Dato for udgivelse
05 Aug 2014 10:50
Dato for afsagt dom/kendelse
03 Apr 2014 10:36
SKM-nummer
SKM2014.544.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 36A-6916/2011
Dokument type
Dom
Emneord
Fakturaer, dokumentation, levering, ydelser, underleverandører
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet skatteyderen, der drev rengøringsvirksomhed, fradrag for indgående moms på fakturaer udstedt af underleverandører af rengøringsydelser.

Skatteyderen fik ikke medhold i, at skatteyderen var berettiget til fradrag efter momslovens § 37 for de omhandlede fakturaer. Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at fakturaerne ikke opfyldte betingelserne i momsbekendtgørelsens daværende § 40, stk. 5 og 6, idet der ikke på fakturaerne var angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering.

Videre fandt retten ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden for, at der var sket levering og betaling for ydelserne. Retten lagde herved vægt på, at der hverken i de indgåede kontrakter mellem skatteyderen og underleverandørerne, eller i fakturaerne, var en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom skatteyderen ikke havde fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet var udført. Endvidere lagde retten vægt på, at underskrifterne på fakturaerne var udaterede og ulæselige og at sagsøgeren ikke havde dokumenteret at have været i besiddelse af så store kontante midler, at han kunne have betalt fakturaerne kontant.

Det var herefter rettens samlede vurdering, at skatteyderen samlet set ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kunne danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Momsloven § 37, stk. 1
Momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1 (dagældende)
Momsbekendtgørelsen § 58 (dagældende)

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 D.A.11.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.B.3.3.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2 A.B.3.3.3.2.2

Redaktionelle noter

 


Parter

H1
(advokat Lisbeth Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Lone Molsted

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 27. december 2011, angår, om sagsøger, H1, i perioden 1. januar 2008 til 30. september 2009 med rette er blevet nægtet fradrag for indgående moms med 436.250 kr., som vedrører 7 fakturaer udstedt af underleverandører af rengøringsydelser.

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende:

"...

At sagsøgers momstilsvar, herunder i relation til negativ moms, for perioden 1/1 2008 til 30/9 2009 skal være som angivet og indberettet af sagsøger, alternativt at positivt momstilsvar reduceres med kr. 436.180 eller den negative moms, som SKAT har nægtet fradrag for.

At SKATs afgørelse af 9/3 2011 er ulovhjemlet, disproportional, fællesskabsstridig og dermed ugyldig,

At Landsskatterettens kendelse af 26/9 2011 er ulovhjemlet, disproportional, fællesskabsstridig og dermed ugyldig.

..."

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten har den 26. september 2011 afsagt følgende kendelse i sagen:

"...

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for den indgående afgift, idet H1 (herefter benævnt virksomheden) ikke har dokumenteret, at fakturaerne er betalt.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, som er stiftet den 1. juni 2001. Virksomheden er registeret på adressen: ...1. Virksomheden er registreret med branchekode: 81 21 00 almindelig rengøring i bygninger.

SKAT har den 15. december 2009 gennemført kontrolbesøg hos virksomheden. I den forbindelse er det konstateret. at virksomheden har fratrukket indgående afgift vedrørende tre fakturaer udstedt af G1, CVR-nr. ...10 med fakturanr. 10163, 10167, 10170. Videre er det konstateret, at virksomheden har fratrukket den indgående afgift vedrørende fire fakturaer udstedt af G2 ApS, CVR-nr. ...11 med fakturanr. 10027, 10038, 10051 og 10052.

Det er i forbindelse med kontrolbesøget yderligere konstateret, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, at disse syv fakturaer er betalt af virksomheden.

Under sagens behandling ved SKAT har virksomhedens indehaver fremsendt bankkontoudtog for perioden 19. marts 2006 til 14. oktober 2009. Indehaveren har markeret de hævede beløb, der er brugt til betaling af de omhandlede syv fakturaer på i alt 2.181.250 kr.

Ved SKATs gennemgang af kontoudtogene er det bl.a. konstateret, at der er markeret 231 hævninger, i alt 2.194.224,91 kr. i perioden 21. marts 2006 til 2. september 2009, og at samtlige foretagne hævninger er markeret.

Pengestrømmen i virksomhedens kontante beholdning i perioden er ifølge kontoudtogene som følger:

Periode

Hævet

Betaling

Saldo

31.03.06-26.06.08

1.497.421,91

1.497.421,91

Faktura G1

31.07.08

312.500,00

1.184.921,91

04.08.08-18.08.08

73.000,00

1.257.921,91

Faktura G1

29.08.08

337.500,00

920.421.91

02.09.08-18.09.08

34.000,00

954.421,91

Faktura G1

30.09.08

300.000,00

654.421,91

03.10.08-16.01.09

162.000,00

816.421,91

Faktura G2

30.01.09

375.000,00

441.421,91

Faktura G2

28.02.09

287.500,00

153.921,91

16.03.09

5.000,00

158.921,91

Faktura G2

31.03.09

281.250,00

-122.328,09

02.04.09-30.04.09

191.000,00

68.671,91

Faktura G2

30.04.09

287.500,00

-218.828,09

04.05.09-02.10.09

231.800,00

12.971,91

I alt

2.194.221,91

2.181.250,00

Videre har virksomhedens indehaver under sagens behandling ved SKAT fremvist underskrifter på fakturakopier. For modtagelsen af betalinger fra G2 ApS på i alt 1.231.250 kr. er der påført en utydelig underskrift og fra G1 er der påført IM på 2 fakturakopier for hvilke betalingerne i alt udgør 650.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har den 9. marts 2011 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens indgående afgift for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2009 forhøjes med 436.250 kr.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, og momslovens § 56. stk. 2, kan virksomheden ved opgørelsen af virksomhedens købsmoms medregne moms af virksomhedens fradragsberettigede momsbelagte køb i afgiftsperioden.

Ifølge momsbekendtgørelsens § 55, skal regnskabet over indkøb og momsen heraf føres på grundlag af købsbilag i form af fakturaer, notaer, afregningsbilag og kreditnotaer. Bogføringen af virksomhedens købsmoms, skal ifølge momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 omfatte de køb, der i afgiftsperioden er faktureret til virksomheden.

I henhold til momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, skal en faktura indeholde følgende, for der kan godkendes fradrag:

-

Udstedelsesdato

-

Fakturanummer

-

Underleverandørens CVR-nr.

-

Såvel underleverandørens. som dit navn og din adresse

-

Mængden (antal timer mv.) og arten af det udførte arbejde.

-

Datoerne for levering af ydelserne.

-

Pris pr. enhed (timepris mv.) og momsgrundlaget.

-

Gældende momssats

-

Det momsbeløb, der skal betales.

Efter momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, kan registrerede virksomheder medregne moms af momsbelagte fradragsberettigede indkøb, der er leveret til virksomheden, til virksomhedens købsmoms ved opgørelsen af momstilsvaret.

Modsætningsvis er moms af fakturaer, for hvilke det ikke kan dokumenteres, at en momspligtig underleverandør faktisk har leveret de på fakturaen anførte varer og ydelser, ikke fradragsberettiget.

Ifølge momsvejledningen 2008-1, afsnit N.2.1 defineres en faktura som et dokument, der af leverandøren og modtager betragtes som en anmodning om betaling af leverancen. Fakturaen skal for det første danne grundlag for opgørelse af kontrol af salgsmomsen hos leverandøren og for det andet udgøre dokumentation for fradrag som købsmoms hos køberen.

Ifølge Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2009.325.ØLR, påhviler der køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere, at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaens realitet.

Ved SKATs vurdering er der lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for betaling af fakturaerne, at der ikke er kvitteret for modtagelsen af betalingerne. Fakturaerne fra G1 og G2 ApS indeholder kun summariske oplysninger om, hvornår arbejdet er udført, ligesom der ikke er sket en specifikation af det udførte arbejde, og hvor arbejdet er udført. Der er ikke fremlagt arbejdssedler, kontrakt mellem virksomheden og G1, kontrakt mellem virksomheden og G2 ApS eller andet materiale, der kunne underbygge, at arbejdet er udført.

De her omhandlede fakturaer, udstedt af G1 og G2 ApS, lever ikke op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 40 stk. 1.

For så vidt angår den af virksomheden fremlagte dokumentation for betalingerne bemærkes det, at underskrifterne på fakturakopierne ikke kan tillægges betydning, da de pågældende personer ikke kan identificeres. Videre anses det ikke som sandsynligt, at virksomhedens indehaver igennem en periode på 28 måneder skulle have hævet i alt ca. 1,5 mio. kr. fra sin bankkonto til fremtidige betalinger af fakturaer udstedt til virksomheden.

SKAT bemærker, at de i perioden hævede beløb ikke alene kan dække betaling af fakturaerne udstedt af henholdsvis G1 og G2 ApS. Videre bemærkes, at SKAT ikke anser det for sandsynligt, at virksomhedens indehaver i perioden har haft op til 1,5 mio. kr. i kontanter.

SKAT finder dermed ikke, at virksomheden har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede fakturaer er betalt, hvorfor fradrag nægtes.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag af den indgående afgift på i alt 436.250 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten for så vidt angår fakturaerne udstedt af G1 anført, at virksomheden og G1 havde et samarbejde i perioden 1. juni 2008 til 30. september 2008, hvor virksomheden benyttede G1 som underleverandør af rengøringsydelser. Der henvises herved til aftale af 1. juni 2008, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

... Aftalen omfatter: Rengøring af: Diverse arbejdspladser

Aftalt pris

Kr. 170 pr. time. Prisen dækker alle med arbejdet forbundne udgifter såsom:

-

evt. lønninger til personale

-

alle forsikringer

-

afløsning under ferie og sygdom

-

alle sociale ydelser

Betaling

Vederlaget faktureres månedsvis bagud, således at faktura udstedt til H1 fremsendes primo efterfølgende måned og betaling til Underleverandøren foregår den værende måned plus 30 dage efter fakturadato dog kun kontant betaling og ikke bankoverførsel.

Opsigelse

Denne aftale kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 1 måneds varsel til en kalendermåneds udløb. Den første måned betragtes som gensidig prøvemåned, hvor aftalen kan opsiges med 8 dages varsel.

I det omfang, der konstateres væsentlige og mere vedvarende kvalitetsændringer i det udførte arbejde, eller andre uregelmæssigheder som f.eks. svind eller begrundet mistanke om tyveri kan kontrakten opsiges fra H1's side med øjeblikkelig varsel. Det er yderligere aftalt at underleverandør ikke må kontakte direkte med vores kunder for at byde tilbud for deres service. Dette gælder også et år fra ophørelse af nuværende samarbejdsaftalen. Overtrædelse af denne aftale medfører en bøde og erstatning for kr. 50.000,-. Det er også aftalt at underleverandør leverer en service som skal være 100 % tilfredsstillende hos vores klienter. Klager vores klienter for de ydede servicer på grund af kvalitet mm., ophører nuværende omgående skriftligt fra leverandører side. Samarbejdsaftalen er gældende indtil ophaves vores nuværende kontrakt med vores klient.

Personaleansættelse

Underleverandøren forpligter sig til ikke at rette henvendelse til H1's kunde ang. Direkte ansættelse og andre informationer indeholdende i denne aftale, samt H1's forhold til kunden. Det skal aftales på forhånd med kontoret hvis der bliver ændringer i ovenstående.

Fortrolighed

Denne aftales indhold er fortroligt og må ikke drøftes med 3.part.

Øvrige forhold

a.

H1 afleverer, mod kvittering, det nødvendige antal nøgler adgangskort og lign.

b.

Ved eventuelle skader på inventar, fejlalarmer, begrundet mistanke om tyveri og lignende, er underleverandøren erstatningspligtig såfremt det uden tvivl, kan påvises at ansvaret er deres.

c.

Underleverandørens personale har tavshedspligt vedrørende kundens forhold. Såfremt det ønskes kan der afgives skriftlig erklæring om dette.

d.

Underleverandøren skal udbedre eventuelle fejl og mangler ved rengøringsarbejdet. Der ydes således ikke økonomisk kompensation i sådanne tilfælde. Fejl og mangler skal udbedres senest næste rengøringsdag.

e.

Ved force majeure bortfalder parternes forpligtelser beskrevet i nærværende kontrakt, så længe force majeuren virker. Nærværende aftale træder i kraft d. 01/06-2008.

..."

Endvidere henvises der til fremlagt erklæring fra G1, hvori det bekræftes, at de har modtaget betaling for de omhandlede fakturaer.

For så vidt angår fakturaerne udstedt af G2 ApS har repræsentanten anført, at virksomheden og G2 ApS havde et samarbejde i perioden 30. december 2008 til 30. april 2009, hvor virksomheden benyttede G2 ApS som underleverandør af rengøringsydelser. Der henvises herved til aftale af 30. december 2008, hvilken er identisk med den ovenfor citerede aftale.

Endvidere henvises der til fremlagt erklæring fra G2 ApS, hvori det bekræftes, at de har modtaget betaling for de omhandlede fakturaer.

Videre har repræsentanten bl.a. anført, at der foreligger klar dokumentation for, at der har været et samarbejde mellem virksomheden og G1 og G2 ApS, og at disse har leveret ydelser til virksomheden i henhold til det, som er faktureret. Videre er det dokumenteret, at virksomheden har betalt G1 og G2 ApS for det udførte arbejde. Det forhold, at fakturaerne er betalt kontant bevirker ikke, at det blot kan lægges til grund, at der ikke har været leveret nogen ydelser.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at virksomheden har modtaget ydelser modsvarende det fakturerede, og at der er sket kontantbetaling af fakturaerne. SKAT har ikke løftet sin bevisbyrde for det modsatte synspunkt, hverken i form vidneforklaringer eller dokumentbevis. SKATs vurdering af, at fakturaerne udstedt af G1 og G2 ApS ikke lever op til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1 kan ikke tillægges betydning. De omhandlede fakturaer indeholder udstedelsesdato, fakturanummer, CVR.nr., adresse, dato for levering af ydelser, momssats og det momsbeløb, der skal betales. Det er således forkert, når SKAT oplyser, at fakturaerne ikke opfylder fakturakravene i henhold til momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1.

Derudover har SKAT ikke oplyst hjemlen til, at en eventuel overtrædelse af fakturakravene skal tillægges skadesvirkning for klager.

SKAT opfordres til at oplyse og dokumentere modtagne momsindberetninger og eventuelle betalinger for perioden mellem 31. juli 2008 til og med 30. april 2009 vedrørende G1 og G2 ApS. Videre opfordres SKAT til at oplyse og dokumentere, hvilke initiativer SKAT har iværksat og foretaget vedrørende inddrivelse af moms fra G1 og G2 ApS.

For så vidt angår de beløb, som virksomhedens indehaver har hævet fra bankkontoen og opbevaret i sit hjem, kan det oplyses, at virksomhedens indehaver - udover trygheden ved at opbevare pengene hjemme - tillige af praktiske årsager har opbevaret pengene hjemme, herunder at virksomhedens indehaver ønskede at låne penge til familie og bekendte samt at have mulighed for en hurtig adgang til pengene som led i investeringer. Virksomhedens indehaver havde i den pågældende periode konkrete planer og var i forhandlinger med et taxafirma i England.

Virksomhedens omsætning var i 2007 på 5.240 mio. kr., i 2008 på 5.348 mio. kr. og i 2009 på 4.261 mio. kr. Virksomhedens omsætning har således været ganske stabil i perioden, før virksomheden indgik aftalerne med G1 og G2 ApS og i perioden på år, hvor virksomheden anvendte disse underleverandører.

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at virksomhedens indehaver, udover de kontante hævninger, har betalt sit privatforbrug, samt skatter og afgifter gennem sin bankkonto i perioden. Videre er det oplyst, at virksomhedens skattebetaling i 2008-2009 har været ca. 2. mio. kr. og momsbetaling i 2008-2009 har været ca. 1.5 mio. kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af momslovens § 37 fremgår:

"...

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, ...

..."

Momsbekendtgørelsens § 40 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"...

Stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 47 indeholde:

1)

Udstedelsesdato (fakturadato).

2)

Fortløbende nummer, der bygger på en eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3)

Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4)

Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5)

Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6)

Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7)

Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8)

Gældende afgiftssats.

9)

Det afgiftsbeløb, der skal betales.

...

..."

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person ...

..."

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår:

"...

Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

...

Artikel 179

Fradraget foretages under et af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...

..."

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37 er opfyldt.

Der er herved særligt henset til, at de af virksomheden fremlagte kontrakter, indgået mellem virksomheden og de omhandlede underleverandører, ikke nærmere beskriver omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor. Videre er der ikke fremlagt underskrevne arbejdssedler eller andet materiale, der kan dokumentere, at arbejdet faktisk er udført. Endvidere bemærkes det, at virksomheden ikke er i besiddelse af fakturaer. der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 40, ligesom virksomheden heller ikke har fremlagt dokumentation for betalingen af de omhandlede fakturaer.

Det bemærkes, at de for retten fremlagte udaterede erklæringer fra G1 og G2 ApS ikke kan føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.

..."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøger.

Sagsøger har forklaret, at han er født i 1972 i England. Han flyttede til Danmark i 1996. Han fandt et job og begyndte at gøre rent. Han arbejdede med rengøring fra 1996 til 2001, og han fik han så meget erfaring, at han i 2011 startede sit eget rengøringsfirma. Det er et meget succesfuldt firma. Han har mange forskellige kunder, og de er tilfredse med hans arbejde. Han taler ikke godt dansk, idet han har kunnet klare sig med engelsk. I 2007 besluttede han sig til at få flere danske ansatte for at opbygge forretningen yderligere. Han fik underleverandører til at hjælpe med arbejdet, der efterhånden var blevet for overvældende for ham. Det var således dels for at få danske ansatte og for at kunne reducere sin arbejdsbyrde. I dag har han en dansk arbejdsleder. Det er somme tider svært at finde underleverandører, men når man har underleverandører, har man mere tid til at finde flere kunder. Underleverandører har hele ansvaret for arbejdet. Han bruger underleverandører fra forskellige områder og til forskellige rengøringsopgaver. De skal have en særlig erfaring. Det er mest underleverandørerne, der henvender sig til ham. Særligt efter finanskrisen. De to underleverandører, der er omhandlet i sagen, kontaktede ham. Han spurgte til deres erfaring samt straffeattest og pas- og sygesikringskort for de ansatte. Han tjekkede endvidere CVR-nr., moms-nummer m.v. De pågældende to virksomheder har udført arbejdet, og han har betalt dem for det. Betalingen sker som regel fra bankkonto til bankkonto, men disse firmaer sagde, at de gerne ville have betaling kontant. Det var han betænkelig ved, for det var vanskeligt at tage pengene ud fra kontoen. Han har imidlertid altid haft penge derhjemme. Det ligger i hans kultur at spare op. Han accepterede kontant betaling, fordi han ikke ville risikere, at samarbejdet ophørte, så der ikke blev gjort rent hos kunderne, og han derfor ville miste dem. Der er 30 dages betalingsfrist på fakturaerne. Det er ikke altid, at fristen overholdes. Betalingen skete i afdrag 30 dage eller mere efter fakturadatoen. Han genkender fakturaerne fra G1, bilag B. Der er påført kvittering for betaling. Det er kopier fra SKAT. Han fik fakturaerne med kvittering, fordi der var betalt kontant. Det er hans bevis for betaling. Han genkender også fakturaerne fra G2 ApS. De er også betalt kontant. Han har i det hele kun betalt 7 fakturaer kontant.

Forevist bilag 26 og 27 forklarede han, at han ville være sikker på, at fakturaerne var blevet betalt og indhentede bilagene som yderligere bekræftelse herpå. Han henvendte sig selv til firmaerne.

På mødet med SKAT gav hans revisor SKAT alt bogføringsmaterialet. SKAT henvendte sig efter et stykke tid og sagde, at der var fakturaer, der var betalt kontant, og at man ikke accepterede dette. Han fik ingen forklaring. Det var det eneste, de fokuserede på. Han har en serviceattest for alle årene. Det er en bekræftelse på, at han har overholdt alle reglerne.

Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede sagsøger, at underleverandørerne arbejdede forskellige steder - børnehaver, skoler m.v., og der var også tale om hovedrengøring. Han ved ikke, hvor mange mennesker, der var om at udføre arbejdet. Det er op til underleverandørerne at afgøre, hvor mange folk, der er nødvendige. Alle 7 fakturaer blev betalt kontant.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i påstandsdokument af 20. februar 2014 anført følgende:

"...

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

Som led i driften af sin virksomhed har sagsøger ud fra de bogførte bilag angivet sit momstilsvar behørigt for perioden 1/1 2008-30/9 2009, hvilket ikke er bestridt af sagsøgte.

Som led i driften af sin virksomhed har sagsøger ikke skyldigt momstilsvar skyldigt for perioden 1/1 2008-30/9 2009, hvilket ikke er bestridt af sagsøgte.

Som led i driften af sin erhvervsvirksomhed for at opnå en økonomisk gevinst, hvilket ikke er bestridt af sagsøgte, har sagsøger benyttet sig af de flere underleverandørers ydelser, herunder fra de 2 pågældende underleverandører, G1 og G2 ApS, hvis fakturaer indgår i sagsøger bogføring.

Som led i driften af sin erhvervsvirksomhed har de 2 pågældende underleverandørers ydelser dannet grundlag for sagsøgers momspligtige levering af rengøringsydelser til en flerhed af kunder bestående af vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem mv., hvilket ikke er bestridt af sagsøgte. Sagsøgte har ikke bestridt at sagsøgers omsætning ekskl. moms for indkomståret 2008 udgør 5.348.595,55 (bilag 3) og for indkomståret 2009 udgør kr. 4.261.703,04 (bilag 6) og yderligere har sagsøgte ikke bestridt, at sagsøger har afholdt egne lønomkostninger for 2008 med kr. 2.400.199.02 (bilag 3) og kr. 1.472.302,44 (bilag 6).

At det ikke er eller har været ulovligt at foretage kontante betalinger, men at erhvervsdrivende med virkning pr. 1/7 2012, som følge af ikrafttræden af ligningslovs § 8 Y skal være mere påpasselig, hvis der foretages kontante betalinger.

At sagsøger som erhvervsdrivende og som led driften af sin virksomhed ikke ville betale så store beløb til nogen uden, at det medførte, at sagsøger selv ville opnå en økonomisk gevinst. Det er ikke af sagsøgte gjort gældende, at den af sagsøger drevne virksomhed ikke er erhvervsmæssig og drevet med økonomisk gevinst for øje.

Som led i driften af sin virksomhed har sagsøger haft den direkte kontakt med sagsøgers kunder, hos hvem underleverandørerne har leveret rengøringsydelser, hvorfor sagsøger stedse har været bekendt med, af hvem og hvor den enkelte underleverandør har leveret sine ydelser. Mængden af sagsøgers kunder og omfanget af de leverede rengøringsydelser er ikke bestridt at sagsøgte.

At der mellem sagsøger og de pågældende underleverandører er indgået en underskrevet og civilretlig gyldig aftale, hvorefter ydelserne er leveret jf. momslovens § 47, stk. 2. jf. bilag 1 og 2.

At sagsøger forud for indgåelse af aftalen har undersøgt om underleverandørerne var lovligt registreret og momsregistreret jf. momslovens § 47, stk. 1, hvilket ikke er bestridt eller modbevist af sagsøgte.

At momslovens § 40, stk. 1, ikke er gældende i forhold til ydelser, der leveres efter momslovens § 47, stk. 2. hvilket ikke er bestridt at sagsøgte.

At sagsøger har fradragsret jf. momslovens § 37, stk. 1, idet de pågældende ydelser udelukkende er anvendt til brug for virksomhedens leverancer, der ikke er fritaget for moms efter § 13 eller er leveret i udlandet.

At SKATs afgørelse af 9/3 2011 og Landsskatterettens afgørelse i medfør af momslovens § 37, stk. 1, er disproportional og fællesskabsstrid, hvorfor disse afgørelser er ugyldige, idet hverken Landsskatteretten og SKAT på nogen måde har løftet bevisbyrden for, at udgiften til de pågældende underleverandører ikke er sket som led i den sædvanlige drift af sagsøgers virksomhed eller om udgiften til de pågældende underleverandører har medført en omsætning og dermed økonomisk gevinst for sagsøger.

At sagsøgte forsøger at fordreje de faktiske forhold vedrørende ansvaret for sagsøger i relation til de 2 underleverandører, idet sagsøgte på sagsøger forsøger at overvælte ansvaret og risikoen for nogle for de pågældende underleverandører værende forpligtelser, herunder fx i forhold til registrering mv. i forhold til statistiske formål mv., og som ingen anden medkontrahente civilretligt vil kunne støtte ret på. SKAT kan ikke i forhold til sådanne registreringer støtte bedre ret end øvrige medkontrahenter.

At sagsøger stedse har foretaget den momsmæssige nødvendige kontrol, nemlig sikring af behørig registrering, herunder for moms for begge underleverandører, og det er ikke bestridt eller godtgjort af sagsøgte, at de pågældende underleverandører i den omhandlede periode ikke har været behørigt registreret, herunder for moms mv.

At hver SKAT eller dennes rådgiver i tilstrækkelig grad har forsøgt at belyse sagen til fordel for sagsøger, hvilket følger af officialmaksimen, og hvorved sagsøgte har tilsidesat de principper, der gælder på det skatte-, moms- og afgiftsmæssige område, idet sagsøgte skal sikre, at ingen skatteyder betaler for meget i skat, moms eller afgift.

At SKAT som følge at det fremlagte bilag F har tilsidesat relevante sagsbehandlingstiltag, som har været nødvendige for SKAT for at kunne træffe en begrundet afgørelse, herunder at tage højde for det af sagsøger anførte om, at sagsøger og dennes hustru er i besiddelse af betydelige kontante midler, og at SKAT har tilsidesat sin kundskab om, at det hos visse personer med anden kulturel baggrund en etnisk dansk ikke er usædvanligt at opbevarer kontantbeløb. En manglende inddragelse af sådanne forhold udgør inddragelse af usaglige forhold, hvorved der udøves magtfordrejning.

At det af SKAT udarbejdede og som bilag G fremlagte er uanvendelige som beslutningsgrundlag for at afskære sagsøger fradragsretten for den negative moms, hvilket udgør en konkret, væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører ugyldighed omkring den trufne beslutning. Bilag G er total løsrevet fra sagsøgers bogføring og økonomiske registreringer, herunder aflagte regnskaber og selvangivelser mv.

At det ved en simpelt gennemgang af sagsøger øvrige økonomiske forhold har let har kunnet dokumenteres, at sagsøger i er besiddelse af betydelige kontante midler jf. hertil de fremlagte bilag 11-14, men at SKAT som følge af, at formålet fra SKATs side alene har været at afskære sagsøger for et fradrag for negativ moms, bevidst har undladt at inddrage disse oplysninger, hvorved der inddrages usaglige formål, der udgør magtfordrejning.

At SKAT er forpligtet til at redegøre for og dokumenteret, om der er anmeldt krav hos de 2 underleverandør som følge af disse konkurs, idet en manglende iagttagelse af at anmelde krav (og der med en forhøjelse af konkursramte selskaber eller virksomheder) udgør en erstatningspådragende handling for SKAT set i forhold til sagsøger, idet SKAT overvælter sit mulige tab svarende til manglende afregning af moms på sagsøger, hvilket er i strid med de fællesskabsretlige principper om neutralitet, effektivitet og ligebehandling, og særligt dette som også er grundlaget for momssystemet.

At de pligter som SKAT og medarbejdere hos SKAT måtte være underlagt som følge af Skatteforvaltningslovens § 17 ikke kan afskære sagsøger fra at få relevante oplysninger via SKAT, som kan belyse rimeligheden og rigtigheden af sagsøgers dispositioner, herunder om SKAT i forhold til de pågældende 2 underleverandører har foretaget en forhøjelse svarende i det mindste til merværdiafgiften at de til sagsøger udstedte underleverandørfakturaer.

At sagsøger i denne forbindelse burde have været tillagt parstatus - dels som følge af den konkrete og væsentlige interesse som sagsøger har i at opretholde sin fradrag for negativ moms, men også som følge af beløbets størrelse, således at sagsøger som det mindre i det mere få aktindsigt i, hvordan SKAT har forholdt sig til de 2 pågældende underleverandører mv. og ikke nødvendigvis fordi, at sagsøger vil påklage en forhøjelse af de pågældende underleverandørers i forhold til omsætning og moms mv.

At SKAT har tilsidesat sin egen kontrolpligt hos de 2 underleverandører, hvorved SKAT har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, idet SKAT ifølge EU-Domstolen har pligt til at indføre de instrumenter, som er nødvendige for, at overholde effektivitetsprincippet og for at sikre ingen skatteyder lider et tab, som følge af tredjemands mulige svig, og dette instrument kan alene som følge af de fællesskabsretlige principper om neutralitet, effektivitet og ligebehandling, og særligt dette som også er grundlaget for momssystemet være, at foretage en korresponderende forhøjelse at den tredje part, som har undladt at indberette og indbetale skyldig moms, afgift, A-skat mv.

At SKAT i givet fald har påført sagsøger et uberettiget formuetab svarende den til manglende fradragsret for negativ moms, som SKAT skal erstatte. Hertil skal henses til, at sagsøger i det hele har angivet sin momspligtige omsætning og har betalt momsen deraf, ligesom det må lægges til grund, at sagsøgers kunder har fået momsfradrag for de af sagsøger udstedte fakturaer. Dette er ikke bestridt af sagsøgte.

At sagsøgte har tilsidesat en garantiforskrift jf. Forvaltningslovens § 19, stk. 1, ved ikke at partshøre sagsøger om det materiale, som SKAT har været i besiddelse af i forhold til G1 og G2 ApS, hvorved SKATs afgørelse er ugyldig.

At sagsøgte groft har tilsidesat sine forpligtelser efter officialmaximen, hvorefter sagsøgte egenhændigt skal inddrage forhold, der er til gunst for sagsøger, og hvorved sagsøgte sætter skøn under regel.

At SKATs afgørelse oprindeligt lider af en mangel som følge af manglende korrekt begrundelse, jf. Forvaltningslovens § 22, hvilket har medført en materiel forkert afgørelse, som ikke kan afhjælpes af Landsskatteretten efterfølgende afgørelse.

At bilag 15 dokumenterer, at sagsøgtes afgørelse er materiel forkert, da sagsøgte har forhøjet G1, og da SKAT som følge heraf får momstilsvarsbeløbet 2 gange, hvilket er i strid med principperne for neutralitet i momssystemet mellem erhvervsdrivende.

At bilag 15 dokumenterer, at sagsøgtes afgørelse er materiel forkert, da sagsøger har betalt digitalt til G2 ApS, hvorved SKAT længe har kunnet foretage en forhøjelse af dette selskabs momstilsvar.

At en nægtelse af fradrag for moms ved digitale betalinger til G2 ApS er direkte i strid med den nye ligningslovs § 8 Y.

At sagsøgte ikke har anført, at sagsøger har udvist svig eller misbrug i forhold til fradragsretten.

At sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for, at sagsøger var eller burde være bekendt med den svig, som forudgående eller efterfølgende led har begået.

At sagsøgte ikke kan overvælte ansvaret for egne manglende forhøjelser og/eller manglende indberetning og indbetaling hos tredjemand på sagsøger, hvilket også følger af EU-Domstolens praksis.

At sagsøgtes afgørelse ulovhjemlet i henhold til dansk ret og yderligere er disproportional og i strid med fællesskabsretten jf. hertil Landsskatterettens afgørelse af 18/4 2012, j.nr. 11-00402/SKM2012.339.LSR [2 forskellige sager.red.SKAT].

At bilag 15, 19-23 dokumenterer en af SKAT ulovhjemlet administrativ praksis.

At den af SKAT ulovhjemlede administrative praksis medfører, at SKAT får et momstilsvar 2 gange, ligesom den pågældende praksis er i strid med og et brud på de fællesskabsretlige principper om neutralitet, effektivitet og ligebehandling, der er grundlaget for momssystemet.

At den af SKAT ulovhjemlede administrative praksis udgør magtfordrejning, da der inddrages usaglige formål, og det usaglige formål er hos sagsøger at hente et formodet manglende momstilsvar, som de 2 pågældende underleverandører muligt ikke har angivet og betalt til SKAT.

At den af SKAT ulovhjemlede administrative praksis medfører en tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen, idet nogle virksomheder bliver stillet anderledes end andre i samme situation jf. hertil bilag 15, 19-23, og yderligere medfører tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen en skævvridning af principperne for neutralitet vedrørende moms i det erhvervsmæssig led.

At sagsøger har krav på at blive stillet som den anden skatteyder jf. bilag 19-21, hvor der er opnået fradrag for underleverandørfakturaer, når der er betalt via bankoverførsel og når SKAT foretager en regulering af underleverandørens tilsvar, idet sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at ydelserne fra de 2 pågældende underleverandører ikke har medført en omsætning og dermed økonomisk gevinst for sagsøger.

At det er et usagligt formål, hvis SKAT alene regulerer nogle men ikke alle, når disse sager oftest opstår som led i en krydskontrol af en medkontrahent, som ikke har iagttaget sine forpligtelser over for SKAT.

At det er usaglige formål at regulere sagsøger moms alene som følge af et forhold mellem SKAT og nogle, men ikke alle sagsøgers underleverandører, og tilsvarende i forhold til sagsøgers kunder at lade disse opretholde deres momsfradragsret for de af sagsøger udstedte fakturaer, når disse hverken i bedre eller dårligere grad opfylder momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

At det er et usagligt formål at anerkende de af sagsøger udstedte fakturaer, der enten må være af samme gode eller ringe stand som de underleverandørfakturaer, som SKAT underkender med henvisning til momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

At enten skal sagsøgers samlede momstilsvar anerkendes som angivet for perioden, idet dette momstilsvar i det hele er betalt, alternativt skal sagsøgers positive momstilsvar fore perioden nedsættes med kr. 436.180.

At det i forhold til det af sagsøger gjort gældende om, at SKAT enten skal anerkender det momstilsvar, som sagsøger har angivet for perioden, eller nedsætte sagsøger positive momstilsvar med kr. 436.180 (eller den negative moms, som SKAT har nægtet fradrag for) er en direkte konsekvens/udløber af SKATs afgørelse at 9/3 2011, idet ingen af sagsøgers fakturaer opfylder momsbekendtgørelsen § 40, stk. 1, jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

At sagsøger ikke forstår henvisningen til Momslovens § 46, stk. 6, der irrelevant i denne forbindelse, idet den lyder: Stk. 6. Er en virksomhed registreret ved en herboende repræsentant efter § 47, stk. 2. hæfter denne og repræsentanten solidarisk for betaling af afgiften, og det er uomtvistet. at sagsøger aldrig har været registreret som herboende repræsentant for de 2 pågældende underleverandører, hvorfor sagsøger aldrig kan hæfte solidarisk for den mulige manglende moms, som de pågældende underleverandører ikke har angivet og indbetalt til SKAT. Alene inddragelsen af Momslovens § 46, stk. 6, dokumenterer netop sagsøgers påstand om, at en afskæring af fradrag for negativ moms alene sker som følge af, at SKAT ikke har modtaget momsbeløb mv. fra de 2 pågældende underleverandører, samt at SKAT forfølger usaglige formål ved at opretholde en ulovhjemlet administrativ praksis, hvorefter SKAT dels modtager negativ moms 2 gange, men også bryder de fællesskabsretlige principper om neutralitet, effektivitet og ligebehandling, der er grundlaget for momssystemet, mellem erhvervsdrivende. Der er i realiteten talt om, at sagsøger "idømmes en straf med tilbagevirkende kraft" der svarer til den negative moms, som fremgår af de af de pågældende underleverandørers fakturaer, som ikke er betalt via bankoverførsel.

At det er ansvarspådragende for en offentlig myndighed ikke at anmelde krav i et konkursbo, hvorfor sagsøgte er erstatningsansvarlig over for sagsøger for manglende omvæltning af moms, da manglende fradrag for moms udgør et formuetab for sagsøger medmindre sagsøgers positive momstilsvar nedsættes tilsvarende, idet SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at ikke alle af de pågældende underleverandørers ydelser ikke har medført en omsætning for sagsøger og dermed en økonomisk gevinst.

Opfordringer, der delvist eller ikke er opfyldt:

Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har opfyldt nedenstående opfordringer, hvorfor disse skal tillægges processul skadesvirkning:

Sagsøgte opfordres 1 til at redegøre for og dokumentere om man på tidspunktet for kontrol af sagsøger virksomhed foretog krydskontrol af hos de pågældende underleverandører.

Sagsøgte har alene delvist opfyldt opfordringen vedrørende G1, og har undladt i det hele at besvare opfordringen vedrørende G2 ApS. Dette skal tillægges processul skadesvirkning.

Sagsøgte opfordres 2 til at redegøre for, om SKAT administrativt anvender en ulovhjemlet praksis med at forhøje en parts (sælgers) momstilsvar samtidig med, at der nægtes fradrag for medkontrahenten (køber), hvorved SKAT får et momstilsvar 2 gange - typisk med tab for den part, der har fradragsretten (køber).

Det må lægges til grund, at sagsøger i det hele ikke har opfyldet denne opfordring. En kort bemærkning om, at der muligt er afsagt en enkelt begunstigende afgørelse af SKAT er ikke tilstrækkeligt. Retten må således tillægge den manglende opfyldelse processul skadesvirkning.

Sagsøgte opfordres 3 til at redegøre for, i hvor mange sager - administrativt og ved domstolene - SKAT har fået medhold over for den part, som udover fradragsretten (køber), selvom SKAT har forhøjet vedkommendes medkontrahent (sælger).

Denne opfordring er i det hele ikke opfyldt, hvorfor den manglende besvarelse skal tillægges processul skadesvirkning.

Da sagsøgers udgående fakturaer ikke opfylder Momslovens § 37 jf. Momsbekendtgørelsen § 40 opfordres 4 sagsøgte til at redegøre for, om samtlige modtager af sagsøgers fakturaer er nægtet fradrag, jf. Momslovens § 37 jf. momsbekendtgørelsen § 40.

Indtil videre er denne opfordring ikke opfyldt, men henset til den sene fremsættelse kan det være, at sagsøgte som led i hovedforhandlingen opfylder provokationen. Hvis dette ikke sker, skal det tillægges processuel skadesvirkning.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 20. februar 2014 anført følgende:

"...

Sagsfremstilling

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2009 med rette er blevet nægtet fradrag for indgående moms med kr. 436.250,-, der vedrører syv fakturaer udstedt af underleverandører af rengøringsydelser.

Sagsøgeren driver virksomheden H1.

SKAT gennemførte den 15. december 2009 et kontrolbesøg af sagsøgerens virksomhed med henblik på at kontrollere, om virksomheden havde beregnet og afregnet korrekt moms. På mødet afleverede sagsøgeren tre bilagsmapper vedrørende 2008 og en bilagsmappe vedrørende 2009.

Ved gennemgangen af det modtagne materiale konstateredes det, at sagsøgeren havde fratrukket indgående afgift vedrørende tre fakturaer udstedt af virksomheden G1 (bilag B) og fire fakturaer udstedt af virksomheden G2 ApS (bilag C).

For så vidt angår fakturaerne udstedt af G1 har sagsøgeren oplyst, at virksomheden og G1 havde et samarbejde i perioden 1. juni 2008 til 30. september 2008, hvor virksomheden benyttede G1 som underleverandør af rengøringsydelser. G1 driver ifølge oplysningerne i CVR-registeret virksomhed med engroshandel med frugt og grøntsager, jf. bilag D.

For så vidt angår fakturaerne udstedt af G2 ApS har sagsøgeren oplyst, at virksomheden benyttede G2 ApS som underleverandør af rengøringsydelser i perioden 1. juni 2008 til 30. september 2008. Ifølge oplysningerne i CVR-registeret driver G2 ApS virksomhed med vejgodstransport, jf. bilag E.

SKAT har under sagens behandling anmodet om dokumentation for betaling af underleverandørerne.

Sagsøgeren har oplyst til SKAT, at fakturaerne er betalt kontant, jf. sagsfremstillingen i SKATs afgørelse af 9. marts 2011, side 4, (bilag F).

I brev af 21. juni 2010 fremsendte sagsøgeren virksomhedens kontoudtog for perioden 19. marts 2006 til 14. oktober 2010. Sagsøgeren havde i kontoudtogene markeret de hævede beløb, der blandt andet var anvendt til betaling af de syv omhandlede fakturaer.

SKAT har ved gennemgangen af de markerede hævninger konstateret, at der er foretaget i alt 231 hævninger af kontante beløb fra virksomhedens konto i perioden 21. marts 2006 til 2. september 2009. SKAT har udarbejdet et skema over hævningerne og sammenholdt disse med betalingen af fakturaerne fra underleverandørerne, jf. bilag G. SKAT har på den baggrund konstateret, at der ville være en negativ beholdning ved betaling af fakturaerne 10051 og 10052 til G2 ApS henholdsvis den 31. marts 2009 og den 30. april 2009, såfremt betalingerne skulle være sket kontant ved hjælp af hævningerne fra selskabets bankkonto.

Ved SKATs afgørelse af 9. marts 2011 blev sagsøgeren efteropkrævet et momsbeløb på kr. 436.250,-, idet SKAT ikke fandt det godtgjort, at sagsøgeren havde betalt de syv fakturaer fra G2 ApS og G1.

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 26. september 2011 SKATs afgørelse.

Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren med rette er blevet nægtet fradrag for den indgående købsmoms på fakturaerne udstedt af G1 og G2 ApS med kr. 436.250,-, da sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag er opfyldt, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Sagsøgeren har som momsregistreret virksomhed mulighed for at fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Det er alene afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i C-230/94, Renate Enkler, præmis 24. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at de omhandlede rengøringsydelser er leveret til virksomheden. Det bemærkes herved, at de fremlagte kontrakter med underleverandørerne, jf. sagens bilag 1 og 2, ikke indeholder en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet herfor. Sagsøgeren har endvidere ikke fremlagt arbejdssedler eller andet materiale, som kan underbygge, at arbejdet er udført.

Der foreligger heller ikke dokumentation for, at de fremlagte fakturaer er betalt. Sagsøgeren har til SKAT oplyst, at fakturaerne er betalt kontant. Under hensyntagen til at der er tale om fakturaer, der vedrører beløb på mellem kr. 281.250,- og kr. 375.000,- inkl. moms, forekommer det usandsynligt og usædvanligt, at sagsøgeren ikke er i besiddelse af kvitteringer for betalingerne. Hertil kommer, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at være i besiddelse af kontantbeløb til betaling af fakturaerne.

Da sagsøgeren således ikke har godtgjort, at arbejdet er udført og at der er betalt for dette, er fradrag udelukket efter momslovens § 37, stk. 1.

Endvidere gøres det gældende, at momslovens og momsbekendtgørelsens fakturakrav ikke er opfyldt for de fremlagte fakturaer. Også af denne grund kan der ikke indrømmes sagsøgeren fradragsret for det omtvistede momsbeløb, jf. Den juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7.

Af momslovens daværende § 52, stk. 1 fremgår det, at en afgiftspligtig person for levering af varer og ydelser skal udstede en faktura til kunden. Momsbekendtgørelsens daværende § 40 fastsætter kravene til en fakturas indhold. Det gøres gældende, at de af sagen omfattede fakturaer ikke opfylder disse krav.

Det fremgår således af momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 5 og 6, at fakturaer skal indeholde oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt oplysninger om, hvornår ydelserne er leveret eller afsluttet. Fakturaerne fra G2 ApS og G1 opfylder ikke disse krav. Fakturaerne gør det således ikke muligt at foretage kontrol af omfanget og arten af de leverede arbejde, da fakturaerne ikke indeholder oplysninger om antal timer, dato og sted for levering.

Sagsøgeren er derfor med rette blevet nægtet fradragsret for den indgående moms af udgifterne til indkøb af rengøringsydelser hos G1 og G2 ApS og intet af det af sagsøgeren i skriftvekslingen anførte, kan føre til et andet resultat.

Sagsøgeren har i stævningen, side 3, gjort gældende, at sagsøgeren har opfyldt betingelserne i momsbekendtgørelsens daværende § 47, stk. 2, og at når betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt, finder kravene i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1, nr. 1-9, ikke anvendelse.

Sagsøgerens anbringende er ikke udtryk for en korrekt forståelse af bestemmelsen i momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, der omhandler afregningsbilag. I medfør af momslovens daværende § 52, stk. 2, anses faktureringspligten for opfyldt, hvis den afgiftspligtige persons kunde udsteder en faktura (et afregningsbilag). Det er en betingelse, at fakturering fra kunden sker på grundlag af en skriftlig aftale, jf. momsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Der er imidlertid i denne sag ikke tale om, at sagsøgeren har udstedt afregningsbilag til sine underleverandører. Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde faktureringspligten i henhold til momslovens § 52, stk. 2, at der foreligger en aftale mellem sagsøgeren og underleverandørerne.

Det bemærkes endvidere, at såfremt sagsøgeren havde udarbejdet afregningsbilag til sine underleverandører, skulle betingelserne i momsbekendtgørelsens § 40, stk. 2, nr. 1-9, fortsat være opfyldt, idet bestemmelsen også finder anvendelse for afregningsbilag.

Det bestrides, at Landsskatterettens kendelse er "disproportional, fællesskabsstridig og ugyldig".

EU-Domstolens dom i sagen C-378/02 (Waterschap Zeeuws Vlaanderen), der vedrører en situation, hvor en offentlig institution har købt et investeringsgode på et tidspunkt, hvor institutionen ikke handlede i egenskab af momspligtig person, understøtter ikke sagsøgerens synspunkter.

Det er heller ikke en betingelse for at nægte fradrag for indgående moms, at SKAT kan godtgøre, at sagsøgeren har medvirket til momssvindel. SKAT har i nærværende sag nægtet fradrag for indgående moms vedrørende de omhandlede fakturaer, idet betingelserne for fradrag ikke er opfyldt, jf. momslovens § 37. Der kan ikke sluttes modsætningsvis fra EU-domstolens dom i sagen C-255/02 (Halifax plc.), der vedrørte en situation, hvor de objektive betingelser for fradrag af indgående moms var opfyldt, men hvor der var tale om transaktioner, som ikke havde et selvstændigt erhvervsmæssigt formål.

Det har ikke betydning for virksomhedens ret til momsfradrag, at virksomhedens leverandør, G1 er blevet pålagt en skønsmæssig forhøjelse af sit momstilsvar.

Videre kan det oplyses, at G1's momstilsvar ganske rigtigt blev forhøjet ved SKATs afgørelse af 2. marts 2010. SKAT har imidlertid oplyst, at dette forhøjede momstilsvar ikke er anmeldt i konkursboet efter G1. SKAT har således ikke som af sagsøgeren anført nægtet sagsøgeren fradrag for købsmoms af de af G1 udstedte fakturaer, samtidig med, at der er blevet opkrævet salgsmoms hos G1.

Selv hvis SKAT havde anmeldt kravet i konkursboet efter G1, ville det være uden betydning for sagsøgerens ret til fradrag for købsmoms af de omhandlede fakturaer. G1's momspligt af de til sagsøgeren udstedte fakturaer opstår således ved udstedelsen af en faktura, der anfører et afgiftsbeløb, jf. momslovens daværende § 46, stk. 5. For at sagsøgeren skal opnå ret til momsfradrag kræves det imidlertid yderligere, at betingelserne i momslovens § 37 og fakturakravet i momsbekendtgørelsens § 40 er opfyldt. Det forhold at SKAT har forhøjet G1 er således uden betydning for sagsøgerens fradragsret. Der henvises i den forbindelse til EU-Domstolens domme i sagerne C-642/ 11, Stroy trans og C-271/12, Petroma Transports, hvoraf det fremgår, at det forhold at der nægtes en køber fradrag for købsmoms ikke bevirker, at det ikke kan pålægges sælgeren at betale salgsmoms.

Sagsøgeren har ikke ved fremlæggelsen af bilag 15 dokumenteret, at der er sket betaling af de relevante fakturaer udstedt af G2 ApS. De for sagen fire relevante fakturaer vedrører januar (faktura nr. 10027), februar (faktura nr. 10038), marts (faktura nr. 10051) og april 2009 (faktura nr. 10052), jf. bilag A, side 1 og bilag B.

Sagsøgeren har ved bilag 15 fremlagt to for sagen ikke relevante fakturaer for november 2008 (faktura nr. 10015) og december 2008 (faktura nr. 10016).

Derudover har sagsøgeren fremlagt en faktura for januar 2009 med faktura nr. 10027, men hvor beløbene ikke stemmer overens med den i sagen relevante faktura. Der er således hverken beløbsmæssig overensstemmelse med subtotalen, salgsmomsen eller det skyldige beløb.

På den baggrund gøres det gældende, at det ikke er dokumenteret, at sagsøgeren har betalt for ydelsen. Det skal hertil bemærkes, at sagsøgeren tidligere har forklaret, at de for sagen relevante fakturaer skulle være betalt kontant, jf. stævningen side 3, 3. afsnit og bilag F, side 4.

Nægtelse af at give sagsøgeren fradrag for indgående moms er ikke i strid med ligningslovens § 8 y, der trådte i kraft den 1. juli 2012, allerede af den grund, at det fremgår af bestemmelsen, at fradrag er betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut. Bestemmelsen kan ikke forstås således, at enhver digital overførsel er fradragsberettiget. I øvrigt er bestemmelsen ikke relevant for spørgsmålet om momsfradragsret, som alene er reguleret af momslovgivningen.

Det gøres gældende, at der ikke er sket sagsbehandlingsfejl, og at sådanne fejl under alle omstændigheder ikke er konkret væsentlige, hvorfor hverken SKATs eller Landsskatterettens afgørelse i sagen kan anses for værende ugyldige.

Videre bestrides det, at sagsøgeren har dokumenteret en af SKAT ulovhjemlet praksis og at denne praksis er udtryk for magtfordrejning.

Det bestrides, at Landsskatteretten ved sin kendelse af 26. september 2011 har tilsidesat en lighedsgrundsætning. Sagsøgerens bilag 19-20 dokumenterer ikke, at alle virksomhedsejere ikke behandles ens. Sagsøgeren har således på ingen måde godtgjort, at de sager der fremgår af bilag 19-20 er sammenlignelige med den foreliggende. Selv hvis dette skulle være tilfældet, medfører en enkelt begunstigende afgørelse ikke, at en lighedsgrundsætning er tilsidesat.

Det er udokumenteret, at sagsøgeren har fået fradrag for de som bilag 22 fremlagte fakturaer. Endvidere er det ikke relevant for spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er berettiget til fradrag for de af nærværende sag omfattede fakturaer, om sagsøgeren måtte have fået fradrag for nogle andre fakturaer.

Sagsøgeren gør i processkrift 2 og 3 gældende, at sagsøgerens momstilsvar skal nedsættes med kr. 436.180., såfremt sagsøgeren ikke får fradrag for købsmoms for de af denne sag omfattede fakturaer. Sagsøgte forstår dette således, at sagsøgeren mener, at sagsøgeren ikke er momspligtig af de fakturaer, der fremgår af bilag 23. Heroverfor gøres det gældende, at da det ikke har været prøvet ved Landsskatteretten, om sagsøgeren er momspligtig af de som bilag 23 fremlagte fakturaer, er sagsøgeren afskåret fra at få dette spørgsmål prøvet under nærværende retssag, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. Videre gøres det gældende, at spørgsmålet ikke har en klar sammenhæng med nærværende tvist, at det ikke er undskyldeligt, at sagsøgeren ikke har inddraget spørgsmålet tidligere og at nægtelse af inddragelse af spørgsmålet ikke vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for sagsøgeren, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt.

Såfremt retten trods ovenstående måtte finde, at sagsøgeren kan få prøvet spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren er momspligtig af de som bilag 23 fremlagte fakturaer, gøres det gældende, at sagsøgeren er momspligtig af disse i medfør af momslovens daværende § 46, stk. 5, idet sagsøgeren har udstedt en faktura, hvorpå der er anført et afgiftsbeløb. I den forbindelse bestrides det af sagsøgeren nederst på side 2 anførte, hvorefter: "momsbekendtgørelsens § 40, stk. 1 gælder ikke alene for modtageren af en faktura, men også for den som udsteder en faktura." Det er ikke en betingelse for at blive pålagt salgsmoms, at den udstedte faktura opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40. Det er som ovenfor anført tilstrækkeligt, at betingelsen i momslovens daværende § 46, stk. 5 er opfyldt.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærkes at retten ikke finder, at der er sket sagsbehandlingsfejl, der kan medføre. at SKATs eller Landsskatterettens afgørelser i sagen kan anses for værende ugyldige.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1 at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms kan fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra a), hvoraf fremgår, at i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer og afregningsbilag, jf. momsbekendtgørelsens § 58. Fakturaer og afregningsbilag skal indeholde de i bekendtgørelsens § 40 angivne oplysninger.

Sagsøger drev enkeltmandsvirksomheden H1, som er stiftet den 1. juni 2001. Virksomheden er registreret med branchekode: "almindelig rengøring i bygninger".

De omhandlede fakturaer er udstedt af henholdsvis G1 og G2 ApS og er angiveligt betalt kontant. De tre fakturaer fra G1 er påstemplet "betalt" og to af dem er underskrevet "IM". De fire fakturaer fra G2 ApS er underskrevet med en ulæselig underskrift. Teksten under "Beskrivelse" er "Rengøring i... måned" og for fakturaerne fra G2 ApS's vedkommende efterfulgt af "efter aftale".

Retten finder ikke at fakturaerne opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 40 med hensyn til omfanget og arten af de leverede ydelser eller den dato, hvor ydelserne er foretaget eller afsluttet, jf. stk. 1, nr. 5 og 6. Der er således ikke angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering

Retten finder endvidere ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at der er sket levering af eller betaling for ydelserne. Retten har vedrørende levering lagt vægt på, at hverken kontrakterne med underleverandørerne eller fakturaerne indeholder en nærmere beskrivelse af omfanget af ydelserne eller leveringsstedet, ligesom sagsøgeren ikke har fremlagt arbejdssedler eller andet materiale til støtte for, at arbejdet er udført. Retten har vedrørende betaling lagt vægt på, at underskriften på fakturaerne er udaterede og til dels ulæselige og til, at det ikke ses dokumenteret, at sagsøger var i besiddelse af så store beløb, at han var i stand til at betale fakturabeløbene kontant. De under hovedforhandlingen fremlagte kvitteringer fra underleverandørerne kan ikke føre til andet resultat henset til, at de ligeledes er udaterede, og at personerne bag underskrifterne ikke er identificerbare.

Retten finder således samlet ikke, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag i virksomhedens momsgrundlag.

Herefter, og da sagsøger ikke har godtgjort, at SKATs afgørelse eller Landskatterettens kendelse er ulovhjemlet i henhold til dansk ret, disproportional og i strid med fællesskabsretten, udtryk for magtfordrejning eller indebærer en tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen, vil sagsøgte være at frifinde.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten kan oplyse, at der er tilkendt passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand med 20.000 kr. og til dækning af øvrige omkostninger 597 kr. Retten har ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, forløb og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgte, H1, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 20.597 kr.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter