Indhold

I dette afsnit beskrives, hvilke betingelser en bevisudstedende investeringsforening skal opfylde for at blive anset for minimumsbeskattet.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Et bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsinstitut
  • Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En investeringsforening med minimumsbeskatning er omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c. Efter bestemmelsen er det xsom udgangspunkt xkun indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed og gevinst eller tab ved afståelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed, som skal beskattes. 

xVed lov nr. 84 af 30. januar 2019 er både SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, og LL § 16 C, stk. 1, ændret.

Efter ændringen i SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, beskattes et investeringsinstitut med minimumsbeskatning dog med 15 pct. af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, som investeringsinstituttet modtager fra selskaber mv. der er hjemmehørende her i landet, hvis investeringsinstituttet efter LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt. har valgt den beskatning. Følgende udbytter beskattes dog heller ikke i den situation:

  • Udbytter af egne aktier
  • udbytter af aktier i investeringsinstituttetes administrationsselskab
  • udbytte fra et investeringsselskab, jf. SEL § 3, stk. nr. 19
  • Udbytter fra et andet minimumsbeskatte investeringsinstitut, hvis dette institut også har valgt beskatning af udbytter eller efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i mv., der er hjemmehørende her i landet.  

Investeringsinstituttet må dog gerne eje aktier i det administrationsselskab, som forestår instituttets administration.

Ændringen i SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c træder i kraft den 1. marts 2019.x

En bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning omfattes kun af  SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis foreningen har mindst 8 medlemmer, medmindre der sker en effektiv markedsføring over for offentligheden eller større dele heraf med henblik på at bringe antallet af deltagere op. Koncernforbundne medlemmer, jf. KGL § 4, regnes i denne sammenhæng for et medlem. Se SEL § 1, stk. 7.

En investeringsforening med minimumsbeskatning med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 c, hvis eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og hvis der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav alene optages deltagere, der er juridiske personer, og ingen af deltagerne i de juridiske personer beskattes direkte af gevinster på investeringsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Investeringsinstitutter med minimumsbeskatning må ikke kunne optages som medlemmer. Se SEL § 1, stk. 8.   

Bemærk

Det er en betingelse for at en investeringsforening kan anses for en forening med minimumsbeskatning, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er en investeringsforeningsafdeling opdelt i andelsklasser, omfattes afdelingen derfor af ABL § 19, medmindre forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at administrationsomkostningerne skævdeles. Se LL § 16 C, stk. 2.

Skattestyrelsen finder, at en investeringsforening også kan være minimumsbeskattet, hvis forskellen i andelsklaserne består i, hvilken valuta der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende. Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen omfattes af ABL § 19. 

Ændringer ved lov nr. 652 af 8. juni 2016 om ex-kupon

Ved lov nr. 652 af 8. juni 2016 er LL § 16 C, stk. 2, ændret. Efter ændringen er det kun investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter omfattet af stk. 1, der udelukkende investerer i aktiver som nævnt her, der må sælge beviser uden ret til udbytte. Se LL § 16 C, stk. 2, 3. pkt.

Efter ændringen kan udenlandske investorer ikke undgå dansk udbyttebeskatning ved en ordning, hvorefter investor afstår ordinære investeringsbeviser med udbytteret og samtidigt køber tilsvarende investeringsbeviser uden udbytteret, således at et ellers skattepligtigt udbytte derved risikofrit konverteres til en skattefri avance.

Ændring er udformet således, at minimumsbeskattede investeringsinstitutter, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsinstituttets administration, afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom og beviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, der udelukkende investerer i førnævnte aktiver, bevarer deres status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, selv om de udsteder investeringsbeviser uden ret til udbytte.

Afgrænsningen af de aktiver, som det minimumsbeskattede investeringsinstitut kan eje, samtidig med at der fortsat kan udstedes investeringsbeviser uden udbytteret, er sammenfaldende med afgrænsningerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Disse bestemmelser angiver, hvornår selskaber og fysiske personer, der har hjemsted i udlandet, ikke er begrænset skattepligtige af udbytter fra et minimumsbeskattet investeringsinstitut omfattet af ligningslovens § 16 C.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, efter at ændringen af definitionen af investeringsinstitutter med minimumsbeskatning er trådt i kraft, hvilket skete den 1. juli 2016, udsteder investeringsbeviser uden ret til udbytte, vil det have som konsekvens, at Investeringsinstituttet mister sin status som minimumsbeskattet. Investeringsinstituttet vil i stedet blive kvalificeret som et investeringsselskab, og andelene i instituttet vil for fuldt skattepligtige investorer blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.

Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning fra og med den 1. januar 2017, f.eks. i perioden fra den 1. januar 2017 til afholdelse af generalforsamlingen i april 2017, udsteder investeringsbeviser uden ret til udbytte, vil dette medføre, at Investeringsinstituttet fra 1. januar 2018 (indkomståret 2018) anses for at have skiftet status til investeringsselskab. Statusskiftet vil for danske institutter medføre, at der skal gennemføres en ophørsbeskatning af Investeringsinstituttet. For fuldt skattepligtige deltagere i Investeringsinstituttet vil statusskiftet betyde, at de fra den 1. januar 2018 vil overgå til en løbende beskatning af årets værdiændring på deres bevis (lagerbeskatning). Hvis det minimumsbeskattede investeringsinstitut var aktiebaseret, vil deltagerne endvidere blive anset for at have afstået og genanskaffet deres bevis pr. den 31. december 2017. 

xEt bevisudstedende minimumsbeskattet investeringsinstitut

Ved lov nr. 84 af 30. januar 2019 er LL § 16 C, stk. 1, ændret.

Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i værdipapirer mv., og instituttetes administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har valgt, at instituttetes indkomst skal beskattes hos deltagerne. Se LL§ 16 C, stk. 1, 1. pkt.

Et sådant investeringsinstitut, som er hjemmehørende her i landet, kan vælge, at instituttet skal beskattes af udbytter omfattet af LL § 16 A, stk. 1 og 2, fra selskaber mv., der er hjemmehørende her i landet. Se LL § 16 C, stk. 1, 2. pkt. Dette valg skal træffes, samtidigt med at der vælges skattemæssig status som minimumsbeskattet investeringsinstitut, og valget er bindende. Se LL § 16 C, stk. 1, 3. og 4. pkt. 

Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2020.x

Det er en betingelse for, at der foreligger xet  investeringsinstitut xmed minimumsbeskatning, at beviserne i xinvesteringsinstituttetx eller afdelingen berettiger alle deltagerne til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i xinvesteringsinstituttetx eller afdelingen. De forholdsmæssige afkast mv. opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i xinvesteringsinstituttetx eller afdelingen. 

Baggrunden for reglerne om xinvesteringsinstitutter (tidligere foreninger)x med minimumsbeskatning er, at deltagerne så vidt muligt beskattes af indtægter og udgifter i foreningen, som om  de havde foretaget investeringen selv.

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev denne regel dog ændret, idet al indkomst fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning hos xdanskex personer nu enten beskattes som aktieindkomst eller kapitalindkomst. 

xVed lov nr. 84 af 30. januar 2019, blev der åbnet mulighed for, at der kan stiftes danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter, hvor udenlandske medlemmer ikke beskattes af udbytter, såfremt instituttet har valgt at instituttet beskattes af udbytter fra danske selskaber. x

xInvesteringsinstitutterx med minimumsbeskatning opgør via minimumsindkomsten de indtægter og gevinster, der ville være skattepligtige ved personers direkte investering.x Investeringsinstitutterne xkan ligeledes i vidt omfang foretage fradrag i minimumsindkomsten for de tab, der ville være fradragsberettigede hos personer ved direkte investering. På den måde tilstræbes det, at medlemmet beskattes som om investeringen var foretaget direkte, samt at beskatningen sker med det fulde beløb. Hvis der sker geninvestering af afkast uden fornyet indskud, beskattes afkastet som minimumsindkomst, og afkastet anses for et nyt indskud i xinvesteringsinstituttet.x Endelig beskattes deltageren umiddelbart efter at afkastet optjenes.

Se også

Se også

  • afsnit C.D.1.1.10.8.3 "Hvornår skal det besluttes, at foreningen skal være minimumsbeskattet?
  • afsnit C.D.1.1.10.10 "Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde - bevisudstedende minimumsbeskattede - opgørelse af minimumsindkomsten" hvor det bl.a. beskrives, hvordan minimumsindkomsten skal beregnes, og hvad der skal ske, når der kommer nye deltagere i foreningen eller deltagere udtræder af foreningen. 

Bemærk

Efter generalforsamlingen lægges ex kupon-afdelingen sammen med den eksisterende afdeling med samme investeringsstrategi.

Ligningslovens § 16 C´s baggrund, formål og historik

I lov nr. 399 af 22. maj 1996 blev der lovfæstet en definition af udloddende investeringsforeninger i skattemæssig forstand i LL § 16 C.

Skemaet viser de seneste års ændringer i LL § 16 C.

Lovfor-slags nr.

Dato

Lov nr.

Dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven

154

16.12.1999

105

14.02.2000

Bl.a. lovfæstes reguleringen ved indtræden og udtræden af medlemmer i udloddende investeringsforeninger.

 

99

07.02.2002

313

21.05.2002

Reglen om at tab skal anvendes inden fem år ophæves.

 

194

05.04.2002

394

06.06.2002

Konsekvensændringer, som følge af nye regler om succession for nære medarbejdere.

 

113

06.12.2002

232

02.04.2003

SEL § 1, stk. 7 og stk. 8 blev indført.  Formålet var, at åbne mulighed for fåmandsforeninger.

Flere ændringer i LL § 16 C.

 

 

 

98

24.01.2005

407

01.06.2005

Flere ændringer i LL § 16 C

 

111

24.02.2005

428

06.06.2005

Konsekvensændringer, kommunalreform.

 

79

16.11.2005

1414

21.12.2005

Konsekvensændringer som følge af den nye ABL.

 

31

05.12.2007

335

07.05.2008

Redaktionelle ændringer i LL § 16 C, stk. 3.

 

120

28.01.2009

392

25.05.2009

I LL § 16 C, stk. 16, indsættes en ny regel, da der indføres mulighed for at oprette andelsklasser.

 

202

22.04.2009

525

12.06.2009

Flere ændringer i LL § 16 C, som følge af de nye regler i ABL. Bl.a. flyttes stk. 16 til stk. 15.  

112

27.01.2010

724 

25.06.2010

Flere ændringer i LL § 16 C, som følge af at mindsterentereglen i KGL er ophævet.
84 24.11.2010 254 30.03.2011 Flere ændringer i LL § 16 C.

 

95 29.02.2012 433 16.05.2012 LL § 16 C er helt omformuleret.

 

67 14.11.2012 1354 21.12.2012 Ændring i den nye § 16 C, stk. 9, således at de ikke kan ændre princip, hvis de har valgt at anvende stk. 9.

 

45 10.11.2015 1883 29.12.2015 I henhold til LL § 16 C, stk. 5, kan negative renter på obligationsinvesteringer, samt øvrige fordringer der er omfattet af KGL § 14, stk. 1, herunder bankindskud, sidestillet med andre former for negativt afkast på fordringer i form af kurstab, som kan trækkes fra ved opgørelsen af minimumsindkomsten.

 

123 23.02.2016 652 08.06.2016 Ændring i LL § 16 C, stk. 3, således at der som udgangspunkt ikke kan udstedes ex-kupon beviser i minimumsbeskattede investeringsinstitutter. 

 

15 4.10.2017 1555 19.12.2017 I § 16 C, stk. 12, 2. pkt., ændres », jf. skattekontrollovens § 10 A« til: »efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 18, stk. 5«, og », jf. skattekontrollovens § 11 B« udgår.

 

237 A 02.05.2018 1139 11.09.2018 I § 16 C, stk. 4, nr. 3, udgår en henvisning til LL § 16 B. Der er alene tale om en konsekvensrettelse uden indholdsmæssig betydning.

 

x114x x20.11.2018x x84x 30.01.2019 xI LL § 16 C, stk. 1, er indsat en ny definition, i LL § 16 C, stk. 4, stk. 5, stk. 12 og stk. 13, er indsat konsekvensrettelser, som følge af ændringerne vedrørende investeringsselskaber og i SEL § 1, stk. 1,  nr. 5 c, er der også indsat nyt om beskatning af udbytter. x 

 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2017.16.SR

Skatterådet bekræftede, at en subfund i et luxembourgsk investeringsinstitut etableret som et SICAV S.A., der etablerede andelsklasser, som var henholdsvis teknisk udloddende og fysisk udloddende, kunne være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL § 16 C.

Skatterådet bekræfter desuden, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerede i aktiebaserede beviser udstedt af en luxembourgsk subfund, som anført i spørgsmål 1, kunne være omfattet af reglerne om aktiebaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL § 16 C, jf. ABL § 21, stk. 2.

Skatterådet bekræftede desuden, at en afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerede i obligationsbaserede beviser udstedt af en luxembourgsk subfund, som anført i spørgsmål 1, kunne være omfattet af reglerne om obligationsbaserede minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL § 16 C, jf. ABL § 22, stk. 2.

Skatterådet bekræftede desuden, at en aktie- eller obligationsbaseret afdeling i en dansk investeringsforening, der udelukkende investerer i beviser udstedt af en luxembourgsk subfund, som anført ovenfor, som etablerede andelsklasser, hvor forskellen i klasserne bestod i, hvor stor en del af administrationsudgifterne, der bæres af deltagerne i de respektive klasser, kunne være omfattet af reglerne om minimumsbeskattede investeringsinstitutter i LL § 16 C.

 

SKM2008.381.SR

Skatterådet blev spurgt om en forening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ville være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19, stk. 2, nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kunne omfattes af disse bestemmelser, blev der spurgt om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at investering i de amerikanske forsikringspolicer kunne være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kunne omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kunne kvalificeres som værdipapirer eller finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betød, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke ville være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning, og dels at beskatningen ville bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket måtte anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kunne anses for udloddende efter betingelserne i LL § 16 C.

En investeringsforening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, kunne ikke omfattes af LL § 16 C.

 

SKM2003.420.LR

Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der skulle investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerede andre selskaber, der alene måtte erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvendte sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber og midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der blev udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Ligningsrådet fandt ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening, der skattemæssigt blev omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud, eller af udbytter og renteindtægter.

Endvidere bekræftede Ligningsrådet, at minimumsudlodningen alene omfattede indtægter, der var realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle gevinst ved indløsning af medlemsbeviserne ville blive behandlet efter ABL, og at der ikke skulle søges om dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 2 (nu nr. 6), da der netop var tale om et investeringsforeningsbevis.

En investeringsforening blev anset for udloddende og dermed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Fra og med 1. januar 2013 er minimumsbeskattede investeringsinstitutter - herunder investeringsforeninger - omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.