Dato for udgivelse
30 Aug 2004 13:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. maj 2004
SKM-nummer
SKM2004.356.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 385/2003
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skattesvig, momssvig, ubetinget frihedsstraf
Resumé

T var i landsretten dømt i en sag om skatte- og momssvig, hvor det offentlige blev unddraget ca. 295.000 kr., og straffet med fængsel i 30 dage og en tillægsbøde på 275.000 kr. Landsretten havde efter forholdets karakter ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjenste. Landsrettens dom var anket at T med påstand om formildelse, således at frihedsstraffen blev gjort betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjenste, medens anklagemyndigheden påstod skærpelse af frihedsstraffen. Højesteret forhøjede under hensyn til størrelsen af det unddragne beløb frihedsstraffen til fængsel i 40 dage. Et flertal af dommerne udtalte herefter med henvisning til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side 142, om straf for forsætlig skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, at der efter karakteren af det begåede forhold ikke var grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Disse 4 dommere udtalte videre, at der ved ændringen af straffeloven i 1997 og 2000 blev udvidede muligheder for at anvende samfundstjeneste. Der var imidlertid ikke i lovændringerne eller deres forarbejder holdepunkter for at antage, at den ønskede øgede anvendelse af samfundstjeneste skulle omfatte lovovertrædelser af den foreliggende type, der efter deres opfattelse ikke havde den almindelige berigelseskriminalitets karakter, og de derfor fandt, at der ved sådanne lovovertrædelser ikke var grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, medmindre der forelå særlige omstændigheder. En dommer udtalte, at der i forbindelse med ændringerne af straffeloven i 1997 og 2000 i bemærkningerne til lovforslagene blev tilkendegivet ønske om øget brug af samfundstjenste som alternativ til ubetingede frihedsstraffe. Under hensyn til disse tilkendegivelser og til, at skatte- og momssvig havde betydelig lighed med de traditionelle berigelsesforbrydelser, som udgør kerneområdet for samfundstjeneste, stemte denne dommer for at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste, og herved også tillagde det betydning, at der ved lovovertrædelser af den foreliggende karakter idømmes betydelige tillægsbøder. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Landsrettens dom blev stadfæstet med den ændring at frihedsstraffen blev forhøjet til fængsel i 40 dage.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1
Arbejdsmarkedsfondloven § 18, stk. 3, jf. stk. 1
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1
Straffeloven § 50, stk. 2


Parter

Rigsadvokaten

mod

T
(advokat Kjeld Henriksen, e.o.)

Afsagt af højesteretsdommere

Hermann, Torben Melchior, Per Sørensen, Poul Søgaard og Thomas Rørdam.

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Brøndbyerne den 3. september 2002 og af Østre Landsrets 10. afdeling den 20. januar 2003.

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse, således at frihedsstraffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen.

Af Ts forklaring i Retten i Brøndbyerne fremgår bl.a., at han i perioden fra 1997-1998 havde fast arbejde som postbud. Sideløbende hermed havde han beskæftigelse som avisudbringer. Ved denne bibeskæftigelse havde han en ekstraindtjening uden arbejdsmarkedsbidrag på 290.923 kr., som han ikke opgav til skattevæsenet. Han arbejdede som selvstændig vognmand for N.N., der selv er selvstændig vognmand og havde en aftale med Bladkompagniet. Han har faktureret N.N. for sin kørsel inkl. moms. Den indtjening, han har haft uden om skattevæsenet, er blevet brugt til afvikling af gæld på skibsanparter og til privatforbrug.

De seneste 3 år forud for byrettens dom arbejdede han som kontorassistent med en løn på 19.500 kr. brutto om måneden. Han har indgået aftale med ToldSkat om, at han skal trækkes 15 % om måneden svarende til 1.600 kr. Han har ligeledes indgået en aftale om, at han skal betale 200 kr. om måneden af momsgælden. Han bor i en lejlighed i ... Strand med sin kæreste, kærestens søn fra et tidligere forhold og et fælles barn. Han har to børn fra et tidligere forhold. Disse børn bor hos moderen.

Bestemmelsen i straffelovens § 289 om skattesvig af særlig grov karakter m.v. blev indsat ved lov nr. 550 af 22. december 1971. I bemærkningerne til lovforslaget er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1971/1972, tillæg A, spalte 236):

"Bestemmelsen foreslås indsat som § 289 i straffelovens kapitel 28 om berigelsesforbrydelser. Både skattesvig og indsmugling rummer i deres typiske form et vindingsmotiv hos gerningsmanden og et tilsvarende tab for det offentlige, der gør det naturligt at placere den nye bestemmelse sammen med andre berigelsesforbrydelser."

I Straffelovrådets betænkning nr. 1211/1990 om samfundstjeneste er bl.a. følgende anført om anvendelse af samfundstjeneste i sager om særlovsovertrædelser:

"Sager om særlovsovertrædelser giver meget sjældent anledning til spørgsmål om dom til samfundstjeneste. Bortset fra færdselsloven og lov om euforiserende stoffer og fra særlovsovertrædelser pådømt i sammenstød med straffelovskriminalitet (se herom kap. 15) medfører overtrædelserne relativt sjældent ubetinget frihedsstraf, og det er mest kortvarige straffe, navnlig hæftestraffe, der anvendes.

I dommen U 1988.562 H forelå spørgsmålet om samfundstjeneste for smuglere. Tre tiltalte havde hver købt og til dels videresolgt et større antal uberigtigede cigaretter. Forholdene var begået mellem 1980 og 1985. Ved byretten idømtes straffe på 8 måneder og for to personers vedkommende 3 måneder, men straffene blev gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste i 200, 100 og 100 timer. Østre Landsret stadfæstede dommen under hensyn til oplysninger om de tiltaltes personlige forhold, den forløbne tid og for to tiltaltes vedkommende varetægt i 24 og 18 dage. Men 3 dommere i landsretten stemte for ubetingede domme, og dette blev resultatet ved sagens pådømmelse i Højesteret, hvor straffene fastsattes til 6 måneder, 60 dage og 40 dage.

Straffelovrådet finder ikke, at sager om overtrædelse af toldloven, skattekontrolloven, afgiftslove, dyrevæmsloven M.v. generelt bør være undtaget fra området for betinget dom med samfundstjeneste, men det vil som nævnt være et ret lille antal sager, hvor spørgsmålet kan blive aktuelt. For så vidt angår afgiftsovertrædelser skal man særligt pege på, at der i afgørelserne oftest indgår en forpligtelse til at erlægge det skyldige afgiftsbeløb og en tillægsbøde."

I bemærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for lov nr. 6 af 3. januar 1992 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (samfundstjeneste m.v.) er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1991/1992, tillæg A, spalte 1852-1853):

"Justitsministeriet er enig i, at der ikke i henseende til kriminalitetstyper er behov for at lovgive om samfundstjenestens anvendelsesområde. Justitsministeriet kan endvidere i vidt omfang tilslutte sig Straffelovrådets synspunkter med hensyn til, hvilke kriminalitetstyper samfundstjeneste skal kunne anvendes på. Ligesom Straffelovrådet finder Justitsministeriet, at forsøgsordningens forudsætninger også fremover skal være vejledende. Efter Justitsministeriets opfattelse, skal det således - i fortsættelse af den hidtidige domspraksis - i det alt overvejende antal tilfælde være berigelseskriminalitet herunder dokumentfalsk og brugstyveri, men ikke røveri, der muliggør dom til samfundstjeneste.

Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig, at det ikke skal være udelukket at anvende samfundstjeneste over for personer, der er dømt for andet end berigelseskriminalitet, dokumentfalsk eller brugstyveri. Som anført i forarbejderne til forsøgsordningen kan samfundstjeneste i disse tilfælde komme på tale efter helt individuelle bedømmelser."

Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 og lov nr. 230 af 4. april 2000 blev mulighederne for at anvende samfundstjeneste udvidet. I bemærkningerne til 1997-loven om ændring af straffeloven m.v. er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1996/1997, tillæg A, side 93-94):

"Erfaringerne med samfundstjeneste under forsøgsperioden og siden lovfæstelsen i 1992 er efter Justitsministeriets opfattelse så positive, at man må bestræbe sig på at sikre, at ordningen med samfundstjeneste udnyttes i betydeligt omfang.

De seneste års tal for anvendelsen af samfundstjeneste må på den baggrund give anledning til overvejelser om, hvorledes man får vendt den negative udvikling i antallet af domme til samfundstjeneste.

Der er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse også behov for at justere straffelovens regler om samfundstjeneste, således at domstolene får mulighed for at anvende samfundstjeneste mere end i dag.

Med dette sigte foreslås det, at straffelovens § 64 samtidig ændres, således at det i videre omfang bliver muligt sammen med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste at idømme en kort ubetinget frihedsstraf eller en bøde ...

Ved en dom til samfundstjeneste kombineret med en kort ubetinget frihedsstraf undgås det ganske vist ikke, at den pågældende bliver indsat til afsoning, men den ubetingede del af straffen bliver kortere, end den ville være blevet uden muligheden for at kombinere frihedsstraffen med samfundstjeneste.

...

Den praksis, der har dannet sig, hvorefter samfundstjenestens absolutte kerneområde er berigelseskriminalitet bortset fra røveri, bør efter Justitsministeriets opfattelse fortsættes."

I bemærkningerne til 2000-loven om ændring af straffeloven (udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel) er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1999/2000, tillæg A, side 1142-1143):

"...

3.3.3. Generelt øget anvendelse af samfundslfenestedomme

3.3.3.1. Berigelseskriminalitet

For så vidt angår berigelseskriminalitet, der er kerneområdet for anvendelse af samfundstjeneste, er en øget anvendelse af samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe en særlig nærliggende mulighed.

Det forudsættes herved, at samfundstjeneste fortsat ikke anvendes, hvor en betinget dom uden samfundstjenestevilkår i dag skønnes tilstrækkelig.

I samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf af en person, som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf, bør der efter Justitsministeriets opfattelse fremover foretages personundersøgelse med henblik på en vurdering af den pågældendes egnethed til samfundstjeneste.

...

3.3.3.2. Anden kriminalitet (varsomhedsområdet)

Den praksis, der har dannet sig, hvorefter samfundstjenestens absolutte kerneområdet er berigelseskdrninalitet bortset fra røveri, har efter Justitsministeriets opfattelse fortsættes. Samfundstjeneste ved kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser bør stadig anvendes med varsomhed. Samfundstjeneste i disse sager (»varsomhedsområdet« eller »undtagelsesområdet«) bør fortsat kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt.

...

4. Straffelovrådets udtalelse

...

Endelig kan rådet tiltræde, at samfundstjeneste søges anvendt i øget omfang ved berigelseskriminalitet."

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår forsætlig skattesvig, hvorved det offentlige blev unddraget ca. 295.000 kr. i skat og moms m.v. Under hensyn til størrelsen af de unddragne beløb forhøjer Højesteret frihedsstraffen til fængsel i 40 dage.

Fire dommere - Hermann, Torben Melchior, Per Sørensen og Poul Søgaard - udtaler herefter

Ved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993 side 142 om straf for forsætlig skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, udtalte Højesteret, at der efter karakteren af det begåede forhold ikke var grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Ved ændringerne af straffeloven i 1997 og 2000 blev mulighederne for at anvende samfundstjeneste udvidet. Der er imidlertid ikke i lovændringerne eller deres forarbejder holdepunkter for at antage, at den ønskede øgede anvendelse af samfundstjeneste skulle omfatte lovovertrædelser af den foreliggende type, der efter vores opfattelse ikke har den almindelige berigelseskriminalitets karakter. Vi finder derfor, at der ved sådanne lovovertrædelser ikke er grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Da der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, stemmer vi for at stadfæste dommen med den nævnte ændring vedrørende frihedsstraffens længde.

Dommer Thomas Rørdam udtaler

I forbindelse med ændringerne af straffeloven i 1997 og 2000 blev der i bemærkningerne til lovforslagene tilkendegivet ønske om øget brug af samfundstjeneste som alternativ til ubetingede frihedsstraffe. Under hensyn til disse tilkendegivelser og til, at skatte- og momssvig har betydelig lighed med de traditionelle berigelsesforbrydelser, som udgør kerneområdet for samfundstjeneste, stemmer jeg for at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste. Jeg har herved også tillagt det betydning, at der ved lovovertrædelser af den foreliggende karakter idømmes betydelige tillægsbøder. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at frihedsstraffen forhøjes til fængsel i 40 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter