Dato for udgivelse
02 May 2012 09:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2012 13:37
SKM-nummer
SKM2012.246.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
11-289554
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Skat, indkomst og fradrag, selskabsbeskatning
Resumé

Skatterådet bekræfter, at den påtænkte omstrukturering medfører, at "K" skal anses for at have foretaget en udbytteudlodning omfattet af ligningslovens § 16 A til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter gennem sit cypriotiske moderselskab D og op til C. Skatterådet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af ordlyden af kildeskattelovens § 65, at indeholdelsespligten indtræder ved enhver "vedtagelse" om udbetaling eller godskrivning af udbytter. De i nærværende anmodning om bindende svar beskrevne dispositioner, beskrevet under trin 1-8, gennemføres efter det oplyste i sammenhæng og i umiddelbar forlængelse af hinanden, og må udfra en konkret vurdering derfor vurderes som en samlet disposition, med det formål at overføre værdier fra en gren af koncernen til en anden gren af koncernen. Når man tager midler ud af et selskab under omstændigheder, hvor det er åbenbart, at det er udbytte, kan man ikke undgå indeholdelse af udbytteskatten blot ved at undlade at vedtage det som et udbytte. Der kan dermed kræves indeholdt udbytteskat, hvis det på betalingstidspunktet stod helt klart, at der var tale om udbytte.

Skatterådet bekræfter herefter, at C er retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet, samt at E ApS ikke er forpligtet til at indeholde udbytteskat i forbindelse med den påtænkte omstrukturering. I den forbindelse bemærkes det, at det er oplyst, at der efter gennemførelsen af trin 1-8 ikke vil blive foretaget yderligere dispositioner eller transaktioner, og at der ikke sker videreudlodning af det konkrete udbytte. Idet det videre udtrykkeligt bemærkes, at der ved nærværende anmodning om bindende svar alene er taget stilling til den samlede disposition, som gennemføres ved trin 1-8, men derimod i øvrigt ikke er forholdt til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under trin 1-8 indebærer for de deltagende parter, også set i lyset af eventuelle efterfølgende dispositioner m.v.

Hjemmel

Ligningsloven § 16 A og
Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A og
Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.D.1.2.3.5 Udbytteindtægter

Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb


Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at den påtænkte omstrukturering medfører, at "K" skal anses for at have foretaget en maskeret udlodning eller alternativt en udbytte udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter videre til sit cypriotiske moderselskab D?
  2. Kan SKAT bekræfte, at D (Cypern) er retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet.
  3. Kan SKAT bekræfte, at den påtænkte omstrukturering medfører, at "K" skal anses for at have foretaget en maskeret udlodning eller alternativt en udbytte udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter gennem sit cypriotiske moderselskab D og op til C?
  4. Kan SKAT bekræfte, at C er retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet.
  5. Kan det bekræftes, at D og/eller de øvrige selskaber i koncernen ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af den modtagne maskerede udlodning?
  6. Kan det bekræftes, at E ApS ikke er forpligtet til at indeholde udbytteskat i forbindelse med den påtænkte omstrukturering?
  7. Såfremt SKAT svarer nej på spørgsmål 2 eller spørgsmål 4, bedes følgende spørgsmål besvaret: Hvilket selskab i koncernen er retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet?

Svar

  1. Nej
  2. Nej
  3. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  4. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  5. Ja, se dog indstilling og begrundelse
  6. Ja
  7. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

E ApS´ hovedaktivitet er, jf. årsrapporten for 2010, at fungere som holdingselskab m.v.

E ApS ejer 100 % af aktierne i det danske datterselskab F A/S.

F A/S ejer 100 % af aktierne i to datterselskaber hjemmehørende i Polen: G og H

E ApS og selskabets datterselskaber indgår i koncernen A, hvis ultimative moderselskab er A, der er hjemmehørende på Jersey. Koncerndiagram vedlagt.

Alle aktierne i E ApS er ejet af selskabet D, der er hjemmehørende på Cypern. D er et holding-/finansselskab, som ejer datterselskaber.

Alle aktierne i D er ejet af C, der er hjemmehørende i Nederlandene. Selskabet udgør koncernens administrative hovedkontor og har pt. ca. 40 fuldtidsansatte medarbejdere.

Spørgers repræsentant har videre oplyst, at det kan lægges til grund, at C's dispositionsret/råderet over modtagne udbytter fra datterselskaber hverken er begrænset i henhold til vedtægter eller i henhold til anden aftale.

Alle aktierne i C er ejet af B, der er hjemmehørende i Nederlandene. B's virksomhed består i management- og holding-aktivitet. B er 99,99 % ejet af koncernens ultimative moderselskab A (se evt. beskrivelsen ovenfor) og 0,01 % ejet af AA, der er hjemmehørende på Jersey, og som er et 100 % ejet datterselskab af A

E ApS har gæld til tilknyttede virksomheder (se evt. årsrapporten for 2010). Denne gæld udgøres af et lån fra koncernselskabet C. E ApS optog dette lån i en bank. Banken overdrog hele sin fordring i E ApS til C således at E ApS i dag har en gæld til C.

Et udsnit af koncernstrukturen er gengivet her:

Visning af billede: koncernstruktur


Koncernen påtænker at gennemføre en omstrukturering, der skal foregå i otte trin, som ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Trin 1: E ApS har gæld til tilknyttede virksomheder (se evt. årsrapporten for 2010). Denne gæld udgøres af et lån fra koncernselskabet C. I "Trin 1" overtager F A/S E ApS' gæld til C. I den forbindelse vederlægges F A/S med en fordring mod E ApS af tilsvarende størrelse.

Trin 2: F A/S stifter et nederlandsk selskab (herefter benævnt "K").

Trin 3: F A/S foretager et apportindskud ind i K bestående af alle aktierne i G og H samt lånet fra C. I den forbindelse vederlægges F A/S udelukkende med en nyudstedt aktie i K.

Trin 4: K foretager et apportindskud ind i det nederlandske koncernselskab I bestående af alle aktierne i G og H samt lånet fra C. I den forbindelse vederlægges K udelukkende med en nyudstedt aktie i I. Det kan oplyses, at I er fuldt ud ejet af C.

Trin 5: I foretager et apportindskud ind i det polske selskab J bestående af alle aktierne i G og H samt lånet fra C I den forbindelse vederlægges I udelukkende med nyudstedte aktier i J. J er pt. under stiftelse.

Trin 6: G omdannes til nyt G.

Trin 7: H omdannes til nyt H.

Trin 8: K overdrager den ene aktie i I (erhvervet i forbindelse med trin 4) til C. I den forbindelse vederlægges K med en overdragelsessum på EUR 1.

Formålet med omstruktureringen er at samle G og H under J. Det er således planen, at alle A Gruppens investeringer i Polen fremadrettet skal være ejet af J.

Koncernen ønsker at gøre den polske struktur mere logisk og effektivt. Dette gøres ved (eventuelt) at samle alle de polske virksomheder  under en fælles polsk holding enhed. Formålet med omdannelsen af de polske G og H er alene at gøre den skattemæssige gruppering af disse enheder i Polen nemmere at administrere. Den interne omstrukturering i step 1-8 udløser ikke beskatning i Polen. Derimod vil et direkte salg af de polske selskaber medføre polsk selskabsbeskatning samt polsk transfer tax. Denne interne omstrukturering er normalt i en koncernintern omstrukturering, og direkte omfattet af EU-fusionsdirektivet. Derudover ville et direkte salg af de to Polske selskaber føre til yderligere koncernintern gæld og tilgodehavender og step-up i værdier, som dermed undgås ved omstruktureringerne i step 1-8. Der er således ikke tale om at undgå beskatning, da beskatningsgrundlaget i Polen forbliver uændret i relation til den fremtidige beskatning, hvilket sker ved anvendelsen af fusionsdirektivet (90/435/EØF).

Det kan lægges til grund at Trin 1-3 ikke har nogle danske eller udenlandske skattemæssige konsekvenser. Step 4 og 5 har hverken skattemæssige konsekvenser i Holland eller Polen, da transaktionerne er omfattet af EU-fusionsdirektivet, og i øvrigt ville være skattefri efter lokale regler i de to lande. Trin 6 og 7 har ingen skattemæssige konsekvenser i Polen. Step 8 har ingen skattemæssige konsekvenser i Holland, da dette vil blive anset for en maskeret udlodning op til C, hvilket vil være skattefri efter Hollandske regler efterfulgt af et uformelt kapitalindskud der vandrer ned til J.

Efter gennemførelsen af trin 1-8 vil der ikke blive foretaget yderligere dispositioner eller transaktioner.

Der er heller ingen planer om efterfølgende salg af aktier i G og H

Endvidere er der heller ingen planer om videreudlodning eller udlodning af udbytte fra de to polske selskaber G and H

B (NL) er omfattet af moder-datterselskabsdirektivet 90/435/EØS, og undergivet almindelig selskabsbeskatning i Holland, som dermed beskattes med den almindelige Hollandske selskabsskattesats. Endvidere er selskabet omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

A (Jersey) er undergivet almindelig selskabsbeskatning i Jersey. Den almindelige selskabsskattesats på Jersey er i øjeblikket 0 %. Selskabet er ikke omfattet af moder-datterselskabsdirektivet 90/435/EØS.

Danmark og Jersey har indgået aftale om udveksling af oplysninger i skattesager som medfører, at de danske skattemyndigheder kan indhente oplysninger fra myndighederne på Jersey til brug ved dansk beskatning. Aftalen bidrager til at modvirke, at dansk beskatning kan omgås ved transaktioner med på Guernsey eller Jersey, jf. bemærkninger til Lovforslag L 90 af 10/12 2008.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. er selskaber med hjemsted i udlandet som udgangspunkt begrænset skattepligtige af udbytte - som omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 - hidrørende fra et dansk selskab. Idet begrebet udbytte er defineret med henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 omfatter den begrænsede skattepligt tillige maskerede udlodninger (se evt. cirkulære nr. 237 af 30.12.1997, kapitel 1, afsnit F, pkt. 16.) Efter ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, skal der således til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer. Dette gælder, hvad enten udbyttet er deklareret eller ikke, jf. Ligningsvejledning 2011-2, afsnit S.F.2.

Den ovenfor beskrevne omstrukturering indebærer, at E ApS' reelt afstår de indirekte ejede datterselskaber - G og H - samt lånet fra C til sit polske søsterselskab J for 1 EUR. Lægges det til grund, at den samlede markedsværdi af de to aktieposter samt lånet overstiger 1 EUR, er det repræsentantens opfattelse, at en maskeret udlodning eller udbytteudlodning skal anses for at være udloddet fra K - via de mellemliggende selskaber F A/S, E ApS til D, jf. Østre Landsrets dom SKM2012.121.ØLR samt Landsskatterettens afgørelse SKM 2012.26.LSR.

Ad spørgsmål 2

Med henvisning til Østre Landsrets dom SKM2012.121.ØLR samt Landsskatterettens afgørelse SKM 2012.26.LSR må D (Cypern) anses for at være retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet.

Østre Landsret fandt i SKM2012.121.ØLR, at der ikke skulle indeholdes skat af udbytteudlodninger fra et dansk selskab til dets moderselskab i Luxembourg, da udbytterne ikke blev videreudloddet til et højere liggende selskab. Moderselskabet i Luxembourg blev følgelig anset for retmæssig ejer af udbyttet. Østre Landsret lagde særlig vægt på, at "tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildestaten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst."

I nærværende sag, har man ikke til hensigt videreudlodde aktierne i G og H, ligesom der ikke er planer om at udlodde udbytte fra G og H Udbetalingen bliver således ikke ført videre og er heller ikke med sikkerhed bestemt til at blive ført videre til personer i tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I Landsskatterettens afgørelse SKM 2012.26.LSR fastslog Landsskatteretten, at et cypriotisk selskab skulle betragtes som retsmæssig ejer af udbytte udloddet fra et danske selskab, selvom udbytteprovenuet var videreført til dets moderselskab på Bermuda. Der skulle derfor ikke indeholdes dansk udbytteskat. Begrundelsen for afgørelsen var, at det cypriotiske selskab kunne anses for den retmæssige ejer ("beneficial owner) af det modtagne udbytte efter moder-/datterselskabsdirektivet 90/435/EØF. Dette var gældende uanset om selskabet havde faktiske aktiviteter/substans på Cypern.

I nærværende sag er D (Cypern) således retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet efter moder-/datterselskabsdirektivet 90/435/EØF, jf. SKM 2012.26.LSR.

Ad spørgsmål 3

Med henvisning til svaret i spørgsmål 2 er det repræsentantens opfattelse at spørgsmål 3 bør besvares med et nej. I tilfælde af, at SKAT svarer "Nej" til spørgsmål 2, er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 3 bør besvares med et "Ja", idet den påtænkte omstrukturering så medfører, at "K" skal anses for at have foretaget en maskeret udlodning eller alternativt en udbytte udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter gennem sit cypriotiske moderselskab D og op til C

I relation til vurderingen af om der er sket en gennemstrømning, som kan begrunde begrænset dansk skattepligt, må det afgørende således være, om C, der er hjemmehørende i Nederlandene, har videreudloddet den modtagne udlodning. Idet C ikke foretager videreudlodning i forbindelse med omstruktureringen, kan der således ikke foreligge begrænset dansk skattepligt.

I den forbindelse skal det tages i betragtning, at C. såvel før som efter den påtænkte omstrukturering er moderselskab til de to polske selskaber G og H (de mellemliggende selskaber er nu blot nogle andre). Endvidere har C fortsat en fordring mod et datterselskab (der er blot sket et debitorskifte). Den påtænkte omstrukturering påvirker således ikke C's kapacitet til at foretage udbytteudlodninger videre op gennem ejerstrukturen.

Til yderligere støtte, for at der ikke udløses begrænset dansk skattepligt, kan anføres, at C's dispositionsret/råderet over den maskerede udlodning - hverken er begrænset i henhold til vedtægter eller i henhold til anden aftale. Tværtimod er det C, som afgør, hvorledes der skal forholdes med selskabets midler.

Den aktie i I, som C erhverver fra K til 1 EUR, vil indgå i C's aktivitet som samlende holdingselskab og administrativt hovedkontor for koncernen. Det kan således på ingen måde anses for at ligge fast, at C som modtager af den maskerede udlodning, ikke har nogen mulighed for selvstændigt at disponere i relation hertil. I øvrigt kan der henses til, at C er et operativt selskab, der er beliggende i et EU-land, som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som har ca. 40 fuldtidsansatte fordelt på flere forskellige afdelinger, der servicerer koncernens datterselskaber.

Desuden skal det bemærkes, at faktum i Landsskatterettens afgørelser i SKM2011.57.SR og SKM2011.485.LSR - hvor Skatteministeriet fik medhold i, at to svenske moderselskaber, uden øvrige aktiver eller ansatte, ikke var retmæssige ejere af renter modtaget fra et dansk selskab - adskiller sig væsentligt fra nærværende sag, idet renterne i de pågældende sager "pr. automatik" blev viderebetalt til koncernens ultimative ejere via koncernbidrag og renter på lån med enslydende vilkår. Det samme gør sig gældende med hensyn til Skatterådets afgørelse i SKM2011.441.SR.

Sammenfattende er det repræsentantens klare opfattelse, at den maskerede udlodning ikke udløser begrænset dansk skattepligt, da C har en reel og uindskrænket dispositionsret, samt fordi der ikke sker gennemstrømning til de ultimative ejere.

Ad spørgsmål 4

Med henvisning til svaret i spørgsmål 2 er det repræsentantens opfattelse at spørgsmål 4 bør besvares med et nej. I tilfælde af, at SKAT svarer "Nej" til spørgsmål 2, er det repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 4 bør besvares med et "Ja" idet den påtænkte omstrukturering så medfører, at "K" skal anses for at have foretaget en maskeret udlodning eller alternativt en udbytte udlodning til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter gennem sit cypriotiske moderselskab D og op til C, som ultimativt må anses som beneficial owner af udbytteudlodningen.

Ad spørgsmål 5

Med henvisning til svaret i spørgsmål 2 er det repræsentantens opfattelse at spørgsmål 5 skal besvares med et ja.

Ad spørgsmål 6

Med henvisning til svaret i spørgsmål 2 er det repræsentantens opfattelse at spørgsmål 6 skal besvares med et ja.

Ad spørgsmål 7

Med henvisning til svaret "Ja" i spørgsmål 2 er det repræsentantens opfattelse at spørgsmål 7 bortfalder.

I tilfælde af, at SKAT svarer "Nej" til spørgsmål 2, er det dog repræsentantens opfattelse, at så C, som ultimativt må anses som beneficial owner af udbytteudlodningen.

Skatteministeriets indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1 - 4

Det ønskes bekræftet, at den påtænkte omstrukturering medfører, at "K" skal anses for at have foretaget en maskeret udlodning eller alternativt en udbytte udlodning omfattet af ligningslovens § 16 A til F A/S og videre til sit danske moderselskab E ApS, og derefter videre til sit cypriotiske moderselskab D (sp. 1), eller til op til dettes moderselskab, C (sp. 3).

Endvidere ønskes det bekræftet, at D (Cypern) er retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet, (sp. 2), eller at C er retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet (sp. 4)

Skatteministeriet skal indledningsvist bemærke, at de stillede spørgsmål skal ses i sammenhæng, og forstås herefter således, at det ønskes bekræftet, at E ApS ikke har pligt til at indeholde kildeskat af udbytte i forlængelse af omstruktureringerne beskrevet under trin 1-8, idet D eller C skal anses for at være "retsmæssig ejer" af den ved dispositionerne maskerede udlodning, og idet der ikke er indeholdelsespligt af maskerede udlodninger, kildeskattelovens § 65, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatteministeriet skal herefter bemærke, at ved nærværende anmodning om bindende svar tages der ikke stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under trin 1-8 indebærer for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skal vurderes skattemæssigt og set i relation til relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.

Skatteministeriet har endvidere ikke forholdt sig til de af spørgeren indsendte regnskaber for henholdsvis E ApS og F A/S, herunder til de regnskabsmæssige værdiansættelser, som regnskaberne indeholder, ligesom der ikke er taget stilling til, hvilken skattemæssig værdi, der skal lægges til grund ved de enkelte koncerninterne dispositioner. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er nærmere oplysninger om den konkrete gæld mellem E ApS og C, som overdrages.

Skatteministeriet bemærker herefter, at koncernen under det ultimative moderselskab A påtænker at gennemføre en omstrukturering, der skal foregå i otte trin, som ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Det er herved oplyst, at E ApS har gæld til koncernselskabet C, og i henhold til medsendt årsrapport for E ApS for 2010, er der anført en post "gæld til tilknyttet virksomhed" på X mio.DKK.

Det er her oplyst, at gælden ved trin 1, uden at det er nærmere specificeret mht. hvilken konkret gæld, størrelse m.v., påtænkes overført fra E ApS til F A/S. og i den forbindelse vederlægges F A/S med en fordring mod E ApS af tilsvarende størrelse.

Herefter påtænker F A/S, at stifte et nederlandsk datterselskab,("K"), og hvortil F A/S foretager et apportindskud ind i K bestående af alle aktierne i G og H samt lånet fra C. I den forbindelse vederlægges F A/S udelukkende med én nyudstedt aktie i K.

I henhold til medsendt årsrapport for F A/S for 2010, udgør den regnskabsmæssige værdi af aktierne i G og H (Kapitalandele i tilknyttede virksomheder) i alt Y mio.DKK.

Som vederlag herfor modtager F A/S alene én nyudstedt aktie i K.

I umiddelbar forlængelse af disse dispositioner gennemføres dispositionerne beskrevet under trin 4-8, hvorefter formålet i sidste ende er, at alle aktierne i G og H samt lånet fra C skal være under J. Det vil sige at gæld og aktier flyttes fra den danske gren af koncernen til den polske del af koncernen.

Til sidst overdrager K den ene aktie, som K ejer i I, til C, og K vederlægges ved afståelsen med 1 EUR.

Skatteministeriet bemærker herefter, at de overførte aktier i G og H udgør en regnskabsmæssig værdi på i alt Y mio. DKK, medens den overdragne gæld regnskabsmæssigt udgør X mio. DKK. Ved de beskrevne dispositioner beskrevet som trin 1-8 overføres der derfor regnskabsmæssige beløb på i alt Z mio. DKK, og som vederlag herfor betaler C 1 EUR.

Der er ved de beskrevne trin 1-8 således overført betydelige værdier fra F A/S til J, under koncernenheden, C. Skatteministeriet finder, at der herved er tale om udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra det danske selskab, F A/S til C.

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer, uanset hvilken form udlodningen finder sted, jf. ligningslovens § 16 A.

Det skal dernæst vurderes, hvorvidt udbyttet fremkommet ved den påtænkte omstrukturering kan anses for at være en maskeret udlodning, som indebærer begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, samt pligt til at indeholde kildeskat her.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet skattepligtige til Danmark, for så vidt de oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten omfatter dog ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

I selskabsskattelovens § 2, stk. 2, er det videre fastsat, at udbytteskatten udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1.

I kildeskattelovens § 65, stk. 1, er det videre fastsat, at i forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte (Skatteministeriets fremhævelse) af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8.

Spørgsmålet er herefter, om udbyttet kan anses for at være udbytte, hvortil der skal indeholdes kildeskat. Det er spørgers repræsentants opfattelse, at der ud fra ordlyden af bestemmelserne samt SKATs Ligningsvejledning m.v. ikke er tale om udbytte, omfattet af indeholdelsespligten af udbytte efter kildeskattelovens § 65, idet der er tale om maskeret udlodning og ikke "vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte."

I den Juridiske Vejledning 2012-1, afsnit C.B.3.1, fremgår det, om "deklareret udbytte":

Den del af et selskabs indkomst, der udloddes til selskabets aktionærer og som er deklareret på selskabets ordinære eller ekstraordinære generalforsamling medregnes som almindelig udbytte, herunder også ekstraordinært udbytte og a conto udbytte.

Om maskeret udbytte/udlodning er fastsat:

Der kan her være tale om såvel maskeret udbytte som maskeret udlodning. Skattemæssigt behandles de to begreber ens og medregnes i indkomsten som udbytte. Man vil ofte i praksis se at de to begreber bruges lidt i flæng.

  • Maskeret udbytte omfatter de tilfælde, hvor der i selskabets løbende drift fratrækkes en driftsudgift, som ikke vedrører selskabet, og som således med urette er fratrukket i selskabets indkomst, eller hvor selskabet mangler en indtægt, der tilhører selskabet, men som er tilfaldet selskabets aktionærer.
  • Maskeret udlodning er kendetegnet ved at der er tale om mere enkeltstående dispositioner, hvor der mellem selskabet og en eller flere af selskabets aktionærer sker overdragelse af aktiver, og hvor overdragelsen ikke sker til markedspriser. Fx hvis selskabet overdrager en ejendom til hovedaktionæren til underpris.

I Den juridiske vejledning 2012-1, er det fastsat i afsnit C.F.3.1.7, Udbytteindtægter - visse aktieafståelser, under punktet "Maskeret udbytte/udlodning":

Det kan ofte først efterfølgende konstateres, om der er opstået begrænset skattepligt som følge af en maskeret udlodning. Der skal derfor ikke ske indeholdelse af udbytteskat. I stedet er der - i princippet - gennemført en selvangivelsesordning. Der foretages efter den årlige forskudsbekendtgørelse ingen forskudsregistrering for maskeret udbytte.

I cirkulære nr. 237 af 30. december 1987, om ændring af forskellige skattelove, (Skatteflugt), kapitel 1, afsnit F, pkt. 16, er det videre fastsat:

Ved lovændringen er disse bestemmelser udvidet til også at omfatte udbytter, der vel er omfattet af ligningslovens § 16 A, men hvori der ikke skal indeholdes udbytteskat. Udvidelsen omfatter navnlig såkaldt maskeret udbytte eller udlodning.

Der er herefter gennemført begrænset skattepligt af alt, hvad et selskab udlodder, bortset fra fondsaktier samt udlodning af likvidationsprovenu i selskabets opløsningsår, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Sædvanligvis kan det først ved den efterfølgende ligning konstateres, om der er opstået begrænset skattepligt som følge af en maskeret udlodning. Der skal derfor ikke ske indeholdelse af udbytteskat. I stedet er der - i princippet - gennemført en selvangivelsesordning.

Skatteministeriet skal herefter bemærke, at det fremgår af ordlyden af kildeskattelovens § 65, at indeholdelsespligten indtræder ved enhver "vedtagelse" om udbetaling eller godskrivning af udbytter. De i nærværende anmodning om bindende svar beskrevne dispositioner, beskrevet under trin 1-8, gennemføres efter det oplyste i sammenhæng og i umiddelbar forlængelse af hinanden, og må udfra en konkret vurdering derfor vurderes som en samlet disposition, med det formål at overføre værdier fra en gren af koncernen til en anden gren af koncernen.

Skatteministeriet finder, at når man tager midler ud af et selskab under omstændigheder, hvor det er åbenbart, at det er udbytte, kan man ikke undgå indeholdelse af udbytteskatten blot ved at undlade at vedtage det som et udbytte, jf. i overensstemmelse hermed fortolkningen af dommen i TfS 1985.470 TS, og se tillige afgørelsen UfR.1983.845 Ø.

Der kan dermed kræves indeholdt udbytteskat, hvis det på betalingstidspunktet stod helt klart, at der var tale om udbytte.

I forbindelse med overførsel af de værdier, som gennem de beskrevne dispositioner stilles til disposition for C, og hvorved der ydes 1 EUR i sidste ende for at overføre aktier og gæld til koncernforbundne enheder, bør det stå klart for parterne, at beløbet skal deklareres som udbytte med indeholdelse af udbytteskat.

Der er tale om specifikke transaktioner som har form af udbyttedispositioner, og hvor det på forhånd er fastlagt, hvordan der skal disponeres, og hvilket selskab der i sidste ende skal modtage værdier, og hvor stort et beløb - i hvert fald i regnskabsmæssig henseende - der overføres.

Dispositionerne, foretaget i koncernen under C  og dettes ultimative selskab, A må derfor henføres under bestemmelsen i kildeskattelovens § 65 angående "vedtagelse af udbetaling... af udbytte". Se herved tillige afgørelserne og TfS 1985.470.TS.

Det må således ud fra det oplyste lægges til grund, at der ved de beskrevne dispositioner trin 1-8 bliver overført midler fra de underliggende danske selskaber til C, og at dette sker efter anvisning i koncernen, hvor dispositionerne er foranlediget og godkendt af koncernen, herunder det ultimative moderselskab, A

Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at der foreligger en sædvanlig vedtaget udlodning, hvorefter der som udgangspunkt skal indeholdes udbytteskat af de overførte midler, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, sammenholdt med kildeskattelovens § 65.

Skatteministeriet finder, at C, her skal anses for at være den umiddelbare modtager af udbytteudlodningen, gennemført ved trin 1-8..

Retmæssig ejer

Det er Skatteministeriets opfattelse, at direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomster imidlertid ikke afskærer Danmark fra at indeholde kildeskat af udbyttebeløbet, såfremt det udenlandske selskab ikke kan anses for retmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet.

Det skal således i den forbindelse vurderes, hvem der skal anses for at være retmæssig ejer ("beneficial owner")  af udlodninger. Skatteministeriet henviser herved til praksis herom, herunder SKM2010.268.LSR, SKM2010.729.LSR, SKM2011.57.LSR og SKM2011.485.LSR fra Landsskatteretten, samt sagerne SKM2011.47.SR, SKM2011.142.SR og SKM2011.441.SR fra Skatterådet, samt seneste afgørelser, SKM2012.26.LSR og SKM2012.121.ØLR.

Skatteministeriet bemærker herefter, at repræsentanten imidlertid har oplyst, at der efter gennemførelsen af trin 1-8 ikke vil blive foretaget yderligere dispositioner eller transaktioner, at der ikke efterfølgende sker salg af aktier i G  og H, ligesom der ikke vil ske videreudlodning eller udlodning af udbytte fra de to polske selskaber G and H

Når dette lægges til grund og at der hermed ikke sker videreudlodning af det konkrete udbytte på i alt Z mio. DKK fra C, og idet Skatteministeriet udtrykkeligt bemærker, at der ved nærværende anmodning om bindende svar alene er taget stilling til den samlede disposition, som gennemføres ved trin 1-8, men derimod i øvrigt ikke er forholdt til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under trin 1-8 indebærer for de deltagende parter, også set i lyset af eventuelle efterfølgende dispositioner m.v., finder Skatteministeriet, ud fra en samlet konkret vurdering af sagens oplysninger, at C kan anses for at være retmæssig ejer af den ved dispositionerne foretagne udbytteudlodning.

Nærværende besvarelse vedrører således udelukkende transaktionen af udlodningen gennemført ved trinene 1-8 set under ét, hvor det på forhånd kan konstateres, hvem der har dispositionsretten til udlodningen. Besvarelsen vedrører ikke udlodninger til C i øvrigt, eller øvrige transaktioner inden for koncernen. En sådan besvarelse kræver, at der er tale om en konkret transaktion, hvor alle relevante fakta er belyst.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at besvarelsen af spørgsmål 1 er "Nej". Ved dispositionerne beskrevet som trin 1-8 er udbyttemodtageren ikke D, men derimod C

Skatteministeriet indstiller videre, at besvarelsen af spørgsmål 3 er "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Endvidere finder Skatteministeriet, at C kan anses for at være retmæssig ejer af den ved dispositionerne foretagne udbytteudlodning, hvorfor besvarelsen på spørgsmål 2 er "Nej", medens svaret på spørgsmål 4 er "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at D og/eller de øvrige selskaber i koncernen ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af den modtagne maskerede udlodning.

Skatteministeriet skal indledningsvist atter bemærke, at ved nærværende anmodning om bindende svar tages der ikke stilling til de skattemæssige konsekvenser, som hver enkelt disposition, beskrevet under trin 1-8 indebærer for de deltagende parter, herunder hvorledes dispositionerne isoleret set skal vurderes skattemæssigt og set i relation til relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.

Der tages herefter alene stilling til, hvorvidt C kan anses for at være i begrænset skattepligtige til Danmark af den ved trin 1-8 modtagne udbytteudlodning.

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet ikke skattepligtige til Danmark af udbyttet, når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

I den forbindelse skal det vurderes i relation til den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst eller direktivet, 90/435/EØF, om det pågældende udbyttemodtagende selskab er en enhed, der kan påberåbe sig dobbeltbeskatningsoverenskomsten eller direktivet, samt om der er tale om de i direktivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten omfattede skatter m.v., således at kildebeskatning af udbytter derfor af den grund skal frafaldes.

Af direktivet, 90/435/EØF med senere ændringer (se den seneste kodificererede udgave, direktiv 2011/96/EU), artikel 2 fremgår det, at der ved "selskab i en medlemsstat" forstås ethvert selskab, der er organiseret i en af de former, der er anført i bilag I, Del A, som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i denne medlemsstat, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjemand ikke anses for at være hjemmehørende uden for Unionen, og som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af de former for skat, som er anført i bilag I, del B, eller af enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af disse former for skat.

Ifølge bilag til direktivet skal der være tale om følgende selskaber: "De selskaber, der i nederlandsk ret benævnes "naamloze vennootschap", "besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid", "Open commanditaire vennootschap", "Coöperatie", "onderlinge waarborgmaatschappij", "Fonds voor gemene rekening", "vereniging op coöperatieve grondslag", "vereniging welke op onderlinge grondslag als verzekeraar of kredietinstelling optreedt" og andre selskaber oprettet i henhold til nederlandsk ret, der er omfattet af nederlandsk selskabsskat.

Af bilag I, del B, fremgår det, at der for Hollands vedkommende således skal være tale om selskabsskatten, "vennootschapsbelasting".

Der kan videre henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Holland, BKI nr. 4 af 22. april 1998, og dennes artikel 2 vedrørende de af overenskomsten omfattende skatter, samt artikel 10 vedrørende udbytte.

Det fremgår heraf, at C ("naamloze vennootschap"), således er et selskab, der er omfattet af moder/ datterselskabsdirektivet.

Det er dog ikke nærmere oplyst, hvorledes C  beskattes i Holland. Ved besvarelsen er det imidlertid forudsat, at C er omfattet af selskabsskatten, "vennootschapsbelasting", og i øvrigt kan påberåbe sig moder/ datterselskabsdirektivet og dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Endvidere er betingelsen om, at der skal være tale om udbytte fra datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, opfyldt, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Skatteministeriet finder herefter, at C ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af den ved den ved trin 1-8 modtagne udbytte udlodning.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller, at besvarelsen af spørgsmål 5 er "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at E ApS ikke er forpligtet til at indeholde udbytteskat i forbindelse med den påtænkte omstrukturering.

Af ovenstående besvarelse fremgår det, at C ikke er begrænset skattepligtige til Danmark af den ved trin 1-8 modtagne udbytte udlodning. Som følge heraf er E ApS ikke forpligtet til at indeholde udbytteskat i forbindelse med den påtænkte omstrukturering, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 5.

Indstilling

Skatteministeriet indstiller derfor, at besvarelsen af spørgsmål 6 er "Ja".

Spørgsmål 7

Såfremt svaret på spørgsmål 2 eller spørgsmål 4, er "nej", ønskes det oplyst, hvilket selskab i koncernen, der skal anses for at være retsmæssig ejer ("beneficial owner") af udbyttebeløbet.

Indstilling

Udfra besvarelsen af ovenstående spørgsmål, indstilles det, at spørgsmål 7 skal anses for "bortfaldet".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skatteministeriets indstilling og begrundelse.