Dato for udgivelse
20 May 2014 13:46
Dato for afsagt dom/kendelse
04 Mar 2014 08:20
SKM-nummer
SKM2014.370.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10N-527/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Grundforbedring, kloakforsyning, stikledning
Resumé

Sagen angik, hvorvidt sagsøgeren var berettiget til fradrag for forbedringer efter vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af kloakanlæg internt på sagsøgerens ejendom.

Sagsøgeren fik ikke medhold i, at sagsøgeren var berettiget til fradrag for det interne kloakanlæg. På baggrund af kloakforsyningsledningernes forløb langs de på ejendommen opførte bygninger og grundens ringe størrelse fandt retten, at det omhandlede kloakanlæg ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg, som betjener en større del af ejendommen, men stikledninger fra hovedledningen ind til ejendommen.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 H.A.3.3.2


Parter 

Boligselskabet H1
(Advokat Kristine Martin Berg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Kasper Madsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger, Boligselskabet H1, i henhold til den dagældende vurderingslovens § 17 er berettiget til et fradrag i grundværdien vedrørende år 2001 for udgifter til etablering af kloakanlæg på boligselskabets grund.

Boligselskabet H1 har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at Boligselskabet H1 i henhold til vurderingslovens § 17 er berettiget til et fradrag i grundværdien for forbedringer ved vurderingen i genoptagelsesåret 2001 af ejendomsnummer ... , beliggende ...1, for udgifter til etablering af kloakanlæg på boligselskabets grund, og at sagen hjemvises til vurderingsmyndighederne til foretagelse af den beløbsmæssige opgørelse.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er anlagt den 13. februar 2013.

Oplysningerne i sagen

Boligselskabet H1 erhvervede med overtagelse den 1. november 1989 ejendommen beliggende ...1. Efter overtagelsen nedrev Boligselskabet H1 de garagebygninger, som var på ejendommen. Boligselskabet H1 opførte i stedet en bygning bestående af 28 boliger.

Boligselskabet H1 har klaget over vurderingsmyndighedernes manglende fradrag fra grundforbedrende udgifter på ejendommen og anmodet om genoptagelse af ejendomsvurderingen. Landsskatteretten har ved afgørelse af 12. november 2012 stadfæstet Vurderingsankenævnets afgørelse og dermed fastholdt, at der ikke kan meddeles fradrag for bl.a. kloakanlæg. Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for forbedringer

Fradragspost

Vurderingsankenævnets afgørelse

Repræsentantens påstand

Landsskatterettens afgørelse

...

Kloakanlæg, regnvand og spildevand

0 kr.

223.382 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse stadfæstes.

...

Kloakforsyning

Under hensyn til det oplyste, herunder om grundens størrelse, anlæggets udformning i nær tilknytning til ejendommens bebyggelse og at ejendommen tidligere er byggemodnet, er det Landsskatterettens opfattelse, at det på grunden udførte anlægsarbejde af ovennævnte art ikke kan anses for at have medført en værdistigning af grunden i ubebygget stand. Det bemærkes, at der for grunde ansat efter etagearealprincippet - i modsætning til grunde ansat efter byggeretsværdiprincippet - ikke automatisk indgår en værdistigning for intern byggemodning.

På baggrund af ovennævnte stadfæster Landsskatteretten vurderingsankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

..."

Boligselskabet H1 har i medfør af skatteforvaltningslovens § 48 indbragt denne afgørelse for Byretten.

Der er under sagen enighed om, at Boligselskabet H1 har anlagt og bekostet kloakledningsnettet. Der er endvidere enighed om, at tvisten alene angår de med orange markerede linjer på oversigtskortet over kloakanlæg (sagens bilag 6). Bilaget er vedlagt denne dom.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer.

Parternes synspunkter

H1 har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Af vurderingslovens § 17 fremgår:

"...

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

I forlængelse heraf fremgår det af § 18, stk. 1, at

"...

Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien. og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

I Den Juridiske Vejledning (afsnit H.A.3.3.2) er hovedanlægsbetragtningen beskrevet således:

"...

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning mv. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel­ eller rækkehuskvarter.

...

Er ejendommen imidlertid så stor, at det er naturligt, at betragte en del af de vej og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg.

...

Det kunne fx være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse med andelsboliger. Her kunne der alternativt være tale om en traditionel rækkehusbebyggelse, som ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen.

..."

Højesteret har i SKM2013.369.HR haft lejlighed til at gengive sådan praksis for hovedanlægsbetragtningen, som Højesteret anser som havende hjemmel i loven.

Højesteret anfører i præmisserne følgende vedrørende undtagelse til hovedreglen om, at der gives fradrag, jf. vurderingslovens § 17, for anlægsforbedringer udenfor grunden:

"...

Efter skattemyndighedernes langvarige praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i f.eks. et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter i reglen kun for udgifter til anlæg uden for den pågældende grund, mens udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives eksempelvis fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

Fra denne hovedregel gælder efter skattemyndighedernes praksis en undtagelse for større ejendomme udlagt til f. eks. tæt, lav bebyggelse med andelsboliger, idet der for sådanne ejendomme kan gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, der betjener en større del af ejendommen. Baggrunden herfor er, at der alternativt ved en udstykning til f.eks. traditionel rækkehusbebyggelse ville være fradragsret for udgifter til fællesanlæg, som befinder sig uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel.

Der kan efter myndighedernes praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer. Der kan således gives fradrag for et hovedanlæg bestående af f.eks. en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Udgifter vedrørende f.eks. veje eller hovedstier, der tjener adgangen til grunden, kan ligeledes være fradragsberettigede, mens stikveje eller stier, der betjener de enkelte bygninger eller boliger, ikke vil kunne føre til fradrag.

..."

I umiddelbar forlængelse af ovenstående udtalte Højesteret, at denne praksis måtte anses for at være i god overensstemmelse med den praksis, som blev fulgt forud for ejendomsvurderingsloven fra 1922, og som det efter forarbejderne til loven var meningen at videreføre. Højesteret fandt derfor, at den beskrevne praksis havde hjemmel i loven.

For traditionelle parcel- og rækkehuskvarterer gælder det således, at der gives fradrag for anlæg uden for de enkelte ejendommes respektive skel, idet anlæg inden for skel anses for nært knyttet til den på enkeltparcellens opførte bebyggelse, og følgelig betragtes som en del af byggeomkostningerne. Anlæg inden for skelgrænsen medregnes således ikke i den del af ejendomsvurderingen, der udgør grundværdien, men derimod til den del, der udgøres af forskelsværdien, jf. vurderingslovens § 5, stk. 2.

På storparceller, hvor der er opført flere rækkehuse eller boliger, vil der typisk være anlagt sådanne anlæg inde på grunden, som ville være fradragsberettigende efter vurderingslovens regler, såfremt der havde været tale om et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter, hvor hver enkelt bolig var udstykket som en selvstændig ejendom. I dette tilfælde ville anlæggene netop have befundet sig udenfor de enkelte ejendommes skel.

Formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre parallelitet mellem traditionelle parcel- og rækkehusudstykninger og storparceller, således at disse ligestilles i en skattemæssig henseende.

Indholdet af hovedanlægsbetragtningen er således, at der for storparceller skal foretages en vurdering af, om et anlæg ville være fradragsberettigende, såfremt der var tale om en traditionel parcel- eller rækkehusudstykning, dvs. om der i dette tilfælde ville være tale om et fællesanlæg uden for de enkelte ejendommes skel.

Såfremt der er tale om et anlæg inden for skel (en stikledning), vil anlægget udgøre en del af forskelsværdien, jf. vurderingslovens § 5, stk. 2, hvorfor anlægget ikke kan berettige til fradrag i grundværdien efter vurderingslovens §§ 17-18.

I forhold til anlæg uden for skel er tilknytningen til bygningerne ikke længere relevant, idet sådanne anlæg ikke kan udgøre en del af forskelsværdien, men alene kan relatere sig til grundværdien.

Ved vurderingen af, hvornår der er tale om en storparcel må der henses til, at formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre skattemæssig lighed mellem beboere af traditionelle parcel- og rækkehuse og beboere af lejligheder, rækkehuse eller lignende opført på en storparcel, hvorfor en storparcel i relation til hovedanlægsbetragtningen nødvendigvis må defineres som en ejendom, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme. Følgelig vil hovedanlægsbetragtningen kunne finde anvendelse på ejendomme, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme.

Med henblik på at foretage en vurdering af, om et anlæg i tilfælde af storparcellens udstykning i mindre, selvstændige ejendomme, ville udgøre et hovedanlæg (dvs. et fællesanlæg uden for skel), skal der indledningsvist foretages en vurdering af, hvordan storparcellen kunne tænkes udstykket.

Dernæst skal der foretages en vurdering af, om det konkrete anlæg udgør et fradragsberettigende fællesanlæg uden for skel (dvs. en vurdering af om anlægget betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, jf. SKM2013.369.HR).

Ved en større del af ejendommen må forstås to eller flere af de "fiktive" udstykninger, idet et anlæg, der betjener mere end én ejendom i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter netop vil være et fradragsberettigende anlæg uden for skel, jf. vurderingslovens § 17, jf. SKM2013.369.HR, SKM2013.819.BR samt SKM2013.845.BR.

Til videre støtte for ovenstående gengivelse af lovhjemlet praksis for hovedanlægsbetragtningen kan henvises til Byrettens dom af 4. november 2013. sag.nr. BS C 1-1941/2012 (SKM2013.819.BR), hvor Retten skulle tage stilling til, hvorvidt den med gul markerede ledning nedenfor udgjorde hovedanlæg. Sagsøgte gjorde, som i denne sag, gældende at de med gul markerede ledninger var så nært knyttet til byggeriet, at den ikke udgjorde en grundværdiforbedring efter hovedanlægsbetragtningen. Sagsøger i sagen gjorde gældende, at ledningen var et fradragsberettiget hovedanlæg ligesom stierne i SKM2011.790.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at den alt overvejende del af det omhandlede stianlæg fremstod som adgangsveje, der naturligt kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, og som i tilfælde af udstykning vil berettige til fradrag. Østre Landsret fandt ikke, at der var grundlag for at undtage enkelte af stierne og fandt således, at samtlige stier på ejendommen var fradragsberettigende. Det bemærkes i øvrigt, at sagsøgte i sagen var enig i, at de med grøn farve markerede ledninger udgjorde fradragsberettigede hovedanlæg.

Byretten anerkendte i sagen fradragsret for anlægsudgiften til den med gul markerede ledning med følgende begrundelse:

"...

Efter praksis, som beskrevet i Højesterets dom refereret i SKM2013.369.HR, er det afgørende for, hvorvidt der på en storparcel kan godkendes fradrag for grundforbedringer for en del af et forsyningsanlæg, om den pågældende del af anlægget kan karakteriseres som et hovedanlæg til betjening af en større del af ejendommen, svarende til foranstaltninger uden for de enkelte grunde i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.

Kloakledningen markeret med gult på bilaget til dommen betjener husnumrene 9, 11 og 13. Den må således karakteriseres som en hovedledning, der i tilfælde, hvor der var sket udstykning, ville kunne betjenes flere ejendomme på tilsvarende vis, som de med grønt markerede ledninger.

..."

Som anført i nærværende påstandsdokument ses der således ikke at være støtte i praksis for, at grundforbedrende foranstaltningers tilknytning til byggeriet har betydning for foranstaltningernes karakter af hovedanlæg, men derimod er det væsentligste hovedanlægskriterium, hvorvidt anlægget i tilfælde af udstykning ville kunne betjene flere ejendomme.

Sagsøgers grund, kan på linje med andre grunde udstykkes i mindre dele. Det kan gøres både på tværs sådan at der kommer flere opgange, med flere boliger under et matrikel nr., eller som ejerlejligheder, hvor hver lejlighed udgør en selvstændig ejendom.

Såfremt ejendommen udstykkes i mindre dele, vil kloakledningerne betjene flere- og dermed opfylder ledningen kravet for at være en hovedledning.

Det må i øvrigt stå fast, at ledningerne ikke kun udgøre stikledninger, hvorfor der i henhold til det ovenfor anførte ikke kan være tvivl om, at de udgør fradragsberettigede hovedanlæg.

Sagsøger gør derfor gældende, at det i relation til disse ville være udtryk for lovstridig forskelsbehandling at tillægge det forhold, at ledningerne følger bygningen og er nært knyttet til bebyggelsen betydning.

Det er ikke afgørende for vurderingen af om de anlagte ledninger er fradragsberettigende efter hovedanlægsbetragtningen, idet sådanne anlæg i et traditionelt rækkehuskvarter netop ville berettige til fradrag, jf. SKM2011.790.ØLR og Byrettens dom jf. SKM2013.819.BR.

I relation til anlæggets værdiforøgende karakter er det åbenlyst, at en køber af en umodent og primært ubebygget storparcel udlagt til beboelse skal anlægge stier, forsyningsanlæg m.m. med henblik på udnyttelse af grunden, hvorfor enhver køber vil betale mere for en storparcel, hvor sådan byggemodning har fundet sted, idet en sådan køber derved sparer udgifterne til en sådan byggemodning. Der kan derfor heller ikke være tvivl om at forsyningsanlægget i nærværende sag, har medført en forøgelse af grundværdien i ubebygget stand, som fastsat på baggrund af grundens værdi i handel og vandel, jf. vurderingslovens § 6.

Det bemærkes, at det i forhold til vurderingen af værdiforøgelsen heller ikke kan tillægges betydning, at et anlæg er anlagt i forhold til et påtænkt byggeri, idet der derved, på samme vis som ved hovedanlægsbetragtningen, forskelsbehandles i forhold til enkeltparceller, idet byggemodningen af en storparcel vil ske på samme måde som en enkeltparcel, hvor anlæg også placeres i forhold til påtænkt byggeri, og hvor eksterne anlæg anlægges i forhold til påtænkte udstykninger, uden at sidstnævnte har betydning for vurderingen af værdiforøgelsen. Tværtimod kan den faste og entydige praksis for fradrag for eksterne anlæg i form af vej, sti og forsyning, jf. vurderingslovens § 17, tages til indtægt for at sådanne anlæg altid udgør grundværdiforøgende foranstaltninger - og derfor implicit udgør værdiforøgende foranstaltninger for en storparcel.

Til støtte herfor gøres det gældende, at det er fast praksis ved Landsskatteretten, at der godkendes fradrag for udgifter til forsyningsanlæg på storparceller, når forsyningsanlægget kan betragtes som et hovedanlæg, og at sådanne anlæg i henhold til hovedanlægsbetragtningen forudsætningsvist anses for at udgøre en værdiforøgende grundforbedring af en storparcel, jf. vurderingslovens §§ 17-18.

Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelser af 28. marts 2011 vedrørende ...2, kendelse af 14. oktober 2011 vedrørende ...3, kendelse af 12. juni 2012 vedrørende ...4, og kendelse af 21. marts 2012 vedrørende ...5. Der er i nærværende sag ikke sådanne forskelle i forhold til denne praksis, der kan begrunde at anlæggene, som hovedanlæg, ikke udgør en værdiforøgende forbedring af storparcellen.

Det bestrides, at grundstørrelsen af sagsøgers grund skulle være ensbetydende med, at der ikke kan være tale om et hovedanlæg.

Sagsøgers grund er 3.759 m². Der findes adskillige eksempler i praksis - herunder blandt andet dom fra Byretten afsagt 2. januar 2014 i sag nr. BS C1-1946/2012 (SKM2014.121.BR). Det fremgår da også heraf, at de to parceller a´ henholdsvis 3639 m2 og 3569 m2, anses af retten for, og benævnes som "egentlige storparceller". Det bemærkes endvidere, idet det afgørende i forhold til hovedanlægsbetragtningen alene er, om forsyningsanlæggene ville være fradragsberettigende i tilfælde af udstykning, dvs. om de betjener en større del af ejendommen. I øvrigt forekommer det efter sagsøgers opfattelse misvisende at tale om en mindre grund, når der er tale om en grund, der er ca. 5 gange større end en almindelig parcelhusudstykning.

Det er sagsøgers påstand at ledningen, der forsyner flere boliger er et hovedanlæg, og at sagsøgte i overensstemmelse med praksis skal anerkende, at der er tale om et hovedanlæg, og at sagen skal hjemvises til Vurderingsmyndigheden.

Dette er da også i overensstemmelse med den nyligt afsagte dom af 4. november 2013, sag.nr. BS C1-1941/2012 (SKM2013.819.BR) - jf. ovenfor. Hvoraf det af præmissen fremgår, at det på baggrund af Højesterets bemærkninger i SKM2013.369.HR er afgørende for, hvorvidt der er tale om et hovedanlæg, om den pågældende del af anlægget betjener en større del af ejendommen.

På sagsøgers grund er det tydeligt, kloakledningen forsyner flere boliger. Den må således karakteriseres som en hovedledning, der i tilfælde, hvor der var sket udstykning, ville kunne betjene flere ejendomme.

Det bemærkes, at de ledninger der klassificeres som stikledninger forsyner flere boliger og har samme kapacitet som hovedledninger.

..."

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med påstandsdokumentet, hvoraf fremgår blandt andet:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 12. november 2012 (bilag l) og sagsøgeren derfor ikke er berettiget til fradrag i henhold til vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af de kloakforsyningsledninger, der er markeret på det som bilag 3 fremlagte kort.

Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er betinget af, at der foreligger en forbedring og at denne forbedring bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i grundværdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens dagældende § 17. Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at det kun har en reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens § 17. jf. bl.a. SKM2013.369.HR og SKM2013.388.VLR.

Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17. Arbejder på selve ejendommen henregnes således som udgangspunkt til byggeomkostningerne.

Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er i SKATs juridiske vejledning 2013-2, afsnit H.A.3.3.2. sammenfattet således:

"...

Grundforbedringer, der ikke er omfattet af fradrag for forbedringer

Vejanlæg og forsyningsanlæg

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg udenfor ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning mv. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel og rækkehuskvarter.

...

Som hovedregel gives der kun fradrag for udgifter, der vedrører arbejder udenfor grunden. Er ejendommen imidlertid så stor, at det er naturligt, at betragte en del af de vej og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg.

...

Det kunne fx være tilfældet i et område, som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse med andelsboliger.

..."

Hovedanlægsbetragtningen er således en undtagelse til udgangspunktet om, at der kun gives fradrag for udgifter til anlæg uden for ejendommen. Højesteret har i SKM2013.369.HR anerkendt skattemyndighedernes praksis på området, som Landsskatterettens kendelse af 12. november 2012 også er udtryk for. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg.

Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at en given foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. eksempelvis SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de på bilag 3, side 2, markerede kloakforsyningsledninger medfører en stigning i grundens værdi uden hensyn til eventuel bebyggelse.

De omhandlede kloakforsyningsledninger føres fra forsyningsledninger, der er beliggende under den offentlige vej, ... , og ind til byggeriet, hvorefter ledningerne fordeler sig således, at de nøje følger det anlagte byggeri.

På den baggrund gøres det gældende, at kloakforsyningsledningerne er så tæt knyttet til byggeriet, at de kun har værdi i forbindelse med dette. De på ejendommen anlagte kloakforsyningsledninger har karakter af stikledninger og berettiger derfor ikke til fradrag, jf. SKM2013.879.HR.

Endvidere henvises der til, at der er tale om en mindre grund, der alene omfatter et areal på 3.759 kvadratmeter, hvilket ligeledes understøtter, at kloakforsyningsledningerne ikke udgør et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. bl.a. SKM2013.774.BR og SKM2013.867.BR.

Den omstændighed, at den på ejendommen opførte bebyggelse er en randbebyggelse understøtter også, at der ikke er tale om et fradragsberettiget hovedanlæg.

Der henvises endvidere til, at grunden tidligere er byggemodnet, hvilket understøtter, at de af sagsøgeren anlagte kloakforsyningsledninger alene har værdi i forbindelse med den konkrete bebyggelse, og derfor ikke har medført en stigning i grundens værdi i ubebygget stand.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

For at der i medfør af den dagældende vurderingslovs § 17 kan ske fradrag for grundforbedringer kræves, at grundforbedringerne har medført en forøgelse af grundens værdi i ubebygget stand.

For så vidt angår det på oversigtskortet med orange markerede kloakledningsnet, er det efter rettens opfattelse ikke af Boligselskabet H1 godtgjort, at kloakledningsnettet forøger den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand. Retten har lagt vægt på, at kloakledningsnettet ikke kan karakteriseres som hovedanlæg, idet anlægget er anlagt på selve grunden, der ikke har en sådan størrelse, at det er naturligt at betragte kloakledningsnettet som hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning. Retten har endvidere lagt vægt på, at kloakledningerne nøje løber langs med de på grunden opførte bygninger og således tjener som stikledninger ind til ejendommen.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens værdi, omfang og resultat pålægges det Boligselskabet H1 at betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 25.000 kr. inklusive moms. Beløbet dækker udgift til advokatbistand samt udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Boligselskabet H1 skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 25.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter