Indhold

I dette afsnit beskrives, i hvilke situationer der skal betales af på henstandssaldoen.

Afsnittet indeholder:

  • Betaling på henstandssaldoen
  • Dokumentation
  • Beregning af aktieindkomst efter fraflytning
  • Eksempler på situationer, hvor det skal afgøres, om der skal betales afdrag på henstandssaldoen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Betaling på henstandssaldoen

Der skal betales af på henstandssaldoen, når der sker salg, udbetales udbytte eller indtræder andre situationer, hvor personen får penge fra selskabet til at betale af på henstandssaldoen, eller der i øvrigt sker udlodninger eller dispositioner, som påvirker værdien af de aktier, som er med på beholdningsoversigten i nedadgående retning. Se ABL § 39 A, stk. 1, 5. pkt.

  1. Der skal betales af på henstandssaldoen i følgende situationer: Når personen afstår aktier, som er med på beholdningsoversigten, skal der foretages opgørelse af gevinst eller tab. Se ABL § 39 A, stk. 2, 1. pkt.
  2. Når personen afstår aktier til det udstedende selskab, som er med på beholdningsoversigten. Se LL § 16 B. Se ABL § 39 A, stk. 5. 1. pkt. Er afståelsen til det udstedende selskab efter danske regler omfattet af ABL, er det reglerne nævnt under a som finder anvendelse.
  3. Når personen modtager udbytter på aktier, som er med på beholdningsoversigten efter LL § 16 A. Se ABL § 39 A, stk. 5, 1. pkt. Med virkning fra 1. marts 2015 er ABL § 39 A, stk. 5, ændret, så den omfatter alle udbytter, som er skattepligtige som udbytter i henhold til  LL § 16 B, stk. 1.
  4. Ved andre udlodninger og dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor udlodningen eller dispositionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det gælder både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner, der må antages at være i den pågældendes interesse. Fx tildeling af fondsaktier og tegning af aktier til favørkurs eller eftergivelse af gæld. Se ABL § 39 A, stk. 6. 1. og 2. pkt.
  5. Ved modtagelse af lån mv. fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb svarende til det udbetalte låneprovenu til betaling. Tilsvarende gælder, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori førnævnte selskab er deltager, idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel. Der skal også betales af på henstandssaldoen, hvis et af forannævnte selskaber udlåner til den personkreds, der er nævnt i ABL § 4 , stk. 2 eller til selskaber mv., hvori personen selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 1.-2. pkt. og 4. pkt. ABL § 39 A, stk. 7, omfatter ikke lån, der beskattes efter LL § 16 E.
  6. Dør den person, som har fået henstand med betaling af skatten, anses alle de aktier, der er med på beholdningsoversigten for afstået. Se ABL § 39 A, stk. 9.

Bemærk

Da § 44 -aktier skal med på beholdningsoversigten, skal der også betales af på henstandssaldoen, når der fx udbetales udbytter på § 44 -aktier.

Ved nedskrivning af henstandssaldoen, kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Se ABL § 39 A, stk. 8. Når henstandssaldoen er nedskrevet til 0 kr., skylder personen ikke mere fraflytterskat på aktier, og beholdningsoversigten skal derfor heller ikke længere holdes ved lige. 

Henstandsbeløbet nedskrives med den skat, som personen betaler eller har betalt som følge af SEL § 5 , stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c, på de pågældende aktier. Saldoen nedskrives, når skatten er betalt, og saldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Bestemmelsen har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter 1. april 2011. Se ABL § 40.  Baggrunden er, at i SEL § 5, stk. 5, er indsat en bestemmelse om, at der i visse tilfælde skal ske udbyttebeskatning ved "likvidationsprovenu" ved flytning af ledelsens sæde. I ABL §§ 38 - 39 B findes der allerede værnsregler (fraflytterbeskatningsreglerne), der sikrer beskatningen af fysiske personer, der er aktionærer, og som fraflytter Danmark. De to regelsæt overlapper delvis hinanden. Fysiske personer med bestemmende indflydelse i selskabet, som flytter (eller er flyttet) til et land uden for EU/EØS, kan således blive beskattet efter begge værnsregler, hvis selskabsledelsens sæde også flyttes til udlandet. Dette medfører en utilsigtet dobbeltbeskatning.

Ad a.

Ved afståelse forstås de samme afståelser, som er omfattet af ABL. Det er fx salg, bytte, konkurs og andre former for afhændelse, som vil være omfattet af ABL, hvis personen var skattepligtig til Danmark. Se ABL § 30 .

Der skal ikke foretages opgørelse af gevinst og tab, hvis de aktier personen har afstået ved fraflytningen var omfattet af ABL § 44. Se ABL § 39 A, stk. 2, 2. pkt.

Opgørelse af gevinst eller tab skal foretages pr. afstået aktie og på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Se ABL § 39 A, stk. 2, 3. pkt.

Ved aktiens anskaffelsessum menes den anskaffelsessum, der blev lagt til grund ved beregningen efter ABL § 38 , stk. 4 - altså den anskaffelsessum, som blev lagt til grund, da aktionæren ved skattepligtens ophør til Danmark skulle opgøre gevinst/tab på aktier.

De først erhvervede aktier anses for først afstået, når man skal opgøre gevinst eller tab. Se ABL § 39 A, stk. 2, 5. pkt.

Hvis aktien er afstået med gevinst, skal der beregnes skat efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a, uanset om indkomsten, hvis aktionæren havde boet i Danmark, skulle have været beskattet som personlig indkomst eller kapitalindkomst. Se ABL § 39 A, stk. 3, 1. pkt. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i LL § 33 , stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Se ABL § 39 A, stk. 3, 2. - 4. pkt. Der kan ikke ved denne beregning foretages hovedaktionærnedslag.

I de situationer, hvor der sker ændringer i investeringsforeninger, investeringsselskaber og andre selskaber, som bevirker, at værdipapiret anses for afstået efter reglen i ABL § 33 , anses dette for et salg også i relation til fraflytterreglerne. Har en person et værdipapir på sin beholdningsoversigt, som efter reglen i ABL § 33 , anses for afstået, skal der derfor ske opgørelse af fortjeneste/tab på samme måde, som hvis værdipapiret var solgt, medmindre der er tale om et værdipapir, som er omfattet af ABL § 44 . Papiret skal i samme anledning udgå af beholdningsoversigten.

Se også

Se også afsnit C.B.4.7 "Den skattemæssige behandling, når investeringsforeningen ændrer skattemæssig status".

Bemærk

Aktier afstås den 1. juli 2013 eller senere

Ved lov nr. 792 af 28. juni 2013 er reglerne i ABL § 39 A, stk. 2-4 ændret.   

Gevinst - både i forhold til den oprindelige købspris og i forhold til værdien på fraflytningstidspunktet 

Hvis opgørelsen af gevinst/tab - både beregnet som salgsprisen reduceret med den værdi, der blev lagt til grund som anskaffelsessum ved fraflytningen og salgssummen reduceret med værdien på fralytningstidspunktet - giver gevinst, finder de hidtidige regler anvendelse. Se ABL § 39 A, stk. 3, 1-4. pkt. 

Det vil sige, at et beløb svarende til skatten efter PSL § 8 a, skal afdrages på henstandssaldoen og henstandssaldoen nedsættes med beløbet. Dette svarer til de tidligere gældende regler.

Gevinst i forhold til den oprindelige købspris men tab i forhold til værdien på fraflytningstidspunktet

Hvis opgørelsen af gevinst/tab - beregnet som salgsprisen reduceret med den værdi, der blev lagt til grund som anskaffelsessum ved fraflytningen - giver gevinst, men opgørelsen af gevinst/tab beregnet som salgsprisen reduceret med værdi på fraflytningstidspunktet - giver tab, nedskrives henstandssaldoen yderligere med et beløb svarende til den negative værdi af tabet opgjort efter PSL § 8 a. Se ABL § 39 A, stk. 3, 5. pkt. Beregningerne skal ske af to gange, og der skal indgå progressionsgrænse ved begge beregninger.

Hvis der efter udenlandske regler er fradrag for det opgjorte tab, skal der beregnes negativ skatteværdi af tabet. Et beløb svarende til sidstnævnte skal betales på henstandssaldoen. Der skal dog højst betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet efter PSL § 8 a. Se ABL § 39 A, stk. 3, 6. - 8. pkt.   

Tab i forhold til den oprindelige købspris 

Hvis opgørelsen af gevinst/tab - beregnet som salgsprisen reduceret med den værdi, der blev lagt til grund som anskaffelsessum ved fraflytningen - giver tab, skal der ske en yderligere reguleringen af tabet. Der skal beregnesen negativ skatteværdi af tabet. 

Var der tab på fraflytningstidspunktet, skal tabet ved afståelsen nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet. Tabet kan højst nedsættes til 0 kr. Se ABL § 39 A, stk. 4, 1. pkt.

Hvis der blev opgjort en gevinst på fraflytningstidspunktet, skal tabet forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen. Der opgøres en negativ skatteværdi opgjort efter PSL § 8 a. 

Eksempel 1 - tab ved salg og tab ved fraflytningen

Anskaffelsessum  420 kr.
Værdi på fraflytningstidspunkt  350 kr.
Salgssum  310 kr.
Realiseret tab ved afståelse (420 - 310)     110 kr.
Nedsættelse af tabet (350 - 420)    - 70 kr.
Nedskrivning af henstandssaldo (110 - 70)      40 kr.

Eksempel 2- tab ved salg men gevinst ved fraflytning

Anskaffelsessum   320 kr.
Værdi på fraflytningstidspunktet   380 kr.
Salgssum   290 kr.
Realiseret tab ved afståelse (290 - 320) - 30 kr.
Forhøjelse af tab (380 - 320) )    60 kr.
Grundlag for nedsættelse af henstandssaldoen (30 + 60)    90 kr.

Bemærk

Efter Skattestyrelsens opfattelse finder prioritetsrækkefølgen i C.B.2.14.2.8.4.3 også anvendelse efter den 1. juli 2013.

Har en person afstået aktier med en samlet gevinst, men med tab i perioden efter fraflytningen, beregnes skatten af gevinst, før der beregnes en negativ skatteværdi af tabet efter fraflytningen og før der beregnes et afdragsbeløb som følge af skatteværdien af tabet i udlandet.

Er der i et indkomstår flere afståelser med en samlet gevinst, og der fx kun vedrørende en af afståelserne er tab i perioden efter fraflytningen, skal gevinsterne efter Skattestyrelsens opfattelse indgå i prioritetsrækkefølgen i den rækkefølge, hvor afståelserne er sket. For hver afståelse beregnes først afdragsbeløb og nedskrivning af henstandssaldoen på grundlag af den samlede gevinst, og derefter nedskrivning af henstandssaldoen og eventuelt afdragsbeløb som følge af skatteværdien af tabet i udlandet. 

Hvis personen har fået fradrag i udlandet både for tab i tiden efter fraflytningen, der indgår i beregningen efter ABL § 39A, stk. 3, og tab, der indgår i beregningen efter ABL § 39 A, stk. 4, finder Skattestyrelsen, at udgangspunktet er, at der skal ske en forholdsmæssig fordeling. Skattestyrelsen kan ikke udelukke , at der kan være tilfælde, hvor en anden fordeling vil være den rigtigste, henset til at der er mange forskellige regler i andre lande. 

Aktier afstås med tab i perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2013

Hvis aktien afstås med tab, skal der beregnes en skatteværdi af tabet, dels efter reglerne i PSL § 8 a, og dels efter de udenlandske regler. Der skal højst betales et beløb, der svarer til skatteværdien af tabet opgjort efter PSL § 8 a, dvs. det beløb, som henstandssaldoen nedskrives med. Se ABL § 39 A, stk. 4, 5. pkt. som vedtaget ved lov nr. 254 af 30. marts 2011.

I denne situation skal det laveste af følgende beløb afdrages på henstandssaldoen:

  • Skatteværdien af tab efter PSL § 8 a, hvor tabet er opgjort efter danske regler
  • Skatteværdien af tab efter udenlandske regler, hvor tabet er opgjort efter udenlandske regler. 

Reglerne kort skitseret 

 

Aktier afstås med tab den 1.1.2011 til 30.6.2013

Nedskrivning af henstandssaldoen

Skatteværdien af tab efter PSL § 8 a

Betaling af afdrag på henstandssaldoen

Det laveste af følgende beløb:

  • skatteværdien af tab efter PSL § 8 a
  • skatteværdien af tab efter udenlandske regler

Eksempel 1 - tab i 2011 

Henstandssaldo primo 2011

20.000 kr.

Skatteværdi af tab efter danske regler

- 20.000 kr.

Skatteværdi af tab efter udenlandske regler

- 25.000 kr.

Betaling på henstandssaldoen

20.000 kr.

Henstandssaldoen efter betalingen

0 kr.

Eksempel 2 - tab i 2011 

Henstand primo 2011

50.000 kr.

Skatteværdi af tab efter danske regler

- 55.000 kr.

Skatteværdi af tab efter udenlandske regler

- 52.000 kr.

Betaling på henstandssaldoen

50.000 kr.

Henstandssaldoen efter betalingen

0 kr.

Se også

Se også

  • Afsnit C.B.2.2.3.1.1 "Børsnoterede aktier under 100.000 kr. grænsen, erhvervet før den 1. januar 2006" om hvilke aktier personen ikke skal beskattes af ved afståelse, fordi aktierne er omfattet af ABL § 44 .
  • Afsnit C.F.4.1 om lempelse for skat betalt i udlandet.

Ad b. og c.

Ved lov nr. 202 af 27. februar 2015 er ABL § 39 A, stk. 5, ændret. Herefter skal der betales af på henstandssaldoen i alle de tilfælde, hvor der er tale om udbytte omfattet af LL § 16 B, stk. 1. Ændringen har virkning fra den 1. marts 2015.

Skatten skal beregnes efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark (indeholdt udbytteskat) og fradrag efter reglerne i LL § 33 , stk. 1, for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling.

Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når beløbet er betalt. Henstandssaldoen nedskrives desuden med skat, der er betalt til Danmark, det vil sige den indeholdte udbytteskat på aktier i danske selskaber. Se ABL § 39 A, stk. 5.

I forbindelse med udbetaling af udbytte kan der på en sikringskonto indsættes et beløb svarende til den høje skattesats på aktieindkomst, som p.t. er på 42 pct., reduceret med indeholdt udbytteskat. (Indbetaling på sikringskonto er kun aktuelt, hvis der er stillet sikkerhed i udbytterne ved fraflytning.) På grund af indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, kan den indeholdte udbytteskat være mindre end 27 pct. Det betyder, at der i følgende tilfælde kan ske frigivelse af beløb fra sikringskontoen:

  • Skatten af den del af udbyttet, der er under progressionsgrænsen, og hvor skattesatsen efter PSL § 8 a kun er 27 pct.
  • Nedsættelse af afdragsbeløbet som følge af betalt skat af udbytte til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. 

Er det udenlandske, færøske eller grønlandske aktier, må der som udgangspunkt indsættes 42 pct. af udbyttet på sikringskontoen. Det vil normalt betyde, at der efterfølgende kan ske frigivelse fra sikringskontoen.    

Se også

Se også

  • Afsnit C.F.4.1 om lempelse for skat betalt i udlandet.
  • Afsnit C.B.2.10.3 "Salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber", om hvornår et salg til det udstedende selskab og visse datterselskaber omfattes af LL 16 B eller ABL.
  • Afsnit C.F.8 om indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler.  

Ad d.

Bestemmelsen omfatter udlodninger og dispositioner, der er direkte rettet mod personen eller som må antages at være sket i den pågældende persons interesse.

Reglens anvendelse forudsætter at begge følgende betingelser er opfyldt:

  • At udlodningen eller dispositionen potentielt kan påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning. Det er ikke et krav, at der påvises et kursfald.
  • At der direkte eller indirekte er tilflydt personen en økonomisk værdi.

Der beregnes skat efter danske regler af den værdi, personen har opnået ved dispositionen. Skatten skal beregnes efter reglerne for aktieindkomst i PSL § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for betalte danske skatter (indeholdt udbytteskat på danske aktier) og fradrag efter reglerne i LL § 33 , stk. 1, for skat, der er betalt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat summen af de betalte danske skatter (indeholdt udbytteskat på danske aktier) og de udenlandske skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med betalte danske skatter. Se ABL § 39 A, stk. 6.

Bemærk

I disse situationer, kan der være tale om maskeret udlodning, således at der ikke er indeholdt udbytteskat.

Se også

Se også C.F.4.1 og C.F.4 om lempelsesberegning for skat betalt i udlandet.

Ad e.

Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt. Se ABL § 39 A, stk. 7, 3. pkt.

Der skal dog ikke betales af på henstandssaldoen ved lån til selskaber mv., hvori det långivende selskab ejer hele kapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 5. pkt.

Der skal heller ikke betales af på henstandssaldoen, hvis det långivende selskab er et pengeinstitut og personen ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen. Se ABL § 39 A, stk. 7, 6. pkt.

ABL § 39 A, stk. 7, omfatter ikke lån, der beskattes efter LL § 16 E. for sådanne lån skal afdrag på henstandssaldoen opgøres efter ABL § 39 A, stk. 5 eller 6, om udlodning af udbytte eller andre udlodninger og dispositioner, der påvirker aktiernes værdi i nedadgående retning. Dette fremgår af lovforslag nr. 199 af 14. august 2012 om beskatning af aktionærlån, feltlåsning for selvstændigt erhvervsdrivende, bedre forskudsproces m.v. ( Lov nr. 926 af 18. september 2012).

Skattestyrelsen finder, at driftskredit (varekredit) inden for koncernen, der ydes på sædvanlige vilkår, ikke medfører, at der skal betales af på henstandssaldoen. Ydes driftskredit ikke på sædvanlige vilkår, er der derimod tale om et lån, som medfører, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Om en driftskredit er ydet på sædvanlige vilkår, må afgøres efter en konkret vurdering. Er en driftskredit oprindeligt ydet på sædvanlige vilkår, men sker betaling ikke på sædvanlige vilkår, således at kreditten ændrer karakter fra at være sædvanlig til ikke mere at være sædvanlig, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der opstår et lån, der medfører, at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Lånet anses for ydet i det indkomstår, hvor driftskreditten ændrer karakter til ikke mere at være ydet på sædvanlige vilkår.

Efter Skattestyrelsens opfattelse medfører en garantistillelse, hvor et moderselskab stiller garanti for et datterselskabs gæld (ikke 100 pct. ejet datterselskab), at der skal betales afdrag på henstandssaldoen. Betalingsfristen er den 20. oktober året efter det indkomstår, hvor garantien stilles. 

I en situation, hvor et moderselskab har flere datterselskaber, og disse datterselskaber også har datterselskaber, er spørgsmålet, om der skal betales af på henstandssaldoen, hvis der lånes penge mellem datterselskaber langt nede i koncernen. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal der ikke betales afdrag på henstandssaldoen, hvis låneprovenuet bliver indenfor selskaber i koncernen, hvor ejerandelen er 100 pct. Ydes der lån i andre tilfælde, skal der derimod betales afdrag på henstandssaldoen. Se SKM2010.175.SR . Af afgørelsen fremgår, at indirekte ejerskab tages i betragtning, uanset at det ikke fremgår direkte af bestemmelsen.

Ad f.

De latente gevinster og tab opgøres på samme måde som nævnt under a.

Herved opnås der fradrag for tab i form af en nedskrivning af henstandssaldoen med skatteværdien heraf.

Er der efter denne regulering af henstandssaldoen fortsat en positiv saldo, finder reglen i ABL § 39 A, stk. 10 anvendelse.

Se også

Se også neden for om hvad der sker, når personen har afstået alle de aktier, der var med på beholdningsoversigten.

Dokumentation

Skattestyrelsen kan anmode om inden for en rimelig frist at få dokumentation til brug for fastsættelse af henstandsbeløb, der forfalder til betaling. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Skattestyrelsen kan se bort fra overskridelse af den fastsatte frist. Se ABL § 39 A, stk. 13, 1. - 3. pkt.

Fristen for betaling er den 2. måned efter at Skattestyrelsen har sendt opkrævning med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Se ABL § 39 A, stk. 13, 4. og 5. pkt.

Reglen i ABL § 39 A, stk. 13, blev indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011, og har virkning fra 1. april 2011.

Beregning af aktieindkomst efter fraflytning

Afdragsbeløbene på henstandssaldoen skal efter Skattestyrelsens opfattelse opgøres efter bruttoprincippet. Det betyder, at der skal opgøres et afdragsbeløb på grundlag af afståelse af aktier med gevinst, jf. ABL § 39 A, stk. 3, et afdragsbeløb på grundlag af afståelse af aktier med tab, jf. ABL § 39 A, stk. 4, et afdragsbeløb på grundlag af modtagne udbytter mv., jf. ABL § 39 A, stk. 5, et afdragsbeløb på grundlag af "andre udlodninger og dispositioner", jf. ABL § 39 A, stk. 6, og et afdragsbeløb på grundlag af modtagne lån mv., jf. ABL § 39 A, stk. 7. Inden for hvert stykke skal afdragsbeløbet beregnes samlet. Indbetaling af afdragsbeløb skal ske med et samlet beløb. Se ABL § 39 A, stk. 12. 

Ifølge PSL § 8 a beregnes skat af aktieindkomst for indkomståret 2012, der ikke overstiger 48.300 kr., som en skat på 27 pct. Beløb herudover beskattes i 2012 med 42 pct. Grundbeløbet reguleres årligt. I perioden 2009 - 2013 bliver grundbeløbet dog ikke reguleret. For ægtefæller, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og er samlevende ved indkomstårets udløb, er bundgrænsen det dobbelte beløb, dvs. for indkomståret 2012 96.600 kr.

Når aktionæren efter fraflytningen skal opgøre skatten som aktieindkomst, f.eks. fordi han har solgt nogle aktier, som stod på hans beholdningsoversigt, skal aktionæren opgøre skatten af aktieindkomst, som om han var enlig, uanset at aktionæren eventuelt er gift, og ville have kunnet få overført sin ægtefælles grundbeløb, hvis de havde været fuldt skattepligtige til Danmark. Se KSL § 4 , stk. 6, hvoraf fremgår, at hvis skattepligten efter KSL § 1 bortfalder for en eller begge ægtefæller, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald.

Hvis aktionæren efter fraflytningen er grænsegænger, får aktionæren dog dobbelt bundgrænse, hvis han/hun er samlevende med en ægtefælle ved årets udgang.  

Hvis en person er fraflyttet Danmark, men bevarer bopælen i Danmark, så personen stadig er fuldt skattepligtig i henhold til KSL § 1, personen er gift og har skattemæssigt hjemsted i udlandet, det vil sige at personen har dobbeltdomicil, finder Skattestyrelsen, at der ikke kan overføres uudnyttet progressionsgrænse fra ægtefællen. Se ABL § 38, stk. 1 og ABL § 39 A.

Eksempler på situationer, hvor det skal afgøres, om der skal betales afdrag på henstandssaldoen

Eksempel 1 - salg af aktier nede i koncernen til den fraflyttede person

En person A ejer ved fraflytning aktier i holdingselskabet H, der ejer 100 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Efter fraflytningen sælger H aktierne i D til personen A, og de efterfølgende år udlodder D betydelige beløb til A.

Da A køber aktierne i D efter fraflytningen, skal disse aktier ikke indgå på beholdningsoversigten.

A's køb af aktierne fra H, hvorved H's aktier i D erstattes af kontanter, medfører ikke at A skal betale afdrag på henstandssaldoen, forudsat at aktierne i D er overdraget til markedskursen, da aktierne erstattes af kontanter.

Udlodningen fra D til A medfører heller ikke, at der skal betales af på henstandssaldoen, da D ikke er med på beholdningsoversigten.

Se svaret på spørgsmål 25 til lov nr. 906 af 12. september 2008.

Eksempel 2 - maskeret udbytte

En person A ejer ved fraflytning aktier i holdingselskabet H, der ejer 100 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Efter fraflytningen udbetaler D betydelige beløb til A i honorarer. Da der ikke er ydet modydelser for honorarerne, er beløbene ikke-fradragsberettiget maskeret udbytte til A. A bor nu i en EU/EØS stat, hvor Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har tillagt hjemstaten beskatningsretten til udbyttet. Det maskerede udbytte må anses for at have passeret H, da der ikke kan udbetales udbytte fra et selskab til ikke-aktionærer. Det betyder, at disse udbetalinger til A medfører, at der skal betales af på henstandssaldoen.

Se svaret på spørgsmål 26 til lov nr. 906 af 12. september 2008.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

 SKM2014.810.HR

Appellanten udrejste i 2003 til Schweiz. I forbindelse hermed blev der opgjort fraflytterskat på hans anparter i selskabet H1 Holding ApS, og han fik henstand med betaling heraf. Selskabet blev likvideret i 2009, og appellanten opgjorde på dette tidspunkt avancen ved afståelse af anparterne med fradrag af et hovedaktionærnedslag efter ABL § 47. SKAT traf afgørelse om, at appellanten ikke kunne opnå hovedaktionærnedslag ved beregningen efter § 39 A i ABL.

Højesteret kom frem til, at den endelige opgørelse af aktieavancebeskatningen sker ved fraflytningen til udlandet. Det er på dette tidspunkt, et hovedaktionærnedslag kan opnås. ABL § 39 A regulerer efterfølgende betaling af det beløb, der er givet henstand med, og der er ikke grundlag for at antage, at § 47 om hovedaktionærnedslag finder anvendelse i den forbindelse. Appellantens nye anbringende for Højesteret om, at Skatteministeriets retsopfattelse var EU-retsstridig, kunne ikke føre til et andet resultat.

 

Landsretsdomme

SKM2016.616.ØLR

Skatteyderen, der var fraflyttet Danmark for at tage ophold i Schweiz, gjorde gældende, at reglen i § 39 A, stk. 5, indebærer en påligning af skat, og at reglen er i strid den dansk/schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst samt i strid med den ret til fri bevægelighed, som tilkommer ham efter aftalen mellem EU og Schweiz om fri bevægelighed for personer.

Landsretten fastslog, at aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 5, ikke er en bestemmelse om påligning af skat, men alene er en bestemmelse om afdrag på skyldig skat. Landsretten afviste endvidere, at reglen er strid med den dansk/schweiziske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller den nævnte aftale mellem EU og Schweiz. Endelig afviste landsretten skatteyderens subsidiære synspunkt om, at afdraget skulle beregnes på grundlag af et dobbeltbundfradrag, nemlig hans eget og ægtefællens, samt på grundlag af skattesatserne for 2010 i stedet for 2009.

 

SKM2016.614.ØLR

A fraflyttede i 2007, og havde i 2008, men før den 30. maj 2008, modtaget udbytte fra et selskab på beholdningsoversigten. SKAT havde ikke i forbindelse med opgørelsessaldoen pr. 30. maj 2008 beskattet A af udbyttet.

Landsretten afviste skatteyderens synspunkt om, at saldoen skulle nedsættes med et beløb svarende til udbyttet. SKATs afgørelse var heller ikke i strid med den dagældende artikel 10, stk. 1, i DBO'en af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.

Tidligere SKM2015.134.LSR 

Sagen er anket til Højesteret.

SKM2013.651.ØLR Landsretten fandt, at der ikke skulle beregnes et hovedaktionærnedslag efter ABL § 47 ved opgørelse efter ABL § 39 A, stk. 2, af gevinst eller tab ved afståelse af aktier, der indgik i en beholdningsoversigt efter ABL § 39 A, stk. 1.

 

Landsskatteretten

 

SKM2015.621.LSR

Sagen vedrørte beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldo i henhold til ABL § 39 A, stk. 5, ved modtagelse af udbytte og i henhold til ABL § 39 A, stk. 3, ved salg af anparter, herunder fortolkning af EU-retten og af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande.

 

SKM2015.134.LSR A fraflyttede i 2007, og havde i 2008, men før den 30. maj 2008, modtaget udbytte fra et selskab på beholdningsoversigten. SKAT havde ikke i forbindelse med opgørelsessaldoen pr. 30. maj 2008 beskattet A af udbyttet. SKATs afgørelse var derfor ikke i strid med den dagældende artikel 10, stk. 1, i DBO'en af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.

Sagen er indbragt for domstolene.

SKM2014.729.LSR Landsskatteretten fandt, at efter ABL § 39 A, skulle beregning af den del af henstandsbeløbet, der forfaldt til betaling som følge af modtagne udbytter, ske som enlig med et grundbeløb og der skulle anvendes de progressionsgrænser og skattesatser for aktieindkomst, som var gældende det år, hvor udbyttet blev udloddet.
SKM2014.608.LSR Opgørelse af henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat efter ABL § 39A skulle ske efter et bruttoprincip, således at aktietab ikke skulle medregnes i aktiegevinst og udlodninger ved fastsættelse af afdraget på henstandssaldoen.
SKM2014.148.LSR Beregning af forfaldsbeløb på henstandssaldoen for en fraflyttet person i henhold til ABL § 39 A, stk. 5, var ikke i strid med art. 10, stk. 2, litra c, i dobbeltbeskatningsaftalen med Polen.
SKM2011.120.LSR

Henstand med betaling af fraflytterskat på aktier bortfaldt ikke i forbindelse med en spaltning i selskabet, hvis spaltningen kunne ske skattefrit efter de regler, som var gældende i tilflytterlandet.

Skatterådet

SKM2017.469.SR

Skatterådet bekræftede, at en påtænkt aktieombytning kunne gennemføres uden at det udløste betaling af hele eller dele af spørgers henstandssaldo på aktierne, da det var oplyst, at aktieombytningen var skattefri i det land, hvor spørger var skattemæssigt hjemmehørende på ombytningstidspunktet. Om en aktieombytning medførte, at der skulle betales af på henstandssaldoen i henhold til ABL § 39 A, stk. 1, afgøres efter reglerne i det land, hvor spørger var skattemæssigt hjemmehørende på ombytningstidspunktet. Skatterådet bekræftede, at efterfølgende udlodninger til det nye holdingselskab, som opstod efter aktieombytningen, ikke bevirkede at der skulle betales af på henstandssaldoen.

SKM2015.314.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en skattepligtig, der sammen med sin ægtefælle var flyttet til et andet EU-land i 2012, og hvis ubegrænsede skattepligt til Danmark var ophørt samme år, kunne overdrage en aktiepost til ægtefællen uden at det ville medføre forfald af fraflytterskat, som der var givet henstand med. Det blev herved lagt til grund, at den situation, at der - efter at der er opgjort exitskat - sker overdragelse af aktier mellem samlevende ægtefæller, der er fraflyttet Danmark, ikke er sammenlignelig med den situation, at der sker overdragelse af aktier mellem ægtefæller bosat i Danmark. Skatterådet fandt derfor ikke, at ægtefællerne var blevet udsat for diskrimination i strid med EU-retten.

SKM2014.692.SR

En påtænkt afståelse af aktier til et nystiftet holdingselskab ville alene medføre forfald af fraflytterskat efter ABL § 39 A, stk. 2 og 3.

SKM2011.49.SR

Skatterådet fandt, at et skift af ejerforholdet til selskabet D fra C A/S til personen A privat ikke vil påvirke henstandssaldoen og/eller fraflytteraktieavancen, som påhviler A og hans hustru B.

Skatteministeriet lagde vægt på, at lånet på ca. 190 mio. kr. blev etableret, imens C A/S var eneaktionær i D. Da lånet blev etableret over ét år før de påtænkte transaktioner og da det långivende selskab ejer hele kapitalen i det låntagende selskab, fandt Skatteministeriet ikke, at etableringen af lånet var omfattet af aktieavancebeskatningslovens 39 A, stk. 7.

Skatteministeriet fandt således ikke, at de påtænkte transaktioner medfører, at der skal betales afdrag på henstanden. Ligeledes påvirkes fraflytterskatten ikke.

Det forudsættes, at D ikke foretager udlodning til eller yder lån til spørgeren, så længe D har gæld til C A/S.

Vil salg af et datterselskab til den fraflyttede person, betyde at der skal betale af på henstandssaldoen.

 

SKM2011.16.SR

Skatterådet bekræfter, at en gennemførelse af en påtænkt likvidation af datterselskabet til A Ltd. ikke vil medføre forfald af henstandssaldoen for C. Det bekræftes desuden, at en påtænkt udlodning af de frie reserver i B ApS til moderselskabet A Ltd. ikke vil medføre forfald af henstandssaldoen for C.

Vil en likvidation af et datterselskab betyde, at der skal betales af på henstandssaldoen?

 

SKM2010.844.SR

Sagen vedrører en situation, hvor nogle selskaber, som stod på den fraflyttede persons beholdningsoversigt, betaler for ydelser leveret af hans personligt ejede virksomhed. Skatteministeriet udtalte, at foretages transaktionerne på vilkår, der medfører at selskaberne betaler overpris for ydelserne, eller sker der afregning f.eks. med uforholdsvis lang kredittid og uden rentebetaling, anses transaktionerne for at indeholde en "maskeret udlodning" til spørger i sin egenskab af personlig ejer. Er det tilfældet, skal der afregnes en del af henstandssaldoen efter ABL § 39 A, stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. I denne situation skal der ske afregning af henstandssaldoen, uanset om transaktionerne medfører et fald i aktiernes værdi.

En vurdering af om transaktionerne mellem den personligt ejede virksomhed og selskaberne sker på arms-længde vilkår er ligeledes afgørende for, om dispositionerne er omfattet af ABL § 39 A, stk. 6, jf. hertil SKM2010.356.SR :Sker transaktionerne på arms-længde vilkår, må det antages, at samhandlen medfører, at aktierne ikke falder i værdi. Under forudsætning af, at levering af de anførte ydelser fra den personligt ejede virksomhed til de selskaber, som står på beholdningsoversigten sker på arms-længde vilkår, finder Skatteministeriet, at der ikke skal afdrages på henstandssaldoen.

Medfører levering af ydelser fra en personligt ejet virksomhed til samme persons selskaber, som står på beholdningsoversigten, at der skal afdrages på henstandssaldoen?

 

SKM2010.765.SR

Skatterådet bekræfter, at As henstand med betaling af fraflytterskat på aktier i X ApS ikke bortfalder i tilfælde af en skattefri ophørsspaltning af X ApS.

Henstand med fraflytteskatskat forfalder ikke ved skattefri spaltning.

 

SKM2010.522.SR

Det fremgår af ABL § 39 A og forarbejderne hertil, at ved skattefri omstruktureringer, indgår de aktier, der modtages som vederlag i forbindelse med den skattefri omstrukturering på beholdningsoversigten som erstatning for aktier, der allerede indgår. Henstand med fraflytterskatten består således fortsat ved en skattefri fusion, som er i overensstemmelse med FULs bestemmelser, herunder § 15, stk. 4.

Skatterådet svares nej til, at en fusion vil medføre, at den beregnede fraflytterskat forfalder til betaling.

 

SKM2010.356.SR

En person P påtænkte at flytte til Schweiz, og i den forbindelse ville hans skattepligt til Danmark ophøre. På fraflytningstidspunktet påtænker P at få henstand med betaling af fraflytterskatten på aktier i A A/S. Skatterådet fandt , at der ikke som følge af at A A/S køber en ejendom til markedspris og fra tredjemand, skulle afdrages på henstandssaldoen , jf. ABL § 39 A, stk. 6, og købet ville derfor ikke udløse beskatning efter PSL § 8 a. 

Det at et selskab, som en person ejer aktier i, og har fået henstand med fraflytterskatten på, køber en ejendom til markedsværdi, som delvist skal anvendes til privat bolig, er ikke en disposition, som er omfattet af ABL § 39 A, stk. 6, og der skal derfor ikke betales af på henstandssaldoen.

 

SKM2010.175.SR

A og hans hustru B var fraflyttet Danmark i 2008. De ejede hver 50 pct. af anparterne i C Holding ApS. Der hvilede en betydelig fraflytterskat på anparterne i C Holding ApS, som også var med på beholdningsoversigten. A spurgte om de skattemæssige konsekvenser af udlån mellem to selskaber nede i koncernen, som han begge var delvist indirekte ejer af. Skatterådet fandt, at et udlån fra E A/S til F ApS var omfattet af ABL § 39 A, stk. 7. Foretages udlånet medfører dette, at der forfalder et beløb af henstandssaldoen til betaling vedrørende fraflytterskat på person A´s beholdning af anparter i C Holding ApS. Det samme gør sig gældende under nærmere angivne forudsætninger, hvis henholdsvis låntager eller långiver er et selskab, der indirekte ejes af C Holding ApS.

Et udlån mellem to selskaber nede i koncernen som en person er indirekte ejer af, medfører at der skal betales afdrag på henstandssaldoen.

 

SKM2009.742.SR

Skatterådet finder i et bindende svar, at afgørende for om en henstand med fraflytterskat på aktier kan opretholdes efter en aktieombytning, er at ombytningen kan ske skattefrit efter de regler, der er gældende hvor spørger er hjemmehørende.

Henstanden på fraflytterskat kan opretholdes, hvis en aktieombytning kan ske skattefrit efter de regler, der gælder hvor skatteyderen er hjemmehørende. 

 

SKM2009.737.SR

Skatterådet bekræfter i et bindende svar, at spørger kan omfattes af ABL § 38 - 39 B, hvis der indsendes en beholdningsoversigt senest 1. juli 2009, over de aktier spørger ejede på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark og som spørger stadig ejer pr. 30. maj 2008. Endvidere bekræfter Skatterådet, at henstandssaldoen bortfalder, når skatten af en eventuel gevinst ved likvidation af selskabet er betalt . Skatterådet bekræfter, at selvom der ved likvidation efter tyske regler kan opgøres et tab, som kan fremføres til modregning i anden tysk indkomst, så har dette ingen indflydelse på den danske henstandssaldo. Hvis der i stedet, i kraft af likvidationen, konstateres et tab på aktierne efter danske regler, og der samtidig konstateres et tab efter tyske regler og dette tab i Tyskland kan modregnes i anden indkomst, så skal der afdrages på henstandssaldoen i takt med, at modregningen sker, og ikke ved selve afståelsen af aktierne. 

En skatteyder, som var fraflyttet Danmark inden indførelsen af ABL § 38-39B, omfattes af de nye regler, hvis der indsendes en beholdningsoversigt senest 1. juli 2009, over de aktier spørger ejede på tidspunktet for fraflytningen fra Danmark og som spørger stadig ejer pr. 30. maj 2008. Desuden spørgsmål om afdrag på henstandssaldoen.

 

SKM2008.97.SR

Skatterådet fastslog, at en skattefri anpartsombytning eller en skattefri spaltning ikke var en afståelse i KSL § 73 E, stk. 4´s forstand. Indrømmet henstand med betaling af fraflytterskatten bortfaldt derfor ikke som følge af de nævnte transaktioner. (I de nugældende fraflytterregler er der ikke henvisning til KSL § 73 E).

En skattefri aktieombytning eller en skattefri spaltning er ikke en afståelse, som bevirker at der skal betales af på henstandssaldoen.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter