Indhold

Dette afsnit beskriver de forskellige typer af særlige nummerplader.

Afsnittet indeholder:

  • Ønskenummerplade
  • Historisk nummerplader
  • Skilte til diplomater og konsuler
  • Prøveskilte
  • Prøvemærker
  • Udland
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Ønskenummerplade

Motorstyrelsen kan tillade, at en person bruger et ønskenummer på nummerpladen (ønskenummerplade).

Ønskenummeret skal bestå af mindst to og højst syv latinske bogstaver eller arabiske tal. Et ønskenummer må ikke være egnet til at vække anstød eller medføre ulempe for nogen.

Hvis flere personer ansøger om samme nummer, bliver nummeret givet til den, som Motorstyrelsen først har modtaget en ansøgning fra.

Nummerpladen udleveres samtidig med, at køretøjet registreres med ønskenummeret. Registrering skal ske senest 6 måneder efter, at Motorstyrelsen har imødekommet ansøgningen. Er registrering ikke sket inden fristens udløb, taber man retten til ønskenummeret, og nummerpladen bliver destrueret efter forudgående varsel af den, der har søgt om ønskenummeret.

En ønskenummerplade kan inden for rettighedsperioden overføres til et andet køretøj, som registreres til den, der har retten til at bruge ønskenummeret.

Retten til et ønskenummer kan kun overdrages til en anden i følgende tilfælde;

  1. til rettighedshaverens ægtefælle. Tilsvarende gælder i forbindelse med opløsning af ægteskab
  2. til en person, der er samboende med rettighedsindehaveren, hvis den fælles bopæl har bestået de seneste 5 år. Tilsvarende gælder i forbindelse med afvikling af den fælles bopæl
  3. til en efterladt ved rettighedsindehaverens død, hvis vedkommende er en nærtstående slægtning eller har haft fælles bopæl med afdøde de sidste 2 år før dødsfaldet.

Retten til et ønskenummer gælder i 8 år regnet fra den første registrering af et køretøj med ønskenummeret (rettighedsperioden).

Retten til et ønskenummer kan forlænges med en ny periode på 8 år mod betaling. En ansøgning om at forlænge retten til ønskenummeret skal gives til Motorstyrelsen inden rettighedsperioden udløber, men modtages tidligst 3 måneder før rettighedsperiodens udløb.

Ønsker en person ikke at forlænge retten til at bruge ønskenummeret, skal ønskenummerpladen afleveres til Motorstyrelsen eller en autoriseret nummerpladeoperatør senest ved rettighedsperiodens udløb. Samtidig skal køretøjet afmeldes eller omregistreres med et nyt registreringsnummer.

Den, der har retten til nummerpladen, kan, hvis ønskenummerpladen er afmeldt inden rettighedsperiodens udløb, bestille ønskenummerpladen på ny til registrering for den resterende del af rettighedsperioden til samme ejer eller til en person som nævnt i registreringsbekendtgørelsens § 74, stk. 6 (se personkredsen ovenfor). En sådan bestilling skal gives inden et år efter afmeldingen og inden udløbet af rettighedsperioden.

Se registreringsbekendtgørelsens § 74.

Historiske nummerplader 

Motorstyrelsen kan tillade brug af en historisk nummerplade på et køretøj, der er registreret første gang før den 1. april 1976. En historisk nummerplade er en nummerplade af en type og med et registreringsnummer fra før den 1. april 1976, der svarer til køretøjets art og tidspunkt for køretøjets første registrering. Hvis der ønskes et særligt registreringsnummer, skal nummeret være oplyst i anmodning om en historisk nummerplade. Der udleveres kun historiske nummerplader til personbil og motorcykel.

Ved Motorstyrelsens beføjelse til at skønne over, om historiske nummerplader skal udstedes, foretages et individuelt skøn i hvert enkelt tilfælde.

Registrering skal ske senest 6 måneder efter, at ansøgningen er imødekommet. Nummerpladen bliver destrueret, hvis registreringen ikke er sket inden fristens udløb.

En historisk nummerplade følger køretøjet. Nummerpladen skal afleveres til Motorstyrelsen eller en autoriseret nummerpladeoperatør, hvis køretøjet bliver afmeldt eller omregistreret med et nyt registreringsnummer.

Se registreringsbekendtgørelsen § 75.

Skilte til diplomater og konsuler

Køretøjer, der tilhører medlemmer af det diplomatiske korps, forsynes med nummerplader, hvor registreringsnummeret vises på en blå baggrund. Se registreringsbekendtgørelsens § 76

Prøveskilte  

Motorstyrelsen kan udlevere nummerplader i form af prøveskilte (faste prøveskilte) til erhvervsdrivende fysiske eller juridiske personer, der vedvarende og i et ikke uvæsentligt omfang har brug for skiltene i deres erhverv til kørsel som nævnt i KØREGL §§ 7 b-7 e.

Prøveskiltet bliver kun udleveret, hvis modtageren har tegnet ansvarsforsikring for kørsel med prøveskiltet efter reglerne i bekendtgørelse om ansvarsforsikring af motorkøretøjer mv. 

Et prøveskilt udleveres for en periode på 5 år.

Hvis der er udleveret et prøveskilt, registreres det i Motorregistret. Motorstyrelsen udsteder en attest om dette.

Retten til et prøveskilt kan ikke overdrages eller udlånes.

Skatteforvaltningen kan inddrage et prøveskilt, hvis skiltet bruges i strid med kravet om ansvarsforsikring og om, at prøveskilte ikke kan overdrages, eller bruges i strid med reglerne i KØREGL §§ 7 b-7e, eller hvis indehaveren af rettigheden i øvrigt ikke længere opfylder betingelserne. Ved inddragelse af prøveskilte Skatteforvaltningen fastsætte en karensperiode på op til 6 måneder, hvor den erhvervsdrivende ikke kan få tildelt nye prøveskilte eller få fornyet eksisterende skilte. Det er udgangspunktet, at der tildeles en karensperiode ved gentagne eller grove overtrædelser af bestemmelserne. Der skal ikke tildeles karensperiode, hvis den erhvervsdrivende alene ophører med at opfylde betingelserne for at anvende prøveskilte.

Se KØREGL § 7 a.

Hvornår bruges prøveskilte, og med hvilke formål må de bruges?

Prøveskilte bruges til kørsel med et uregistreret køretøj af en type, der skal registreres efter KØREGL § 2.

Prøveskilte må kun bruges til midlertidig eller lejlighedsvis kørsel til følgende formål:

  • Afprøvning og indstilling af et nyt køretøj, men ikke til tilkørsel af køretøjet.
  • Kørsel i forbindelse med import eller eksport af et køretøj til eller fra det sted her i landet, hvor importøren eller eksportøren har adresse, herunder virksomhedsadresse.
  • Prøvekørsel i anledning af reparation af et køretøj, men ikke til tilkøring af et istandsat køretøj
  • Afhentning eller udbringning af et køretøj i anledning af reparation, leasing, køb, salg eller klargøring.
  • Kørsel, der er nødvendig i forbindelse med registrering eller godkendelse af et køretøj.
  • Overførsel af et køretøj til anden forhandler, anden leasingvirksomhed, andet udsalgs- eller udstillingssted eller lager. Et demonstrationssted, der ikke hører under færdselslovens område, hvor køretøjet præsenteres for publikum i salgsøjemed, fx en væddeløbsbane eller en dyrskueplads, sidestilles med et udstillingssted.
  • Demonstrationskørsel af et køretøj for en forhandler eller leasingvirksomhed eller personale hos disse.
  • Demonstration- eller prøvekørsel af et køretøj i anledning af salg eller leasing. Kørslen må kun finde sted efter forudgående anmodning i hvert enkelt tilfælde fra en mulig køber eller leasingtager.
  • Optagelse af fotografier eller film af et køretøj. Kørslen må kun foretages af en fabrikant eller importør af køretøjer, og kun for at fremstille reklamemateriale for køretøjet.
  • Prøvekørsel af et køretøj i anledning af udarbejdelse af en artikel efter aftale med et medie. Kørslen må kun foretages af journalister med motorstof som hovedområde.

Se KØREGL § 7 b, stk. 2.

Prøveskilte må ikke bruges på køretøjer, der bruges til transport af gods eller personer, der er uvedkommende for formålet med kørslen. Se KØREGL § 7 b, stk. 3.

Befordring af gods eller personer med et selvstændigt formål, som ikke fremgår af loven, anses som udgangspunkt som uvedkommende for det tilladte formål med kørslen. Hvis der under kørsel med et tilladt formål tillige medbringes uvedkommende personer eller gods, skal det vurderes, om denne befordring alene er af underordnet betydning, i forhold til kørslens tilladte formål. Hvis den uvedkommende befordring alene er af underordnet betydning, og den rute som det tilladte formål betinger kun er afveget i ubetydeligt omfang, anses den samlede kørsel for at overholde bestemmelsen i KØREGL § 7 b, stk. 3.

Af hensyn til Skatteforvaltningens og politiets kontrol skal indehaveren af prøveskiltet kunne dokumentere, at kørslen er omfattet af et af de i loven tilladte formål.

Prøveskilte må ikke bruges på køretøjer, der er farlige for færdselssikkerheden. Se KØREGL § 7 c, stk. 1.

Prøveskilte kan bruges på et motordrevet køretøj, der er registreret uden tilkoblingsanordning, hvis køretøjet er forsynet med en tilkoblingsanordning, og køretøjet sammen med et tilkoblet køretøj kun bruges til et af de formål, der er nævnt i KØREGL § 7 b, stk. 2. Se KØREGL § 7 c, stk. 2.

Prøveskilte kan bruges til kørsel med blokvogn, mobilkran eller stort påhængsredskab til de formål, der er nævnt i KØREGL § 7 b, stk. 2, nr. 1 og 3-5. Se KØREGL § 7 c, stk. 3.

Hvem må bruge prøveskiltet?

Et prøveskilt må, med de undtagelser der er anført nedenfor, kun bruges af den, der har fået udleveret prøveskiltet og dem der er ansat hos denne. Se KØREGL § 7 d, stk. 1.

Det er kun personer, hvor der foreligger en ansættelseskontrakt på almindelige vilkår mellem den, der har fået udleveret prøveskiltet, og den pågældende person, eller personer, hvor indehaveren af prøveskiltet på anden måde kan dokumentere, at der er tale om et reelt ansættelsesforhold, der anses som ansat.

Ansatte i koncernforbundne selskaber anses som ansat i samtlige koncernforbundne selskaber.

Frivillige, venner og bekendte, der ind i mellem hjælper til, og hvor der ikke er et fast tilknytningsforhold, anses ikke for ansatte.

Formålet er at sikre, at uvedkommende ikke bruger prøveskilte, og at det ved kontrol kan undersøges, om føreren er berettiget til at bruge prøveskiltet. Hvis der ikke foreligger en ansættelseskontrakt, eller prøveskilteindehaveren ikke på anden måde kan dokumentere, at der er tale om et reelt ansættelsesforhold, har Skatteforvaltningen i realiteten ikke mulighed for at kontrollere, om der er tale om en ansat.

Ved demonstrations- eller prøvekørsel som nævnt i KØREGL § 7 b, stk. 2, nr. 7 og 8, med et køretøj, der ikke kan medtage passagerer, kan køretøjet med prøveskilte

  • udlånes til forhandleren eller leasingvirksomheden og disses personale eller
  • den interesserede køber eller leasingtager, dennes nærtstående og
  • personer, der bistår køberen eller leasingtageren med at bedømme køretøjet,

til afprøvning for et kortere tidsrum inden for den nærmeste omegn. Se KØREGL § 7 d, stk. 2.

Ved demonstrations- eller prøvekørsel som nævnt i KØREGL § 7 b, stk. 2, nr. 7 og 8, med et køretøj, der kan medtage passagerer, kan køretøjet føres af de personer, som er nævnt ovenfor, hvis prøveskilteindehaveren eller en ansat hos denne befinder sig i køretøjet under kørslen.

Derudover kan køretøjet udlånes til selvstændig demonstrations- eller prøvekørsel, hvis kørslens varighed ikke overstiger 3 timer, og der under kørslen er medbragt dokumentation for, at udlånet ikke overstiger 3 timer. Denne dokumentation kan kun ske på en blanket, der er godkendt af Motorstyrelsen, med mindre Motorstyrelsen har tilladt, at dokumentationen kan ske på anden vis, herunder digitalt. Udfyldte blanketter skal opbevares af indehaveren af prøveskiltet i mindst 3 måneder efter, at kørslen har fundet sted. Dokumentationen skal efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen.

Se KØREGL § 7 d, stk. 3.

Et prøveskilt udleveres til enten bil eller motorcykel.

Prøveskilte til bil bliver også brugt ved kørsel med traktor, motorredskab, påhængskøretøj, blokvogn og mobilkran. Hvis et prøveskilt bliver brugt til et påhængskøretøj, skal skiltet monteres bag på påhængskøretøjet.

Prøveskilt til motorcykel bliver også brugt ved kørsel med knallert.

Se KØREGL § 7 e.

Registreringsbekendtgørelsens §§ 69-71, om bl.a. antal og placering af nummerplader gælder også for anvendelse af prøveskilte. Dog gælder registreringsbekendtgørelsens § 70, stk. 3, om fastskruning af nummerplader ikke for prøveskilte.

Reglerne om brug af prøveskilte og prøvemærker har tidligere fremgået af registreringsbekendtgørelsen. Ved lov nr. 233 af 25. februar 2019 er disse bestemmelser i stedet indført i køretøjsregistreringsloven. Reglerne er som udgangspunkt uændrede, men indeholder enkelte ændringer i forhold til lovlig anvendelse.

Se nyhedsbrev af 17. september 2018.

Det bemærkes særligt, at prøveskilte tidligere kunne udleveres til brug for bl.a. optog i forbindelse med almennyttige formål, jf. den tidligere registreringsbekendtgørelse § 79, stk. 2, nr. 10. Prøveskilte kan ikke fremover anvendes til disse formål, som nu omfattes af reglerne for brug af prøvemærker. Se afsnittet herom nedenfor. Dog kan allerede udleverede prøveskilte til disse formål fortsat anvendes, indtil de udløber. Prøveskiltene kan efter udløb ikke fornys. Se registreringsbekendtgørelsens § 118, stk. 2.

Prøvemærker

Motorstyrelsen kan udlevere et prøvemærke (selvklæbende plastfolie) til en fysisk eller juridisk person til kørsel som nævnt i KØREGL §§ 7 b, 7 c og 7 d, stk. 1. Visse virksomheder kan autoriseres til at udskrive prøvemærker og tilladelser. Se afsnit I.A.5.13.

Motorstyrelsen kan desuden tillade brug af prøvemærker til kørsel med:

  • Et køretøj, der er registreret første gang for mere end 30 år siden, og som udelukkende skal anvendes af teknisk-historiske grunde til lejlighedsvis kørsel. Køretøjet skal forinden være synet inden for de seneste 8 år efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, uden at køretøjets nummerplader efterfølgende er inddraget på grund af mangler ved køretøjet.
  • Et køretøj, der anvendes i arrangerede motorløb på baner eller ruter, der er godkendt af politiet, til kørsel mellem disse baner eller ruter. Køretøjet skal inden for de sidste 2 år være godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer med dispensation for biler eller motorcykler beregnet til motorløb. Prøvemærket udleveres til den, der skal deltage i motorløbet, og som dokumenterer, at kravene er opfyldt. 
  • Et køretøj, der skal indgå i et almenvelgørende eller almennyttigt arrangement, herunder kørsel i optog, til direkte kørsel mellem det sted, hvor køretøjet er opbevaret, og til det sted, hvor arrangementet skal afholdes.

Se KØREGL § 7 f.

Motorstyrelsen udsteder en tilladelse til brug af et prøvemærke med oplysning om formålet med og vilkår for brugen. Tilladelsen skal medbringes under kørsel på færdselslovens område og efter anmodning vises til politiet eller Skatteforvaltningen.

En tilladelse kan højst have en gyldighed på 7 dage. Det gælder dog ikke, hvis Motorstyrelsen har udleveret prøvemærker til brug, indtil en erstatningsnummerplade kan leveres. I dette tilfælde kan tilladelsen kan gives for op til 3 måneder. Et prøvemærke må ikke bruges, når tilladelsen er udløbet.

Motorstyrelsen tegner en ansvarsforsikring for brug af prøvemærker i EU/EØS-stater, men ikke Færøerne og Grønland.

Se KØREGL § 7 g.

Skatteministeren kan fastsætte regler for, hvordan prøvemærker udformes, udskrives og udleveres samt for antal og fastgørelse af prøvemærkerne. Se KØREGL § 7 h og registreringsbekendtgørelsens §§ 79 - 81.

Et prøvemærke er af selvklæbende plastfolie. På prøvemærket er der angivet et løbenummer og prøvemærkets gyldighedsperiode.

Et prøvemærke udleveres tidligst 14 dage før gyldighedsperiodens begyndelse.

Registreringsbekendtgørelsen §§ 69-71, om bl.a. antal og placering af nummerplader gælder også for anvendelse af prøvemærker. Dog gælder registreringsbekendtgørelsens § 70, stk. 3, om fastskruning af nummerplader ikke for prøvemærker.

Et prøvemærke skal ikke afleveres efter brug.

Se registreringsbekendtgørelsen § 78.

Udland

Der er ikke en international regulering om brug af prøveskilte og prøvemærker. Det beror på aftaler mellem de enkelte stater, om de vil anerkende hinandens prøveskilte m.v.

Der er den 12. november 1985 indgået en overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om gensidig anerkendelse af køretøjer og registrering af køretøjer. Denne overenskomst omfatter også brug af prøveskilte, men ikke brug af prøvemærker. Overenskomsten er her i landet udstedt som bekendtgørelse nr. 28 af 7. april 1986.

Danmark har en forståelse med Tyskland om brug af danske prøveskilte og prøvemærker i Tyskland. Danske prøveskilte og prøvemærker må herefter bruges ved transport af et køretøj fra Danmark til eller gennem Tyskland, men ikke ved udførsel af et køretøj fra Tyskland. Se nyhedsbrev af 16. marts 2010.

En herboende må gerne føre et registreret udenlandsk motorkøretøj på korttidsnummerplader/-mærker i Danmark. Det følger af registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 2, nr. 2.

De udenlandske korttidsnummerplader/-mærker må have en gyldighed på max 7 dage, og der skal ikke ske anmeldelse til Motorstyrelsen. Efter registreringsbekendtgørelsens § 36, stk. 8, skal der dog ved kørsel medbringes en tilladelse, som kan vises til politiet eller Skatteforvaltningen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Domme

SKM2015.698.HR

Appellanten var blevet opkrævet registreringsafgift på ca. 6,3 mio. kr. af sin tysk indregistrerede Ferrari, som ubestridt ved - i hvert fald - 3 lejligheder samlet havde kørt minimum 500 km på færdselslovens område.

Appellanten gjorde gældende, at han ikke skulle betale registreringsafgift, bl.a. fordi bilen ikke kunne indregistreres i Danmark. Der var således tale om en specialkonstrueret racerbil, og bilen var monteret med H-seler, som ikke opfylder de danske krav om 3-punktseler.

Højesteret udtalte, at efter ordlyden af og formålet med den dagældende færdselslovs § 72, er pligten til at betale registreringsafgift af biler, der er indrettet til kørsel på vej og omfattet af færdselslovens definition af motorkøretøjer, og som tages i brug på færdselslovens område, ikke betinget af, at bilen kan indregistreres eller bliver indregistreret. Højesteret bemærkede videre, at der i øvrigt ikke var noget til hinder for, at bilen kunne indregistreres i Danmark, idet bilen som følge af den foreliggende EU-typegodkendelse og EU-overensstemmelsesattesten udstedt af Ferrari S.p.A. ikke skulle godkendes ved syn før registrering.

Højesteret udtalte herefter, at brugen af Ferrarien efter de 3 kørslers formål og omfang ikke kunne anses for bagatelagtig. Højesteret fandt derfor, at bilen var taget i brug, og at registreringspligten og dermed også pligten til at betale registreringsafgift var indtrådt.

Appellanten havde endvidere ikke været berettiget til at få udleveret faste prøveskilte og bruge dem på bilen til de 3 omhandlede kørsler.

Landsrettens dom blev derfor stadfæstet.

SKM2017.456.BR

Sagen vedrørte, om sagsøgerens faste prøveskilte med rette var blevet inddraget.

Sagsøgeren, et ApS, havde i en årrække haft udleveret prøveskilte. Senest var udleveringen blevet forlænget i periode på 5 år.

Ved en politikontrol blev selskabets direktør og eneanpartshaver stoppet i en bil med påsatte prøveskilte. Politiet konstaterede ved standsningen, at direktørens stedsøn var med i bilen, og da prøveskiltene efter politiets opfattelse var anvendt til befordring af sønnen, der var uvedkommende for kørslen, inddrog politiet de faste prøveskilte.           ·

Selskabet påklagede inddragelsen af prøveskiltene til SKAT, som traf afgørelse om, at selskabet havde anvendt de faste prøveskilte i strid med reglerne i registreringsbekendtgørelsen.

SKATs afgørelse blev påklaget til Skatteankestyrelsen, som stadfæstede SKATs afgørelse.

Selskabet indbragte Skatteankestyrelsens afgørelse for retten, som fandt, at sagsøgeren ikke havde løftet bevisbyrden for, at den omhandlede kørsel med de faste prøveskilte alene var erhvervsmæssig. Retten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at kørslen skete fra sagsøgerens adresse, der tillige var eneanpartshaverens privatadresse. Retten fandt det heller ikke godtgjort, at kørslen var sket med et lovligt formål, jf. registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, nr. 6, i form af overførsel af den pågældende bil til et lager. Henset hertil, og da kørslen den pågældende dag ikke var bagatelagtig, fandt retten heller ikke, at det var relevant for kørslen, at transportere eneanpartshaverens stedsøn, selvom han var ansat i selskabet.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

SKM2015.328.BR

Sagen omhandlede sagsøgerens hæftelse for registreringsafgiften af en bil(specialbil), jf. registreringsafgiftslovens § 20. Omdrejningspunktet i sagen var, hvorvidt bilen var blevet taget i brug på færdselslovens område og hvorvidt sagsøgeren var ejer af bilen. Retten fandt, at sagsøgeren ved kørsel til G1 og til G2 havde ført bilen med prøveskilte i strid med reglerne i registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2 og 3. Bilen var således taget i brug på færdselslovens område og skulle derfor have været indregistreret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

 
Landskatterets- og Skatteankestyrelsesafgørelser

xSKM2019.14.LSRx

xEt køretøj kunne ikke anses for uretmæssigt at være taget i brug på færdselslovens område. Køretøjet var af forhandleren kørt til lakering i Tyskland og var ved tilbagekørsel til forhandleren efter endt lakering blevet ført af en person, der, uanset at han ikke havde en fast ansættelse i firmaet, måtte anses for en medarbejder hos forhandleren. Kørslen måtte derfor anses som afhentning efter reparation, jf. registreringsbekendtgørelsens § 77, stk. 2, pkt. 4.x

SKM2018.118.LSR

Da et køretøj, der var standset på grænsen med prøveskilte, ikke kunne anses for at være taget i brug på færdselslovens område, fandtes der ikke at være indtrådt registreringsafgiftspligt, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Det forhold, at prøveskiltene var anvendt ukorrekt, fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat

SKM2017.367.LSR

Landsskatteretten fandt, at tildeling af en karensperiode i forbindelse med inddragelse af prøveskilte var uhjemlet. Landsskatteretten lagde til grund, at tildelingen af karensperioden var en bebyrdende forvaltningsakt, der havde karakter af en straflignende sanktion. Idet tildelingen af karensperioden ikke havde hjemmel i registreringsloven eller registreringsbekendtgørelsen, tilsidesatte Landsskatteretten denne.

SKM2015.792.LSR

Da SKAT ikke havde udøvet et pligtmæssigt skøn i forbindelse med nægtelse af at udstede historiske nummerplader, hjemviste LSR sagen til SKAT til udførelse af skønnet.

Se SKATs styresignal SKM2016.143.SKAT

SKM2014.793.SANST

Skatteankestyrelsen har stadfæstet SKATs afgørelse om, at kørsel ikke var i overensstemmelse med reglerne om kørsel med faste prøveskilte, samt at bilen med rette var afgiftspligtig, da bilen var taget i brug på færdselslovens område. Kørslen i Danmark kunne ikke anses for bagatelagtig.

Sagen er indbragt for domstolene og er efterfølgende forligt.