Indhold

Dette afsnit handler om banker og bankvirksomhed hvor der skal foretages en særlig vurdering af handelsnæring. 

Afsnittet indeholder:

  • Næringsformodningen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Næringsformodningen

Handelsnæring omfatter umiddelbart en række personer eller selskaber, som driver bank- eller vekselerervirksomhed mv. Disse aktører er kendetegnet ved at en del af deres næringsvej omfatter handel med aktier og andre værdipapirer. Se lov nr. 1413 af 21/12 2005, bemærkningerne til § 17, stk. 1.

Selskaber, som branchemæssigt hører til gruppen af bank- og vekselererselskaber, er derfor omfattet af en særlig formodning for næringsvirksomhed ved handel med aktier.

Eksempel

En sparekasse blev anset for næringsskattepligtig af en beholdning af unoterede aktier. Landsretten lagde vægt på, at der for en sparekasse var en formodning for, at aktierne var erhvervet som led i handelsnæring, og at denne formodning ikke var blevet tilstrækkeligt afkræftet. Se SKM2007.51.ØLR.

Efter en konkret vurdering kan denne næringsformodning afkræftes.

Eksempel

En sparekasses aktiepost i en bank blev anset for anlægsaktier. Aktieposten var erhvervet med henblik på at sikre sparekassens markedsposition. Retten lagde vægt på, at købet ikke var sket med henblik på videresalg. Se TfS 1993, 110 VLD. Dommen er kommenteret i TfS 1993, 433 DEP.

En banks beholdning af aktier i datterselskaber, der er et supplement til den almindelige bankvirksomhed, vil som udgangspunkt blive anset for anlægsaktier. Se TfS 1986, 474 LR. Det er afgørende, at datterselskaberne er købt med henblik på permanent drift af den supplerende virksomhed. Dette vil omfatte aktier i finansierings-, investerings og bankaktieselskaber.

Uanset næringsformodningen, skal betingelserne for handelsnæring konkret være opfyldt, for at en aktiebeholdning kan anses for en del af en banks næringsbeholdning.

Eksempel

En banks aktiekøb i forbindelse med sanering og afvikling af et engagement kunne ikke anses som led i næringsvirksomheden, idet aktiekøbet ikke var foretaget med henblik på at opnå en gevinst ved et videresalg. Se TfS 2000, 294 VLR. Se tilsvarende TfS 1986, 474 LR.

Bemærk

Reglerne for opgørelse af den skattemæssige tabsfradragsbegrænsning for banker mv. efter det såkaldte fondskodeprincip er ophævet pr. 15. januar 2011. Se tidligere bekendtgørelse nr. 855 af 2. august 2006 og aktieavancebeskatningsloven § 24, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.D.8.1  omkring bankers og pengeinstitutters øvrige virksomhed

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1999, 597 HR

En bank havde købt et selskab hvis primære aktiver bestod af likvide midler og udskudt skat. Tab ved senere salg af aktierne blev ikke anset som omfattet af næringsreglerne, idet selskabet ikke var købt med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg. Ikke næring

 

Landsretsdomme

SKM2007.51.ØLR

En sparekasse blev anset for næringsskattepligtig af fortjeneste ved salg af aktier. Sparekassen havde henvist til, at der var tale om unoterede aktier, der kun vanskeligt kunne omsættes, at aktierne var anlægsaktier, samt at aktierne var erhvervet med det formål at skabe bankforretninger med selskabet, der i årene efter aktieerhvervelsen blev en af sparekassens største kunder. Landsretten fandt imidlertid, at fortjenesten ved salget af aktierne var erhvervet gennem sparekassens næringsvej, da der for sparekassen gjaldt en formodning for, at aktier var anskaffet med næringshensigt. Næring.

 

TfS 2000, 294 VLD

En banks aktiehandel i forbindelse med sanering og afvikling af et engagement kunne ikke anses som led i næringsvirksomheden, idet aktiekøbet ikke var foretaget med henblik på at opnå en fortjeneste ved et videresalg. Ved bankens køb var der ikke en rimelig udsigt til, at aktierne ville kunne sælges med fortjeneste. Ikke næring

 

TfS 1993, 110 VLD

En sparekasse, der sammen med en bank havde den altovervejende del af pengeinstitutvirksomheden på en ø, havde i nogle år foretaget opkøb af aktier i banken og ejede nu godt 25 pct. af bankens aktiekapital. Aktiekøbene måtte betragtes som en beskyttelsesforanstaltning med det formål at holde større landsdækkende pengeinstitutter ude fra markedet. Retten fandt, at erhvervelsen nok var foretaget af forretningsmæssige hensyn, men ikke med henblik på salg. Man fandt derfor ikke hjemmel i (dagældende) ABL § 3, til at henregne aktierne til næringsbeholdningen. Man tiltrådte derfor Landsskatterettens afgørelse, hvorefter der var tale om anlægsaktier, og fortjeneste eller tab på disse skulle derfor ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Ikke næring

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1991, 450 LSR

En banks tab ved salg af aktier var ikke omfattet af ABL § 3 (dagældende), idet købet af aktierne var sket med henblik på at opnå et fradragsberettiget tab. Ikke næring.

 

Ligningsrådet og andet

TfS 1993, 433 DEP

Kommentar til TfS1993.110.VLD

 

TfS 1986, 474 LR

Overdragelse af aktieposten i et datterselskab hvis formål var at understøtte driften i banken blev ikke anset som led i næringsvirksomheden, da aktieposten ikke var købt med henblik på videresalg. Ikke næring.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter