Indhold

I dette afsnit beskrives, hvordan renter, udbytter og andet afkast, der tilfalder rentenydelsesretter, herunder båndlagte kapitaler, som er omfattet af de danske civilretlige regler, skal beskattes, og hvordan den person, som får udbetalt penge fra disse ordninger, skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Rentenydelse med udlagt kapitalejer uden båndlæggelse
  • Båndlagt kapital efter danske regler
  • Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer
  • Båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer
  • Eksempler på båndlagte kapitaler og beskatning af afkastet
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Beskatningen af rentenydelsesretter herunder båndlagte kapitaler fremgår ikke af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis.

Ved lov nr. 1723 af 27. december 2018 er der med virkning fra den 3. oktober 2018 indført en regel i FBL § 3 C om betaling af afgift, når en skattepligtig omfattet af KSL § 1, DBSL § 1, stk. 2, SEL § 1 eller FBL §1, båndlægger kapital uden en aktuel kapitalejer eller rentenyder.    

Se også

Se C.D.9.5.5.5 om afgift af indskud i en båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, hvor FBL § 3 C er beskrevet.

 

Bemærk

Får et barn en indtægtsnydelse eller formue som gave fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre, beskattes indtægtsnydelsen eller formueafkastet hos giveren, hvis giveren er fuldt skattepligtig til Danmark. Det gælder dog kun til udløbet af det kalenderår, hvor barnet fylder 18 år eller indgår ægteskab. Se KSL § 5, stk. 2.

Rentenydelse

Ved rentenydelse forstås, at en person ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital, men ikke ejendomsretten til den.

I dansk ret er der tre former for rentenydelsesretter:

  • Rentenydelsesret med udlagt kapitalejer og uden båndlæggelse af kapitalen
  • Rentenydelsesret med kapitalejer med båndlæggelse af kapitalen
  • Rentenydelsesret uden kapitalejer med båndlæggelse af kapitalen.

Rentenyder

En rentenyder er den person, som ved gave eller testamente får ret til indtægterne fra en vis kapital.

Båndlæggelse

Ved båndlæggelse forstås, at midler bindes for en periode, så ejeren ikke kan råde over dem, men kun kan oppebære udbyttet. På den måde er hans kreditorer udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

For at afgøre om der skal ske beskatning af det afkast, som tilfalder en båndlagt kapital, skal det afgøres, om der er udlagt en kapitalejer til formuen.

Skatteretligt anses en båndlagt kapital ikke som et selvstændigt skattesubjekt, og der skal derfor ikke ske beskatning af afkast, som tilfalder en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer. Er der derimod udlagt en kapitalejer, skal denne beskattes af afkast, som tilfalder den båndlagte kapital.

Indtægter fra en båndlagt kapital, som modtageren - rentenyderen - ikke selv ejer, skal også beskattes. Beskatningen afhænger af, hvilke indtægter afkastet kommer fra.

Bemærk

Penge i båndlagte kapitaler er ofte anbragt i aktier eller andre værdipapirer.

Rentenydelse med udlagt kapitalejer uden båndlæggelse

Rentenyderen kan hæve renten eller andet afkast ved forfaldstid, men kan ikke råde over fremtidige udbetalinger og kan ikke få udbetalt dele af selve kapitalen, da den tilhører kapitalejeren.

Kapitalejeren har fri råderet over kapitalen, så længe det sker med respekt for rentenydelsesretten.

Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder kapitalen. Det gælder både renter, udbytter, og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes som om indtægterne i øvrigt tilfaldt kapitalejer personligt. Det vil sige, at fx gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier beskattes som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst.

Da kapitalejeren har mulighed for at råde over kapitalen, fordi den ikke er båndlagt, er der reelt tale om formueoverførsel direkte fra kapitalejeren til rentenyderen. Rentenyderen skal efter Skattestyrelsens opfattelse beskattes som personlig indkomst efter PSL § 3 eller evt. som gave.

Hvis rentenyderen er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal kapitalejeren kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår kapitalen fratrukket den del, der udbetales til rentenyderen. Har kapitalejeren fradrag for det beløb, som tilgår rentenyderen, skal kapitalejeren dog beskattes af indtægten, uanset af rentenyderen også beskattes.

Hvis fx B får penge fra en rentenydelse uden båndlæggelse, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder kapitalen, men hvis pengene straks tilfalder B, er det alene B, som skal beskattes.

Kapitalejer

"En kapitalejer" er den person, som reelt er ejer af den båndlagte kapital. Fx er A kapitalejer, hvis A ved testamente kan råde over kapitalen eller hvis det er bestemt at A skal have kapitalen, når rentenyderen B dør.

Båndlagt kapital efter danske regler

For at en kapital kan anses for at være båndlagt, er det en forudsætning, at ingen kan råde over den i båndlæggelsesperioden. Det vil sige, at hverken stifteren eller andre må have råderet over den formue, som er båndlagt. Kapitalen er undtaget fra kreditorforfølgning i båndlæggelsesperioden, så kreditorer er udelukket fra at søge fyldestgørelse i midlerne.

Båndlæggelse af en kapital kan ske enten ved et gavebrev eller ved testamente.

En kapital kan være båndlagt med eller uden kapitalejer. Hvis der er en kapitalejer, kan denne være tillagt en ret til at testamentere over den båndlagte formue.

Båndlæggelsen kan fx bestå i følgende:

  • Kapitalen består af aktier eller obligationer, som efter tredjemands beslutning er båndlagt med ret til udbytte eller renter til fordel for en anden end kapitalejeren.
  • En skattepligtig har i levende live selv bestemt, at en kapital skal overføres til arvinger i lige linje (descendenter) og andre arveberettigede eller andre, men har forbeholdt sig retten til udbytte eller renter.
  • Det er bestemt, at udbytte eller renter skal tillægges den båndlagte kapital.

Som hovedregel er det kun renter, udbytter og andet afkast, som kan udbetales i båndlæggelsesperioden.

Båndlagt kapital med aktuel kapitalejer

En båndlagt kapital anses for at have en aktuel ejer, når kapitalen

  1. definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære
  2. har en aktuel ejer, hvilket vil sige, at en/flere personer har ret til midlerne i formuen, eventuelt blot i form af en ret efter et testamente.

Ad a.
Skattestyrelsen finder, at for at kapitalen kan anses for at være udskilt fra båndlæggerens formuesfære, må båndlæggeren/stifteren ikke længere have råderet over formuen eller kunne tilbagekalde udskillelsen. Der skal altså være tale om en endelig og effektiv udskillelse af de indskudte aktiver fra båndlæggerens/stifterens formuesfære.

Ad b.
Kapitalejeren skal beskattes af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital. Det gælder både renter, udbytter og gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven. Indtægterne beskattes, som om de tilfaldt den aktuelle kapitalejer personligt. Fx beskattes gevinster og udbytter mv. vedrørende aktier som aktieindkomst, og renter, kursgevinst og afkast på ABL § 19-aktier beskattes som kapitalindkomst.

Hvis det er en anden end den aktuelle ejer, der er tillagt retten til hele afkastet eller en del af dette, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kun rentenyderen skal beskattes af det modtagne beløb, da der ellers sker dobbeltbeskatning. Efter Skattestyrelsens opfattelse skal den aktuelle ejer kun beskattes af det nettoafkast, der tilgår den båndlagte kapital efter fradrag af den del, der udbetales til rentenyderen. Beskatningen af rentenyderen, som ikke er kapitalejer, skal efter Skattestyrelsens opfattelse også som udgangspunkt ske som nævnt ovenfor.

Hvis fx B får penge fra en båndlagt kapital, hvor A er kapitalejer, skal A beskattes af de indtægter, der tilfalder den båndlagte kapital. Hvis pengene direkte tilfalder B, er det B, som skal beskattes. Det vil sige, at kapitalejeren bliver beskattet af de indtægter, som ikke straks tilfalder B.

Eksempel 1 - aktuel ejer

En person A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. En anden person B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder formuen A. Her er A den aktuelle kapitalejer.

Eksempel 2 - aktuel ejer

En arvelader har ved testamente båndlagt en kapital til rentenydelse for sit eneste barn, men ikke truffet beslutning om, hvad der skal ske med kapitalen ved barnets død. Her er barnet aktuel kapitalejer.

Eksempel 3 - aktuel ejer

Ved rentenyders død skal kapitalen falde i arv til dennes arvinger ifølge loven eller testamente, og rentenyder har ret til at testere. Her er rentenyder aktuel kapitalejer.

Eksempel 4 - ingen aktuel ejer

Ved rentenyderens død skal kapitalen tilfalde livsarvingerne. Hvis rentenyder ikke har ret til at testere over kapitalen, er der ingen aktuel kapitalejer, da det er uvist, hvem der til sin tid bliver ejer af den.

Båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer

En båndlagt kapital kan anses for at være uden aktuel ejer, når kapitalen

  1. definitivt er udskilt fra båndlæggerens formuesfære
  2. ikke har nogen aktuel ejer, hvilket vil sige, at det er usikkert, hvem der til sin tid skal være ejer af kapitalen.

Ad a.
Om udskillelsen se i afsnittet "Båndlagt kapital med aktuel ejer" under Ad a.

Ad b.
Hvis der ikke er en kapitalejer til den båndlagte kapital, er der ikke nogen, som skal beskattes af de indtægter, som tilfalder formuen i den båndlagte kapital. Det vil sige, at hverken udbytter, renteindtægter, gevinster omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinster beskattes.

Rentenyderen, som får penge fra en båndlagt kapital uden udlagt kapitalejer, skal beskattes af den modtagne indtægt. Renteindtægten skal beskattes som kapitalindkomst. Er der tale om aktieudbytte, skal det beskattes som aktieindkomst. Hvis der er tale om aktier omfattet af ABL § 19, finder Skattestyrelsen, at beløbet skal beskattes som kapitalindkomst.

Eksempler på båndlagte kapitaler og beskatning af afkastet

Eksempel 1 - A er kapitalejer og B får afkastet fra obligationer og aktier så længe B lever

A har ved gave eller arv fået en båndlagt kapital. B har indtil sin død fået tillagt de udbytter og renter, som bliver udloddet. Først ved B's død tilfalder formuen A. A er den aktuelle kapitalejer.

B skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde, som hvis B selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital, ikke udbetales til B, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter beskattes hos A, på samme måde som hvis A var ejer af en ikke båndlagt kapital. Det gælder uanset afkastet forbliver båndlagt.

Eksempel 2 - Ingen kapitalejer og A får udbytter og renter til sin død

A skal beskattes af udbytter, renter mv., som han får udbetalt fra den båndlagte kapital, på samme måde som hvis A selv var ejer af de pågældende aktiver. Hvis nogle af de indtægter, som tilfalder den båndlagte kapital ikke udbetales til A, men forbliver båndlagt, skal disse indtægter ikke beskattes, da der ikke er en kapitalejer.

Bemærk

Modtager en person afkast fra en dansk fond, skal det modtagne beløb beskattes som personlig indkomst.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 1985,54 ØLR

SKAT1986.5.305.ØLR

Betaling af arveafgift i forbindelse med tillagt testamentarisk rentenydelse fritog ikke modtager for at betale indkomstskat af det årlige afkast efter statsskattelovens § 4.

Modtageren af en rentenydelse skulle beskattes af det årlige afkast efter statsskattelovens § 4.

 

Landsskatteretskendelser

TfS 1992, 425 LSR

En løbende udbetaling fra en trust i USA til en person, der var hjemmehørende her i landet, kunne sidestilles med en rentenydelse og var skattepligtig efter statsskattelovens § 4 c. Beløbet skulle beskattes som kapitalindkomst, bl.a. fordi trustens midler overvejende var anbragt i obligationer.

Beskatning af rentenydelse.

 

LSRM 1977, 134

En farfar havde båndlagt en post aktier. Aktierne skulle tilhøre hans søn, men ved sønnens død tilfaldt den båndlagte kapital de to børnebørn dog med livsvarigt rentenydelsesret for den afdøde søns hustru.

Da der blev solgt aktier fra den båndlagte kapital, var det børnene, som var ejere af den båndlagte kapital, som skulle beskattes af gevinst på aktierne.

De aktuelle ejer af en båndlagt kapital, skulle beskattes af gevinst på aktier.

 

LSRM 1976, 20

En mor havde båndlagt obligationer i en forvaltningsafdeling med bestemmelse om, at obligationerne skulle tilhøre datterens særeje, og at datteren skulle have de årlige indtægter, men at datteren var uberettiget til at disponere over kapitalen i levende live. Ved datterens død skulle kapitalen udbetales til datterens livsarvinger.

Landsskatteretten fandt, at ejerforholdene til den båndlagte kapital afhang af arveforholdene ved datterens død, således at der ikke var nogen aktuel ejer til formuen. Hverken datteren eller andre skulle beskattes af gevinst på aktier.

Da der ikke var en aktuel ejer til den båndlagte kapital, skulle gevinst ved salg af aktier fra den båndlagte kapital ikke beskattes.

 

LSRM 1971, 112

Klageren blev på grundlag af de konkrete oplysninger i sagen anset for aktuel ejer af den båndlagte kapital, og derfor skulle hun beskattes af en aktiegevinst.

Aktuel ejer.

LSRM 1942.182

En morbror havde ved testamente bestemt, at det han havde stående i overformynderiet ved hans død skulle tilfalde hans niece, og at kapitalen og renterne skulle båndlægges indtil hun fyldte 25 år, og herefter kunne udbetales til hendes fri rådighed. Efter niecens død skulle kapitalen tilfalde hendes arvinger efter loven. Landsskatteretten fandt, at ved morbroderens død havde niecen erhvervet ejendomsretten til kapitalen, ligesom renterne tilfaldt hende.  Renterne skulle derfor beskattes hos niecen.

Aktuel ejer skulle beskattes af renteindtægter.
LSRM 1939.122

En bedstemor havde båndlagt kapital for to børnebørn. Samtidig med indbetaling på den båndlagte kapital var der truffet bestemmelse om, at renterne af kapitalen skulle oplægges til børnene fyldte 21 år og først derefter kunne renterne hæves af dem. Landsskatteretten fandt, da det måtte antages, at kapitalen straks og uden betingelser ved ydelse af gaven tilfaldt børnene, skulle børnene beskattes af renten, uanset at de foreløbig var udelukket fra at råde over renterne.  

Aktuelle ejere skulle beskattes af renteindtægter.

 

Skatterådet

SKM2015.637.SR

Nogle selskaber ophørte ved likvidation i 1994. Ikke alle aktionærer var kendte af likvidator på likvidationstidspunktet. De penge, som ikke kunne udloddet til de ubekendte aktionærer, skulle likvidator opbevare, således at de ubekendte aktionærer kunne få deres andel af likvidationsprovenuet, hvis de efterfølgende henvendte sig til likvidator.

På det tidspunkt, hvor de stadig ubekendte aktionærers krav på likvidationsprovenu blev forældet, skulle de kendte aktionærer have eventuelle overskydende beløb udbetalt.

Skatterådet bekræftede, at det likvidationsprovenu, som likvidator havde forvaltet, i skattemæssig henseende skulle sidestilles med en båndlagt kapital uden kapitalejer, og at hverken likvidator eller de endelige modtagere af likvidationsprovenuet, skulle beskattes af det løbende afkast.       

 

 Andet 

TfS 1991,530 DEP

TfS 1992,194 DEP

Hvis en afdød ved testamente har bestemt, at en aktie- eller obligationspost skal båndlægges til livsvarig rentenydelse for en anden end den, der skal have kapitalen, skal rentenyderen betale kapitalindkomst af rentenydelsesindtægten. Består rentenydelsen af aktieudbytte, skal det medregnes til aktieindkomsten.

I TfS 1992, 194 DEP kommenteres TfS 1991,530 DEP.

 

Meddelelser fra Skd. 1976.39.293

I særboet efter afdøde var en båndlagt formue udlagt med

  • 1/3 til hvert af børnene
  • livsvarig rentenydelsesret for den afdødes hustru.

Skattedepartementet fandt, at børnene var de aktuelle ejere af den båndlagte kapital og derfor skulle beskattes af gevinst ved salg af aktie- og tegningsretter, der indgik i den båndlagte kapital.

Den aktuelle ejer af en båndlagt kapital, skal beskattes af gevinst på aktier.

 

Meddelelser fra Skd. 1967.1.4

Den aktuelle ejer af en kapital skulle betale skat af gevinst på aktier når en

  1. kapital bestående af aktier mv. efter tredjemands bestemmelse er båndlagt med ret til udbytte til fordel for en anden end kapitalejeren.
  2. skattepligtig i levende live har bestemt, at en kapital skal overføres til descendenter og arveberettigede eller andre, mens ret til udbytte beholdes.

Hvor det er bestemt, at udbyttet skal tillægges kapitalen, og der ikke nogen aktuel ejer af kapitalen, er der ingen mulighed for at foretage beskatning.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter