Dato for udgivelse
04 Jul 2014 14:09
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jun 2014 13:43
SKM-nummer
SKM2014.499.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-0994355
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
erhvervsdrivende fond, udgifter, uddeling, almennytte, rekreativ anlæg, etablering, vedligeholdelse, fradag
Resumé

Spørger påtænker at stifte en erhvervsdrivende fond. Fonden skal etablere et rekreativt anlæg.

Skatterådet kan bekræfte, at udgifter afholdt af den erhvervsdrivende fond, til etablering og vedligeholdelse, forbedring og udbygning af det rekreative anlæg samt lønudgifter i tilknytning hertil vil kunne anerkendes som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1

Reference(r)

FBL § 4, stk. 1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit C.D.9.9.1.1, Den juridiske vejledning 2014-1 afsnit C.D.9.6.2


Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at udgifter afholdt af den erhvervsdrivende fond til etablering og vedligeholdelse, forbedring og udbygning af et rekreativt samt lønudgifter i tilknytning hertil vil kunne anerkendes som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1?

Svar

  1. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger påtænker at stifte en erhvervsdrivende fond, der skal etablere et rekreativt areal til brug for almenheden. Ambitionen er at skabe en centralt beliggende multifunktionel bypark, hvor folk kan udøve forskellige sportsgrene og i øvrigt nyde de rekreative arealer samt udsigten over X-by.

Finansieringen af anlægget skal ske i en særskilt juridisk enhed, ligesom driften af de rekreative arealer skal ske isoleret fra Spørger.

Den endelige fordeling mellem fondens grundkapital og disponible midler ved stiftelsen er endnu ikke fastsat.

Ifølge budgettet vil driften være økonomisk bære­dygtig, dvs. kunne hvile i sig selv. Driften af anlægget skal således kunne fungere uafhængigt af drifts­støtte eller frivilligt arbejde i øvrigt.

I tråd med ovenstående er der udarbejdet et forslag til en etablerings- og driftsorganisation, der både kan tilgodese ønsket om en stabil og professionel drift samt sikre den brede almene forankring i befolkningen, jf. nærmere herom nedenfor.

Nærmere om de påtænkte aktiviteter

(En nærmere beskrivelse af de sportsaktiviteter, der etableres anlæg til, samt oplysninger om antallet af udøvere af de omhandlede sportsaktiviteter er udeladt.)

De påtænkte aktiviteter har således alle en betydelig og bred folkelig appel og opbakning.

Den påtænkte struktur

En brugergruppe skal fungerer som talerør for de lokale idrætsklubber og idrætsforeninger, der dermed får mulighed at præge projektet og komme med relevant input til sammensætningen og udviklingen af de rekreative tilbud.

Det er tillige hensigten, at der til formålet skal oprettes en erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål, der vil få ansvaret for at etablere og eje de rekreative tilbud. Fonden skal således agere som bygherre på projektet. Med henblik på en adskillelse af ejerskabet til anlægget og selve driften heraf er det hensigten, at driften skal varetages af et af fonden helejet til formålet nystiftet datterselskab som på markedsvilkår skal leje faciliteterne af fonden og således overfor offentligheden (brugerne) skal stå for driften af de rekreative aktiviteter. Alternativt vil dele af driften af de rekreative tilbud blive forpagtet til private virksomheder eller foreninger.

En række idrætsorganisationer er positivt indstillet på at indgå i et samarbejde om etablering af aktiviteterne (Navne udeladt).

Nærmere om fonden og datterselskabet

Den erhvervsdrivende fond er endnu ikke stiftet.

Af udkast til fondsvedtægt fremgår bl.a.:

"...

2. formål og opgaver

Fondens formål er til gavn for almenheden at etablere rekreative aktiviteter (...), herunder at sikre gode rammer for idræt samt for formidling af natur- og friluftsoplevelser.

Fonden skal som led i opfyldelsen af sit formål arbejde for udbredelse af bevægelse, friluftsliv og (...)sport som fritidsaktiviteter.

Fonden kan opføre, eje, drive, administrere og udleje bygninger og anlæg, som tjener til opfyldelse af formålet.

3. kapitalforhold

3.2 Et eventuelt overskud i fonden skal ifølge vedtægtsudkastet anvendes i overensstemmelse med fondens formål, jf. afsnit 2.

3.3 Såfremt fonden opløses træffer bestyrelsen beslutning om anvendelse af fondens formue til formål efter punkt 2.1 og 2.2. Beslutning herom skal godkendes af fondsmyndigheden.

4. Forhold til stifterne

4.2 Der er ikke tillagt stifterne eller andre fordele forbindelse med stiftelsen. Fondens midler kan ikke på noget tidspunkt gå tilbage til stifterne.

..."

Fonden og datterselskab skal efter hensigten i det hele agere på markedsvilkår. (...) Det vil - i tråd med fondens vedtægtsmæssige formål - blive fondens opgave løbende at vedligeholde, forbedre og (om muligt) at udbygge anlægget, således at det til enhver tid fremstår som et attraktivt og tidssvarende sports- og fritidstilbud til almenheden.

Det er hensigten, at hele ejer- og driftskonstruktionen, dvs. fonden og datterselskabet, samlet set skal operere efter et hvile-i-sig-selv-princip. Det er således ikke hensigten, at der skal oparbejdes overskud som sådan, idet driftsindtægterne hidrørende fra datterselskabet til stadighed skal anvendes til det almennyttige fondsformål som ovenfor anført.

Idet datterselskabet overfor offentligheden skal drive anlægget, og således opkræve betaling for brugernes anvendelse af anlægget, vil der kunne opstå skattemæssigt overskud i selskabet. Med henblik på optimering af driftsindtægterne i forhold til formålsmæssig anvendelse er det hensigten, at driftsselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter omstændighederne skal anvende selskabsskattelovens § 3, stk. 4, således at selskabet via udbytteudlodninger kan overføre indkomst til fonden, forudsat at fonden anvender udlodningerne til det almennyttige formål.

Dette vil i praksis dog kun være muligt, i det omfang fondens anvendelse af leje- og udbytteindtægter mv. til etablering, vedligeholdelse, forbedring og (om muligt) udbygning af anlægget samt lønudgifter afholdt i tilknytning hertil, vil kunne betragtes som almennyttige interne uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. I bekræftende fald vil fondens udgifter hertil også udgøre en anvendelse af tidligere års foretagne skattemæssige hensættelser, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Fonden vil være en erhvervsdrivende fond, der er omfattet af erhvervsfondsloven og som derfor vil være skattepligtig efter fondsbeskatningsloven.

Idet det er hensigten, at fondens datterselskab efter omstændighederne skal anvende selskabsskattelovens § 3, stk. 4, jf. herved SKATs juridiske vejledning 2014-1, C.D.9.4, kan fonden komme i en situation, hvor den i forbindelse med indlevering af selvangivelse skal foretage skattemæssige hensættelser til fremtidige almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

Sådanne hensættelser skal anvendes til det almennyttige formål senest 5 år efter hensættelsesåret, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 6, idet der i modsat fald vil ske efterbeskatning af de hensatte beløb.

Spørgsmålet er, om fondens formål kan anses for almennyttigt.

Vi henviser i den forbindelse til SKATs juridiske vejledning, 2014-1, C.D.9.9.1.3, hvor følgende er anført vedrørende begrebet almennyttigt i relation til fondsbeskatning, hvor der er nævnt, at også idrætsforeninger [vor fremhævelse] vil kunne anses for almennyttige.

Efter vor opfattelse må den påtænkte aktivitet på anlægget i relation til vurderingen om almennyttig status sidestilles med en idrætsforening, idet anlæggets aktivitet primært vil have aktiv udøvelse af idræt og sport som omdrejningspunkt. Idet de pågældende sportsgrene har en solidt fundament i befolkningen, og idet den potentielle brugerskare til anlægget må anses for meget betydelig, må aktiviteten endvidere anses for at komme en vis videre kreds til gode.

Efter vor opfattelse må fondens formål derfor anerkendes som almennyttigt i skatteretlig forstand.

Spørgsmålet er herefter, om fondens udgifter kan anerkendes som (almennyttige) uddelinger.

Inden for fondsbeskatning sondres der mellem eksterne og interne uddelinger. Se i den forbindelse SKATs juridiske vejledning C.D.9.9.1.1, hvor det anføres, at interne uddelinger netop er karakteriseret ved, at fonden selv oppebærer en modydelse for uddelingen. En intern uddeling kan eksempelvis bestå i

  • udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger eller
  • en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller
  • et museums indkøb til egne udstillinger eller
  • en fonds afholdelse af udgifter (fx lønudgifter, forskningsudgifter mv.)

Inden for fondsbeskatning sondres der endvidere traditionelt mellem driftsomkostninger og uddelinger. Driftsomkostninger defineres i den sammenhæng som udgifter, der bringer fonden i stand til at varetage sit vedtægtsbestemte formål, mens uddelinger til sammenligning defineres som ydelser, som fonden afholder for at realisere det vedtægtsmæssige formål, jf. SKATs juridiske vejledning 2014-1, C.D.9.6.2.

Fra praksis nævnes følgende afgørelser:

  • SKM2006.417 fandt Landsskatteretten, at et fond, hvis delvise formål var at udleje et sommerhus til medlemmerne af en bestemt familie, ikke kunne fradrage driftsudgifterne vedrørende sommerhuset efter statsskattelovens § 6 a. Henset til formuleringen af fondens vedtægtsmæssige formål udgjorde udgifterne derimod rettelig en uddeling, da udgifterne var afholdt til varetagelse af fondens formål.
  • SKM2005.188, hvor en fond havde til formål at eje og værne om to ejendomme, således at den landskabsmæssige skønhed, den traditionelle kulturværdi på stedet bevaredes. Fonden havde derfor løbende afholdt omkostninger til vedligeholdelse, restaurering og forbedring af ejendommene. Landsskatteretten fandt, at udgifterne måtte anses for afholdt for at imødekomme fondens formålsbestemmelse, hvorfor der ikke var tale om driftsomkostninger. Udgifterne var ikke afholdt for at sikre driften af fonden, men til direkte varetagelse af fondens formål, hvorfor de havde karakter af uddeling.
  • Skattedepartementets udtalelse i TfS 1988, 437, hvor det er anført, at selvejende kollegier kunne betragtes som almennyttige fonde i fondsbeskatningslovens forstand, og at de i afgørelsen omhandlede selvejende kollegier kunne fradrage udgifter til forbedringer som uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse kunne fradrages som driftsomkostninger. Den præcise ordlyd af de pågældende kollegiers formål fremgår dog ikke af referatet.

Fonden vedtægtsmæssige formål skal være at etablere og drive rekreative tilbud til almen gavn, herunder at servicere publikum, yde undervisning i udvalgte idrætsdiscipliner samt yde natur- og friluftsformidling. I tilknytning hertil er fondens formål at opføre, eje, administrere og udleje bygninger og anlæg til brug for fondens aktiviteter.

Fondens anvendelse af midler til vedligeholdelse, forbedring og udbygning af anlægget må klassificeres som interne uddelinger, da fonden er ejer af anlægget.

Fonden vil derfor som led i sin opfyldelse af det vedtægtsbestemte formål afholde udgifter til anlægget etablering samt løbende afholde en række udgifter relateret til drift, herunder forbrugsudgifter og vedligeholdelse, lønninger til ansat personale samt udgifter til forbedring og om muligt udbygning af anlægget.

Efter vor opfattelse må fondens udgifter hertil, henset til formuleringen af fondens vedtægtsbestemte formål samt hensigten med fondens etablering, anerkendes som interne almennyttige uddelinger, der vil kunne fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Der er ikke tale om udgifter, der bringer fonden i stand til at varetage sit formål, men derimod om udgifter, hvorved fonden opfylder selve formålet. En sådan forståelse af fondens formål vil være i tråd med den ovenfor anførte praksis på området.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udgifter afholdt af den erhvervsdrivende fond til etablering og vedligeholdelse, forbedring og udbygning af det rekreative anlæg samt lønudgifter i tilknytning hertil vil kunne anerkendes som almennyttige uddelinger, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

Lovgrundlag

Fondsbeskatningsloven, § 1, stk. 1

Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

...

Fondsbeskatningsloven § 4

I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

...

Stk. 4. Fonde og foreninger som nævnt i § 1, nr. 1, 2 og 4, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst tillige foretage fradrag for hensættelse til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Stk. 5. Hensættelser som nævnt i stk. 4 skal være benyttet i sin helhed inden 5 år efter udløbet af hensættelsesåret. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om regnskabsmæssige krav til hensættelsen, herunder at hvert års hensættelse indskydes på konto for sig og udskilles effektivt fra fondens eller foreningens øvrige midler.

...

Praksis

Cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Punkt 55

"...

Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode.

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige.

Det almenvelgørende eller almennyttige formål skal være angivet i vedtægterne.

..."

Betænkning om fonde afgivet af et udvalg under Justitsministeriet den 14. juli 1978.

Vedrørende praksis omkring ligningsloven § 8 A i relation til begrebet "en vis videre kreds" er der i betænkningen anført: "Det må kræves, at den virksomhed vedkommende forening mv. udøver, ikke blot omfatter personer inden for et lokalt eller på anden måde stærkt begrænset område, men er til fordel for en videre kreds af personer, fx i hele landet eller større dele af dette. I praksis lægges der vægt på befolkningstallet i vedkommende område."

SKM2010.329.SR.

Afgørelsen vedrørte selskabsskatteloven § 3, stk. 2. Skatterådet fandt, at udlodninger til en selvejende institution, kaldet Hallen, Borgerforeningen og Pensionistforeningen i et sogn med et indbyggertal på ikke over 2.000 borgere, var opfattet af begrebet "en vis videre kreds". Der blev her lagt vægt på, at der var tale om en afgrænsning efter objektive kriterier. Det måtte endvidere anses for at være en uvis kreds, der ville kunne komme i betragtning, idet der ikke var noget til hinder for, at også indbyggere udenfor sognet udøvede almennyttig aktivitet inden for sognet eller deltog i sådan aktiviteter. Når der samtidig konkret blev henset til de foreninger, som Foreningen ville fordele midlerne mellem, måtte det konstateres, at udlodningerne kunne komme en ubestemt kreds til gode.

SKM2011.350.SR

Skatterådet bekræftede, at en fond ud fra formålsbestemmelsen kunne betragtes som almennyttig. Fondens uddelinger skulle dog vurderes konkret for at kunne afgøre, hvorvidt uddelingen kunne fradrages efter fondsbeskatningslovens § 4.

SKM2012.682.LSR

En fond havde hensat beløb over tre år til almenvelgørende/almennyttige formål og i et senere år anvendt hensættelserne til erhvervelse af en ejendom, der skulle tjene som domicil for fondens virksomhed.

Landsskatteretten fandt, at det var ubestridt, at fondens vedtægtsmæssige formål; at tilbyde enkeltpersoner, par, familier og andre i Danmark med behov herfor, f.eks. familier eller andre med psykiske problemer, problemer med vold, seksuelle krænkelser, svigt og traumer, terapi og vejledning i personlig udvikling, således at disse opnår den fornødne indsigt og udstyres med nogle redskaber, der gør, at de bedre kan styre og udvikle egne meninger, tanker og handlinger på såvel det personlige som det faglige plan, samt at tilbyde foredrag og supervision inden for ovennævnte område, og at yde støtte til kurser samt uddannelse som terapeut inden for det nævnte område, er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, idet dens potentielle uddelingsmodtagere udgør en større, ubestemt kreds af personer, og idet dette formål må anses for at være nyttigt ud fra en i befolkningen almindelig fremherskende opfattelse.

Idet fondens anvendelse af hensættelserne til køb af ejdommen var sket med henblik på at realisere fondens formål, og idet der var tale om en domicilejendom, der var egnet til opfyldelse af fondens formål, anså Landsskatteretten investeringen for en uddeling til målgruppen, og de hensatte midler for anvendt til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Ved afgørelsen lagde Landsskatteretten yderligere vægt på, at fonden var underlagt tilsyn fra en offentlig myndighed. Beløbene var dermed fradragsberettigede som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 4.

SKM2011.232.SR

Skatterådet bekræftede, at en fonds udgifter til køb og byggeri af 2 ejendomme kunne fratrækkes som interne uddelinger efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1.

X-konceptet vil stille udlejningsboliger til rådighed for yngre personer med cerebral parese, hvorved der skabes mulighed for at disse personer kan få en almindelig dagligdag. For så vidt angår de yngre personer med cerebral parese må X-konceptet ligge indenfor fondens formål henset til fundatsens indhold samt fondens virke.

Den del af X-konceptet, som udlejes til forretninger og andre unge, studerende og medarbejdere inden for social- og sundhedssektoren, må ligeledes ligge inden for fondens formål ved at være støtte til projekter, der tager sigte på eller kan være af betydning for spastisk lammede. Der lægges særligt vægt på ideen med konceptet, hvor alle lejere skal indgå i en social og arbejdsmæssig sammenhæng til fordel for mennesker med nedsatte ressourcer. Endvidere lægges der vægt på, at det er fonden, der efter de anførte principper udvælger lejerne. Ligeledes lægges der vægt på indsatsen for at skabe arbejdspladser til de handicappede hos de erhvervsdrivende, der lejer erhvervslejemålene.

Formålet med X-konceptet må dermed anses for nyttigt ud fra en almindelig fremherskende opfattelse og dermed for at være almennyttigt.

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.D.9.9.1.3

Efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige."

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.D.9.9.1.1

Fradragsretten for uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål omfatter både eksterne og interne uddelinger.

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse.

Eksterne uddelinger kan konkret bestå i

  • ydelser af legater eller gaver
  • afkald på indtægter, fx renteindtægter af et lån eller lejeindtægter ved ydelse af fri bolig, eller
  • afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne.

Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Interne uddelinger er derimod karakteriseret ved, at fonden selv får en modydelse for uddelingen. En intern uddeling er fx

  • udgifter til at forbedre eller udvide en stiftelses bygninger
  • en forskningsfonds udgifter til forskning i eget regi eller
  • et museums indkøb til egne udstillinger.

En intern uddeling kan også bestå i, at fonden, i overensstemmelse med sit vedtægtsmæssige formål, afholder udgifter til at erhverve et materielt eller immaterielt aktiv.

Desuden vil en fonds afholdelse af udgifter fx lønudgifter, forskningsudgifter mv., efter omstændighederne kunne anses for en intern uddeling.

Det kan fx vedrørende en ejendom, der anvendes til almennyttige formål, være vanskeligt at sondre mellem vedligeholdelse og forbedringer. Se TfS 1988, 437 DEP, hvor udgifter til forbedringer ansås at være fradragsberettigede uddelinger, mens udgifter til vedligeholdelse skulle fradrages som driftsomkostninger.

Der er kun fradragsret for interne uddelinger, hvis formålet med uddelingerne anses at være almenvelgørende eller almennyttige. Det begrundes med, at hvis en uddeling sker efter bestemmelsen i fondsbeskatningsloven § 4, stk. 2, er det en betingelse, at modtageren er skattepligtig af uddelingen. Når modtageren er giver selv, kan betingelsen om skattepligt i fondsbeskatningsloven § 4, stk. 2, ikke opfyldes. Se SKM2005.188.LSR.

Den Juridiske Vejledning 2014-1 afsnit C.D.9.6.2

I en række tilfælde kan det ikke entydigt afgøres, om der foreligger en udgift, der kan fradrages som driftsomkostninger/gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger, eller om der foreligger en uddeling, der eventuelt kan fradrages efter FBL § 4. Det gælder særligt i tilfælde, hvor fonden eller foreningen i eget regi afholder udgifter til at opfylde formålet.

Som eksempel kan nævnes en stiftelses vedligeholdelse af bygninger, en videnskabelig fonds omkostninger til aflønning af forskere ansat i fonden eller et museums udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse mv. af de udstillede genstande. Sådanne udgifter vil efter omstændighederne kunne anses for interne uddelinger.

Fundatsens ordlyd kan være af betydning for, om en udgift konkret skal anses for at være en uddeling eller en driftsomkostning, som eventuelt skal aktiveres.

Ordlyden i fondens fundats vil være afgørende for, om en udgift konkret kan eller skal karakteriseres som en uddeling.

Begrundelse

Det fremgår af udkast til vedtægter, at der er tale om en fond, og det er oplyst, at der vil være tale om en erhvervsdrivende fond. Da fonden ikke er stiftet endnu har SKAT ved besvarelsen lagt til grund, at betingelserne for, at der er tale om en erhvervsdrivende fond vil være opfyldt.

Fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 1. Fradrag efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1 kan ske til et almenvelgørende eller almennyttigt formål.

Fondens formål er ifølge udkast til vedtægter pkt. 2 at etablere rekreative aktiviteter og sikre gode rammer for idræt og formidling af natur- og friluftsoplevelser. Eventuelt overskud skal anvendes til formålet, og ved opløsning skal formuen anvendes til samme formål.

For at et formål kan anses for almennyttigt, skal det komme en vis videre kreds til gode.

Det er SKATs opfattelse, at denne betingelse må anses for opfyldt. Der er herved lagt vægt på spørgers oplysninger omkring antallet af potentielle brugere samt beliggenheden tæt på X-by.

Formålet skal ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kunne karakteriseres som nyttigt. Af Cirkulære nr. 136 til selskabsskatteloven punkt 55 fremgår, at også idrætsforeninger kan ses for almennyttige. Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at fonden også opfylder denne betingelse.

Hvor fonden selv får en modydelse ved afholdelse af en udgift/uddeling, er der tale om en såkaldt intern uddeling.

Når der er tale om en intern uddeling, vil der alene være fradrag, hvis uddelingen kan karakteriseres som almennyttig.

Det er SKATs opfattelse, at fondens formål er almennyttig. Det er endvidere SKATs opfattelse, at uddelingerne som udgangspunkt må anses for almennyttige, og dermed fradragsberettigede efter fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

SKAT skal dog bemærke, at den omstændighed, at en fond ifølge sine vedtægter har et almennyttigt eller almenvelgørende formål, ikke i sig selv indebærer, at fonden vil kunne fradrage enhver uddeling i medfør af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, da selve uddelingen, skal være til et almennyttigt formål. Adgangen til at fradrage en uddeling efter denne bestemmelse forudsætter, at uddelingen efter en konkret vurdering i sig selv er enten almennyttig eller almenvelgørende, jf. SKM2011.350.SR.

Fonden skal efter det oplyste ikke skal drive de reakreative aktiviteter, men disse skal drives via et datterselskab. Fondens skal foretage etablering, forbedring og udbygning samt udleje anlægget til datterselskabet.

Det er SKATs opfattelse, at udgifter, herunder lønudgifter, til dette må anses for afholdt for at sikre fondens formål, der ifølge udkast til vedtægter, ud over etablering af anlægget, også er at "...opføre, eje, drive, administrere og udleje bygninger og anlæg, som tjener til opfyldelse af formålet".

Det er herefter SKATs opfattelse, at de nævnte udgifter vil være fradragsberettigede som en intern uddeling, jf. fondsbeskatningsloven § 4, stk. 1.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med Ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.