Indhold

Dette afsnit omhandler reglerne om fællesregistrering. Se ML § 47, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Koncernforbundne selskaber
  • Konsekvenser af fællesregistrering
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet, kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed. Se ML § 47, stk. 4.

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten for fællesregistreringen skal opgøres under ét. Se omtalen i afsnit D.A.3.3.1 af momsudvalgets retningslinje om fællesregistreringer.

Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter solidarisk for betaling af momsen. Se ML § 46, stk. 9 og D.A.13.8.

Bemærk, at Skatteforvaltningen indtil videre opretholder hidtidig praksis om administrative forenklinger i forbindelse med fællesregistreringer og pligter i forbindelse med EU-handel. Se SKM2016.480.SKAT.

Udenlandske virksomheder registreret ved herboende repræsentant

Udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet ved en herboende repræsentant, fx fordi der leveres varer eller ydelser med leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en fællesregistrering med andre virksomheder etableret her i landet. Dette skyldes, at de udenlandske virksomheder ikke kan anses for etableret her i landet, når der kun foreligger registrering ved en herboende repræsentant. Se omtalen i afsnit D.A.3.3.1 af momsudvalgets retningslinje om fællesregistreringer.

Se evt. også D.A.14.1.5 om udenlandske virksomheder.

Koncernforbundne selskaber

To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.

Det er en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af det samme selskab (moderselskabet mv.).

Selskaber med momsregistreringspligtige aktiviteter kan blive fællesregistreret med:

  • selskaber med ikke-registreringspligtige aktiviteter
  • selskaber uden økonomiske aktiviteter.

Konsekvenser af fællesregistrering

En fællesregistrering indebærer, at der ikke skal betales moms af intern omsætning mellem de fællesregistrerede virksomheder. Intern omsætning skal heller ikke indgå i beregningen af hel eller delvis fradragsret. Se omtalen i afsnit D.A.3.3.1 af momsudvalgets retningslinje om fællesregistreringer.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i en koncern.

Bemærk, at Skatteforvaltningen indtil videre opretholder hidtidig praksis om administrative forenklinger i forbindelse med fællesregistreringer og pligter i forbindelse med EU-handel. Se SKM2016.480.SKAT.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-7/13, Skandia America Corp. (USA), filial Sverige

Medlemmerne af en fællesregistrering udgør tilsammen en afgiftspligtig person. Hvis en filial i et EU-land af et selskab med hjemsted i et tredjeland er medlem af en fællesregistrering i EU-landet, så kan hjemstedet og filialen derimod ikke betragtes en og samme afgiftspligtige person. Levering af ydelser fra hjemstedet til filialen udgør derfor momspligtige transaktioner. Fællesregistreringen er betalingspligtig for modtagelsen af ydelserne.

Skattestyrelsen læser dommen sådan, at filialen udgjorde et fast forretningssted.

Se omtalen i afsnit D.A.3.3.1 af momsudvalgets retningslinje om fællesregi-
streringer på baggrund af dommen.

C-95/11, Kommissionen mod Danmark

Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Danmark har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet) ved at give ikke-afgiftspligtige personer mulighed for at deltage i en gruppe af personer, der ikke kan betragtes som én enkelt merværdiafgiftspligtig person (herefter en "momsgruppe").

Kommissionen har ikke godtgjort, at målene med momsdirektivets artikel 11 taler for en fortolkning, hvorefter ikke-afgiftspligtige personer ikke kan indgå i en momsgruppe, og Danmark frifindes.

 

C-85/11, Kommissionen mod Irland

Europa-Kommissionen har i sin stævning nedlagt påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 9 og 11 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssytem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet"), idet denne medlemsstat tillader ikke-afgiftspligtige personer at være medlemmer af en gruppe personer, der betragtes som én enkelt person, der skal erlægge merværdiafgift (herefter henholdsvis "momsgruppe" og "moms").

Kommissionen har ikke godtgjort, at målene med momssystemdirektivets artikel 11 taler for en fortolkning, hvorefter ikke-afgiftspligtige personer ikke kan indgå i en momsgruppe, og Irland frifindes. 

 

C-480/10, Kommissionen mod Sverige

Europa-Kommissionen har i sin stævning nedlagt påstand om, at Domstolen fastslår, at Kongeriget Sverige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1, herefter "momsdirektivet"), idet denne medlemsstat i praksis forbeholder muligheden for at danne en gruppe personer, der kan betragtes som én person, der skal erlægge merværdiafgift (herefter henholdsvis en "momsgruppe" og "moms"), for udbydere af tjenesteydelser på finans- og forsikringsområdet.

Kommissionen var af den opfattelse, at bestemmelserne i den svenske momslov er i strid med momssystemdirektivets artikel 11, for så vidt de begrænser anvendelsen af momsgruppeordningen til udbydere af finansydelser og forsikringsydelser.

Kongeriget Sverige har gjort gældende, at det med henblik på at hindre momssvig og momsunddragelse besluttede at begrænse muligheden for at danne en momsgruppe i henhold til momssystemdirektivets artikel 11, stk. 2, til virksomheder, der direkte eller indirekte er undergivet finansinspektion, og som derved er omfattet af en offentlig kontrolordning.

Det fastslås, at Kommissionen ikke har godtgjort, at begrænsningen af anvendelsen af den ordning, der er fastsat i momsdirektivets artikel 11, til virksomheder på finans- og forsikringsområdet var i strid med EU-retten.

 

Skatterådet

SKM2018.246.SR

Skatterådet afgør, at Spørger kan overdrage to byggegrunde fra Spørger til Spørgers datterselskab inden for en etableret fællesregistrering uden beregning af moms.
Overdragelsen kan dog alene finde sted, såfremt et videresalg af byggegrundene til 3. mand uden for fællesregistreringen vil finde sted mens datterselskabet stadig er en del af fællesregistreringen.

Se også afsnit D.A.3.4 om misbrug.

SKM2017.368.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at transaktioner inden for en konkret fællesregistrering (hvori, der indgik ejendomsudviklingsselskaber) ikke skulle pålægges moms. Skatterådet bemærkede dog, at det bindende svar ville bortfalde såfremt kapitalandelene i et eller flere af de respektive datterselskaber blev solgt forinden levering af den faste ejendom til 3. mand.

SKM2016.344.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en dansk filial ikke skal beregne moms af ydelser modtaget fra hovedkontoret i et andet EU-land, når selskabet indgår i en fællesregistrering i det andet EU-land, og når hovedkontoret fordeler en andel af de af hovedkontoret afholdte generalomkostninger til filialen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgers filials leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land ikke kan anses for leverancer mod vederlag. Hvis betingelserne for fradragsret i øvrigt er opfyldt, har spørgers filial derfor fradragsret for indkøb mv. anvendt til brug for leverancer til fællesregistreringen i det andet EU-land.

SKM2009.119.SR

Når en afgiftspligtig person er etableret, dvs. har sin hjemsted eller et fast forretningssted i momslovens forstand, både her og i udlandet, er det kun den danske etablering, der kan blive del af en dansk fællesregistrering efter ML § 47, stk. 4. Den danske etablering og den udenlandske etablering bliver derfor to forskellige momspligtige personer som følge af, at den danske etablering deltager i fællesregistreringen, mens den udenlandske etablering stadig er del af den oprindelige momspligtige person.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter