejendommen ...1 i en periode frem til 1. oktober 2003, gøres det gældende, at den blotte omstændighed, at sagsøgeren har flyttet sin folkeregisteradresse og derefter har opholdt sig på ejendommen i en kort periode, ikke er tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, idet det efter denne bestemmelse må kræves, at opholdet har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt ophold og ikke blot rent midlertidigt ophold, jf. eksempelvis SKM2007.74.HR, SKM2005.404.HR, SKM2006.380.ØLR.

På denne baggrund gøres det gældende, at sagsøgeren i hvert fald kun har opholdt sig på ejendommen i et ganske begrænsede tidsrum, og at en eventuel beboelse må anses for værende af midlertidig og ikke reel karakter, hvorfor betingelsen for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 ikke er opfyldt."

Parterne har suppleret det anførte under hovedforhandlingen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at ejendommen beliggende ...2 er købt og fortsat ejes af As nuværende ægtefælle og samlever BA, og at hun og A i en længere periode forud for den 15. september 2002 var samlevende på denne ejendom.

A var fra denne dato og i en periode på omkring et år tilmeldt folkeregisteret på adressen ...1.

Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at A satte ejendommen beliggende ...1 til salg ved ejendomsmægler 6 måneder efter han blev folkeregistertilmeldt på adressen, og at ejendommen blev solgt ved købsaftale omtrent 3 måneder senere med endelig overtagelse den 1. oktober 2003.

A var herefter i godt 7 måneder tilmeldt på sin søns adresse ...4, inden han igen blev folkeregistertilmeldt på adressen ...2 den 4. maj 2004.

A, BA og CA har samstemmende forklaret, at BA og A på grund af uoverensstemmelser ophævede samlivet omkring den 15. september 2002, at han herefter meget af tiden opholdt sig på ejendommen beliggende ...1 frem til tredjemands overtagelse, og at han herefter de følgende 7 måneder opholdt sig hos CA. Dette støttes af den erklæring og forklaring som DD har afgivet og erklæringen fra køberen af ejendommen.

A har endvidere forklaret, at han opvarmede ejendommen og brugsvandet ved hjælp af brændefyret, hvor han anvendte affaldstræ som brænde. Det oplyste el- og vandforbrug er med denne forudsætning ikke urealistisk, heller ikke i forhold til de normtal, der er oplyst af Elsparefonden og DONG Energy.

As forklaring om adresseringen af fakturaerne fra skorstensfejeren og byggemarkederne, og om den undladte tegning af indboforsikring fremstår heller ikke konstrueret eller utroværdig.

Da den omstændighed, at A i hvert fald to gange betalte mindre beløb på Canal Digital abonnementet, der vedrørte BAs ejendom på ...2, ikke kan føre til en anden vurdering, er det på denne baggrund godtgjort, at A i den væsentligste del af perioden fra den 15. september 2002 til den 1. oktober 2003 opholdt sig på ejendommen ...1.

A har forklaret, at han solgte ...1, da den var for dyr og stor til ham.

Det fremgår af bevisførelsen, at han i marts og juni 2003 fik bevilget et overtræk på kontoen med sin bank.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at A den 12. marts 2003 ansøgte om tilladelse til at frastykke en parcel af ...1, der var registreret som landbrugsejendom med et jordareal på 5.118 kvadratmeter beliggende i landzone, og at kommunen den 1. april 2003 meddelte afslag på denne ansøgning. Dette er dermed foregået i tilknytning til, at ejendommen blev sat til salg ved ejendomsmægler.

Kommunens afslag var - ud over kravet om reel bopæl - en nødvendig forudsætning for at opnå skattefritagelse, jf. herved ejendomsavancebeskatninglovens § 8, stk. 1, nr. 2, og derfor et forståeligt led i forberedelserne til et forestående salg.

Under hensyntagen til hans meget lange ophold på ejendommen, der tillige var As eneste boligalternativ, og da hans hensigt med købet ikke kan tillægges afgørende vægt, findes det herefter også godtgjort, at ejendommen beliggende ...1 reelt har tjent til bolig for ham i den periode, hvor han opholdt sig der.

Fortjenesten ved afståelsen af ejendommen skal derfor ikke medregnes til As skattepligtige indkomst, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Da der ikke i øvrigt er uenighed om den talmæssige opgørelse, tages hans påstand til følge, som anført nedenfor.

Efter sagens forløb og udfald skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til A, som anført nedenfor. Der er ved fastsættelsen af et passende beløb til dækning af As udgifter til advokatbistand taget udgangspunkt i landsretspræsidenternes vejledende satser i proceduresager i intervallet svarende til skatteværdien af den nedlagte påstand. Der er endvidere taget hensyn til, at A ikke er momsregistreret, og at han har betalt retsafgifter med 4.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgerens, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 818.613 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal betale sagens omkostninger til A med 60.000 kr.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter