Indhold

Dette afsnit handler om reglerne om forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse.

Afsnittet indeholder:

  • Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse
  • Overgangsregel
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Forældelse af krav på omkostningsgodtgørelse

Krav på omkostningsgodtgørelse er omfattet af forældelseslovens 3 års frist.

3 års-fristen løber fra det tidspunkt, hvor den godtgørelsesberettigedes sag er endeligt afsluttet.

Har den godtgørelsesberettigede sag været påklaget eller indbragt for domstolene, anses sagen først for endeligt afsluttet, når klage- eller domstolssagens afgørelse eller dom foreligger, og fristen for prøvelse for næste instans er udløbet, og 3 års fristen løber først herfra. Dette gælder også for tidligere acontoudbetalinger. Se SKM2008.298.SKAT.

xEksempel

I et tilfælde, hvor ansøgningen om omkostningsgodtgørelse blev indsendt mere end 3 år efter udløbet af klagefristen, blev kravet på omkostningsgodtgørelse anset for forældet. En tvist mellem rådgiver og skatteyder afbrød ikke forældelsen. Se SKM2018.644.LSR.x

Eksempel

Det er ansøger, der har bevisbyrden for, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse er indsendt inden udløbet af forældelsesfristen. SKM2018.168.SANST.

Forelæggelse af honorar afbryder forældelse

En henvendelse fra Skatteforvaltningen til Advokatnævnet eller brancheorganisationernes klagenævn, med anmodning om vurdering af rimeligheden af et honorar, kvalificeres jf. FORÆL § 21, stk. 2 og 3, som indbringelse for en administrativ myndighed eller privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Skatteforvaltningens krav på tilbagebetaling af udbetalt omkostningsgodtgørelse kan derfor tidligst anses som forældet 1 år efter det tidspunkt, hvor Advokatnævnet eller klagenævnet har afgivet sin udtalelse.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at en henvendelse fra Skatteforvaltningen til Responsumudvalget med anmodning om udvalgets vurdering af rimeligheden af et af foreningens medlemmer faktureret honorar, må i relation til FORÆL § 21, stk. 2 og 3, kvalificeres som indbringelse af en tvist for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Det bemærkedes i den forbindelse, at det af bemærkningerne til L 54 af 17. januar 2002 fremgår, at det har været lovgivers hensigt, at vurderingen af rimeligheden af sagkyndiges honorarer netop skulle foretages under medvirken af den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn. Se SKM2014.215.LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

xSKM2018.644.LSRx

xAnsøgning om omkostningsgodtgørelse blev indsendt mere end 3,5 år efter Landsskatterettens afgørelse i klagesagen. Kravet på omkostningsgodtgørelse blev i den forbindelse overdraget til rådgiver. Kravet på omkostningsgodtgørelse ansås for forældet. 3-årsfristen skulle regnes fra det tidspunkt, hvor den godtgørelsesberettigedes sag var endeligt afsluttet og fristen for at indbringe sagen for næste instans var udløbet, jf. SKM2008.298.SKAT. En tvist mellem rådgiver og skatteyder om størrelsen af honoraret kunne ikke afbryde forældelsen i forhold til kravet mod SKAT vedrørende omkostningsgodtgørelse. Skatteyder kunne have ansøgt om omkostningsgodtgørelse og orienteret SKAT om, at denne ville gøre indsigelse mod honorarets størrelse.x

xKrav forældetx

SKM2018.168.SANST

En ansøgning om omkostningsgodtgørelse var forældet på tidspunktet for ansøgningen. Ansøger har bevisbyrden for, at ansøgningen er kommet frem inden forældelsesfristens udløb.

 Bevisbyrde

SKM2015.699.LSR

I perioden 15. juli 2008-14. juli 2011 var det anført i Den juridiske vejledning, at forældelsesfristen for krav på omkostningsgodtgørelse løb fra sidste rettidige betalingsdag på den pågældende faktura. Fra 15. juli 2011 blev teksten ændret således, at det nu er anført, at forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor sagen er endelig afsluttet. Landsskatteretten fandt, at Skatteforvaltningen havde afskåret sig fra at gøre forældelse gældende for krav på omkostningsgodtgørelse af fakturaer, der kunne være udstedt i den periode, hvor teksten i Den juridiske vejledning var gældende, hvorfor kravet på omkostningsgodtgørelse i den konkrete sag ikke kunne anses for at være forældet.

Krav ikke forældet

SKM2014.215.LSR

Landsskatteretten fandt, at en henvendelse fra Skatteforvaltningen til Responsumudvalget med anmodning om udvalgets vurdering af rimeligheden af et af foreningens medlemmer faktureret honorar, må i relation til FORÆL § 21, stk. 2 og 3, kvalificeres som indbringelse af en tvist for et privat klagenævn, ankenævn eller lignende. Det bemærkedes i den forbindelse, at det af bemærkningerne til L 54 af 17. januar 2002 fremgår, at det har været lovgivers hensigt, at vurderingen af rimeligheden af sagkyndiges honorarer netop skulle foretages under medvirken af den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.

Krav ikke forældet

SKAT-meddelelser

SKM2008.298.SKAT

Forældelseslovens 3 års frist gælder for krav på omkostningsgodtgørelse i henhold til SFL kapitel 19. Endvidere redegøres for, at da et krav på omkostningsgodtgørelse først kan anses for endeligt, når den godtgørelsesberettigede sag er afsluttet, løber 3 års fristen først fra dette tidspunkt, uanset at der er hjemmel til at anmode om løbende udbetaling af omkostningsgodtgørelse

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter