Dato for udgivelse
01 Aug 2014 11:47
Dato for afsagt dom/kendelse
16 Apr 2014 13:54
SKM-nummer
SKM2014.541.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Glostrup, BS 10N-909/2013
Dokument type
Dom
Emneord
Grundforbedring, varmeforsyningsanlæg, hovedanlæg, dokumentation, byggeregnskab
Resumé

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde dokumenteret at have afholdt udgifter til anlæg af et varmeforsyningsanlæg internt på skatteyderens ejendom, samt om dette varmeforsyningsanlæg udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg.

Landsskatteretten havde nægtet skatteyderen fradrag alene med henvisning til, at det ikke var dokumenteret, at skatteyderen havde bekostet varmeforsyningsanlægget.

Under sagens forberedelse for byretten fremlagde skatteyderen en række nye bilag til dokumentation for, at skatteyderen havde bekostet varmeforsyningsanlægget. Retten fandt det herefter godtgjort, at varmeforsyningsanlægget var blevet opført i forbindelse med bebyggelsen af ejendommen. Henset hertil og henset til, at skatteyderen stod opført som bygherre på ledningskortet over de interne forsyningsledninger på ejendommen samt at det ikke var påvist, at udgiften til varmeforsyningsanlægget kunne være afholdt af andre end skatteyderen, fandt retten, at skatteyderen havde sandsynliggjort, at skatteyderen havde bekostet varmeforsyningsanlægget.

Skatteministeriet havde til støtte for, at sagen ikke skulle hjemvises anført, at varmeforsyningsanlægget ikke var fradragsberettiget, idet det ikke udgjorde et fradragsberettiget hovedanlæg. Retten fandt imidlertid, at det ikke tilkom retten, men derimod vurderingsmyndighederne at tage stilling hertil.

Sagen blev derfor hjemvist til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling.

Reference(r)

Vurderingsloven § 17 (dagældende)
Vurderingsloven § 18 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 H.A.3.3.2

Redaktionelle noter

 


Parter

H1
(advokatfuldmægtig Lars Johannesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Nanna Blach

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 12. marts 2013, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger, H1, ved vurderingerne i årene 2001-2004 er berettiget til fradrag for forbedringer efter den dagældende vurderingslovs § 17 for udgiften til etablering af varmeforsyningsledninger internt på sagsøgers ejendom.

H1 har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger har anlagt og afholdt udgifterne til det interne varmeforsyningsanlæg på ejendommen matr.nr. ...10, beliggende ...1, (ejendomsnummer ...), som er markeret på bilag 9, og at fradragsansættelsen pr. 1. januar 2011, 1. januar 2002, 1. januar 2003, 1. oktober 2003 og 1. oktober 2004 hjemvises til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

H1 erhvervede ved betinget skøde i november 1994 ejendommen matr. nr. ...11 og ...10 af areal hhv. 600 m2 og 7.508 m2, i alt 8.108 m2, der efterfølgende er sammenlagt til matr.nr. ...10. H1 erhvervede ejendommen som et ubebygget areal og med overtagelse aftalt til den 27. september 1995. Endelig overdragelse skete den 19. januar 1996.

På arealet har H1 opført bebyggelser indeholdende samlet 75 boliger, som efter det oplyste blev endeligt færdigmeldt i 1997.

H1 har overfor Landsskatteretten påstået fradrag for udgiften til anlæg af det interne varmeforsyningsanlæg på ejendommen, som H1 har skønnet udgør 247.500 kr.

Landsskatteretten har ved kendelse af 12. november 2012 nægtet H1 fradrag for udgiften til den interne varmeforsyning.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:

"...

Klagen vedrører fastsættelse af fradrag for forbedringer for vurderingsåret 2001 og årene derefter. Der klages over, at vurderingsankenævnet ikke har godkendt fradrag for en række byggemodningsudgifter.

Vurderingsankenævnet har godkendt fradrag for udgifter til forbedringer med 1.394.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for forbedringer

Fradragspost

Vurderingsankenævnets afgørelse:

Repræsentantens påstand:

Landsskatterettens afgørelse:

...

Varmeforsyning

0 kr.

247.500 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse stadfæstes.

...

Sagens oplysninger

Ejendommen er beliggende ...1.

Klager har fremlagt dokumentation i form af skøde.

Det fremgår heraf, at G1 ApS under konkurs solgte ejendommen i 1996 til H1, afdeling ..., i ...26.

Skødet var bl.a. betinget af Kommunens godkendelse af en lokalplan, som skulle tillade boligbyggeri på den overdragne ejendom og var ligeledes betinget af meddelelse om tilsagn til grundkapital og ydelsesstøtte, til det af køber projekterede byggeri på ejendommen.

Det fremgår desuden af skødet, at ejendommen omfatter matrikelnumrene ...11 og ...10, ...2 og ...3 og at disse efterfølgende er sammenlagt til én matrikel ...10, ...1. Ejendommens areal udgør samlet 8.108 m2.

Klager har fremlagt dokumentation i form af Lokalplan ...15 (Tillæg nr. 8 til kommuneplan 1988-98), som alene er lokalplan for boligbyggeri på den omhandlede ejendom.

Det fremgår af redegørelsen i lokalplanen, at bebyggelsen på grunden er opdelt i 4 boligblokke i 2 etager, 1 boligblok i 3 etager og et fælleshus i 1 etage. I alt er der tale om 75 boliger, fordelt på ældreboliger, ungdomsboliger og almindelig beboelse.

Det fremgår endvidere af lokalplanen, at grunden har ligget tom siden nedrivningen af en industribebyggelse i 1989. Den tidligere anvendelse af det omhandlede område, har bevirket at grunden er blevet forurenet og ejendommen er derfor registreret som affaldsdepot. Ændret anvendelse af ejendommen må af samme årsag ikke ske uden tilladelse.

I forhold til tilslutning til varme bestemmer lokalplanen, at der skulle ske tilslutning til kollektiv varmeforsyning og at grunden er beliggende inden for forsyningsområdet for naturgas.

Klager har desuden fremlagt dokumentation i form af en hovedentreprisekontrakt med bilag. Kontrakten blev underskrevet den 25. april 1996, og det fremgår heraf, at den samlede entreprisesum udgjorde 36.990.375 kr. inklusive moms.

Som dokumentation for de afholdte udgifter til byggemodningen har klager fremlagt et byggeregnskab.

Dette indeholder summariske poster og indeholder ikke en nærmere specifikation af de enkelte udgifter. Der er derfor ikke er fremlagt specifik dokumentation for de faktiske afholdte udgifter til byggemodningen på grunden.

...

I forhold til udgiften til varmeforsyningen henviser klager til hovedentreprisekontraktens post vedrørende "varmeledning i terræn", der er afholdt med i alt 220.000 kr.

Klager har ikke kunnet fremlægge dokumentation for den faktiske etableringsudgift til anlæg af varmeforsyningen, men har på baggrund af et fremlagt ledningskort, samt oplysninger i hovedentreprisekontrakten anslået den samlede udgift til at udgøre 247.500 kr.

Der foreligger desuden et brev af 29. december 2004 fra G2, vedrørende varmeforsyningen i området.

Grundværdierne, ansat etagearealprincippet, er opgjort således:

2001:

6.324.200 kr.

2002:

6.324.200 kr.

2004:

7.589.100 kr.

Vurderingsankenævnets afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for udgifter til vejanlæg, varmeforsyning, stikledninger og parkering jf. §§ 17 og 18.

Der er godkendt 85.000 kr. for projektering og tilsyn.

...

For så vidt angår fradrag for udgifter til varmeforsyning er følgende anført:

"...

Det fremgår af oplysningerne i lokalplanen, at der tidligere har været industribyggeri på grunden og at disse er nedrevet 7 år før opførelsen af de nuværende beboelsesejendomme er påbegyndt.

Det fremgår af repræsentanten SKATs opgørelse, at udgiften til etablering af varme udgør 320.000 kr.

Ejendommen i forbindelse med opførelse af beboelsesejendommene blevet tilsluttet kollektiv varmeforsyning i form af naturgas.

Sekretariatet har kontaktet TJ, G2, som oplyser, at der frem til 2000 ikke blev opkrævet nogen form for betaling for nedgravning af naturgasledninger eller tilslutningsbidrag.

Det fremgår ligeledes af brev af 29. december 2004 til repræsentanten fra G2, at G2 har anlagt naturgasledninger i området i 1996 og der ikke er opkrævet tilslutningsafgifter, stikledningsafgifter eller lignende for tilslutning til ledningsnettet.

Ankenævnet anerkender derfor ikke fradrag for udgifter til anlæg af varmeforsyningsnet.

Tilslutningsafgift:

Det fremgår af repræsentanten SKATs opgørelse, at tilslutningsafgiften til varmeforsyning udgør 0 kr., hvilket også fremgår af brev af 29. december 2004 til repræsentanten fra G2.

..."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Vurderingslovens §§ 13, 17 og 18 har følgende ordlyd:

"...

§ 13. Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk henseende god anvendelse.

Stk. 2. Ved ansættelse af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

Stk. 3. Fremdeles skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som den tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter.

..."

"...

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2. Fradrag må ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før vurderingen.

..."

For at en forbedring kan karakteriseres som en grundforbedring, skal der være tale om en foranstaltning af materiel karakter, som har øget den almindelige handelsværdi af grunden i ubebygget stand.

Desuden bemærker Retten, at det ifølge gældende praksis er den, der ønsker et fradrag, der har bevisbyrden for fradragets berettigelse. Dette følger bl.a. af Højesterets afgørelse af den 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Af vurderingsvejledningens afsnit C.3 vedrørende fradrag for forbedringer fremgår bl.a.:

"...

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen, idet udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning m.v., anses for at være en del af byggeomkostningerne, eksempelvis et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter.

Er ejendommen imidlertid så stor, at det vil være naturligt at betragte en del af de på ejendommen værende vej- og forsyningsanlæg som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, kan der være grundlag for at give fradrag for disse anlæg. Eksempelvis et område som en lokalplan udlægger til tæt/lav bebyggelse med andelsboliger. Her kunne der alternativt være tale om en traditionel rækkehusbebyggelse, som jf. ovenstående ville være berettiget til fradrag for anlæg uden for ejendommen. Hvorvidt der i det konkrete tilfælde kan gives fradrag for forbedringer inde på grunden afhænger af lokalplanens udformning og udstykningens størrelse. Ved indrømmelse af fradrag for forbedringer for interne forsyningsanlæg skal man være opmærksom på, at fradrag kun gives for selve hovedanlægget. Stikledninger fra hovedanlægget og ud til de enkelte boliger berettiger ikke til fradrag, da denne udgift betragtes som en del af byggeomkostningerne.

..."

Landsskatteretten bemærker, at det for storparceller ansat efter byggeretsværdiprincippet gælder, at grundværdien fastsættes ud fra den byggeretsværdi og arealværdi, der er ansat for en normalgrund i naboparcelhusområder. Det følger heraf, at sædvanlige byggemodningsudgifter vedrørende anlæg uden for grunden for naboparcelhusgrundene også kommer til at indgå i grundværdien for storparceller. Der er derfor i den fastsatte grundværdi en iboende værdistigning som følge af intern byggemodning.

Mens parcelhusejendommene vil have ret til fradrag for forbedring i grundværdien for disse byggemodningsudgifter, vil storparceller - hvor tilsvarende byggemodningsudgifter typisk vil være afholdt inde på grunden - ikke uden den ovenfor citerede undtagelsesbestemmelse om hovedanlæg have adgang til fradrag for sådanne byggemodningsudgifter.

Den i vurderingsvejledningen omtalte hovedanlægsbetragtning sikrer således, at storparceller ansat efter byggeretsværdiprincippet får tilsvarende fradrag for forbedringer som parcelhusgrunde.

Det bemærkes videre, at tilsvarende betragtninger ikke gælder for ejendomme, hvis grundværdi er ansat efter etagearealprincippet eller kvadratmeterprincippet, da der i den efter disse principper ansatte grundværdi ikke pr. automatik er indeholdt en værdistigning.

Det er rettens opfattelse, at hovedanlægsbetragtningen, der er en undtagelse til hovedreglen om, at der kun gives fradrag for forbedringer for udgifter afholdt uden for grunden, bør fortolkes snævert, og således primært må anses for anvendelig på ejendomme vurderet efter byggeretsværdiprincippet. For grunde ansat efter de øvrige vurderingsprincipper må det særskilt vurderes, om den gennemførte interne byggemodning har medført en stigning i den ubebyggede grunds værdi.

...

Varmeforsyning

Landsskatteretten bemærker, at også dokumenterede udgifter til anlæggelse af intern varmeforsyning på en storparcel, der naturligt kan betragtes som et hovedanlæg til betjening af dele af ejendommen i tilfælde af udstykning, også kan være fradragsberettigede, såfremt varmeanlægget kan antages at bevirke en værdistigning af grundværdien i ubebygget stand, jf. vurderingslovens §§ 17 og 18.

Udgifterne til anlæg af varmeledningsnettet fremgår, ifølge klager, af hovedentreprisekontraktens punkt vedrørende "Varmeledning i terræn", afholdt med 220.000 kr. med tillæg af moms.

Retten bemærker, at der i byggeregnskabet ikke kan genfindes en selvstændig post vedrørende udgifter til varmeforsyning, men at klager henviser til, at posten er indeholdt i byggeregnskabets punkt "Samlet entreprisesum", afholdt med i alt 37.756.000 kr. Dette er en summarisk post og indeholder således ikke en præcis specifikation af de enkelte udgifter.

Retten bemærker endvidere, at det fremgår af brev af 29. december 2004 fra G2, at klager ikke har afholdt udgifterne til etablering af varmeledningsnettet på matriklen. Af brevet fremgår blandt andet, at G2 selv har anlagt naturgasledningerne i området, og at der i den anledning ikke er opkrævet nogen udgifter.

Det er herefter rettens opfattelse, at betingelsen om bekostning i vurderingslovens §§ 17 og 18 ikke er opfyldt, og retten stadfæster på det foreliggende grundlag derfor vurderingsankenævnets afgørelse vedrørende dette punkt.

..."

I Vurderingsankenævnets afgørelse og Landsskatterettens afgørelse er henvist til brev af 29. december 2004 fra TJ, funktionsleder, G2 I/S, hvoraf fremgår følgende blandt andet:

"...

...1.

Med henvisning til Deres brev af 13. december 2004 skal vi meddele Dem, at G2 ikke er i besiddelse af byggeregnskaber for det enkelte specifikke ledningsanlæg. G2 kan derfor ikke fremsende en kopi af et sådant regnskab.

G2 har anlagt naturgasledningerne i dette område i 1996 og der er ikke opkrævet tilslutningsafgifter, stikledningsafgifter eller lignende for tilslutning til ledningsnettet.

..."

H1's repræsentant har efterfølgende korresponderet TJ, nu projektleder, G3 I/S. Ved e-mail dateret den 11. oktober 2013 har OL påført svar på følgende af H1's spørgsmål i e-mail af samme dato:

"...

1) G3 I/S har alene anlagt og betalt for ledninger frem til grunden samt stikledning ind på grunden, men i øvrigt ikke nogen af ledningerne inde på grunden, jf. også kortbilaget til din mail af 16. september 2013.

Ja, G3 har alene anlagt og betalt for ledningen frem til grunden og stikledning ind på grunden, der ender ved ...4, jf. mit kortbilag.

2) G3 I/S har ikke hverken direkte eller indirekte (eksempelvis gennem en egentlig refusion af afholdte udgifter eller gennem modregning i tilslutningsbidraget), betalt for ledningerne inde på grunden.

G3 har ikke foretaget en modregning i et tilslutningsbidrag, da der ikke er opkrævet et sådant.

3) Såfremt du er bekendt med tilfælde, hvor G3 I/S har betalt for interne ledninger for grundejere, hører jeg gerne, i hvilke situationer der er indgået sådanne aftaler.

Jeg er ikke bekendt med, at G3 har betalt for interne ledninger for grundejere, som vist i dette eksempel.

..."

H1 har oplyst, at sagens værdi udgør en besparelse i ejendomsskat i perioden 2001-2004 på samlet 40.385 kr.

Parternes synspunkter

Sagsøger har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Anbringender

Vurderingslovens §§ 17 og 18 havde ved de af sagen omfattede vurderinger følgende ordlyd:

"...

§ 17 Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringen består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18 Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

Det overordnede formål med bestemmelserne var, at der skulle ske friholdelse af grundforbedringer for beskatning. Dette havde været formålet med loven siden indførelsen i 1922. Formålet var således at fremme, at der gennemførtes sådanne grundforbedringer.

Af § 18 fremgår det, at fradraget er underlagt to begrænsninger. For det første gælder det, at fradraget skal have virket værdiforøgende ved grundværdiansættelsen, og derudover gælder det, at fradraget ikke kan overstige de af ejeren afholdte bekostninger.

I denne sag skal Retten først vurdere, om sagsøger har dokumenteret at have bekostet de interne varmeanlæg på ejendommen. Såfremt Retten finder, at dette er tilfældet, skal Retten tillige tage stilling til, om dette udgør et tilstrækkeligt grundlag for at hjemvise sagen. Finder Retten ikke, at dette er tilfældet, skal Retten tillige tage stilling til, i hvilket omfang varmeanlæggene har medført en stigning i grundens værdi i ubebygget stand.

Dokumentation for afholdte udgifter

Den ledende dom på området for bevisvurdering i fradragssager er SKM2004.162.HR. Dommen, som vedrørte et befordringsfradrag, stillede alene krav om, at skatteyderen skulle sandsynliggøre fradragets berettigelse. Højesteret udtalte under sagen følgende:

"...

Der kan imidlertid kun opnås fradrag for en befordring, der rent faktisk har fundet sted, og bevisbyrden herfor påhviler i overensstemmelse med, hvad der generelt gælder for skattemæssige fradrag - som udgangspunkt skatteyderen. Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider.

..."

Der gælder således alene et krav om, at sagsøger skal sandsynliggøre sin påstand, idet der i nærværende sag på ingen måder er tale om, at sagsøger påstår sig berettiget til et usædvanligt fradrag, hvorfor der ikke er grundlag for et skærpet beviskrav.

Fradraget kan ikke afvises under henvisning til, at den nøjagtige udgift, der er pålagt sagsøger, ikke kan dokumenteres, idet der i disse tilfælde skal foretages en skønsmæssig ansættelse. Er der stor usikkerhed omkring udgiftens størrelse, må fradraget ansættes meget lavt, men det kan ikke helt afvises.

...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøger i tilstrækkeligt omfang har sandsynliggjort at have bekostet varmeforsyningsanlægget på ejendommen.

Der fremgår ikke en selvstændig post vedrørende det interne varmeforsyningsanlæg i byggeregnskabet (bilag 2). Det er sagsøgers antagelse, at udgifterne til varmeforsyningsanlægget må være indeholdt i byggeregnskabets post vedrørende den samlede entreprisesum, som er afholdt med 37.756.000 kr.

Af tilbudslisten til entreprisekontrakten af 25. april 1996 indgået mellem sagsøger og G4 A/S side 13 (bilag 5) fremgår det specifikt, at udgifterne til varmeledningerne i terræn udgjorde 220.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår af det endelige entreprisegrundlag, at der blev foretaget nogle mindre besparelser i forhold til det oprindelige tilbud, men ikke noget af relevans for nærværende sag.

Sagsøger overtog grunden ubebygget, hvorfor det kan lægges til grund, at varmeforsyningsanlægget på ejendommen er anlagt i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen på ejendommen, jf. bilag A, side 4, bilag 10 samt bilag 11. Dette underbygges tillige af ledningernes placering på ejendommen.

Endvidere står sagsøger anført som bygherre på ledningskortet over de interne varmeforsyningsledninger (bilag 9), hvilket tillige indikerer, at sagsøger har anlagt og bekostet varmeanlægget inden for ejendommens skelgrænse.

Det offentlige forsyningsselskab har ikke anlagt og ejer heller ikke forsyningsanlæg internt på sagsøgers ejendom, jf. bilag 7 og 8, hvilket underbygger formodningen om, at varmeforsyningsledningerne internt på sagsøgers ejendom er bekostet af sagsøger. Dette er tillige senere bekræftet ved henvendelse til forsyningsselskabet, jf. bilag 13, hvoraf det også eksplicit fremgår, at forsyningsselskabet ikke har bidraget til anlægget af ledningerne internt på ejendommen, hverken gennem en egentlig refusion eller gennem i modregning i et afholdt tilslutningsbidrag.

Såfremt sagsøgte fortsat gør gældende, imod samtlige de i sagen tilgængelige oplysninger, at der kan være sket modregning i tilslutningsafgiften, må bevisbyrden herfor tilkomme sagsøgte. Der henvises i denne forbindelse til SKM2013.829.BR, hvor sagsøgte havde gjort samme anbringende gældende, og hvor Retten udtalte, at sagsøgte intet forhold havde påvist, der pegede i retning af, at udgiften til anlægget kunne være afholdt af nogen anden end sagsøger, herunder at udgiften kunne være indeholdt i tilslutningsafgiften.

Endvidere henvises der til afgørelsen gengivet i SKM2013.791.BR. I denne sag var der fremlagt ledningskort, hvor grundejeren stod som bygherre, entreprisekontrakt samt et byggeregnskab, hvoraf der alene fremgik en samlet entreprisesum. På baggrund af disse bilag fandt Retten det sandsynliggjort, at de omhandlende forsyningsledninger var bekostet af grundejeren.

Sammenfattende gøres det således gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af varmeledningerne på grunden, og at sagen skal hjemvises til Vurderingsmyndighederne med henblik på fornyet behandling af fradragsansættelsen, jf. også SKM2013.791.BR samt SKM2013.829.BR.

Hjemvisning af spørgsmålet vedrørende anlæggets værdiforøgende karakter

Sagsøgte har yderligere gjort gældende, at såfremt Retten finder, at sagsøger har dokumenteret at have bekostet varmeforsyningen internt på ejendommen, skal sagen ikke hjemvises på denne baggrund, idet Retten i så fald skal foretage en vurdering af, om der er fradragsberettigende hovedanlæg på ejendommen.

Sagsøger gør gældende, at det ikke tilkommer Retten at tage stilling til hvilke dele af varmeforsyningsanlægget, der har karakter af hovedanlæg, idet dette er et skøn, der skal foretages af de administrative myndigheder, såfremt Retten finder, at sagsøger har bekostet anlægget af varmeforsyningsanlægget.

Sagsøger har under sagen alene nedlagt påstand om, at sagsøgte skal anerkende, at sagsøger har afholdt udgifter til anlæg af varmeanlæg internt på ejendommen, og at sagen herefter skal hjemvises til fornyet behandling ved vurderingsmyndighederne.

Baggrunden for denne påstand er, at Vurderingsmyndigheden, Vurderingsankenævnet og senest Landsskatteretten har afvist at indrømme sagsøger et fradrag for den interne varmeforsyning under henvisning til, at det ikke fandtes dokumenteret, at sagsøger havde bekostet anlægget af varmeanlægget. Der er på intet tidspunkt i det administrative klagesystem foretaget en vurdering af, hvilke dele af anlægget, der havde virket værdiforøgende for den ubebyggede grund, dvs. hvilke dele af anlægget der havde karakter af hovedanlæg.

Såfremt Retten finder, at sagsøger har dokumenteret at have bekostet varmeanlægget på ejendommen, vil afgørelserne ved de administrative myndigheder være afgjort på et forkert grundlag, hvorfor sagen allerede af denne grund skal hjemvises til en fornyet behandling.

Endvidere er det sagsøgers opfattelse, at det vil være i strid med instansrækkefølgen, såfremt Retten tager stilling til et spørgsmål, som først Vurderingsmyndigheden og siden Vurderingsankenævnet og Landsskatteretten har afvist at forholde sig til, idet sagsøger i så fald vil være afskåret fra at få prøvet denne del af spørgsmålet i det administrative klagesystem.

Det er herefter ikke relevant i forhold til sagsøgers påstand for Retten at forholde sig til, hvorvidt varmeforsyningsanlægget har medført en stigning i grundens værdi. Denne vurdering skal foretages af vurderingsmyndighederne, såfremt Retten finder det dokumenteret, at sagsøger har bekostet anlægget af varmeforsyningsanlægget på ejendommen.

Der henvises til afgørelserne SKM2013.520.BR samt SKM2013.827.BR, hvor der var enighed om, at skønnet over fradragsansættelsen skulle hjemvises til fornyet behandling, såfremt Retten fandt det godtgjort, at sagsøger havde afholdt udgifter til de omhandlede anlæg.

Varmeforsyningsanlæggets værdiforøgende karakter

Såfremt Retten - mod forventning - finder det relevant at foretage en vurdering af, hvorvidt hele eller dele af varmeforsyningsanlægget markeret på sagens bilag 9 har medført en stigning i grundens værdi i ubebygget stand, gøres det overordnet gældende, at dette er tilfældet.

De relevante bestemmelser for Rettens vurdering er den dagældende vurderingslovs §§ 17 og 18, som er citeret ovenfor.

I Den Juridiske Vejledning 2014-1 (afsnit H.A.3.3.2) er hovedanlægsbetragtningen beskrevet således:

Hvornår gives der fradrag

Efter SKATs praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i fx et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for grunden. Udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses derimod for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives fx fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

Efter praksis gælder der en undtagelse fra denne hovedregel for større ejendomme, der er udlagt til fx tæt, lav bebyggelse med andelsboliger. For sådanne ejendomme kan der gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, der betjener en større del af ejendommen. Baggrunden for dette er, at der alternativt ved en udstykning til fx traditionel rækkehusbebyggelse ville være fradragsret for udgifter til fællesanlæg, som befinder sig uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel. Der kan efter praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer.

Det betyder, at der kan gives fradrag for et hovedanlæg bestående af fx en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Udgifter vedrørende fx veje eller hovedstier, der tjener adgangen til grunden, kan også være fradragsberettigede, mens stikveje eller stier, der betjener de enkelte bygninger eller boliger, ikke kan føre til fradrag.

Denne udlægning af hovedanlægsbetragtningen er tillige anerkendt i retspraksis, hvilket bl.a. fremgår af afgørelserne SKM2011.790.ØLR, SKM2013.369.HR samt SKM2013.879.HR.

For traditionelle parcel- og rækkehuskvarterer gælder det således, at der gives fradrag for anlæg uden for de enkelte ejendommes respektive skel, idet anlæg inden for skel anses for nært knyttet til den på enkeltparcellen opførte bebyggelse og følgelig betragtes som en del af byggeomkostningerne. Anlæg inden for skelgrænsen medregnes således ikke i den del af ejendomsvurderingen, der udgøres grundværdien, men derimod til den del, der udgøres af forskelsværdien, jf. vurderingslovens § 5, stk. 2.

På storparceller, hvor der er opført flere rækkehuse eller boliger, vil der typisk være anlagt sådanne anlæg inde på grunden, som ville være fradragsberettigende efter vurderingslovens regler, såfremt der havde været tale om et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter, hvor hver enkelt bolig var udstykket som en selvstændig ejendom. I dette tilfælde ville anlæggene netop have ligget uden for de enkelte ejendommes skel.

Formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre parallelitet mellem traditionelle parcel- og rækkehusudstykninger og storparceller, således at disse ligestilles i en skattemæssig henseende.

Indholdet af hovedanlægsbetragtningen er således, at der for storparceller skal foretages en vurdering af, om et anlæg ville være fradragsberettigende, såfremt der var tale om en traditionel parcel- eller rækkehusudstykning, dvs. om der i dette tilfælde ville være tale om et fællesanlæg uden for de enkelte ejendommes skel.

Såfremt der er tale om et anlæg inden for skel (en stikledning), vil anlægget udgøre en del af forskelsværdien (bygningsværdien), jf. vurderingslovens § 5, stk. 2, hvorfor anlægget ikke kan berettige til fradrag i grundværdien efter vurderingslovens §§ 17-18.

I forhold til anlæg uden for skel er tilknytningen til bygningerne ikke længere relevant, idet sådanne anlæg ikke kan udgøre en del af forskelsværdien, men alene kan relatere sig til grundværdien, jf. vurderingslovens §§ 5, stk. 2, 9 og 13.

Ved vurderingen af hvornår der er tale om en storparcel må der henses til, at formålet med hovedanlægsbetragtningen er at sikre skattemæssig lighed mellem beboere af traditionelle parcel- og rækkehuse og beboere af lejligheder, rækkehuse eller lignende opført på en storparcel, hvorfor en storparcel i relation til hovedanlægsbetragtningen nødvendigvis må defineres som en ejendom, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme.

Følgelig vil hovedanlægsbetragtningen kunne finde anvendelse på ejendomme, som kan udstykkes til to eller flere selvstændige ejendomme.

Med henblik på at foretage en vurdering af, om et anlæg i tilfælde af storparcellens udstykning i mindre, selvstændige ejendomme, ville udgøre et hovedanlæg (dvs. et fællesanlæg uden for skel), skal der indledningsvist foretages en vurdering af, hvordan storparcellen kunne tænkes udstykket.

Dernæst skal der foretages en vurdering af, om det konkrete anlæg udgør et fradragsberettigende fællesanlæg uden for skel (dvs. en vurdering af om anlægget betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, jf. SKM2013.369.HR samt SKM2013.879.HR).

Ved en større del af ejendommen må forstås to eller flere af de "fiktive" udstykninger, idet et anlæg, der betjener mere end én ejendom i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter netop vil være et fradragsberettigende anlæg uden for skel, jf. vurderingslovens § 17, jf. SKM2013.819.BR samt SKM2013.845.BR.

Når der ses på det varmeforsyningsanlæg, der er omtvistet under denne sag (bilag 9), så forekommer det på baggrund af ovenstående gennemgang af hovedanlægsbetragtningen åbenbart, at de markerede ledninger udgør et hovedanlæg.

Forestiller man sig, at de enkelte lejligheder udstykkes til selvstændige matrikler, så kan der næppe være tvivl om, at de indtegnede ledninger vil være beliggende uden for skel og betjene flere dele af ejendommen. Følgelig er der tale om fradragsberettigende hovedanlæg.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at varmeanlæggene på ejendommen ikke har karakter af hovedanlæg, idet de er anlagt således, at de nøje følger de på ejendommen opførte bygninger.

Hertil bemærkes det, at ledningernes placering i forhold til den opførte bebyggelse efter sagsøgers opfattelse er irrelevant for Rettens vurdering, idet det er ejendommen i ubebygget stand, der skal vurderes, jf. vurderingslovens § 13, og idet der er tale om anlæg, som i tilfælde af udstykning ville være beliggende uden for de nyudstykkede ejendommes skel, hvorfor anlæggene ikke kan udgøre en del af forskelsværdien, jf. vurderingslovens §§ 5, stk. 2, 9 og 13.

Forsyningsledninger, veje, stier og øvrige foranstaltninger, som efter omstændighederne kan være fradragsberettigende, vil altid i et større eller mindre omfang - også i traditionelle parcel- og rækkehuskvarterer - være anlagt i forhold til den opførte bebyggelse, uden at dette dog er diskvalificerende i forhold til fradragsretten. På denne baggrund er dette heller ikke tilfældet i nærværende sag, idet det bærende hensyn bag hovedanlægsbetragtningen er, at traditionelle parcel- og rækkehusudstykninger og storparceller skal stilles lige i skattemæssig henseende.

Det uddrag af Landsskatterettens praksis, der er fremlagt som sagens bilag 14-19 underbygger, at de omhandlede varmeledninger i henhold til praksis skal karakteriseres som hovedanlæg. Kendelserne er tillige illustrative i forhold til de krav, der stilles i relation til dokumentation for de afholdte udgifter.

..."

Sagsøgte har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument, der er sålydende:

"...

Anbringender

Denne sag omhandler, hvorvidt sagsøgeren ved vurderingerne i årene 2001-2004 er berettiget til fradrag for forbedringer efter den dagældende vurderingslovs § 17 for udgiften til etablering af varmeforsyningsledninger internt på sagsøgerens ejendom.

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens kendelse af 12. november 2012 (bilag 1) og sagsøgeren derfor ikke er berettiget til fradrag i henhold til vurderingslovens dagældende § 17 for udgifter til etablering af de varmeforsyningsledninger, der er markeret på det som bilag 9 fremlagte kort.

Fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17 er betinget af, at der foreligger en forbedring og at denne forbedring bevirker en stigning i grundværdien. Det er alene foranstaltninger, der påvirker værdien af den ubebyggede grund, som indgår i grundværdiansættelsen, jf. vurderingslovens § 13, stk. 1, og det er derfor også kun sådanne foranstaltninger, der er omfattet af vurderingslovens dagældende § 17. Udgifter til forbedringer, der har en sådan integreret sammenhæng med byggeriet på grunden, at det kun har en reel værdi i forbindelse med dette, er ikke omfattet af vurderingslovens § 17, jf. bl.a. SKM2013.879.HR, SKM2013.369.HR og SKM2013.388.VLR.

Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg på selve ejendommen ikke berettiger til fradrag efter vurderingslovens dagældende § 17. Arbejder på selve ejendommen henregnes således som udgangspunkt til byggeomkostningerne.

Praksis vedrørende vej- og forsyningsanlæg er i SKATs juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.3.3.2. sammenfattet således:

"...

Foranstaltninger, der ikke er fradragsberettigede grundforbedringer

...

Vejanlæg- og forsyningsanlæg på selve grunden

Fradrag for vej- og forsyningsanlæg gives som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for ejendommen. Udgifter til anlæg på selve grunden samt til pladsbelægning mv. anses for at være en del af byggeomkostningerne, fx i et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter. Se dog nedenfor i afsnittet "Hvornår der gives fradrag" om større ejendomme udlagt til tæt/lav bebyggelse.

...

Stikledninger

Udgifter til stikledninger betragtes altid som en del af byggeomkostningerne og giver ikke grundlag for fradrag.

...

Hvornår og hvilke grundforbedringsudgifter gives der fradrag for

Hvornår gives der fradrag

Efter SKATs praksis gives fradrag for vej- og forsyningsanlæg mv. i fx et traditionelt parcel- eller rækkehuskvarter som hovedregel kun for udgifter til anlæg uden for grunden. Udgifter til anlæg samt til pladsbelægning mv. på selve grunden anses derimod for at være en del af byggeomkostningerne. Der gives fx fradragsret for kloak frem til skel, men ikke fra skel til hus.

Efter praksis gælder der en undtagelse fra denne hovedregel for større ejendomme, der er udlagt til fx tæt, lav bebyggelse med andelsboliger. For sådanne ejendomme kan der gives fradrag for udgifter til hovedanlæg, der betjener en større del af ejendommen. Baggrunden for dette er, at der alternativt ved en udstykning til fx traditionel rækkehusbebyggelse ville være fradragsret for udgifter til fællesanlæg, som befinder sig uden for de enkelte udstykkede ejendommes skel. Der kan efter praksis gives fradrag for hovedanlæg på linje med den adgang til at give fradrag for foranstaltninger uden for grunden, som øger værdien af grunde i traditionelle parcel- eller rækkehuskvarterer.

Det betyder, at der kan gives fradrag for et hovedanlæg bestående af fx en hovedforsyningsledning, der betjener eller fremover vil betjene en større del af ejendommen, mens stikledninger fra hovedledningen og til de enkelte bygninger eller boliger ikke udgør et hovedanlæg. Udgifter vedrørende fx veje eller hovedstier, der tjener adgangen til grunden, kan også være fradragsberettigede, mens stikveje eller stier, der betjener de enkelte bygninger eller boliger, ikke kan føre til fradrag.

...

Kloakering og etablering af vand-, gas-, varme- og elforsyning

Udgifter til kloakering og etablering af vand-, gas-, varme- og elforsyning kan berettige til fradrag for forbedringer ud fra de netop beskrevne regler. Det gælder også den del af udgifterne til landinspektør, projektering og tilsyn, som vedrører kloak, vand og el. ... .

..."

Hovedanlægsbetragtningen er således en undtagelse til udgangspunktet om, at der kun gives fradrag for udgifter til anlæg uden for ejendommen. Højesteret har i SKM2013.369.HR anerkendt SKATs praksis på området. Der er ikke med SKM2013.369.HR indført nye eller udvidede kriterier for bedømmelsen af, om der foreligger et fradragsberettiget hovedanlæg.

Det er således alene den del af et anlæg, der medfører en stigning i grundens værdi i ubebygget stand, der udgør et fradragsberettiget hovedanlæg. Det fremgår klart af Højesterets dom i SKM2013.879.HR, at der ikke foreligger et hovedanlæg, blot fordi anlægget i tilfælde af en fiktiv udstykning af grunden i mindre parceller vil betjene flere parceller eller husnumre.

Det påhviler efter fast retspraksis sagsøgeren at godtgøre, at en given foranstaltning har karakter af et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. eksempelvis SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgte gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at de på bilag 9 markerede varmeforsyningsledninger medfører en stigning i grundens værdi uden hensyn til eventuel bebyggelse.

Det fremgår klart af retspraksis, at der ved bedømmelsen af, om et anlæg har selvstændig værdi for den ubebyggede grund, skal lægges vægt på anlæggets placering i forhold til den på grunden opførte bebyggelse, jf. b.la. SKM2013.879.HR og SKM2013.388.VLR. Heroverfor kan de af sagsøgeren som bilag 14-19 fremlagte kendelser fra Landsskatteretten, der i øvrigt er subjektivt valgt ud over en periode på 18 måneder, ikke føre til andet resultat.

Varmeforsyningsanlægget er opbygget omkring en selvstændig varmecentral, der betjener samtlige bygninger på grunden. De på grunden anlagte varmeforsyningsledninger følger nøje de på grunden opførte bygninger, og varmeforsyningsledningerne er således alene anlagt til betjening af den konkrete bebyggelse og har ingen værdi uden denne.

Varmeforsyningsanlægget er således tæt knyttet til byggeriet, og anlægsudgifterne udgør derfor en integreret del af byggeomkostningerne. De pågældende varmeforsyningsledninger har karakter af stikledninger, og berettiger derfor ikke til fradrag, jf. SKM2013.879.HR og SKM2013.369.HR.

Det forhold, at varmeanlægget er opbygget omkring en selvstændig varmecentral bevirker endvidere, at det ikke ville kunne anvendes, hvis der bliver opført nyt byggeri på grunden, da det er selvstændigt dimensioneret til den konkrete bebyggelse. Dette understøtter ligeledes, at der ikke er tale om et fradragsberettiget hovedanlæg, jf. SKM2013.388.VLR og SKM2013.760.BR.

Det gøres endvidere gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at denne har afholdt udgifterne til etablering af varmeforsyningsledningerne.

Af vurderingslovens § 17 fremgår det, at:

"...

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af §§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

..."

Af vurderingslovens § 18, stk. 1, fremgår det, at:

"...

Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

Fradrag efter vurderingslovens § 17 er således betinget af, at ejeren af ejendommen har bekostet forbedringen, jf. vurderingslovens § 18.

Det er sagsøgeren, der ønsker et fradrag, og derfor er det også i henhold til fast retspraksis sagsøgeren, der skal dokumentere berettigelsen af fradraget.

Sagsøgeren må således godtgøre, at det er denne, der har bekostet varmeforsyningsledningerne. Det er imidlertid ikke godtgjort, at sagsøgeren har afholdt udgifterne hertil.

Det betingede skøde (bilag 4) indeholder ikke nogen bestemmelser vedrørende varmeforsyningsledningerne, hvorfor det betingede skøde ikke dokumenter, at sagsøgeren har afholdt udgifter til etablering af varmeforsyningsledningerne.

Ledningskortene (bilag 8 og 9) dokumenterer alene, at der eksisterer varmeforsyningsledninger på ejendommen. Ledningskortene dokumenterer ikke, at det er sagsøgeren, der har bekostet dem.

Bilag 10 og 11 godtgør ikke, at sagsøgeren har bekostet de i sagen omhandlede varmeforsyningsledninger. Den omstændighed, at varmeforsyningsledningerne eventuelt er anlagt i forbindelse med sagsøgerens bebyggelse af grunden godtgør ikke, at sagsøgeren har bekostet varmeforsyningsledningerne, jf. SKM2013.520.BR og SKM2013.774.BR.

Byggeregnskabet (bilag 2) dokumenterer heller ikke, at sagsøgeren har bekostet varmeforsyningsanlægget. Anlæg af varmeforsyningsledninger er end ikke nævnt i byggeregnskabet.

Det forhold, at den af sagsøgeren som bilag 5 fremlagte hovedentreprisekontrakt indeholder en post benævnt "56.1 varmeledninger i terræn inkl. alle ydelser, indgår i den samlede entreprise med kr. 220.000,-" dokumenterer ikke, at sagsøgeren rent faktisk har afholdt den pågældende udgift endeligt. Der kan således være sket justeringer i entreprisegrundlaget under udførelsen af entreprisen.

Sagsøgerens bilag 13 viser alene, at projektleder i G3 I/S, OL, ikke mener, at G3 I/S har betalt for de på sagsøgerens ejendom værende varmeforsyningsledninger. Bilaget dokumenterer imidlertid ikke, at sagsøgeren har betalt kr. 220.000,- for de pågældende varmeforsyningsledninger.

Sagsøgeren har således ikke fremlagt en faktura, et specificeret byggeregnskab eller anden specificeret dokumentation for udgiftens afholdelse, hvorfor sagsøgeren ikke har godtgjort, at udgiften til anlæg af varmeforsyningsledninger er afholdt af sagsøgeren.

Det bestrides, at SKAT ved at realitetsbehandle sagen indirekte har anerkendt, at sagsøgeren har tilvejebragt tilstrækkelig dokumentation for afholdelse af udgifter til varmeforsyningsledningerne.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

I vurderingslovens § 17 og § 18, som var gældende frem til den 1. januar 2013, hedder det bl.a.:

"...

§ 17. Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de af ... § 18 ... følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18. Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri medregnet værdien af ejers eget arbejde.

..."

En forudsætning for fradrag for forbedringer i grundværdien er for det første, at H1 rent faktisk har afholdt udgiften til det interne varmeanlæg på ejendommen, og bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt H1, der således i fornødent omfang må dokumentere eller i hvert fald må sandsynliggøre, at udgiften rent faktisk er afholdt af H1.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder lokalplan nr. ...15, tillæg nr. 8 1998-98, omfattende matr. nr. ...10 og ...11, lægger retten til grund, at H1 overtog grunden ubebygget.

Det fremgår af tilbudslisten, der en del af grundlaget for entreprisekontrakten af 25. april 1996 indgået mellem H1 og G4 A/S, at udgifterne til varmeledningerne i terræn inkl. alle ydelser udgjorde 220.000 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af byggeregnskabet, at der vedrørende matr. ...10 m.fl., er der afholdt en samlet entreprisesum på 37.756.000 kr., men der fremgår ikke en selvstændig post vedrørende varmeforsyning.

Henset til, at det lægges til grund, at H1 overtog grunden ubebygget, og til det anførte om, at varmeledningerne i terræn inkl. alle ydelser var indeholdt tilbudslisten, der er en del af grundlaget for entreprisekontakten til den entreprise, som H1 fik udført på ejendommen, sammenholdt placeringen af de interne varmeforsyningsledninger på ejendommen i forbindelse med bebyggelsen, jf. ledningskortet over de interne varmeforsyningsledninger på ejendommen, finder retten, at det må lægges til grund, at varmeforsyningsanlægget på grunden er anlagt i forbindelse med opførelsen af bebyggelsen på ejendommen.

Henset hertil og til, at H1 er anført som bygherre på ledningskortet over de interne varmeforsyningsledninger på ejendommen og til, at besvarelsen af 11. oktober 2013 til H1's repræsentant fra projektleder TJ, nu G3 I/S, må forstås således, at der svares bekræftende på, at det offentlige forsyningsselskab alene har anlagt og betalt for ledninger frem til grunden samt en stikledning ind på grunden, men i øvrigt ikke har betalt for nogen af ledningerne inde på grunden, og henset til at det ikke findes påvist, at udgiften til varmeforsyningsanlægget kan være afholdt af andre end H1, finder retten, at H1 har sandsynliggjort at have bekostet varmeforsyningsanlægget på ejendommen.

Henset til, at det findes at tilkomme vurderingsmyndighederne at tage stilling til spørgsmålet om berettigelsen af fradrag for forbedringer efter den dagældende vurderingslovs § 17 for udgifterne til etablering af det interne varmeforsyningsanlæg på H1's ejendom, hjemvises sagen til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal herefter anerkende, at sagsøger, H1, har anlagt og afholdt udgifterne til det interne varmeforsyningsanlæg på ejendommen matr.nr. ...10, beliggende ...1, (ejendomsnummer ...), som er markeret på bilag 9, og at fradragsansættelsen pr. 1. januar 2011, 1. januar 2002, 1. januar 2003, 1. oktober 2003 og 1. oktober 2004 hjemvises til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling.

Efter sagens værdi, forløb og resultat skal sagsøgte, Skatteministeriet, betale 20.500 kr. til sagsøger, H1, hvoraf 500 kr. er til dækning af retsafgift og 20.000 kr. inklusive moms er til dækning af udgiften til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøger, H1, har anlagt og afholdt udgifterne til det interne varmeforsyningsanlæg på ejendommen matr.nr. ...10, beliggende ...1, (ejendomsnummer ...), som er markeret på bilag 9, og at fradragsansættelsen pr. 1. januar 2011, 1. januar 2002, 1. januar 2003, 1. oktober 2003 og 1. oktober 2004 hjemvises til vurderingsmyndighederne til fornyet behandling.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale 20.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøger, H1.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter