Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for datterselskabs- og koncernselskabsaktier.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Lovbestemmelsernes baggrund og formål
  • Hvordan beskattes gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier?
  • Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier?
  • Mellemholdingreglen
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Ved datterselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1.

Ved koncernselskabsaktier forstås som udgangspunkt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1. 

Selskabers gevinst eller tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre der er tale om næringsaktier. Se ABL § 8.

Lovbestemmelsernes baggrund og formål

Baggrunden for reglerne om datterselskabs- og koncernselskabsaktier er dels et ønske om harmonisering af beskatningen af gevinster og udbytter af datterselskabsaktier, og dels et ønske om - uanset hvordan koncernen er struktureret - at undgå dobbeltbeskatning ved beskatning af selskabsindkomst i flere led.

Udbytte af datterselskabs- og koncernselskabsaktier er skattefri. Se SEL § 13, stk. 1, nr. 2.

(Efter de tidligere regler var udbytte af datterselskabsaktier normalt skattefri, medens gevinst ved afståelse af aktier var skattepligtig, hvis selskabet havde ejet aktierne i mindre end 3 år).

For at forhindre omgåelse af ejerkravet er der fastsat regler, hvorefter datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer i nærmere angivne tilfælde. Se ABL § 4 A, stk. 3-5, og § 4 B, stk. 2, samt afsnittet nedenfor om mellemholdingreglen.

Formålet med disse bestemmelser er at hindre, at ejerkravet omgås ved at etablere en struktur med mellemholdingselskaber, dvs. ved at lave såkaldte "omvendte juletræer". Den eneste funktion med en sådan struktur ville være at sikre, at ejerkravet på 10 pct. blev opfyldt.  

Ved "omvendte juletræer" forstås ejerstrukturer, hvor

  • en ejerkreds på fx 25 selskaber,
  • der hver ejer 4 pct. af aktierne i "datterselskabet"
  • indsætter 5 mellemholdingselskaber med fem deltagere i hver mellem ejerkredsen og "datterselskabet".

Ejerstrukturen er herefter, at "datterselskabet" er ejet af fem mellemholdingselskaber, der hver ejer 20 pct. af aktiekapitalen. Hvert af disse mellemholdingselskaber ejes af fem selskaber i ejerkredsen, som har 20 pct. af aktiekapitalen. På denne måde kunne ejerkravet på 10 pct. nemt omgås, hvis der ikke var indsat regler til at forhindre dette.

Hvordan beskattes gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier?

Selskabers gevinster eller tab på datterselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 4 A og § 8.

Selskabers gevinster eller tab på koncernselskabsaktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se ABL § 4 B og § 8.

Gevinst og tab på datterselskabs- og koncernselskabsaktier medregnes dog til den skattepligtige indkomst, hvis aktierne samtidigt er næringsaktier. Se ABL § 17, stk. 4.

Hvornår er aktier datterselskabs- eller koncernselskabsaktier?

Ved datterselskabsaktier forstås normalt aktier, som ejes af et selskab, som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 1. 

Det har tidligere været en betingelse, at datterselskabet var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h og 3a-5b, eller at beskatningen af udbytter fra datterselskabet skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en DBO med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se ABL § 4 A, stk. 2.

Reglerne er imidlertid ændret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter de nye regler er det en betingelse, at datterselskabet er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1-2a, 2d-2h eller 3a-5b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL § 4 A, stk. 2, som ændret ved § 3, nr. 2, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

De nye regler har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010 eller senere, og gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er afstået i indkomståret 2010 eller senere, medmindre de er afstået inden den 22. april 2009. Fradrag for tab på datterselskabsaktier efter 1. pkt., der er afstået inden den 23. februar 2016, bortfalder dog kun, i det omfang der i samme periode er modsvarende skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer på aktierne i det pågældende selskab. § 3, nr. 2 og 3, har endvidere virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. januar 2009 til og med den 31. december 2009, hvis moderselskabet ejede mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen m.v. fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse, og har herudover virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. juli 2007 til og med den 31. december 2008, hvis moderselskabet ejede mindst 15 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse. Det er en betingelse i 1.-3. pkt., at den kompetente myndighed i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, som har virkning for det pågældende tidspunkt. Se § 17, stk. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Ved koncernselskabsaktier forstås normalt aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter SEL § 31 eller kan sambeskattes efter SEL § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne efter SEL § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning. Se ABL § 4 B, stk. 1.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer. Se ABL § 4 A, stk. 7, og ABL § 4 B, stk. 3.

Datterselskabs- og koncernselskabsaktier omfatter heller ikke aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, eller investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger eller i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Se ABL § 19, stk. 6, ABL § 20, stk. 1, og ABL § 20 A, stk. 1.x Efter lovforslag L 114, der er vedtaget af Folketinget den 24. januar 2019, flyttes bestemmelsen i ABL § 19, stk. 6, til ABL § 19 A, stk. 2.x

Se nedenfor vedrørende mellemholdingreglen.

Mellemholdingreglen

Efter mellemholdingreglen anses datterselskabs- og koncernselskabsaktier for ejet direkte af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte selskabsaktionærer, som er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, SEL §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, 1. pkt., og ABL § 4 B, stk. 2. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

  • mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabs-og koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, og § 4 B, stk. 2 
  • mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, og § 4 B, stk. 2 
  • mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er skattepligtigt i Danmark, og hvor beskatningen af udbytter fra datterselskabet ved direkte ejerskab ikke skulle nedsættes eller frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, og § 4 B, stk. 2. Denne regel er ændret ved lov nr. 652 af 8. juni 2016, se nedenfor. 
  • aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se afsnit C.B.2.3.6 om definitionen heraf. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 4, og § 4 B, stk. 2, og
  • mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber, der er omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1 litra a, §§ 31 A eller 32, FBL § 1 eller LL § 16 H, som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5, og § 4 B, stk. 2

Reglen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, er imidlertid ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016. Efter de nye regler er betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, at mellemholdingselskabet ikke ejer hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, som ændret ved § 3, nr. 3, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

De nye regler har virkning for udenlandske datterselskabsudbytter og afståelsessummer, der er modtaget den 1. januar 2010 eller senere, og gevinster og tab på udenlandske datterselskabsaktier, der er afstået i indkomståret 2010 eller senere, medmindre de er afstået inden den 22. april 2009. Fradrag for tab på datterselskabsaktier efter 1. pkt., der er afstået inden den 23. februar 2016, bortfalder dog kun, i det omfang der i samme periode er modsvarende skattepligtige gevinster, udbytter og afståelsessummer på aktierne i det pågældende selskab. § 3, nr. 2 og 3, har endvidere virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. januar 2009 til og med den 31. december 2009, hvis moderselskabet ejede mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen m.v. fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse, og har herudover virkning for udbytter og afståelsessummer modtaget i perioden fra og med den 1. juli 2007 til og med den 31. december 2008, hvis moderselskabet ejede mindst 15 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 1 år, inden for hvilken periode udbytteudlodningen fandt sted, og datterselskabet var selskabsskattepligtigt uden fritagelse. Det er en betingelse i 1.-3. pkt., at den kompetente myndighed i den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, som har virkning for det pågældende tidspunkt. Se § 17, stk. 4, i lov nr. 652 af 8. juni 2016.

Hvis de samme aktier som følge af ovenstående regel i ABL § 4 A, stk. 3, ejes direkte af flere selskabsaktionærer, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for ejet direkte af den øverste aktionær. Se ABL § 4 A, stk. 4, og § 4 B, stk. 2. 

Hvis aktierne, der er ejet af selskabsaktionærer som nævnt i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5 (dvs. sidste punkt ovenfor), er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen som nævnt ovenfor i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 5:

  • Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse i selskabsaktionæren. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6
  • Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 2, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H
  • Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber mv., hvorover personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor, har bestemmende indflydelse. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 3, og § 4 B, stk. 2, samt LL § 16 H, stk. 6, og 
  • Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde mv., der er stiftet af personkredsen nævnt i ABL § 4 A, stk. 5, nr. 1 og 2, jf. ovenfor. Se ABL § 4 A, stk. 5, nr. 4, og § 4 B, samt LL § 16 H, stk. 6.

Se ABL § 4 A, stk. 5, og § 4 B, stk. 2.

Ved vurderingen af, om moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier foretages der en konkret vurdering af, hvad der må anses for at være formålet med mellemholdingselskabets eksistens. Mellemholdingselskabet skal i ikke uvæsentligt omfang have anden aktivitet end ejerskabet af datterselskabsaktier - ellers vil værnsreglen finde anvendelse. 

Ved vurderingen af, om moderselskabet udøver reel økonomisk virksomhed, bemærkes, at moderselskabet skal udøve en eller anden form for erhvervsvirksomhed, for at værnsreglen ikke finder anvendelse, og denne erhvervsvirksomhed skal have tilknytning til aktiebesiddelsen. Selskabet skal også have en fysisk eksistens, dvs. lokaler, personale og udstyr. "Postkasse-" og "skærmselskaber" udøver i denne sammenhæng ikke reel økonomisk virksomhed. Det er således ikke tilstrækkeligt blot at eje datterselskabsaktierne, idet dette ikke er reel økonomisk virksomhed i denne sammenhæng. Udtrykket "reel økonomisk virksomhed" skal i øvrigt fortolkes i overensstemmelse med Cadburry Schweppes dommen (C-196/04) og dermed i overensstemmelse med fortolkningen af reglerne om fritagelse for CFC-beskatning vedrørende personer. Se afsnit C.D.4.1.11. Se endvidere nedenstående afgørelser samt Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP).

Ved indeholdelse af udbytteskat i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter ABL § 4 A, stk. 3, anses for at eje aktier i underliggende selskaber direkte, er selskabsaktionæren forpligtet til at betale et beløb, der svarer til skatteværdien af selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Bestemmelsen er indført af hensyn til minoritetsaktionærer i mellemholdingselskabet. Se ABL § 4 A, stk. 6, og § 4 B, stk. 2, samt KSL § 65.

Mellemholdingreglerne blev ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011. De ændrede regler har senest virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovens ikrafttræden, dvs. indkomstår, der påbegyndes den 2. april 2011 eller senere. Se § 14, stk. 1 og 4, i lov nr. 254 af 30. marts 2011. Se den juridiske vejledning afsnit C.B.2.3.4 i udgaven 2012-2 vedrørende en nærmere beskrivelse af de regler, der var gældende før lov nr. 254 af 30. marts 2011.

Eksempler

Se Skatteministeriets kommentar af 2. marts 2010 til henvendelse fra FSR (SKM2010.203.DEP), der indeholder en lang række eksempler på anvendelsen af reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om mellemholdingreglen.

I de tilfælde, hvor der skal tages hensyn til direkte og indirekte ejerandel i et selskab, og det pågældende selskab har egne aktier, skal der tages hensyn hertil.

Eksempel 1

Moderselskabet A ejer 90 pct. af den samlede kapital i B. B ejer egne aktier på 10 pct. af den samlede kapital. Hermed ejer A hele kapitalen direkte og indirekte.

Dette kan beregnes således:

Direkte ejerandel:

90%

Indirekte ejerandel:

90% / (100% - 10%) x 10%

10%

Samlet ejerandel:

100%

Eksempel 2

Et mellemholdingselskab (MH) ejer 10 pct. af aktierne i driftsselskab D og 5 pct. af egne aktier. MH ejes bl.a. af selskab A, der ejer 49 pct. af den samlede aktiekapital i MH. De øvrige aktionærer er fysiske personer. 

Den korrekte ejerandel, som A ejer af MH, må uanset bemærkningerne til lovforslag L 202 (folketingsåret 2008/2009), bilag 53, være 49% af (100%-5%) = 51,5789%:

Direkte ejerandel:

49,0000%

Indirekte ejerandel:

49% / (100% - 5%) x 5%

2,5789%

Samlet ejerandel:

51,5789%

Dette synspunkt er tiltrådt af Skatterådet i en ikke-offentliggjort afgørelse af 25. august 2009.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser
SKM2015.463.LSR

Landsskatteretten fastslog, at et valutakurstab, opstået ved salg af datterselskabsaktier, ikke kunne fradrages - heller ikke efter EU-retten. Der henvises til afgørelse fra EU-domstolen C-686/13. Selskabet aflagde ikke sit skattemæssige årsregnskab i fremmed valuta. Landsskatteretten fastslog, at avancebeskatning på aktierne også omfatter svingninger i valutakursen, men da der var tale om datterselskabsaktier, medregnedes gevinst eller tab på aktierne ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. 

Afgørelsen er en stadfæstelse af afgørelsen i SKM2012.451.SR
Skatterådet / Udtalelse fra Skatteministeriet
SKM2018.79.SR

Skatterådet bekræftede, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden avanceskat for holdingselskabet, idet der var tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A. Der skulle heller ikke ske beskatning af maskeret udbytte for hovedanpartshaverne eller beskatning efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6. i fonden. Skatterådet bekræftede endvidere, at holdingselskabet kunne sælge den resterende aktiepost til den erhvervsdrivende fond uden andre skattemæssige konsekvenser, end at et potentielt gaveelement ved aktieoverdragelsen tillægges aktiernes anskaffelsessum.  

SKM2017.744.SR

Skatterådet fastslog, at det omhandlede anpartsselskab ikke var et mellemholdingselskab i henhold til ABL § 4 A, stk. 3. Selskabet havde til formål at eje aktier og anparter i andre selskaber og havde investeret i en række selskaber, hvor ejerandelen typisk var på mindst 10 pct. Betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 1, var derfor opfyldt. Betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 2, var derimod ikke opfyldt, da mellemholdingselskabet måtte anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Der blev lagt vægt på, at mellemholdingselskabet havde lokaler til rådighed og havde ansat en lønnet direktør med faglig indsigt, der analyserede mulige nye investeringer og aktivt deltog i bestyrelsesarbejdet af mellemholdingselskabets investeringer.

SKM2017.638.SR

Skatterådet fastslog, at et selskab ikke skulle medregne gevinst eller tab ved annullering af anparter i forbindelse med en skattepligtig fusion, idet selskabets ejerandel af aktier i datterselskabet var 100 pct., og der var herefter tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A, stk. 1.

SKM2017.554.SR

Skatterådet fastslog, at et selskabs gevinst ved afståelse af anparter var skattefri, da selskabet ejede mere end 10 pct. af anparterne i selskabet. Der var derfor tale om datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, stk. 1, og § 8.

SKM2016.439.SR

Skatterådet bekræftede, at mellemholdingreglen i ABL § 4 A ikke fandt anvendelse ved opgørelsen af deltagerne i et investeringsselskab, idet ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 6. pkt. indeholder en udtømmende beskrivelse af, hvordan deltagerantallet skal opgøres i relation til reglerne i ABL § 19 om investeringsselskaber.  

SKM2016.154.SR

Skatterådet fandt, at det ikke var i strid med EU-retten, at der skete beskatning af en avance ved salg af datterselskabsaktier i et selskab, registreret og hjemmehørende i A-land, skønt en tilsvarende avance ikke ville blive beskattet ved salg af datterselskabs-aktier i et EU-land eller et tredjeland, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Skatterådet fandt, at beskatningen var udtryk for en restriktion i strid med artikel 63 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, men at beskatningen kunne retfærdiggøres af hensynet til en effektiv skattekontrol, da det ikke var muligt at indhente pålidelige og kontrollerbare oplysninger fra X-lands skattemyndigheder for tidspunktet for salget af aktierne.

SKM2015.199.SR

Skatterådet fastslog, at betingelserne i mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke alle var opfyldt, og Skatterådet fastslog derfor, at der var tale om skattefri datterselskabsaktier, jf. ABL §§ 4 A og 8. Selskabet skulle derfor ikke beskattes af udlodning af udbyttet i forbindelse med likvidation af datterselskabet. Likvidationen ville både blive indledt, gennemført og afsluttet i 2015. 

SKM2014.768.SR

Anparterne i "de yderste led" i en koncern blev anset for koncernselskabsaktier, idet de udenlandske selskaber i koncernen kun var skattepligtige til Danmark, hvis de indgik i en dansk sambeskatning. Anparterne var ikke datterselskabsaktier, da de relevante selskaber hverken var omfattet af de relevante bestemmelser i SEL, det i ABL § 4 A, stk. 2, nævnte EU-direktiv, eller en DBO. Betingelserne i ABL § 4 A, stk. 2, var derfor ikke opfyldt. Anparterne i "det inderste led" i koncernen var både datterselskabs- og koncernselskabsaktier, og var ikke omfattet af mellemholdingreglen, allerede fordi anparterne enten var ejet af et udenlandsk skattesubjekt eller af en fysisk person.  

SKM2014.760.SR

En nytegning af anparter i et selskab med to selskabsanpartshavere påtænktes foretaget på en sådan måde, at den ene selskabsanpartshaver indskød yderligere kapital i datterselskabet, og til gengæld fik en forlods udbytteret. Der var ikke interessefællesskab mellem de to anpartshavere. Skatterådet antog derfor, at der ikke skete nogen formueforskydning, og de ændrede vilkår for anparterne blev derfor ikke anset for en afståelse af anparterne. Skatterådet fandt endvidere, at hvis de ændrede vilkår blive anset for en afståelse af anparterne, ville det ikke udløse skattepligt, da anpartshaverne hver ejede mere end 10 pct. af anpartskapitalen i datterselskabet, således at der var tale om datterselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 A, stk. 1. Forholdet var ikke omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da anparterne i mellemholdingselskaberne var ejet af fysiske personer, og de personlige aktionærer havde ikke bestemmende indflydelse, jf. ABL § 4 A, stk. 3 og 5, samt LL § 16 H, stk. 6.

SKM2014.620.SR

Skatterådet fandt efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at de af ejerne indgåede aftaler medførte, at en selskabsaktionær måtte anses for at have bestemmende indflydelse i selskabet. Selskaberne var derfor koncernforbundne, jf. SEL § 31 C, og aktierne var derfor koncernselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 B.

SKM2013.811.SR

Et irakisk selskab havde et dansk moderselskab, der var ejet af to danske anpartsselskaber, der hver var ejet 100 pct. af to personer, hjemmehørende i Danmark. Skatterådet fandt, at betingelserne for modtagelse af skattefrit udbytte efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, jf. ABL § 4 B, stk. 1, var opfyldt. 

SKM2013.649.SR Et selskab ejede 60 pct. af kapitalandelene i et holdingselskab. Betingelserne for sambeskatning efter SEL § 31 A var derfor opfyldt. Betingelserne for anvendelse af mellemholdingreglerne var ikke opfyldt. Aktierne var derfor koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B.
SKM2012.690.SR Skatterådet fandt, at et selskabs aktier i et driftsselskab i Hong Kong ikke kunne anses som datterselskabsaktier efter ABL § 4 A. Selskabet ejede 12,5 pct. af driftsselskabet i Hong Kong, men betingelserne i ABL § 4 A, stk. 2, var ikke opfyldt. Besvarelsen ville ikke være anderledes, hvis ejerandelen i driftsselskabet blev ejet via et 100 pct. ejet og kontrolleret holdingselskab, indregistreret i Hong Kong. Hvis virksomheden i Hong Kong i stedet etableres som en skattemæssig transparent enhed (svarende til et interessenskab), som af hæftelsesmæssige årsager ejes via et holdingselskab, indregistretet i Hong Kong, vil der derimod være tale om koncernselskabsaktier efter ABL § 4 B
SKM2012.211.SR Skatterådet bekræftede, at de aktier, som A A/S via B I/S ejer i C A/S, skal anses som koncernselskabsaktier, omfattet af ABL § 4 B. Det er taget i betragtning, at et I/S ikke er et selvstændigt skattesubjekt, og at de aktier, som B I/S ejer i C A/S, derfor skal anses for ejet af de bagvedliggende ejere af I/S'et.  
SKM2012.44.SR Skatterådet bekræftede, at en forsikringsudbetaling, der ikke ville dække et eventuelt tab på aktierne, men vedrørte datter- og datterdatterselskabers aktiviteter mv., ikke kunne anses som en afståelsessum for aktierne, men måtte som udgangspunkt anses for skattefrit udbytte, jf. SEL § 13, stk. 1, nr. 2.  
SKM2011.725.SR Skatterådet bekræftede, at nogle aktier i den foreliggende situation kunne anses som datterselskabsaktier, jf. ABL § 4 A, idet det forudsattes, at holdingselskabernes primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier, og at de ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.   
SKM2011.647.SR Skatterådet fastslog, at et andelsbevis i en andelsboligforening ikke var omfattet af ABL § 4 A om datterselskabsaktier, idet andelsboligforeningen var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Se ABL § 4 A, stk. 2.  
SKM2011.443.SR Skatterådet bekræftede, at en fonds påtænkte apportindskud af en aktiepost i selskab B ind i selskab C ikke ville udløse beskatning i fonden, da apportindskuddet skulle anses for en afståelse af koncernselskabsaktier, ligesom et påtænkt salg af aktier i selskab B til selskab C mod udstedelse af et gældsbrev skulle anses for afståelse af koncernselskabsaktier. Se ABL § 4 B.  
SKM2011.342.SR Skatterådet kunne bekræfte, at nogle datterselskabsaktier ikke kunne anses for direkte ejet af selskabsaktionærerne, og værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, skulle derfor ikke anvendes.  
SKM2011.287.SR Skatterådet fandt, at mellemholdingreglen ville ophøre med at finde anvendelse efter en række omstruktureringer, der afsluttedes med en fusion.  

SKM2011.14.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet anses for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Det blev taget i betragtning, at selskabet har lokaler til rådighed og har ansat personer med stor faglig indsigt til varetagelse af selskabets investering som arbejdende bestyrelsesmedlemmer og konsulenter. Det var desuden oplyst, at der vil være en betydelig arbejdsindsats forbundet med dette arbejde. Selskabet ansås derfor ikke for et mellemholdingselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.  

SKM2011.13.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at det pågældende selskab ikke kan betragtes som et mellemholdingselskab, da selskabet efter en konkret vurdering anses at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen. Se ABL § 4 A, stk. 3 nr. 2.

 

SKM2011.12.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et selskab, der udelukkende ejer aktiekapitalandele på under 10 pct., ikke vil blive anset for at være et mellemholdingselskab. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at et udenlandsk selskab ikke var et mellemholdingselskab. Se ABL § 4 A, stk. 3. 

 

SKM2010.654.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en gevinst på anparter og udbytter fra et holdingselskab til et andet selskab ikke udløste beskatning hos holdingselskabets ultimative anpartshavere, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3, ikke var opfyldt. Selskabet ansås derfor ikke for et mellemholdingselskab.

 

SKM2010.631.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at de pågældende selskaber efter gennemførelsen af den beskrevne omstrukturering ikke var omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt. Efter den beskrevne omstrukturering vil de pågældende anparter derfor være datterselskabsaktier. Se ABL § 4 A, stk. 1.

 

SKM2010.538.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skal anses for et mellemholdingselskab, da mindre end 50 pct. af aktiekapitalen ejes af selskaber, omfattet af SEL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, som ikke vil kunne modtage skattefrit aktieudbytte ved direkte ejerskab af datterselskaberne. Se ABL § 4 A, stk. 3, nr. 3.

 

SKM2010.448.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at det er ejerandelen af aktiekapitalen uden hensyn til eventuelle udbytterettigheder, der er afgørende for, om der er tale om datterselskabsaktier efter ABL § 4 A.

 

SKM2010.410.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke skulle finde anvendelse for så vidt angår nogle nærmere angivne datterselskabsaktier, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, ikke var opfyldt i forhold til den aktuelle ejerandel. Skatterådet fandt samtidigt, at værnsreglen skulle finde anvendelse for så vidt angår datterselskabsaktier i et andet selskab, da alle 4 betingelser var opfyldt.

 

SKM2010.394.SR

Skatterådet har i et bindende svar statueret, at indskud af en ejendom ikke var nok til at bringe et selskab ud af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, hvis selskabet ikke i øvrigt udøvede reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.

 

SKM2010.361.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at der ved afgørelsen af, om betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3, var opfyldt, skulle medregnes både direkte og indirekte ejerandele ejet via mellemliggende holdingselskaber.

 

SKM2010.358.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab efter ABL § 4 A, jf.§ 4 B.

 

SKM2010.343.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ikke skulle anses for et mellemholdingselskab i henhold til ABL § 4 A, stk. 3, idet koncernen ejede mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Der var derfor ikke tale om datterselskabsaktier.

 

SKM2010.338.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at tilkøb af en aktivitet fra et datterselskab ville betyde, at selskabet ansås for at drive reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Selskabet ville derfor ikke være omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3.

 

SKM2010.263.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at selskabet ansås for at udøve reel økonomisk virksomhed vedrørende sine aktiebesiddelser. Se ABL § 4 A, stk. 3. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at der også ville være udøvet reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne, såfremt selskabet ikke havde en bestyrelsespost i datterselskaberne.

 

SKM2010.203.DEP

Skatteministeriet har taget stilling til en lang række spørgsmål vedrørende reglerne i ABL §§ 4 A og 4 B om datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier.

 

SKM2010.65.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en nærmere angiven selskabsstruktur ikke var omfattet af ABL § 4 A.

 

SKM2010.36.SR

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til 2 forskellige selskabsstrukturer. Skatterådet fastslog, at selskaberne i den ene struktur ville blive omfattet af værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 4, men ikke i den anden struktur.

 

SKM2010.35.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en påtænkt kapitalforhøjelse ved apportindskud af aktier ville medføre, at betingelserne i værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt. En alternativt påtænkt fusion ville ligeledes medføre, at betingelserne i ABL § 4 A, stk. 3, ikke var opfyldt.

 

SKM2010.22.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at et selskabs aktiebesiddelser ikke blev omfattet af den nye udformning af ABL § 4 A, stk. 3, da selskabet ansås for at udøve erhvervsmæssig virksomhed vedrørende aktiebesiddelserne.

 

SKM2010.10.SR

Skatterådet har i et bindende svar svaret benægtende til, at 2 selskabers aktier i et fælles ejet driftsselskab skulle anses for at være ejet af aktionærerne bag de 2 selskaber. Se ABL § 4 A, stk. 3.

 

SKM2010.4.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at den beskrevne selskabsstruktur ikke var omfattet af mellemholdingreglen i ABL § 4 A, stk. 3, da betingelsen i ABL § 4 A, stk. 3 nr. 3 om, at mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte skulle ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab, ikke var opfyldt.

 

SKM2009.796.SR

Skatterådet har i et bindende svar afvist, at A ApS (moderselskab) vil være omfattet af den nye ABL § 4 A, stk. 3, ved investering i datterselskabsaktier, når mere end 50 pct. af selskabets aktiver til stadighed er investeret i andet end datterselskabs- og koncernselskabsaktier, hvorved der ved besvarelsen dog henvises til SKAT's begrundelse. 

 

SKM2009.718.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at ejerforholdet til aktierne i et driftsselskab i forhold til værnsreglen i ABL § 4 A, stk. 3, skulle vurderes i forhold til de øverste selskabsaktionærers samlede aktiebesiddelse i driftsselskabet. Betingelserne for anvendelse af værnsreglen var derfor ikke opfyldt, og aktierne var derfor datterselskabsaktier.

 

SKM2009.639.SR

Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at A/S A i 2009 skattefrit kan sælge en del af sine aktier i A/S B tilbage til A/S B, samt at A/S B skattefrit kan sælge en andel af sine aktier i C til A/S A. Desuden bekræfter Skatterådet, at A/S B skattefrit kan annullere de ved tilbagekøbet omtalte aktier (som nu er egne aktier). Endeligt bekræftes det, at hverken A/S A's eller D Fondens aktier i A/S B er omfattet af ABL § 4 A, stk. 3, efter gennemførelse af de beskrevne aktieoverdragelser.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter