Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når et investeringsselskab, en investeringsforening eller et SIKAV mv. ændrer skattemæssig status.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hvornår anses et statusskift ikke som afståelse og køb?
  • Deltagere i et interessentskab
  • Overgang til beskatning efter ABL § 19 
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, styresignaler med videre

Regel

Hvis en bevisudstedende investeringsforening mv. ændrer sin skattemæssige status, uden at investeringsforeningen mv. opløses, anses deltagerne for at have afstået investeringsbeviserne og købt dem igen. Investeringsbeviserne anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen af foreningens/selskabets/instituttets skattemæssige status har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 1. Der er dog visse undtagelser, se nedenfor.

Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på aktier og andele mv. i selskabet eller investeringsforeningen mv. fra det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt.

Handelsværdien opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. Se ABL § 33, stk. 4. Hvis der er tale om et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, opgøres handelsværdien efter fradrag af mindst minimumsindkomsten. Se ABL § 33, stk. 4, og LL § 16 C.

Indløsning af samtlige deltagere i en investeringsforening eller et investeringsinstitut mv. sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

Overgang til eller fra et investeringsselskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets indkomstår. Se SEL § 5 F, stk. 1 nr. 1 og 2 og SEL § 5 F, stk. 1, nr. 4 og 5.

Efter Skattestyrelsens opfattelse betyder det:

Eksempel:

Investeringsinstituttet er aktiebaseret i 2014 i henhold til 50 pct. gennemsnitsreglen i ABL § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2.

Investeringsinstituttet er obligationsbaseret i 2015 i henhold til 50 pct. gennemsnitsreglen i ABL § 21, stk. 2, og § 22, stk. 2.

Statusskiftet fra aktie- til obligationsbaseret har imidlertid først virkning fra den 1. januar 2016. Se SEL § 5 F, stk. 1. Det skyldes, at det i nogle tilfælde først ved udgangen af 2015 kan konstateres, om investeringsinstituttet i 2015 efter 50 pct. gennemsnitsreglen er aktie- eller obligationsbaseret. En afståelse i henhold til ABL § 33, stk. 1, som følge af statusskiftet anses for sket den 31. december 2015.

En udlodning i 2015 skal derfor beskattes som aktieindkomst, og et salg i 2015 skal behandles efter reglerne i ABL § 21 om afståelse af investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.

Datoen for statusskiftet er den samme, selv om investeringsinstituttet f.eks. på en generalforsamling ultimo 2014 havde besluttet, at man fremover kun vil investere i obligationer. 

Reglerne om ændring af skattemæssig status blev ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. De nye regler har virkning fra den 1. januar 2011. Se § 3, nr. 12, og § 20, stk. 7, i lov nr. 724 af 25. juni 2010. Se LV Selskaber og aktionærer (2010-2) afsnit S.G.15 om de tidligere regler.

I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattet af reglerne i ABL § 19, stk. 1, om aktier og investeringsbeviser, der er udstedt af et investeringsselskab, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter ændring af skattemæssig status - dog kun hvis udlodningen vedrører tiden før statusskiftet. Se ABL § 33, stk. 5.

Det er foreningens status på udlodningstidspunktet, der er afgørende for, om der skal indeholdes udbytteskat i udlodninger eller ej.  

Hvornår anses et statusskift ikke som afståelse og køb?

Et statusskift anses ikke for afståelse og køb hvis

  • et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller til et investeringsselskab. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 1.
  • et investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Se ABL § 33, stk. 3, nr. 2.

Deltagere i et interessentskab

Aktier, der tilhører en investeringsforening, der skifter skattemæssig status, så medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra. Se ABL § 33, stk. 6. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 1.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, der ikke er et investeringsselskab, eller et investeringsselskab, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. Se ABL § 33, stk. 7. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 2.

For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en kontoførende investeringsforening, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier. Se ABL § 33, stk. 8, LL § 16 C og SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Reglen finder tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter. Se KGL § 34 A, stk. 3.

Overgang til beskatning efter ABL § 19 

Ved lov nr. 98 af 10. februar 2009 blev der foretaget nogle tilføjelser i ABL § 19, således at visse aktier og investeringsforeningsbeviser, der ikke tidligere havde været omfattet af ABL § 19, nu blev omfattet. Reglerne blev påny ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009. 

Vedrørende reglerne om, hvilke aktier og investeringsbeviser, der er omfattet af ABL § 19, se afsnit C.D.1.1.10.2.

Som følge af overgangen er der fastsat nogle overgangsregler.

Overgangsreglerne for personer vedrører alene skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010 og er derfor ikke beskrevet i denne vejledning. Se § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, ABL § 46, stk. 15, samt styresignal af 1. oktober 2009 (SKM2009.595.SKAT).

For selskaber er der fastsat følgende overgangsregler:

Havde selskabet på overgangstidspunktet ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i mindre end 3 år, vedrører overgangsreglerne alene skatteansættelserne for indkomstårene 2009 og 2010. Disse regler er derfor ikke beskrevet i denne vejledning.

Havde selskabet på overgangstidspunktet ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, gælder imidlertid en overgangsregel for nettokurstab. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009) og styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Overgangsreglerne for selskabsinvestorer findes i § 10, stk. 9, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, i § 10, stk. 10 i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009), i § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009, samt i ABL § 43, stk. 2. Se styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT). 

Selskaber, hvis aktier eller investeringsforeningsbeviser ved ovennævnte lovændringer er overgået til beskatning efter ABL § 19, og som på overgangstidspunktet havde ejet aktierne eller investeringsforeningsbeviserne i 3 år eller mere, kunne opgøre et nettokurstab for disse aktier eller investeringsforeningsbeviser. Nettokurstabet opgjordes som forskellen mellem selskabets samlede anskaffelsessummer på aktierne og investeringsforeningsbeviserne og den samlede værdi af disse på overgangstidspunktet. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009 (indsat ved lov nr. 1388 af 21. december 2009), samt styresignal af 22. december 2009 (SKM2009.822.SKAT).

Ved beregningen af, om selskabsinvestor havde gevinst eller nettokurstab på aktier ejet i 3 år eller mere, medregnedes alle aktier og investeringsforeningsbeviser, der som følge af ovennævnte lovændringer blev omfattet af ABL § 19, og som havde været ejet i 3 år eller mere på overgangstidspunktet.

De pågældende aktier skulle indgå i opgørelsen, uanset om der var gevinst eller tab på den enkelte aktie eller det enkelte bevis. Det var således kun, hvis der rent faktisk var et nettotab, efter at gevinst var modregnet i tab, at der kunne/kan foretages tabsfradrag efter denne overgangsregel.

Investor har ikke kunnet vælge, at de aktier eller beviser, som der var gevinst på, var skattefrie, og de aktier eller beviser, som der var tab på, omfattedes af nettotabskontoen.

Ved beregningen af nettokurstabet foretoges en særskilt opgørelse for aktier eller beviser, hvor investor har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Hvilke selskaber, der har kunnet modtage skattefrie udbytter i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er beskrevet i Ligningsvejledningen for selskaber og aktionærer (2009-2), afsnit S.C.1.2.4.3.1.

Såfremt investor havde aktier eller beviser, hvor investor i ejerperioden har kunnet modtage skattefrit udbytte i henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2, er der ikke fradrag for tab vedrørende disse aktier. Se § 10, stk. 10, i lov nr. 98 af 10. februar 2009, som ændret ved lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste et nettokurstab, indgik dette tab ikke i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Såfremt den særskilte opgørelse, jf. ovenfor, udviste en nettokursgevinst, indgik denne gevinst i den samlede opgørelse af nettokurstabet.

Ved beregningen skulle nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomståret 2006 og indtil overgangen har været fritaget for at medregne udbytter fra aktierne eller beviserne. Det vil f.eks. sige skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, eller den del af udbyttet (34%), som i henhold til SEL § 13, stk. 3, har været skattefrit (ændret med virkning for udbytter, som udloddes den 1. januar 2010 eller senere).

Hvis den særskilte opgørelse udviste et nettokurstab, skulle den almindelige nettokurstabskonto ikke reduceres med eventuelle skattefrie udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2.   

Udviste beregningen, som fremgår ovenfor, samlet en gevinst, var gevinsten skattefri.

Udviste beregningen, som fremgår ovenfor, samlet et nettokurstab, kunne tabet fradrages i gevinster på samtlige aktier mv. som er omfattet af ABL § 19. Kunne tabet ikke udnyttes fuldt ud i det første år, kan tabet fradrages i følgende indkomstårs nettokursgevinster efter ABL § 19. De principper, der gælder for tab, omfattet af ABL § 9, stk. 3 og 4, gælder også for disse tab. Se afsnit C.B.2.3.6

Nettokurstabet skulle selvangives og udgjorde en del af skatteansættelsen for det første år, hvor aktierne og investeringsforeningsbeviserne var omfattet af ABL § 19. Se § 3, stk. 4, i lov nr. 1388 af 21. december 2009.

Se eksemplerne i styresignalet (SKM2009.822.SKAT).

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet vider relevante afgørelser på området: 

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdom

SKM2015.46.HR Højesteret fastholdt, at lov nr. 98 af 10. februar 2009 om overgang til beskatning efter ABL § 19 ikke havde tilbagevirkende kraft til indkomståret 2008. Der var derfor ikke grundlag for at genoptage skatteansættelsen for 2008, og landsrettens dom blev derfor stadfæstet.

Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2008-2010.

Tidligere afgørelser: SKM2011.773.LSR og SKM2013.411.VLR

Landsskatteretskendelser
SKM2012.439.LSR Landsskatteretten fastholdt, at tidspunktet for overgang til beskatning efter ABL § 19 var den 1. januar 2009, uanset at indkomståret 2009 for både investeringsselskabet og investor var påbegyndt den 1. juli 2008. Landsskatteretten ændrede de beløbsmæssige opgørelser, idet et oparbejdet tab indtil overgangstidspunktet skulle behandles forskelligt afhængigt af, om ejertiden havde været mindre end 3 år, eller 3 år eller mere.
SKM2011.784.LSR Landsskatteretten fastholdt, at en persons nettotab for tiden indtil 1. januar 2009 på børsnoterede aktier, som pr. 1. januar 2009 overgik til beskatning efter ABL § 19, ikke kunne fratrækkes i aktieindkomsten, men skulle behandles efter ABL § 46, stk. 15. Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2009 og 2010.

SKM2011.772.LSR

Landsskatteretten fastholdt, at en persons nettotab for tiden indtil 1. januar 2009 på børsnoterede aktier, som pr. 1. januar 2009 overgik til beskatning efter ABL § 19, ikke kunne fratrækkes i aktieindkomsten, men skulle behandles efter ABL § 46, stk. 15. 

Afgørelsen har alene betydning for indkomstårene 2009 og 2010.

Skattestyrelsen

SKM2013.485.SR Skatterådet bekræftede, at overgang fra beskatning efter ABL § 19 sker med virkning fra begyndelsen af det indkomstår, hvor ændringen har virkning fra, og at investorerne derfor anses for at have afstået deres kapitalandele på dette tidspunkt. Se SEL § 5 F, stk. 1, nr. 5.
SKM2013.111.SR Skatterådet bekræftede, at en ændring af en bevisudstedende udloddende investeringsforening (nu et investeringsinstitut med minimumsbeskatning) til en kontoførende akkumulerende investeringsforening sidestilles med salg og køb, og at ændringen sker til værdierne på det tidspunkt, hvor endelig og bindende aftale er indgået.
SKM2008.243.SR Skatterådet har i et bindende svar bekræftet, at en bevisudstedende og udloddende investeringsforening, der har skiftet status fra en blandet afdeling til en udloddende obligationsafdeling, ikke længere skal indeholde udbytteskat ved udbetaling af udbytte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter