Dato for udgivelse
19 Mar 2004 08:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18. februar 2004
SKM-nummer
SKM2004.138.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, B-1260-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Debitorer, tab, vederlagsnæring, konstatering, tidspunkt
Resumé

Et selskab, der drev advokatvirksomhed, påstod fradrag for tab på debitorer. Landsretten fandt det godtgjort, at selskabet havde fordringer af den påberåbte størrelse, og at disse fordringer var indtægtsført i selskabets regnskaber. Landsretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at fordringerne var tabt med den virkning, at der kunne foretages skattemæssigt fradrag herfor. Landsretten lagde i den forbindelse særligt vægt på, at selskabet ikke på noget tidspunkt havde udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling, herunder at selskabet ikke havde anmeldt krav i konkursboerne i forbindelse med, at debitorerne blev taget under konkursbehandling, at der ikke blev indhentet en erklæring fra bobestyreren vedrørende den forventede dividende i nogle af konkursboerne, og at opgørelsen af tabet ifølge advokatens forklaring navnlig var baseret på hans egen vurdering af debitorernes betalingsevne.

På det grundlag blev Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 4 (dagældende)
Statsskatteloven § 6

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 -1 A.D.2.3.4.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 1 E.B.2.6.5


Parter

Advokatfirmaet H1 ApS
(advokat Birgit Lemvigh)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Mogens Kroman, Lone Kerrn-Jespersen og Hanna Kjærulff

Under denne sag, der er anlagt den 30. april 2001, har sagsøgeren, Advokatfirmaet H1 ApS, nedlagt følgende endelige påstande:

Principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1994/95 nedsættes med 164.000 kr., subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1994/95 nedsættes med 144.000 kr. og at den skattepligtige indkomst for skatteåret 1995/96, subsidiært for skatteåret 1996/1997, nedsættes med 20.000 kr., og mere subsidiært, at ansættelsen af indkomsterne for de nævnte skatteår hjemvises til fornyet behandling ved de lignende myndigheder.

Sagsøgte har endeligt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens indkomst for skatteårene 1994/95, 1995/96 og 1996/97 hjemvises til fornyet behandling ved myndighederne.

Landsskatterettens kendelse i sagen er afsagt den 31. januar 2001.

Sagsøgerens påstande vedrører fradrag for tab på debitorer.

Kendelsen lyder vedrørende dette punkt som følger:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Skatteåret 1994/95

 

Ikke godkendt fradrag for tab på debitorer

176.800 kr.

Ad tab på debitorer

Det er oplyst, at selskabet i skatteåret 1994/95 (regnskabsperioden 1. januar 1992 - 30.juni 1993) har foretaget fradrag for tab på debitorer med 309.501 kr., Heraf udgør 176.800 kr. tab på debitorer over 10.000 kr. Det er endvidere bekræftet af Sø- og Handelsretten, at PJ er taget under konkurs den 3. december 1992, samt at G1 ApS er taget under konkurs den 11. november 1993. G1 ApS' konkursbo er afsluttet den 2. februar 1995 efter konkurslovens § 143.

Skatteankenævnet har forhøjet det klagende selskabs skattepligtige indkomst med 176.800 kr. for skatteåret 1994/95. Der er herved bl.a. henset til, at der ikke foreligger dokumentation for tab på debitorer, idet der ikke er indsendt en specifikation over de opgjorte tab, ligesom der ikke er indsendt kopi af de oprindelige fakturaer samt korrespondance med klienterne, at det ikke er dokumenteret, at disse tab kan henføres til selskabet eller den tidligere virksomhed, og at der, såfremt det senere dokumenteres, at disse krav kan henføres til selskabet, alene er konstateret et tab vedrørende G1 ApS, og at dette krav i henhold til ligningsvejledningen 1996, afsnit E.B.2.6.5., først er fradragsberettiget i skatteåret 1996/97.

Selskabets repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om fradragsret for tab på debitorer i overensstemmelse med det selvangivne.

Repræsentanten har ... anført, at tilsidesættelse af fradragenes rigtighed alene findes at kunne bero på påvisningen af, at selskabet på anden måde er blevet vederlagt i overensstemmelse med det oprindeligt fakturerede, at dette ikke ses at være gjort gældende eller på anden måde sandsynliggjort, og at det ej heller forholder sig således. Repræsentanten har videre anført, at porteføljen af debitorer er blevet indskudt som apportindskud af advokat A ved selskabets stiftelse, hvorfor de på dette tidspunkt er gennemgået og værdiansat.

Landsskatteretten skal udtale

Selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-6 og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller af fondsbeskatningsloven, skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer som nævnt i kursgevinstlovens § 1 ved indkomstopgørelsen, jf. kursgevinstlovens § 2.

Efter kursgevinstlovens § 4, 1. pkt., medregnes tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6. Egentlige pengeudlån er ikke omfattet af vederlagsnæring.

Herefter kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder - herunder i tilfælde af debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende - kan det, f.eks. i form af en erklæring fra bobestyrelsen, anses for sandsynliggjort, at fordringen eller en væsentlig del heraf er tabt. Således kan tabsfradrag foretages, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket.

Landsskatteretten finder, at der ikke kan godkendes fradrag for tab på debitorer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i skatteåret 1994/95. Der er herved henset til, at tabene ikke kan anses for konstaterede i det påklagede skatteår, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for fordringernes eksistens og indtægtsførelse.

Den påklagede ansættelse er herefter at stadfæste på dette punkt.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af sagen, at advokat A med virkning pr. 1. januar 1992 overdrog den af ham drevne enkeltmandsvirksomhed til det sagsøgende selskab. Sagsøgeren skulle videreføre driften uændret og med advokat A som direktør og driftsleder. Ifølge åbningsbalance pr. 1. januar 1992 var der et tilgodehavende på debitorer på 193.435 kr.

Det omtvistede fradrag på henholdsvis 144.000 kr. og 20.000 kr. for tab på debitorer drejer sig om sagsøgerens klienter PJ og G1 ApS (i sagen nogle steder omtalt som GX ApS). Disse klienter blev taget under konkursbehandling henholdsvis den 3. december 1992 og den 11. november 1993. Den 2. februar 1995 blev sidstnævnte konkursbo sluttet efter konkurslovens § 143. Sagsøgeren modtog vedrørende PJ meddelelse om konkursbehandlingen ved skrivelse af 21. december 1992 fra den midlertidige bobestyrer.

Af kontoudtog af 30. juni 1993 fra sagsøgeren vedrørende PJ fremgår i perioden fra den 13. september 1991 og frem en række posteringer. Herunder blev der i perioden fra den 13. januar 1992 til den 4. juni 1992 registreret debetposteringer - sagsøgerens faktura nr. 8056, 8058, 8068, 8084 og 8100 - vedrørende et samlet beløb på 200.000 kr. inkl. moms (160.000 kr. ekskl. moms). Ifølge kontoudtoget blev der den 31. december 1992 foretaget afskrivning med 180.000 kr., hvilket svarer til et beløb på 144.000 kr. med tillæg af moms.

Det fremgår af sagsøgerens driftsregnskab for det første regnskabsår - perioden den 1. januar 1992 til 30. juni 1993 svarende til skatteåret 1994/95 - at indtægterne samlet androg 1.099.693 kr., og at udgifterne blandt andet omfattede en post på debitorer på 309.501 kr. Af indtægtsspecifikation til regnskabet fremgår blandt andet en post benævnt rådgivning erhverv, der vedrørende perioden 1. januar til 31. december 1992 androg 226.232,44 kr. De 5 nævnte fakturaer udstedt til PJ indgik ifølge underbilag i denne post. Af transaktionsliste til regnskabet fremgår endvidere, at der den 31. december 1992 blev foretaget afskrivning med et beløb på 180.000 kr.

Den 16. oktober 1992 udstedte sagsøgeren til GX ApS og JJ en faktura vedrørende aconto-salær på 25.000 kr. inkl. moms (20.000 kr. ekskl. moms). Dette beløb er i sagsøgerens driftsregnskab indtægtsført under posten ejendomshandler.

Af en af sagsøgeren udarbejdet oversigt over afskrivninger i regnskabsåret 1. februar 1992 til 30. juni 1993 - fremsendt til selskabsbeskatningen den 26. maj 1995 - fremgår blandt andet, at sagsøgeren har foretaget afskrivning af beløb på 144.000 kr. og 20.000 kr., og at grundlaget herfor er angivet at være "konkurs".

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af advokat A. Han har forklaret blandt andet, at han fra sommeren 1991 havde PJ som klient. I starten betalte PJ sine regninger, men fra omkring årsskiftet 1991/1992 sendte sagsøgeren en række fakturaer, som ikke blev betalt. Han krævede ikke på noget tidspunkt depositum af PJ. I sommerhalvåret 1992 forsøgte han at indgå en akkordordning med PJs kreditorer, men det lykkedes ikke. PJ skyldte på dette tidspunkt mellem 1 og 2 mio. kr. til 20-30 kreditorer. Akkordforslaget, der også skulle omfatte sagsøgerens salærkrav, var baseret på oplysninger fra PJ om indtægter og aktiver af en størrelse, så der kunne være opnået en akkord på mere end 25 %. Kreditorerne sagde nej til forslaget i sommeren 1992. Han overlod efterfølgende til advokat NN, som han har haft kontorfællesskab med, at forsøge at iværksætte betalingsstandsning for PJ, men det lykkedes heller ikke. PJ blev taget under konkursbehandling i december 1992, og i den anledning modtog han meddelelse herom fra den midlertidige bobestyrer, antagelig fordi han stod på NNs liste over kreditorer. Han afskrev et beløb på 180.000 kr. den 31. december 1992, fordi han vurderede, at PJs økonomi var håbløs. Han erindrer ikke at have anmeldt sit krav i konkursboet, ligesom han i øvrigt ikke er bekendt med, om boet er sluttet.

For så vidt angår G1 ApS sendte han en faktura på 20.000 kr. for salærkrav, men han modtog aldrig betaling. Han mener at have sendt skriftlige rykkere, men det har dog ikke været muligt at finde dem til brug for retssagen. Der var tale om acontosalær, fordi der var andre krav undervejs. Det var med hans kendskab til forholdene i G1 ApS vurderingen, at der ikke var nogen værdier i selskabet, og at der var tale om mulig selskabstømning. Særligt efter behandlingen af en konkret sag, hvor Forstædernes Bank som følge af selskabets tilkendegivelse om manglende likviditet rettede deres krav mod ham personligt, indså han, at han aldrig ville få sit honorarkrav dækket, og han afskrev herefter beløbet på et tidspunkt i 1992 efter samråd med sin revisor. Da G1 ApS blev taget under konkursbehandling, var JJ, som efter hans opfattelse også hæftede for salærkravet, registreret som udrejst. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor han ikke har anmeldt kravet i konkursboet, men det var hans opfattelse på dette tidspunkt, at selskabet ikke havde nogen aktiver.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at der foreligger fornøden dokumentation for de omhandlede fordringers eksistens og indtægtsførelse ved fremlæggelse af fakturaer og driftsregnskab vedrørende første regnskabsår, ligesom det er dokumenteret, at de omhandlede beløb er afskrevet.

Vedrørende kravene til sandsynliggørelse af tab har sagsøgeren gjort gældende, at det på grundlag af debitorernes status i henseende til solvens har været i overensstemmelse med gældende regler at foretage fradrag. For så vidt angår PJ lykkedes det ikke sagsøgeren at etablere en akkordordning med PJs kreditorer, og advokat A var af den sikre overbevisning, at selskabet ikke ville kunne få dækket sin egen fordring. For så vidt angår G1 ApS foretog sagsøgeren afskrivning på basis af sit kendskab til de økonomiske forhold i G1, herunder at selskabet var uden aktiver.

Den subsidiære påstand er medtaget for det tilfælde, at det efter oplysningerne i sagen må lægges til grund, at der vedrørende G1 ApS først er grundlag for afskrivning i skatteåret 1995/1996, subsidiært 1996/1997. Sagsøgeren finder dog ikke, at der kan stilles krav om, at fradrag først kan foretages, når det endeligt er konstateret, at der ikke er dækning.

Endelig har sagsøgeren mere subsidiært gjort gældende, at ansættelsen af indkomsterne for de nævnte skatteår må hjemvises til fornyet behandling ved de lignende myndigheder, hvis der ikke kan gives sagsøgeren medhold i fradrag i den påståede størrelse.

Sagsøgte har sammenfattende gjort gældende, at en række betingelser skal være opfyldt, for at sagsøgeren er berettiget til fradrag for tab på debitorer. Sagsøgeren skal således godtgøre, at selskabet havde en fordring, at denne fordring er indtægtsført, at der er lidt et tab, og at dette tab er lidt i det pågældende skatteår.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at betingelserne for at foretage fradrag for tab på debitorer som påstået er opfyldt. Sagsøgeren har ikke dokumenteret fordringens eksistens og indtægtsførelse, ligesom der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for konstaterede tab i de omhandlede skatteår.

Sagsøgeren har først i sidste øjeblik fremlagt bilag, der skal tjene til at godtgøre de omhandlede fordringers eksistens, og at disse har været indtægtsført. Selvom dette herefter måtte anses for godtgjort, har sagsøgeren ikke godtgjort at have lidt tab på debitorer som påstået. Sagsøgeren har trods opfordring således ikke fremlagt dokumentation for foretagne inddrivelsesforsøg, rykkerbreve m.v. samt dokumentation for anmeldelse af kravet i henholdsvis PJs og G1 ApS' konkursbo. Dertil kommer, at sagsøgeren vedrørende PJ i forbindelse med sin deltagelse i akkordforhandlingerne konstaterede aktiver, som må antages efterfølgende at være indgået i konkursboet, ligesom sagsøgeren i øvrigt ikke har gjort sig bekendt med, om eller hvornår konkursboet er afsluttet. Der er ikke i henhold til ligningsvejledningen et krav om at foretage retsskridt i alle tilfælde, men det betyder på den anden side ikke, at man helt kan undlade at foretage sig noget. En vurdering foretaget af advokat A selv er ikke tilstrækkelig. Sagsøgeren har ikke indhentet en erklæring fra kurator om den forventede dividende. Når sagsøgeren ikke præsterer objektiv dokumentation for påståede tab, er betingelserne for fradrag ikke opfyldt.

Under alle omstændigheder vil et eventuelt fradrag navnlig for så vidt angår G1 ApS ikke kunne fradrages i skatteåret 1994/1995, idet G1 først blev taget under konkursbehandling den 11. november 1993, og boet blev afsluttet den 2. februar 1995. Da sagsøgeren ikke har opnået en erklæring fra kurator om uerholdeligheden allerede i forbindelse med konkursens indtræden, vil fordringen først kunne fratrækkes i skatteåret 1996/1997, såfremt betingelserne for fradrag i øvrigt var opfyldt.

Til støtte for den subsidiære påstand har sagsøgte gjort gældende, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige ligningsmyndigheder, såfremt landsretten måtte finde, at sagsøgeren har godtgjort tab på debitorer i de omhandlede skatteår men i et mindre omfang end det af sagsøgeren påståede.

Landsrettens bemærkninger

Efter oplysningerne i det af sagsøgeren for landsretten fremlagte driftsregnskab med underliggende bilag for perioden 1. januar 1992 til 30. juni 1993, sammenholdt med de nu fremlagte fakturaer, finder landsretten det godtgjort, at sagsøgeren i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed har fordringer af den påberåbte størrelsesorden - i form af krav på advokathonorarer - mod såvel PJ som G1 ApS, og at disse fordringer er indtægtsført i sagsøgerens regnskaber.

Efter bevisførelsen finder landsretten det imidlertid ikke godtgjort, at de omhandlede fordringer er tabt med den virkning, at de berettiger til skattemæssigt fradrag. Der er herved særlig lagt vægt på, at sagsøgeren ikke på noget tidspunkt har udsendt skriftlige rykkere til de nævnte debitorer eller på anden måde har iværksat tiltag i anledning af den manglende betaling, at sagsøgeren efter det foreliggende ikke anmeldte krav i konkursboerne i forbindelse med, at debitorerne blev taget under konkursbehandling henholdsvis den 3. december 1992 for PJs vedkommende og den 11. november 1993 for G1 ApS' vedkommende, at der ikke er indhentet en erklæring fra bobestyreren vedrørende den forventede dividende i nogen af konkursboerne, og at sagsøgerens opgørelse af tabet ifølge advokat As forklaring navnlig er baseret på sagsøgerens egen vurdering af debitorernes betalingsevne.

Allerede af disse grunde tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, Advokatfirmaet H1 ApS, i sagsomkostninger 20.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter