Dato for udgivelse
26 Mar 2004 11:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
5. marts 2004
SKM-nummer
SKM2004.156.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-2919-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skønsmæssig, privatforbrug, tilsidesættelse, kassebeholdning, lån, moder
Resumé

Det var ubestridt, at skattemyndighederne kunne ansætte skatteyderens indkomst efter et skøn, idet der ikke var ført kassebog eller foretaget effektive kasseafstemninger. Sagsøgeren hævdede at have modtaget betydelige lån og gaver fra sin moder i de i sagen omhandlede indkomstår. Landsretten fandt, at der påhvilede skatteyderen en skærpet bevisbyrde for rigtigheden heraf, og at denne bevisbyrde ikke kunne anses for løftet alene i kraft af hans egen, moderens og en søsters forklaringer.

Landsretten lagde herved også vægt på, at skatteyderens forklaringer om beløb fra moderen afveg fra de oplysninger, der var afgivet under sagens behandling for de administrative myndigheder, og at der ikke forelå nogen dokumentation for beløbsoverførsler mv. Landsretten fandt heller ikke i øvrigt grundlag for at anse de skønsmæssige ansættelser for foretaget på et urigtigt grundlag eller for at føre til et åbenbart urimeligt resultat.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2004 - 1 E.B.1.5.1


Parter

A
(advokat Jens Thoregaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Under denne sag, der er anlagt den 10. oktober 2002, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, dømmes til at anerkende, at de skønsmæssige forhøjelser af sagsøgerens personlige indkomst for 1998 med 395.200 kr. og for 1999 med 243.200 kr. tilsidesættes.

Sagsøgeren har subsidiært påstået sagen hjemvist til de stedlige skattemyndigheder med henblik på en ny skønsmæssig ansættelse af hans skattepligtige indkomst i indkomståret 1998 og/eller 1999.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse. Subsidiært tages bekræftende til genmæle over for sagsøgerens subsidiære påstand.

Landsskatteretten afsagde den 15. august 2002 sålydende kendelse:

Klagen vedrører opgørelse af indkomsten på følgende punkter:

Indkomståret 1998

 

Personlig indkomst

 

Skønsmæssig forhøjelse

395.200 kr.

 

Indkomståret 1999

 

Personlig indkomst

 

Skønsmæssig forhøjelse

243.200 kr.

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klageren og dennes revisor.

Klageren har siden den 1. oktober 1991 drevet selvstændig snedkervirksomhed.

Det fremgår af udskrift fra kommunens folkeregister, at klageren er samlevende med B. Sammen har parret et barn født i 1995.

Klageren har selvangivet omsætningen i snedkervirksomheden med 757.136 kr. i indkomståret 1998 og med 719.735 kr. i indkomståret 1999.

Ved en gennemgang af virksomhedens bogholderi for nævnte indkomstår har skatteafdelingen konstateret, at kassekontoen i bogholderiet i lange perioder har været negativ. Den negative saldo er for de anførte indkomstår udlignet ved udgangen af regnskabsåret. På denne baggrund har de stedlige skattemyndigheder tilsidesat regnskabet.

Ifølge årsregnskaberne for 1998 og 1999 er der i begge indkomstår afgivet oplysning om, at klageren har modtaget et arveforskud på 160.000 kr. fra sin moder. Der forligger ingen dokumentation i form af gavebrev eller lignende med tilhørende anmeldelse af gaven, jf. boafgiftslovens § 26. Endvidere fremgår det af årsregnskabet for 1998, at der i indkomståret 1998 er ydet et privat lån på 190.000 kr., som i 1999 er blevet nedbragt til 160.000 kr.

Fra ... Kommune har skatteafdelingen modtaget udskrift af kontroloplysninger om moderens indberetning om indkomst og formueforhold. Ud fra disse oplysninger har klagerens moder ikke haft økonomisk mulighed for at yde gaver og lån til klageren.

Det fremgår af regnskab med tilhørende selvangivelser for klageren, at klagerens samlever i hvert af indkomstårene 1998 og 1999 har foretaget indskud af 144.000 kr.

Klagerens husstands samlede privatforbrug var i indkomståret 1997 på 244.770 kr.

De stedlige skattemyndigheder har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtig indkomst på 395.200 kr. i indkomståret 1998 og på 243.200 i indkomståret 1999.

Myndighederne har som begrundelse anført, at klagerens selvangivne indkomster ikke efterlader økonomiske muligheder for et rimeligt privatforbrug.

Myndighederne har anført, at der skal foretages følgende korrektioner til klagerens formueforklaring, med tilhørende angivelse af nedenstående privatforbrug:

 

        1998

1999

Kontant privatforbrug eksklusiv privat andel af autodrift og telefon ifølge årsregnskab

69.970 kr.

109.998 kr.

                                                                                                                                       

Korrektioner til privatforbrug

 

Ikke medtaget huslejeindtægt

38.200 kr.

45.000 kr.

Restkøbesum for personautomobil

0 kr.

-72.890 kr.

Arveforskud/gave fra moder. Beløbet anses som fiktiv grundet manglende dokumentation

-160.000 kr.

-160.000 kr.

Lån fra moder og betalt afdrag til samme. Beløb anses som fiktiv grundet manglende dokumentation

-190.000 kr.

30.000 kr.

Indskud fra samlever. Beløbet tilbageføres som fiktivt grundet manglende dokumentation

-144.000 kr.

-144.000 kr.

Privatforbrug jf. korrigeret selvangivelse

-386.111 kr.

-191.892 kr.

Nettoindkomst efter skat for samlever

140.000 kr.

140.000 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af skattepligtig indkomst med baggrund i ovenstående negative privatforbrug

395.200 kr.

243.200 kr.

Merværdiafgift 25 % af ovenstående forhøjelse

  98.800 kr.

  60.800 kr.

 

Husstandens samlede privatforbrug skønsmæssigt

247.889 kr.

252.108 kr.

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst ansættes som i selvangivelsen anført.

Revisoren har anført, at det er ubestridt, at klageren har haft rådighed over midler, som klagerens moder har haft/har deponeret i en værdiboks. Det er endvidere, efter revisorens opfattelse, ubestridt, at klagerens moder er/var i besiddelse af omkring 700.000 kr. kontant i en værdiboks. Beløbet er fremkommet dels ved sammensparing i et langt liv dels som provenu ved salg af ejendom samt salg af investeringsbeviser. Klageren har som dokumentation for salg af ejendommen vedlagt kopier af afregning af ejerskiftelån samt indsættelse af beløb på klagerens moders konto i banken. Endvidere har klageren som dokumentation for moderens salg af investeringsbeviser i indkomståret 1996 fremlagt en kopi fra ... Kommune. Årsagen til at pengene ikke fremtræder på en R 75 er, at pengene ikke har stået på en bankkonto, og derfor ikke er blevet indberettet.

Klageren har anført, at han i 2001 tilbagebetalte 300.000 kr. til moderen. Klageren har som dokumentation henvist til 2 udskrifter fra banken, hvor han har hævet henholdsvis 110.000 kr. og 400.000 kr.

Det er endvidere ikke sædvanligt, at der i familieforhold udarbejdes gavebrev og lignende. Især ikke, når der er tale om lån, som alene af hensyn til ligelig fordeling af arv til søskende skal tilbagebetales før eller senere. Klageren har tilbagebetalt a conto 300.000 kr. til sin moder. Hvilket revisoren har fremhævet, at man ikke gør, hvis man ikke skylder pengene.

Endvidere har revisoren anført, at klageren og hans samlever fra en fælles kasse har betalt fællesudgifter, hvorfor samleverens nettoløn nødvendigvis må indgå i privatforbrugsopgørelsen. Revisoren mener, at det virker mærkeligt, at forvaltningen påstår, at samleverens indskud er fiktiv, når beløbet på 144.000 kr. i forvaltningens sagsfremstilling er tilbageført, samtidig med at man har medtaget nettoindkomst for samlever på 140.000 kr. Bortset fra 4.000 kr. går disse to poster lige op.

Klageren har endvidere anført, at han yderligere i 1998 modtog en erstatning for arbejdsskade på ca. 25.000 kr.

Landsskatteretten skal udtale

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 60 af 19. februar 1986, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring at regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der er konstateret negative kassebeholdninger, hvorfor der ikke kan være foretaget effektive kasseafstemninger, må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Skønsmæssige ansættelser skal som udgangspunkt være underbyggede af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre det af myndighederne med rette udøvede skøn. Der er herved henset til, at det af myndighederne opgjorte privatforbrug for klagerens husstand alene bringer forbruget op på linie med de ansatte kontante privatforbrug for de foregående år. Retten finder endvidere i overensstemmelse med det af myndighederne udtalte, at lånet fra klagerens moder ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort. Den påklagede ansættelse stadfæstes.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren A, hans mor C og søster D, vurderingschef SJ og registreret revisor PH.

A har blandt andet forklaret, at han i 1991 overtog sin hidtidige mesters snedkeri, der drives som enkeltmandsvirksomhed. Sagsøgeren antog efter sin daværende svigermors anbefaling EB som revisor. Han havde ikke tidligere været revisor for virksomheden. EB sagde, at sagsøgeren blot skulle aflevere virksomhedens bilag en gang om måneden, så ville han ordne alt. Kontoudtog skulle leveres med, og derpå skulle sagsøgeren helst notere, hvad modtagne checks vedrørte. Det var ligeledes revisor, der udfærdigede sagsøgerens selvangivelser.

I løbet af årene 1996-98 ændrede revisors virksomhed gentagne gange navn, og det blev vanskelig at få kontakt med revisoren. I årene 1997, 1998 og 1999 var det revisorens datter, DB, der udfærdigede sagsøgerens regnskaber. Hun arbejdede på samme måde som sin far og hentede sagsøgerens papirer en gang om måneden. Ved samme lejlighed afregnede sagsøgeren. Han mener, at det var EB, der udfærdigede regnskabet for 1997. Sagsøgeren fik ikke tilsendt regnskaber i 1997 og 1998, og han skrev aldrig under på regnskaber eller selvangivelser, der blev sendt direkte til skattemyndighederne.

Da registreret revisor FO indtrådte i revisionsfirmaet, sagde han, at meget af det, EB havde lavet, var forkert, og sagsøgeren bad ham rette op på det. Sagsøgeren fik at vide, at FO afstemte regnskaberne for 1998 og 1999.

Sagsøgeren antog i hele perioden, at revisoren udarbejdede kassekladde og foretog løbende bogføring. I begyndelsen fik sagsøgeren fra EB regnskab hver måned, men senere blev det til et kvartalsregnskab. Ingen har fortalt ham, at han selv skulle udarbejde kassekladde.

DB sagde, at hun ville tage sig af sagen overfor kommunen sammen med revisor FO. Der blev ikke sagt noget om problemer. Nogle gange ringede de efter bilag. Sagsøgeren antager, at bilag forsvandt i forbindelse med ransagninger hos revisor.

Sagsøgeren oplyste over for revisor, at han havde modtaget arveforskud og lån fra sin mor. Revisor sagde, at beløbene skulle sandsynliggøres. Revisor skrev selv tallene i regnskaberne. Det er ikke beløb, som sagsøgeren har oplyst. Sagsøgeren kunne se, at tallene vedrørende bilen ikke stemte, men nogle bilag var blevet væk. Sagsøgeren har indtryk af, at revisor indsatte beløb efter forgodtbefindende, når han ikke havde bilag.

Sagsøgeren og hans to søstre fik i årene 1995-96 hver 80.000 kr. i arveforskud. I 1997 lånte sagsøgeren af sin mor 75.000 kr. til en bil, der kostede 66.000 kr. Sagsøgerens mor havde penge liggende i en boks i Sparekassen. Beløbet blev sendt til sagsøgeren i check, idet hans søster hentede pengene og fik udstedt en check på beløbet, som hun sendte. Moderen og søsteren har hver en nøgle til boksen. Med en nøgle og koden har man adgang til boksen.

Sagsøgerens mor gjorde rent på en skole. Hun blev fyret, da hun fik dårlig ryg. Hun fik først afslag på pension og kunne ingen sociale ydelser få, fordi hendes formue var for stor. Sagsøgeren sagde, at hun så måtte hæve sine penge og deponere dem i en boks, så hun kunne få økonomisk hjælp. Sagsøgeren købte sin mors hus på ... for vist nok 250.000 kr. og lejede det derpå ud til hende. Sagsøgeren optog et kreditforeningslån og betalte provenuet til sin mor, der endvidere solgte sine investeringsbeviser. Hun anbragte pengene i en boks, der blev oprettet i 1996 med sagsøgeren og hans to søstre som ejere.

I 1998 lånte sagsøgeren 125.000 kr. af sin mor. Pengene skulle bruges dels til ombygning af et hus, han ejede i ..., dels til at leve for. Sagsøgeren arbejdede på sit hus i mange timer og brugte endvidere betydelig tid på at køre frem og tilbage. Restbeløbet havde han liggende hjemme. I 1999 lånte han yderligere 110.000 kr. af sin mor. Beløbet hentede han i boksen. Sagsøgeren betalte regninger mv. med pengene. Det lå i luften, at pengene skulle tilbagebetales, når han fik solgt sit hus i .... Da huset blev solgt i 2001, tilbagebetalte sagsøgeren henholdsvis 200.000 kr. og 110.000 kr. Han lånte nøglen til moderens bankboks og lagde pengene tilbage i boksen. Han ville helst have trukket tilbagebetalingen så længe som muligt, men søstrene krævede, at han tilbagebetalte lånene, da huset blev solgt. Hans søstre havde kun lånt mindre beløb.

I 1998 fik sagsøgeren omprioriteret det kreditforeningslån, han havde optaget i 1996 i ejendommen på .... Sagsøgeren opnåede derved et provenu på ca. 260.000 kr.

Da sagsøgeren overvejede at købe en frikørt Mercedes Taxa for 360.000 kr., blev han af en forhandler tilbudt 100.000 kr. inkl. moms for sin Pajero-bil.

Sælgeren af Mercedes'en tilbød imidlertid 170.000 kr. for sagsøgerens Pajero, hvis den indgik i handlen. Sagsøgeren fortalte forhandleren, at hans søster, Tina, muligvis gerne ville købe den. Forhandleren udfærdigede slutsedlen på sin pc. Han rettede den til og sagde, at så kunne de se, hvad det blev til. Da det viste sig, at sagsøgerens søster ikke ville købe bilen for 170.000 kr., var forhandleren indforstået med at tage Pajero'en i bytte som aftalt. Da sagsøgeren underskrev slutsedlen den 10. juni 1999, vidste han, at forhandleren skulle have Pajero'en i bytte. Han ved ikke, hvorfor han skrev under på en slutseddel, hvor byttebilen ikke var nævnt. På købsdagen blev Pajero'en afleveret til forhandleren tillige med en erklæring fra banken, som havde pant i bilen, og sagsøgeren fik Mercedes'en udleveret.

På et tidspunkt ringede revisor EB og sagde, at han manglede bilag for handlerne vedrørende Mercedes'en og Pajero'en. Sagsøgeren ringede på sin mobiltelefon til sin samleverske B og bad hende faxe bilaget til revisor. B kom til at sende den slutseddel, hvor forhandleren havde anvendt korrektionsblæk, og hvor byttebilen således ikke var omtalt. Denne slutseddel blev senere videresendt til skattemyndighederne. Der var kun den ene slutseddel blandt sagsøgerens papirer. Siden fik han fat i bilforhandleren og fik den anden udgave af slutsedlen.

Sagsøgeren har ingen ansatte. En gammel skolekammerat, der også er snedkermester, udfører af og til arbejde for og med ham. Da nogle opgaver er udført sammen med kammeraten, omhandler nogle af bilagene således deres fælles arbejdstimer.

I 1998 beregnede sagsøgeren sig i sit erhverv vist nok 225 kr./time. Timeprisen andrager i dag 260 kr., mens den i 2002 vist nok var 240 kr. Sagsøgeren har aldrig beregnet sig over 300 kr./time.

Sagsøgeren fulgte med i sagen i Landsskatteretten og så tallene, der dukkede op. Han ved ikke, hvorfor han først under retssagen reagerede over for de forkert angivne arveforskud og lån.

C har forklaret, at hendes ægtefælle døde i 1991. Hun solgte formentlig i 1996 ejendommen ... til sagsøgeren for omkring 250.000 kr. Hun erindrer ikke at have solgt investeringspapirer. Provenuet fra salg af ejendommen blev lagt i bankboks, der var registreret i børnenes navne.

Sagsøgeren har lånt penge af vidnet. Datteren D har også lånt penge en gang. Sagsøgeren lånte store beløb ad tre gange. Det passer meget godt, at det var 75.000 kr., 125.000 kr. og 110.000 kr. Vidnet regnede med at få pengene igen, når han fik solgt sit hus i .... Sagsøgeren har tilbagebetalt beløbene, og vidnet har lagt pengene i boksen. Hun kan ikke nærmere forklare, hvorfor kontanterne opbevares i en boks.

D har forklaret, at hun, sagsøgeren og deres søster talte om sammen at købe moderens hus. De kunne ikke blive enige. Sagsøgeren købte ejendommen for 85 % af ejendomsværdien. Huset havde forinden været sat til salg i ½-1 år.

Bankboksen blev oprettet primo december 1996, fordi hun, hendes mor og hendes søster havde ting, der skulle deponeres i boksen. Vidnets mor lægger alting i boksen. På et tidspunkt havde hun 600.000 kr. i boksen.

På et tidspunkt ringede sagsøgeren for at låne penge af sin mor. Han kunne ikke komme, hvorfor vidnet efter aftale i boksen tog 75.000 kr. af moderens penge, som hun afleverede ved kassen i banken. Hun fik udstedt en check på beløbet, som hun derpå sendte til sagsøgeren.

Senere fik sagsøgeren igen lov at låne penge. Vidnet og hendes mor har hver en nøgle til boksen, og ved den lejlighed fik sagsøgeren lov at låne vidnets nøgle. Hun formoder, at han så hentede de 120-130.000 kr., som han havde lånt af deres mor. De har aldrig skrevet det ned nogen steder, når de har lånt penge hjemme. I 1999 lånte sagsøgeren på ny penge af deres mor på samme måde. Det var måske 100.000 kr. Lånene på omkring 300.000 kr. skulle tilbagebetales, når hans hus i ... blev solgt. Siden har sagsøgeren lånt vidnets nøgle for at lægge penge, han medbragte i en kuvert, tilbage i boksen. Det er vidnets opfattelse, at lånene blev tilbagebetalt i sensommeren 2001, da huset blev solgt.

Der var i 1999 tale om, at vidnet skulle købe sagsøgerens Pajero. Vidnet skulle give 100.000 kr., som var det, forhandleren havde tilbudt. Da en anden forhandler imidlertid ville give meget mere, blev denne handel ikke til noget. Sagsøgeren havde ingen grund til at kontakte vidnet derom, idet de kender hinanden så godt, at han vidste, at hun ikke ville betale så meget for bilen.

Vidnet og hendes søskende fik i 1996-97 hver i alt 80.000 kr. af deres mor.

SJ har blandt andet forklaret, at han er vurderingschef i Sparekassen , hvor han har været ansat siden 1976. Han kender familien A godt, særlig C, D og sagsøgeren, der alle er kunder i Sparekassen. Vidnet har ikke været beskæftiget med kunder siden 1997.

Ultimo 1996 oprettede familien en bankboks i de tre børns navne. Ved salget af ejendommen fik moderen udbetalt et stort beløb kontant. Hun ønskede at forære sine børn nogle pengebeløb. Vidnet har ingen erindring om en check på 75.000 kr., der i 1997 blev udstedt til sagsøgeren.

Registreret revisor PH har blandt andet forklaret, at hun er medindehaver af R1 Revision ApS.

Hun har med udgangspunkt i regnskabet for 1997 og på grundlag af bilag, som hun modtog i kasser, udarbejdet de i sagen fremlagte udkast til regnskaber. Hun sorterede de modtagne bilag i datoorden og rekvirerede fra banker og giro en del kontoudtog, som manglede. Hun gennemgik bilagene, sammenholdt dem med kontoudtog og afstemte med eksternt materiale. Regnskabsudkastene er gennemgået med sagsøgeren. Vidnet er ikke ved sin afstemning stødt på egentlige uregelmæssigheder. Sagsøgerens virksomhed er ganske almindelig.

Vidnet kan ikke sige, at hun har haft samtlige bilag til rådighed. Alle bilag vedrørende sagsøgerens private forhold har måske ikke været til stede, hvorimod alle bilag vedrørende virksomheden har været til stede eller er bragt til veje af sagsøgeren.

Hun valgte indledningsvis "0" fra 1997 som kassebeholdning, men da der i begyndelsen af januar 1998 var foretaget en udbetaling på mere end 600.000 kr., måtte hun foretage en korrektion, idet kassebeholdningen ellers ville være blevet negativ. Hun var nødt til at skønne en kassebeholdning, da hun ikke vidste, hvad sagsøgeren havde hævet af kassen. Derfor er beløbet regnskabsmæssigt først hævet ved regnskabets slutning.

Privatforbruget for 1998 er opgjort til 102.937 kr. for sagsøgeren alene. Vidnet kender ikke samleverskens økonomi. Sagsøgerens privatforbrug forekommer rimeligt.

Lånene på 125.000 kr. og 110.000 kr. er oplyst af sagsøgeren. Der foreligger ikke bilag eller anden dokumentation for disse poster. Vidnet har ikke set checkbilag vedrørende 75.000 kr. Vidnet har af sagsøgeren fået oplyst om hans tilbagebetaling af 310.000 kr. Uden lånene ville det privatforbrug, sagsøgeren har angivet, ikke have været muligt.

Vidnet synes, at skattemyndighedernes betydelige forhøjelser forekommer forkerte. Vidnet har ikke kontrolleret rigtigheden af de regnskaber, der tidligere er udarbejdet for sagsøgeren. Hun har for årene 1998 og 1999 lavet kontrolarbejde til brug for de af hende udarbejdede regnskaber.

Hun kan ikke med sikkerhed sige, at der ikke var negative kassebeholdninger. Sagsøgeren betalte 90 % af virksomhedens regninger over giro. Hun har ikke set de af sagsøgeren oplyste lån figurere på noget kontoudtog.

I 1998 optog sagsøgeren kreditforeningslån. Provenuet anvendtes til ombygning af hus. Der foreligger dokumentation herfor.

Procedure

Parterne er enige om, at sagsøgte - da der ikke har foreligget et tilfredsstillende regnskabsgrundlag - har været berettiget til ved ligningen af sagsøgerens selvangivelser for 1998 og 1999 at udøve et skøn.

Sagsøgeren har imidlertid gjort gældende, at sagsøgtes skøn i den konkrete situation har medført en forhøjelse af den selvangivne indkomst, der har betydet et materielt forkert resultat.

Sagsøgeren har ud fra de opgjorte timesatser og omsætninger anført, at det er usandsynligt, at der herudover skulle kunne være produceret for noget yderligere beløb.

Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at der er ydet så store lån fra sagsøgerens mor, at sagsøgeren har kunnet have et sædvanligt privatforbrug Sagsøgeren har herom henvist til de afgivne forklaringer om, hvorledes sagsøgeren har fået udbetalt lån ad flere gange, formidlet af moderen ved hjælp af kontante midler i bankboksen, og hvorledes lånene efterfølgende er blevet tilbagebetalt med 310.000 kr. i 2001.

Sagsøgeren har yderligere henvist til, at han har fået personskadeerstatning udbetalt i 1998 med 25.885 kr.

Sagsøgeren har videre gjort gældende, at de af R1 Revision ApS udarbejdede regnskaber for 1998 og 1999 på baggrund af de foreliggende bilag samt korrektioner vedrørende bilhandler - også set i lyset af sagsøgerens og Ds afgivne forklaringer om den fejlagtige slutseddel, der blev sendt til revisor og skattemyndighederne - må antages at være det materielt rigtige resultat.

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at han ikke i sin virksomhed har haft en kontantbeholdning, men "kørt" det hele over banken. Han har ikke ment at have haft behov for at føre daglig kasserapport, men har blot månedsvis afleveret alt materiale til sin revisor, således som denne oprindeligt havde anbefalet ham.

Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ligningsmyndighedens skønsansættelser. Ved ansættelserne er der på baggrund af manglende ført kasseregnskab og konstaterede negative kassebeholdninger foretaget en række korrektioner af sagsøgerens regnskaber, svarende til udeladt omsætning i virksomheden. Med de nævnte forhøjelser er tilvejebragt et privatforbrug, der ligger på niveau med tidligere indkomstår.

Sagsøgerens synspunkt om, at sagsøgerens bogførte omsætning i sig selv svarer til et så højt tidsforbrug, at det er usandsynligt, at sagsøgeren har haft omsætning ud over den bogførte, er uden betydning, allerede fordi sagsøgerens egen bogføring ikke kan lægges til grund ved ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomster. Endvidere har sagsøgerens omsætning ikke blot bestået i ren timebetaling, idet sagsøgeren også har haft en samarbejdspartner og underleverandører, ligesom han har leveret materialer.

Sagsøgte har videre anført, at det er udokumenteret, at sagsøgerens mor har ydet eller havde økonomisk mulighed for at yde sådanne lån eller arveforskud i årene 1996-99, at sagsøgeren derved kunne have et sædvanligt privatforbrug. Sagsøgerens oplysninger om de påståede betydelige kontante overførsler er uden støtte i hans egen bogføring eller regnskaber. Der foreligger ingen skriftlige lånedokumenter. Der foreligger heller ikke nogen dokumentation for beløbsoverførsler, hverken i form af udbetalinger fra sagsøgerens mor eller i form af indbetalinger til sagsøgeren, ligesom sagsøgerens påstand om, at lån på i alt 310.000 kr. skulle være tilbagebetalt i 2001, heller ikke er dokumenteret. Som følge af interessefællesskabet påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for de påståede kontante beløbsoverførsler fra moderen. Denne bevisbyrde er ikke løftet, heller ikke ved forklaringerne afgivet af sagsøgeren og hans nærtstående.

De for sagsøgeren af R1 Revision seneste udfærdigede regnskaber kan ikke anses for at give et retvisende billede af sagsøgerens skattepligtige indkomst i de omhandlede indkomstår og dermed heller ikke danne grundlag for ansættelsen af hans skattepligtige indkomster, allerede fordi disse i det hele beror på et utilstrækkeligt grundlag og på mundtlige oplysninger.

Sagsøgte har for så vidt angår den foretagne korrektion i forbindelse med bilkøbet gjort gældende, at den af sagsøgeren under retssagen fremlagte salgsslutseddel hverken er dateret eller underskrevet og derfor ikke kan betragtes som dokumentation for holdbarheden af sagsøgerens ændrede standpunkt.

Sagsøgerens forklaring på, at der under sagen er fremlagt to indholdsmæssigt forskellige salgsslutsedler, forekommer i øvrigt ganske usandsynlig, ikke mindst når henses til, at den salgsslutseddel, som sagsøgeren oprindeligt fremsendte til skattemyndighederne, er dateret samme dag som leveringsdatoen, hvorfor der må være en stærk formodning for, at den ikke senere blev ændret.

Da skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser således hverken kan anses for at hvile på et urigtigt grundlag eller for at have ført til et åbenbart urigtigt resultat, er der ikke grundlag for at tilsidesætte dem.

Landsrettens bemærkninger

Det er ubestridt, at der ikke i sagsøgerens virksomhed i 1998 og 1999 blev ført kasseregnskab eller foretaget kasseafstemninger.

Sagsøgerens regnskabsmateriale for disse år opfyldte således ikke de skattemæssige regnskabskrav.

Skattemyndighederne har derfor haft fornøden hjemmel i skattekontrolloven til at tilsidesætte sagsøgerens regnskaber for 1998 og 1999 og i stedet foretage skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomster, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, og § 5, stk. 3.

Efter bevisførelsen for landsretten findes sagsøgeren ikke at have godtgjort, at han i 1998 og 1999 af sin mor modtog lån af en sådan størrelsesorden, at hans samlede gæld til moderen i 1999 derefter androg 310.000 kr. Landsretten har herved lagt vægt på, at der hverken foreligger skriftlige lånedokumenter eller lignende, ligesom der ikke er behørig dokumentation for beløbsoverførsler.

Som følge af interessefællesskabet påhviler der sagsøgeren en skærpet bevisbyrde for de påståede kontante beløbsoverførsler. Denne bevisbyrde er ikke løftet, heller ikke ved sagsøgerens, hans mors og søsters forklaringer om lånene. Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at sagsøgerens oplysning om ydelserne fra hans mor afviger fra de oplysninger, der blev givet i de oprindelige regnskaber og ved de oplysninger, der blev givet under klagesagens administrative behandling.

Landsretten finder det ikke efter bevisførelsen tilstrækkelig sandsynliggjort, at den af sagsøgeren under sagen fremlagte kopi af slutseddel vedrørende køb af en Mercedes var den mellem parterne gældende frem for den af sagsøgeren underskrevne og daterede slutseddel, der blev lagt til grund i sagsøgerens oprindelige regnskab.

Herefter, og da de under retssagen af R1 Revision ApS udarbejdede udkast til regnskaber for 1998-99 er udarbejdet på grundlag af sagsøgerens utilstrækkelige bogføringsmateriale, finder Landsretten ikke, at sagsøgeren har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte det ved skatteansættelserne udøvede skøn, som hverken kan anses for at hvile på et urigtigt grundlag eller for at have ført til et åbenbart urigtigt eller urimeligt resultat.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage fra dato skal sagsøgeren, A, betale 35.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter