Dato for udgivelse
19 Aug 2013 11:22
Dato for afsagt dom/kendelse
25 Jun 2013 15:58
SKM-nummer
SKM2013.563.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
13-0170772
Dokument type
Bindende svar
Emneord
fritagelse, moms, rådgivning, formidling, værdipapirer, handelsomkostninger
Resumé

Skatterådet bekræfter, at spørgers ydelser i forbindelse med formidling af handel med værdipapirer, sådan som de er beskrevet af spørger, må anses for en sammensatsat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser. Ydelserne er derfor momsfrie som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer. De handelsomkostninger, som spørger opkræver sine investorkunder i forbindelse med disses handler med værdipapirer, er derfor ligeledes momsfrie.

Hjemmel

Lbk.nr. 106/2013

Reference(r)

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.5.11.8.7

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.1.6.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.4.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.2.2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit D.A.5.11.8.4


Bindende svar

Nr.

Spørgsmål

Spørgers opfattelse

SKATs

indstilling

Skatterådets svar

1

Kan det bekræftes, at de årlige gebyrer, som spørger opkræver sine investorkunder for formidling af handel med værdipapirer, er momsfrie jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)?

Ja

Ja, se dog indstilling og begrundelse

Ja, se dog indstilling og begrundelse

2

Kan det bekræftes, at de handelsomkostninger, som spørger opkræver sine investorkunder i forbindelse med disses handler med værdipapirer, er momsfrie jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e)?

Ja

Ja, se dog indstilling og begrundelse

Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et pengeinstitut, der yder traditionelle ydelser inden for pengeinstitutter, herunder rådgivning / formidling i forbindelse med værdipapirhandel.

Spørger indgår formidlingsaftaler om værdipapirhandel med en lang række investorkunder. Formidlingen omfatter:

-Aktier, danske såvel som udenlandske

-Obligationer, danske såvel som udenlandske

-Investeringsforeningsbeviser

-Derivater (finansielle kontrakter, herunder aktiefutures)

-Strukturerede produkter

-Øvrige investeringer, herunder Hedgefonde

Investeringerne, som er inden for rammerne af den mellem spørger og investorkunden aftalte investeringsstrategi, vil blive foretaget af spørger på vegne af investorkunden efter mundtlig eller skriftlig accept fra investorkunden. Det er således investorkundens beslutning, hvorvidt en investering skal foretages.

Investeringsstrategien, som baseres på investorkundens personlige og økonomiske forhold, udarbejdes / opdateres årligt i samarbejde mellem spørger og investorkunden. Investorkunden har ansvaret for at oplyse om relevante personlige og økonomiske forhold.

Investor forpligter sig til at meddele spørger, såfremt der sker væsentlige ændringer i personlige og/eller økonomiske forhold, risikovillighed eller tidshorisont.

Spørger yder formidling ud fra tilgængelige oplysninger om markedsfaktorer og den individuelle investeringsstrategi, som er udarbejdet i samarbejde med investorkunden. Spørger garanterer eller tilsikrer ikke noget bestemt afkast af investeringerne.

Spørger kan kontakte investorkunden uopfordret, hvis det vurderes, at markedsudsving giver mulighed for en gunstig investering.

Investorkunden modtager som minimum en årsopgørelse, hvor depotbeholdning og værdipapirkur-ser fremgår. Investorkunden kan udforme periodiske oversigter i den af spørger udbudte webbank. Ligeledes kan investorkunden rekvirere de periodiske oversigter ved henvendelse til spørger.

Investorkunden betaler enten et fast årligt gebyr eller et variabel gebyr beregnet på grundlag af den gennemsnitlige depotværdi til spørger for formidlingen. Derudover betaler investorkunden for handelsomkostninger forbundet med de enkelte investeringer, som spørger har formidlet.

Aftalen kan til enhver tid opsiges med 8 dages varsel.

Anmodningen vedrører påtænkte dispositioner, da svaret ønskes bekræftet og gældende for tiden efter 1. juli 2013, hvor praksisændringen for den momsmæssige behandling af porteføljeforvaltning træder i kraft.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med et "ja", og at spørgsmål 2 skal besvares med et "ja".

Lovregler

Det følger af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), at transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer er momsfrie.

Henvisning til praksis

Begrebet forhandlinger, der anvendes i førnævnte bestemmelse, sidestilles i praksis med begrebet formidling i forhold til momsfritagelserne omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, jf. SKATs juridiske vejledning (afsnit D.A.5.11.3).

EF-domstolen har i sagen C-453/05 (Volker Ludwig dommen) fastslået, at formidlings- og forhandlingsvirksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår kontrakt om finansielle produkter, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Dommen er indarbejdet i SKATs juridiske vejledning (afsnit D.A.5.11.3).

I sagen C-44/11 (Deutsche Bank dommen) har EU-domstolen fastslået, at formueforvaltning i forbindelse med værdipapirer, der består i, at en afgiftspligtig person mod vederlag træffer selvstændige beslutninger vedrørende køb og salg af værdipapirer og udfører disse beslutninger ved køb og salg af værdipapirer, skal anses som én samlet ydelse, der er momspligtig.

På baggrund af Deutsche Bank dommen har SKAT udstedt et styresignal (SKM2012.751.SKAT) om en praksisændring vedrørende den virksomhed, der består i på vegne af en kunde træffer selvstændig beslutning vedrørende køb og salg af værdipapirer, og udfører disse beslutninger i kundens navn og for dennes regning. Elementerne i disse aftaler skal behandles som én ydelse, der er momspligtig. Det fremgår afslutningsvist af styresignalet, at praksis på øvrige områder inden for momsfritagelserne for finansielle ydelser er uændret.

Spørgers opfattelse vedrørende spørgsmål 1

Når spørger indgår en formidlingsaftale med investorkunderne, sker dette uden mandat til at træffe beslutning vedrørende køb og salg af værdipapirer. Investeringerne vil således kun blive foretaget af spørger efter mundtlig eller skriftlig accept fra investorkunderne.

Da spørger ikke har mandat til at træffe beslutning om køb eller salg af værdipapirer på vegne af investorkunderne, omfattes spørgers formidlingsydelser derfor ikke af praksisændringen for diskretionær porteføljepleje. Derimod skal spørgers formidlingsydelser vurderes ud fra den eksisterende praksis, hvorefter formidling vedrørende handel med værdipapirer er momsfri.

På baggrund af ovenstående er det derfor spørgers opfattelse, at det årlige gebyr (fast eller variabelt), som spørger opkræver sine investorkunder for formidling af handel med værdipapirer, er fritaget for moms jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 litra e). 

Spørgers opfattelse vedrørende spørgsmål 2

De handelsomkostninger, som spørger opkræver investorkunderne, er knyttet direkte op på de enkelte handler med værdipapirer, som sker i kundens navn og for kundens regning. Opkrævningen af handelsomkostningerne sker ikke som led i en aftale om diskretionær porteføljepleje.

Deutsche Bank dommen og den danske praksisændring herom finder derfor ikke anvendelse i relation til dette spørgsmål. Dommen / praksisændringen omhandler således en aftale om diskretionær porteføljepleje, hvor vederlaget beregnes som en procentdel af den forvaltede formue.

Det er derfor spørgers opfattelse, at de handelsomkostninger, som spørger opkræver sine investorkunder for at eksekvere køb og salg af værdipapirer, er fritaget for moms jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 litra e).

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de årlige gebyrer, som spørger opkræver sine investorkunder for formidling af handel med værdipapirer, er momsfrie jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e). 

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1 og stk. 4, og § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) er affattet således:

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 4. Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) ....

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) ....

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom."

Artikel 2, stk. 1, litra c) i RÅDETS DIREKTIV 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter Momssystemdirektivet) er affattet således:

"Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) ....

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab".

Momssystemdirektivets artikel 28 er affattet således:

"Når en afgiftspligtig person, som handler i eget navn, men for tredjemands regning, optræder som formidler i forbindelse med en ydelse, anses han for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse."

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), er affattet således:

"Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) ...

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser" 

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.4.1.6.1:

"Når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, skal der i henhold til EU-Domstolens praksis tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse. Se dom i sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 19, dom i de forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09, Bog m.fl., præmis 52, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 18.

Domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er momsmæssig stillet som hovedydelsen. Se dommen i sag C-34/99, Primback, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis, samt dommen i sag 44/11, Deutsche Bank AG, præmis 19.

Der kan imidlertid også være tale om én enkelt ydelse i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Se sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 20-21.

I det konkret tilfælde kan afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse få et af tre mulige resultater:

  • Der er tale om to eller flere særskilte ydelser.
  • Der er tale om en hovedydelse med en eller flere biydelser, som hver især momsmæssig skal behandles på samme måde som hovedydelsen. Se afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser.
  • Elementerne og handlingerne er så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele. Denne ydelse skal momsmæssigt bedømmes i sin helhed. Dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem udgør en hovedydelse. Se afsnit D.A.4.1.6.3 Nært forbundne ydelser."

Uddrag af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.4.1.6.2:

"Retningslinjer

Spørgsmålet, om hvorvidt en transaktion, der består af flere varer eller ydelser, skal anses for én eller flere leverancer, har særligt betydning for fastlæggelsen af leveringsstedet og ved anvendelsen af fritagelsesbestemmelserne. I andre EU-lande har spørgsmålet også betydning for momssatsen. Som følge af de erhvervsmæssige leverancers forskellighed er det umuligt at give et udtømmende svar på, hvordan problemet skal løses i hvert enkelt tilfælde. Se præmis 27 i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Sondring mellem hovedydelser og biydelser

Når en transaktion består af en gruppe omstændigheder og handlinger, skal der først og fremmest tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion. Se præmis 12-14 i EF-domstolens dom i sag C-231/94, Fåborg-Gelting Linien, og præmis 28 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Hver levering af varer eller tjenesteydelser skal sædvanligvis anses for en uafhængig og selvstændig levering. Se sjette momsdirektivs artikel 2, nr. 1 (nu momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a).  Samtidig må en levering af varer og ydelser, der i økonomisk henseende udgør en enkelt levering, ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng. Derfor må det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den momspligtige person leverer flere uafhængige hovedydelser (selvstændige leverancer af varer eller ydelser) eller en enkelt vare eller ydelse til kunden, forstået som en gennemsnitskunde. Se præmis 29 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Efter SKATs opfattelse forstås ved den gennemsnitlige kunde i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele.

Der er tale om levering af en enkelt vare eller ydelse i tilfælde, hvor et eller flere elementer tilsammen skal anses for at udgøre hovedleveringen, medens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser (sekundære leveringer af varer eller ydelser), der momsmæssigt er stillet som hovedydelsen (hovedleveringen af enten en vare eller ydelse).

Dvs., at hvis virksomheden leverer et eller flere elementer, som tilsammen udgør en hovedydelse, og et eller flere elementer, som alene udgør biydelser til hovedydelsen, så er der momsmæssigt alene tale om en levering.

En vare eller ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte den momspligtige persons hovedydelse på de bedste mulige betingelser. Se præmisserne 24 og 25 i dommen i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel-sagerne), præmis 30 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP), og præmisserne 26 og 27 i dommen i sag C-200/04, ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH.

Særskilt fakturering

Det har ikke afgørende betydning, om der kun faktureres en enkelt pris. En momspligtig persons levering til en samlet pris til kunderne af en transaktion, der består af flere elementer, kan ganske vist tale for, at der foreligger en enkelt vare eller ydelse. Men hvis omstændighederne viser, at kunderne trods leverandørens enhedspris efterspørger flere særskilte leverancer, der hver især udgør et mål i sig selv, skal leverancerne momsmæssigt behandles særskilt. Se præmis 35 i dommen i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel-sagerne) og præmis 31 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Mulighed for fravalg

Hvis leverandøren tilbyder to ydelser, men det er muligt for aftageren at fravælge den ene, så er der tale om to selvstændige hovedydelser. Se præmis 22-24 i C-572/07, RLRE Tellmer Property. Se dog nedenfor om ydelser (leverancer), som det vil være kunstigt at adskille.

Ydelser med mærkbare følger for den samlede pris

Ydelser, hvis udførelse har mærkbare følger for en pakkepris eller en enhedspris, kan ikke betragtes som rene biydelser. Se præmis 26 i dommen i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel-sagerne), og præmis 28 i sag C-200/04, ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH. Se dog nedenfor om ydelser (leverancer), som det vil være kunstigt at adskille.

Se ligeledes omtalen i skemaet nedenfor af dommen i sag C-453/05, Volker Ludwig, præmis 19, hvor domstolen dels lægger vægt på, at en sammensat rådgivnings- og formidlingsydelse kun blev honoreret, hvis der blev indgået en låneaftale, og dels lægger vægt på, om rådgivningen blot blev udøvet i den indledende fase og var begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der var bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter.

Se endvidere omtalen i skemaet nedenfor af kendelsen i sag C-117/11, Purple Parking Ltd, og Airparks Services Ltd., om "off-airport" parking. Domstolen fandt, at der var tale om en sammensat ydelse, hvor parkeringen udgjorde hovedydelsen, og transporten til og fra lufthavnen udgjorde en biydelse. Det kunne ikke medføre et andet resultat, at omkostningerne til transporten udgjorde en væsentlig andel af de samlede omkostninger. Domstolen henviste til, at transportomkostningernes andel af de samlede omkostninger varierede betydeligt uden at det havde betydning for leveringen af ydelsen set med kundens øjne."

Uddrag af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.4.1.6.3:

"Når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, skal der i henhold til EU-Domstolens praksis tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse (leverance). Se dom i sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 19, dom i de forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09, Bog m.fl., præmis 52, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 18.

Domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse (en leverance), når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er momsmæssig stillet som hovedydelsen. Se afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser.

Der kan imidlertid også være tale om én enkelt ydelse (leverance) i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Se sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22, sag C-111/05, Aktiebolaget NN, præmis 23, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 20-21.

Det har ikke afgørende betydning, om der faktureres særskilt for handlingerne/omstændighederne. Se præmis 25 i sag C-41/04 Levob."

Afgørelser mv.:

C-235/00, CSC Financial Services Ltd.

Udtrykket "herunder forhandlinger" skal ikke definere hovedindholdet af den i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5 (nu Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

Udtrykket "forhandlinger" i den sammenhæng, hvori det indgår i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand.

C-453/05, Volker Ludwig

I hovedsagen måtte den omstændighed, at de ydelser, som DVAG og dettes underagent (Volker Ludwig) leverede, kun blev honoreret af de långivende finansielle institutioner, hvis de kunder, som den finansielle rådgiver havde opsøgt og rådgivet, indgik en låneaftale, på den ene side indebære, at formidlingsydelsen blev anset for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot var en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekom på den anden side at være den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot blev udøvet i den indledende fase og var begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der var bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter.

Den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til, med henblik på at finde lån, er ikke til hinder for anerkendelse af en låneformidlingsydelse, som er fritaget i medfør af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 (nu Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra b), hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse. Det tilkom den forelæggende ret at afgøre, om dette var tilfældet i den konkrete sag.

6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, er ikke til hinder for, at en låneformidlingsydelse således som under omstændighederne i hovedsagen er opdelt i to ydelser, hvoraf den ene leveres af hovedagenten, dvs. DVAG, efter forhandling med de långivende finansielle institutioner, og den anden af hovedagentens underagent (Volker Ludwig) i dennes egenskab af finansiel rådgiver under forhandlingen med låntagerne.

Domstolen bemærkede i den forbindelse, at i henhold til præmis 39 i CSC Financial Services-dommen, er formidlingsvirksomhed en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Begrebet formidling forudsætter derfor ikke nødvendigvis, at formidleren som underagent for en hovedagent er i direkte kontakt med de to parter i kontrakten for at forhandle samtlige klausuler, forudsat imidlertid, at hans virksomhed ikke blot består i at tage sig af en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten.

Desuden kan selve den omstændighed, at klausulerne i låneaftalen er forudfastsat af en af parterne i kontrakten, ikke som sådan hindre, at der leveres en formidlingsydelse som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, fordi formidlingsvirksomhed, således som det fremgår af den foregående præmis, kan begrænse sig til at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt.

C-44/11 - Deutsche Bank

Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder).

Ydelserne bestod i:

  • At investorkunderne gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne.
  • Uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne i forbindelse med de enkelte handler traf banken alle relevante foranstaltninger med henblik på forvaltningen.
  • Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring.

Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne.

Domstolen konstaterede, at disse to elementer i porteføljeforvaltningsydelsen kan leveres særskilt. En investorkunde kan således ønske kun at modtage rådgivning og foretrække selv at træffe afgørelse om og gennemføre investeringstransaktionerne. Modsat kan en investorkunde, som foretrækker selv at træffe afgørelserne om værdipapirinvesteringerne og mere generelt at strukturere og overvåge sin formue uden at foretage salg eller køb, benytte sig af en mellemmand til denne type transaktioner.

Men domstolen konstaterer ligeledes, at den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med porteføljeforvaltning som den af Deutsche Bank i hovedsagen udførte imidlertid søger netop kombinationen af disse to elementer.

Domstolen fandt på den baggrund, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

SKM2008.362.SR

I forbindelse med besvarelsen af spm. 6 og 7 lagde Skatterådet på baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold til grund, at spørger efter fuldmagt og på vegne af køber indgik aftaler med finansielle tjenesteydere om handel med finansielle instrumenter som renteswaps, terminsforretning, optioner mv. Det blev bemærket, at ydelser bestående i køb af værdipapirer på vegne af kunder er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), jf. SKM2007.295.SR. Ydelser bestående i indgåelse af aftaler på kundernes vegne med finansielle tjenesteydere om optagelse af lån er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), jf. SKM2006.169.SR. Ydelser bestående i indgåelse af aftaler på kundernes vegne med finansielle tjenesteydere om renteswaps måtte således anses for momsfrie, uanset om sådanne aftaler blev anset for aftaler om lån eller for om aftaler om værdipapirer.

Spm. 6 blev besvaret bekræftende.

Med hensyn til spm. 7 så opfattede Skatterådet spørgers beskrivelse af de faktiske forhold sådan, at spørger forud for evt. gennemførelse af handler mv. rådgav sine kunder om, hvilke handler det ville fordelagtigt for kunden at gennemføre. Såfremt kunden samtykkede, gennemførte spørger derefter handlen mv. på kundens vegne. Sådanne rådgivningsydelser ville efter Skatterådets opfattelse være biydelser til momsfrie formidlings-/forhandlingsydelser. Dette uanset om vederlaget for rådgivningsydelserne evt. måtte udgøre en væsentlig del af det samlede vederlag for rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, idet det momsmæssigt ville være kunstigt at anse rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne for begge at være selvstændige hovedydelser.

SKM2012.751.SKAT

Skatteministeriet, Koncerncentret har på baggrund af dommen udstedt styresignalet i SKM2012.751.SKAT. Det fremgår, at individuel porteføljeforvaltning er momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013.

Begrundelse

Formidling af handel med værdipapirer i den form, som er beskrevet af spørger under gengivelsen af de faktiske forhold, må efter SKAT's opfattelse som udgangspunkt anses for at omhandle en sammensatsat ydelse, hvor gennemførelsen af handlerne udgør hovedydelsen, og hvor rådgivning om valg af investeringsstrategi ligesom den efterfølgende overvågning markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser.

SKAT finder således ikke, at den sammensatte ydelse momsmæssigt udgør én enkelt ydelse, fordi elementerne og handlingerne i ydelsen er så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele. Ydelsen skal derfor ikke momsmæssigt bedømmes i sin helhed.

I dommen i sag C-44/11, Deutsche Bank, fandt EU-domstolen, at der i hovedsagen momsmæssigt var tale om én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

I hovedsagen var banken var inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne. Netop fordi, at den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med den udførte porteføljeforvaltning imidlertid søger netop kombinationen af disse to elementer, fandt Domstolen, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

I nærværende sag træffer spørger ikke beslutning på kundens vegne om at købe eller sælge værdipapirer på kundens vegne. SKAT finder, at såvel rådgivning om valg af investeringsstrategi som den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg udgør biydelser. De udgør for kunderne ikke et mål i sig selv, men midler til at udnytte hovedydelsen (gennemførelse af handlerne) på de bedste mulige betingelser. Dertil kommer, at de konkrete anbefalinger, hvis de ses isoleret, vil kunne anses for momsfrie forhandlinger i forbindelse med værdipapirer. Idet momsfri formidlingsvirksomhed efter praksis kan begrænse sig til at give en part i en aftale oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt.

SKAT er derfor som udgangspunkt enig med spørger i, at formidling af handel med værdipapirer i den form, som er beskrevet af spørger under gengivelsen af de faktiske forhold, må anses for at omhandle en sammensatsat ydelse, der er momsfri som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer.

SKAT har imidlertid bemærket sig, at spørger har oplyst, at investorkunden betaler for handelsomkostninger forbundet med de enkelte investeringer, som spørger har formidlet. SKAT skal derfor bemærke, at når en mellemmand opkræver handelsomkostninger af køber og sælger i forbindelse med en handel, f.eks. en værdipapirhandel, så kan mellemmanden enten handle i andens navn og for en andens regning eller i stedet handle i eget navn, men for en andens regning. Ofte vil mellemmanden handle i eget navn, idet køber og sælger hver især alene har indgået aftale om handlen med mellemmanden, og ikke med hinanden. Ligesom køber og sælger sjældent vil kende hinandens identitet.

På den baggrund skal SKAT bemærke, at når spørger gennemfører en handel i form af en handel for spørgerens kundes regning, men i spørgerens navn, så skal spørgeren momsmæssigt anse for at have købt henholdsvis solgt værdipapiret til kunden. I det omfang, at spørger gennemfører handler i forbindelse med aftaler om formidling af handel med værdipapirer som handler i eget navn, men for andens regning, er gennemførelsen af handlerne derfor ikke momsfri som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer. Gennemførelsen af handlerne vil derimod i stedet være momsfri som transaktioner i forbindelse med værdipapirer. Tilsvarende vil såvel rådgivning om valg af investeringsstrategi som den efterfølgende overvågning af markedet og de dermed forbundne konkrete anbefalinger om køb eller salg være momsfrie som biydelser til transaktioner i forbindelse med værdipapirer.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at de handelsomkostninger, som spørger opkræver sine investorkunder i forbindelse med disses handler med værdipapirer, er momsfrie jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e).

Lovgrundlag

Se beskrivelsen under spørgsmål 1.

Praksis

Se beskrivelsen under spørgsmål 1.

Begrundelse

Se indledningsvis beskrivelsen under spørgsmål 1.

SKAT er som nævnt som udgangspunkt enig med spørger i, at formidling af handel med værdipapirer i den form, som er beskrevet af spørger under gengivelsen af de faktiske forhold, må anses for at omhandle en sammensatsat ydelse, der er momsfri som forhandling/formidling i forbindelse med værdipapirer.

Som nævnt så skal spørgeren momsmæssigt anse for at have købt henholdsvis solgt værdipapiret til kunden, når spørger gennemfører en handel i form af en handel for spørgerens kundes regning, men i spørgerens navn. Gennemførelsen af handlerne vil i det tilfælde være momsfri som transaktioner i forbindelse med værdipapirer. Handelsomkostningerne må i den forbindelse anses for et prisfradrag/pristillæg til spørgers købspris/salgspris.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter