Dato for udgivelse
30 Aug 2004 13:25
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. maj 2004
SKM-nummer
SKM2004.357.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 429/2003
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Skattesvig, urigtig selvangivelse, lang sagsbehandlingstid, betinget frihedsstraf
Resumé

T var i landsretten dømt i en sag om skattesvig, hvor det offentlige blev unddraget 268.435 kr., og straffet med en ubetinget frihedsstraf på fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 250.000 kr. Landsrettens dom var anket af T med påstand om formildelse, således at frihedsstraffen blev gjort betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste, medens anklagemyndigheden havde påstået stadfæstelse. Et flertal af dommerne udtalte herefter med henvisning til Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side 142, om straf for forsætlig skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, at der efter karakteren af det begåede forhold ikke var grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Disse 4 dommere udtalte videre, at der ved ændringen af straffeloven i 1997 og 2000 blev udvidede muligheder for at anvende samfundstjeneste. Der var imidlertid ikke i lovændringerne eller deres forarbejder holdepunkter for at antage, at den ønskede øgede anvendelse af samfundstjeneste skulle omfatte lovovertrædelser af den foreliggende type, der efter deres opfattelse ikke havde den almindelige berigelseskriminalitets karakter, og de derfor fandt, at der ved sådanne lovovertrædelser ikke var grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, medmindre der forelå særlige omstændigheder. Disse 4 dommere udtalte videre, at der nu – uden at det skyldtes T´s forhold, var forløbet ca. 8 år fra hans indsendelse af den urigtige selvangivelse og ca. 5½ år fra meddelelsen om, at han ville blive sigtet. Det er oplyst, at sagen "lå død" i en periode på ca. 2½ år af de 3 år, hvor sagen var hos kommunen. Under disse omstændigheder fandt disse dommere, at at frihedsstraffen kunne gøres betinget alene på det vilkår, at T ikke begik nyt strafbart forhold i prøvetiden. En dommer udtalte, at der i forbindelse med ændringerne af straffeloven i 1997 og 2000 i bemærkningerne til lovforslagene blev tilkendegivet ønske om øget brug af samfundstjenste som alternativ til ubetingede frihedsstraffe. Under hensyn til disse tilkendegivelser og til, at skatte- og momssvig havde betydelig lighed med de traditionelle berigelsesforbrydelser, som udgør kerneområdet for samfundstjeneste, stemte denne dommer for at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om 60 timers samfundstjeneste, og herved også tillagde det betydning, at der ved lovovertrædelser af den foreliggende karakter idømmes betydelige tillægsbøder, men som følge af det, som flertallet havde anført vedrørende sagsbehandlingstiden var han imidlertid enig i, at frihedsstraffen kunne gøres betinget alene på vilkår, at T ikke begik nyt strafbart forhold i prøvetiden, og han stemte med disse bemærkninger på samme måde som flertallet. Landsrettens dom blev stadfæstet med den ændring, at frihedsstraffen blev gjort betinget.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1, nr. 1
Straffeloven § 50, stk. 2


Højesterets dom af den 10. maj 2004, 1. afdeling, 429/2003

Parter

Rigsadvokaten

mod

T
(advokat Stefan Reinel, e.o.)

Afsagt af højesteretsdommerne

Hermann, Torben Melchior, Per Sørensen, Poul Søgaard og Thomas Rørdam.

----------

Københavns byrets dom af 19. november 2002, 40.23685/02

Politidirektøren i København har under denne sag, der er behandlet efter reglerne i retsplejelovens § 922, rejst tiltale mod T for

overtrædelse af skattekontrollovens § 13 stk. 1

ved med forsæt til at unddrage det offentlige skat i sin selvangivelse for året 1995 til ... kommune at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 449.512 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 275.782 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og om en tillægsbøde på ikke under 250.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og har forklaret om forholdet. Forklaringen fremgår af retsbogen.

Tiltalte har om sine personlige og økonomiske forhold oplyst, at han er fraskilt og bor i 2-værelses lejlighed. I øjeblikket lever han af fagforeningsunderstøttelse. Tiltalte har været i jobtræning og har modtaget jobtilbud. Tiltalte søger job som sælger, men i hans alder er det svært at få arbejde. På grund af denne sag har han mistet kontakten til sin ene svigersøn A.A., mens han har nogen kontakt til sin anden svigersøn, der også er involveret i denne sag.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens bemærkninger

Ved tiltaltes uforbeholdne tilståelse, hvis rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger, findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1 til fængsel i 40 dage. Retten har, på grund af sagens karakter og det unddragne beløbs størrelse, ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 250.000 kr., subsidiært fængsel i 50 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 250.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 50 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 6.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Stefan Reinel.

----------

Østre Landsrets dom af 24. juni 2003, 7. afdeling, B-83-03

Københavns Byrets dom af 19. november 2002 (40.23685/02) er anket af T med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Under ankesagen har anklagemyndigheden begrænset tiltalen, således at det unddragne skattebeløb ændres fra "275.782 kr." til "268.435 kr."

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse henhold til retsplejelovens § 808.

Tiltalte frifindes i det omfang, tiltalen er begrænset.

Straffene findes passende.

5 voterende finder ikke grundlag for at gøre nogen del af straffene betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

1 voterende finder det under hensyn til forholdets karakter forsvarligt at gøre frihedsstraffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes, dog således at han frifindes delvis svarende til et skattebeløb på 7.347 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

----------

Højesterets dom af den 10. maj 2004, 1. afdeling, 429/2003

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byrets 40. afdeling den 19. november 2002 og af Østre Landsrets 7. afdeling den 24. juni 2003.

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse, således at frihedsstraffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Den urigtige selvangivelse for 1995 blev indsendt den 30. juni 1996. T blev ved brev af 28. september 1998 fra Rigspolitichefens afdeling for særlig økonomisk kriminalitet (SØK) gjort bekendt med, at han ville blive sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, eller straffelovens § 289. Den 4. januar 1999 oversendte SØK sagen til videre behandling i ... Kommunes skatteforvaltning, som den 16. januar 2002 anmeldte forholdet til Københavns Politi. Det er oplyst, at sagen "lå død" i en periode på ca. 2½ år af de ca. 3 år, hvor sagen var hos kommunen. Retsmødebegæring med henblik på behandling af sagen i medfør af retsplejelovens § 922 blev sendt den 10. oktober 2002.

Af Ts forklaring i Københavns Byret fremgår bl.a., at han i 1994 blev ansat som sælger i firmaet B.B. Oil, som hans ene svigersøn havde stiftet. Hans anden svigersøn kom også ind i firmaet og blev chef for afdelingen i Danmark, mens hans første svigersøn var chef for afdelingen i USA. B.B. Oil var en finansiel virksomhed, der opkøbte oliefelter i USA, som blev solgt til investorer i Danmark. I 1994 havde han ikke indtægter fra firmaet af betydning. Han var rent provisionslønnet og skulle have enten 6 % eller 10 % af den solgte andel i provision. Det var ikke ham, der opgjorde provisionerne, men firmaet i USA. I stedet for at få udbetalt sine provisioner blev en hel del af dem investeret i bl.a. oliefelter. Han vidste godt, at han skulle betale skat af de modtagne provisioner, men havde ikke overblik over mellemregningen.

Bestemmelsen i straffelovens § 289 om skattesvig af særlig grov karakter m.v. blev indsat ved lov nr. 550 af 22. december 1971. I bemærkningerne til lovforslaget er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1971/1972, tillæg A, spalte 236):

"Bestemmelsen foreslås indsat som § 289 i straffelovens kapitel 28 om berigelsesforbrydelser. Både skattesvig og indsmugling rummer i deres typiske form et vindingsmotiv hos gerningsmanden og et tilsvarende tab for det offentlige, der gør det naturligt at placere den nye bestemmelse sammen med andre berigelsesforbrydelser."

I Straffelovrådets betænkning nr. 1211/1990 om samfundstjeneste er bl.a. følgende anført om anvendelse af samfundstjeneste i sager om særlovsovertrædelser:

"Sager om særlovsovertrædelser giver meget sjældent anledning til spørgsmål om dom til samfundstjeneste. Bortset fra færdselsloven og lov om euforiserende stoffer og fra særlovsovertrædelser pådømt i sammenstød med straffelovskriminalitet (se herom kap. 15) medfører overtrædelserne relativt sjældent ubetinget frihedsstraf, og det er mest kortvarige straffe, navnlig hæftestraffe, der anvendes.

I dommen U 1988.562 H forelå spørgsmålet om samfundstjeneste for smuglere. Tre tiltalte havde hver købt og til dels videresolgt et større antal uberigtigede cigaretter. Forholdene var begået mellem 1980 og 1985. Ved byretten idømtes straffe på 8 måneder og for to personers vedkommende 3 måneder, men straffene blev gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste i 200, 100 og 100 timer. Østre Landsret stadfæstede dommen under hensyn til oplysninger om de tiltaltes personlige forhold, den forløbne tid og for to tiltaltes vedkommende varetægt i 24 og 18 dage. Men 3 dommere i landsretten stemte for ubetingede domme, og dette blev resultatet ved sagens pådømmelse i Højesteret, hvor straffene fastsattes til 6 måneder, 60 dage og 40 dage.

Straffelovrådet finder ikke, at sager om overtrædelse af toldloven, skattekontrolloven, afgiftslove, dyreværnsloven m.v. generelt bør være undtaget fra området for betinget dom med samfundstjeneste, men det vil som nævnt være et ret lille antal sager, hvor spørgsmålet kan blive aktuelt. For så vidt angår afgiftsovertrædelser skal man særligt pege på, at der i afgørelserne oftest indgår en forpligtelse til at erlægge det skyldige afgiftsbeløb og en tillægsbøde."

I bemærkningerne til det lovforslag, der ligger til grund for lov nr. 6 af 3. januar 1992 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (samfundstjeneste m.v.) er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1991/1992, tillæg A, spalte 1852-1853):

"Justitsministeriet er enig i, at der ikke i henseende til kriminalitetstyper er behov for at lovgive om samfundstjenestens anvendelsesområde. Justitsministeriet kan endvidere i vidt omfang tilslutte sig Straffelovrådets synspunkter med hensyn til, hvilke kriminalitetstyper samfundstjeneste skal kunne anvendes på. Ligesom Straffelovrådet finder Justitsministeriet, at forsøgsordningens forudsætninger også fremover skal være vejledende. Efter Justitsministeriets opfattelse, skal det således - i fortsættelse af den hidtidige domspraksis - i det alt overvejende antal tilfælde være berigelseskriminalitet herunder dokumentfalsk og brugstyveri, men ikke røveri, der muliggør dom til samfundstjeneste.

Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig, at det ikke skal være udelukket at anvende samfundstjeneste over for personer, der er dømt for andet end berigelseskriminalitet, dokumentfalsk eller brugstyveri. Som anført i forarbejderne til forsøgsordningen kan samfundstjeneste i disse tilfælde komme på tale efter helt individuelle bedømmelser."

Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 og lov nr. 230 af 4. april 2000 blev mulighederne for at anvende samfundstjeneste udvidet. I bemærkningerne til 1997-loven om ændring af straffeloven m.v er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1996/1997, tillæg A, side 93-94):

"Erfaringerne med samfundstjeneste under forsøgsperioden og siden lovfæstelsen i 1992 er efter Justitsministeriets opfattelse så positive, at man må bestræbe sig på at sikre, at ordningen med samfundstjeneste udnyttes i betydeligt omfang.

De seneste års tal for anvendelsen af samfundstjeneste må på den baggrund give anledning til overvejelser om, hvorledes man får vendt den negative udvikling i antallet af domme til samfundstjeneste.

...

Der er imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse også behov for at justere straffelovens regler om samfundstjeneste, således at domstolene får mulighed for at anvende samfundstjeneste mere end i dag.

Med dette sigte foreslås det, at straffelovens § 64 samtidig ændres, således at det i videre omfang bliver muligt sammen med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste at idømme en kort ubetinget frihedsstraf eller en bøde ...

Ved en dom til samfundstjeneste kombineret med en kort ubetinget frihedsstraf undgås det ganske vist ikke, at den pågældende bliver indsat til afsoning, men den ubetingede del af straffen bliver kortere, end den ville være blevet uden muligheden for at kombinere frihedsstraffen med samfundstjeneste.

...

Den praksis, der har dannet sig, hvorefter samfundstjenestens absolutte kerneområde er berigelseskriminalitet bortset fra røveri, bør efter Justitsministeriets opfattelse fortsættes."

I bemærkningerne til 2000-loven om ændring af straffeloven (udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår om alkoholistbehandling for spirituskørsel) er bl.a. anført (jf. Folketingstidende 1999/2000, tillæg A, side 1142-1143):

"...

3.3.3. Generelt øget anvendelse af samfundstjenestedomme

3.3.3.1. Berigelseskriminalitet

For så vidt angår berigelseskriminalitet, der er kerneområdet for anvendelse af samfundstjeneste, er en øget anvendelse af samfundstjeneste i stedet for kortere ubetingede frihedsstraffe en særlig nærliggende mulighed.

Det forudsættes herved, at samfundstjeneste fortsat ikke anvendes, hvor en betinget dom uden samfundstjenestevilkår i dag skønnes tilstrækkelig.

I samtlige de sager, hvor berigelseskriminalitet skønnes at kunne medføre ubetinget frihedsstraf af en person, som ikke tidligere er idømt ubetinget frihedsstraf, bør der efter Justitsministeriets opfattelse fremover foretages personundersøgelse med henblik på en vurdering af den pågældendes egnethed til samfundstjeneste.

...

3.3.3.2. Anden kriminalitet (varsomhedsområdet)

Den praksis, der har dannet sig, hvorefter samfundstjenestens absolutte kerneornrådet er berigelseskriminalitet bortset fra røveri, bør efter Justitsministeriets opfattelse fortsættes. Samfundstjeneste ved kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser bør stadig anvendes med varsomhed. Samfundstjeneste i disse sager (»varsomhedsområdet« eller »undtagelsesområdet«) bør fortsat kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt.

...

4. Straffelovrådets udtalelse

...

Endelig kan rådet tiltræde, at samfundstjeneste søges anvendt i øget omfang ved berigelseskriminalitet."

Højesterets begrundelse og resultat

Fire dommere - Hermann, Torben Melchior, Per Sørensen og Poul Søgaard - udtaler

Ved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993 side 142 om straf for forsætlig skattesvig efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, udtalte Højesteret, at der efter karakteren af det begåede forhold ikke var grundlag for at gøre frihedsstraffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Ved ændringerne af straffeloven i 1997 og 2000 blev mulighederne for at anvende samfundstjeneste udvidet. Der er imidlertid ikke i lovændringerne eller deres forarbejder holdepunkter for at antage, at den ønskede øgede anvendelse af samfundstjeneste skulle omfatte lovovertrædelser af den foreliggende type, der efter vores opfattelse ikke har den almindelige berigelseskriminalitets karakter. Vi finder derfor, at der ved sådanne lovovertrædelser ikke er grundlag for at anvende betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Der er nu - uden at det skyldes Ts forhold - forløbet ca. 8 år fra hans indsendelse af den urigtige selvangivelse og ca. 5½ år fra meddelelsen om, at han ville blive sigtet. Det er oplyst, at sagen "lå død" i en periode på ca. 2½ år af de ca. 3 år, hvor sagen var hos kommunen. Under disse omstændigheder finder vi, at frihedsstraffen kan gøres betinget alene på vilkår, at T ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden.

Dommer Thomas Rørdam udtaler

I forbindelse med ændringerne af straffeloven i 1997 og 2000 blev der i bemærkningerne til lovforslagene tilkendegivet ønske om øget brug af samfundstjeneste som alternativ til ubetingede frihedsstraffe. Under hensyn til disse tilkendegivelser og til, at skatte- og momssvig har betydelig lighed med de traditionelle berigelsesforbrydelser, som udgør kerneområdet for samfundstjeneste, finder jeg, at udgangspunktet i en sag som den foreliggende bør være en betinget frihedsstraf med vilkår om samfundstjeneste. Jeg har herved også tillagt det betydning, at der ved sådanne lovovertrædelser idømmes betydelige tillægsbøder. Som følge af det, flertallet har anført vedrørende sagsbehandlingstiden, er jeg imidlertid enig i, at frihedsstraffen kan gøres betinget alene på vilkår, at T ikke begår nyt strafbart forhold i prøvetiden.

Med disse bemærkninger stemmer jeg på samme måde som flertallet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen af frihedsstraffen på fængsel i 40 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne højesteretsdom på vilkår, at T ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.