Dato for udgivelse
05 Nov 2014 14:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Oct 2014 14:31
SKM-nummer
SKM2014.766.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-3285062
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Andet om lønsumsafgift
Emneord
Levering mod vederlag, forbrug, Skatterådets kompetence til at træffe afgørelse
Resumé

Skatterådet afviser, at besvare spørgsmålet om, hvorvidt spørger skal afregne moms af det depositum som spørger påtænker, at opkræve i forbindelse med indgåelsen af aftaler om sponsorkontrakter og sæsonkort.

Anmodningen vedrører samme (løbende) transaktion som SKAT allerede har truffet afgørelse i forhold til for så vidt angår tidligere perioder. Denne afgørelse er påklaget til Landsskatteretten.

 

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 14, stk. 1, nr. 4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.3.9.


Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at spørger ikke skal afregne moms af det depositum som spørger påtænker at opkræve i forbindelse med indgåelsen af aftaler om sponsorkontrakter og sæsonkort?

Svar

            1. Afvises 

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en afgiftspligtig person, der beskæftiger sig med professionel sport. Spørger leverer en underholdningsydelse i forbindelse med afholdelsen af sine hjemmekampe. I den forbindelse sælger spørger entrébilletter, der kan opdeles i følgende forskellige kategorier :

Sæsonkort                       

Sponsorbillet A  

Sponsorbillet B                .

Sponsorbillet C

Sponsorbillet D 

Spørger har i de senere år haft udfordringer med at få kunder, der har en af ovennævnte billetformer, til at møde op til de respektive hjemmekampe. Det har stor forretningsmæssig og økonomisk betydning for spørger, at der er mange tilskuere ved disse kampe. Således har antallet af fremmødte tilskuere væsentlig indvirkning på blandt andet, hvor store sponsorindtægter, spørger kan opnå, dels hvor meget salg af merchandise mv. spørger har.

For i højere grad at sikre, at de respektive kunder møder op til de enkelte hjemmekampe, påtænker spørger, fremadrettet at opkræve et depositum i forbindelse med indgåelsen af aftaler om ovennævnte billetformer. Med betalingen af dette depositum, reserverer den enkelte kunde ét sæde til spørgers hjemmekampe. Vælger den enkelte kunde ikke at gøre brug af denne reservation og dermed udebliver fra en af spørgers hjemmekampe tilfalder depositummet spørger.

Vælger kunden derimod at møde op og indløse billetten ved indgangen, udgør depositummet vederlaget inklusiv moms for kampen, dvs. den underholdningsydelse som spørger leverer. Spørger afregner herefter moms af billetindtægten.

SKATs afgørelse af "yy"

Endvidere er det fra SKAT oplyst, at SKAT d. "yy" har truffet afgørelse overfor spørger om afslag på tilbagebetaling af moms, som vedrører ikke-udnyttede billetter for perioden "xx" til "xy" .

I anmodningen om tilbagebetaling har spørgers repræsentant blandt andet oplyst, at anmodningen vedrører salg af entrébilletter i kategorierne : sæsonkort, Sponsorbillet A, Sponsorbillet B, Sponsorbillet C og  Sponsorbillet D.

Spørgers repræsentant har i anmodningen endvidere anført, at det ved forskellige hjemmekampe forekommer, at køber ikke udnytter billetten og dermed udebliver fra spørgers hjemmekampe. Det er spørgers opfattelse, at der ikke skulle have været opkrævet moms af de entrébilletter, hvor køber udebliver, da der ikke i denne situation foreligger en momspligtig leverance.

Det oplyses, at såfremt aftalen mellem spørger og de respektive købere af entrébilletter og sæsonkort afvikles "normalt", bliver det betalte beløb (gebyr) fratrukket prisen for de ydelser, der leveres (udnyttelse af adgang til kampen). Denne transaktion er momspligtig. Vælger de respektive købere derimod, at udeblive fra en af hjemmekampene, udgør det betalte beløb(gebyr) en godtgørelse til spørger for annullationen. Denne godtgørelse er ikke en del af momsgrundlaget.

Det påpeges tillige af spørgers repræsentant, at det i denne sammenhæng er uden betydning, at der (tilfældigvis) er sammenfald mellem det betalte gebyr og prisen for entrébilletten/sæsonkortet. Det er først i det øjeblik, hvor det konstateres, at den enkelte køber af entrébilletten eller sæsonkortet møder op og dermed gør brug af billetten, at der foreligger en momspligtig leverance.

I forbindelse med anmodningen om tilbagebetaling af moms har spørgers repræsentant henvist til EU-Domstolens afgørelse i sag C-16/93, Tolsma, sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains, SKM2008.343.LSR og SKM2012.492.SR.

SKATs afgørelse af "yy" er ved brev af "yx" påklaget til Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

Spørgers opfattelse og begrundelse 

1  Den retlige ramme

Den danske momslovgivning er en implementering af EU's momsdirektiver.

De væsentligste karakteristika ved EU's momssystem har været uændrede siden EU's 1. momsdirektiv(direktiv 67/227/EØF af 11. april 1967), og er beskrevet i artikel 1:

"Det fælles merværdiafgiftssystem bygger på det princip, at der på varer og ydelser skal anvendes en generel forbrugsafgift, der er nøjagtig proportional med varernes og ydelsernes pris, uanset antallet af transaktioner i de produktions- og distributionsled, der ligger før beskatningsleddet." (Understreget her)

Disse karakteristika er gentaget i artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF (momssystemdirektivet).

Det er den enkelte afgiftspligtige person, der i momssystemet pålægges pligter og tildeles rettigheder. Den afgiftspligtige person er defineret i direktivets artikel 9. En af pligterne for en afgiftspligtig person er at indbetale moms (salgsmoms) til staten ved salg af momspligtige ydelser, jf. direktivets artikel 2:

"Følgende transaktioner er momspligtige;

...

c) Levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab." 

Denne bestemmelse er i Danmark implementeret i momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet." (Understreget her)

I henhold til denne bestemmelse forudsætter momspligten, at der sker levering af en ydelse mod et vederlag. Hvis der ikke sker en sådan levering mod vederlag, skal der ikke betales moms.

Det er denne bestemmelse, som SKAT skal fortolke i nærværende anmodning. 

2  Levering mod vederlag                                        

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, forudsætter momspligten, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. En ydelse kan derfor kun anses for udført "mod vederlag" og derfor alene beskattes, såfremt der mellem tjenesteyderen og modtageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet det af tjenesteyderen modtagne vederlag udgør den faktiske modværdi for den ydelse, som leveres til modtageren mod vederlag, jf. således eksempelvis EU-Domstolens dom af 3. marts 1994 i sag C-16/93, Tolsma, præmis 14, og Den Juridiske Vejledning 2014-1, afsnit D.A.4.1.2.   

Ved betalingen af depositummet (i forbindelse med indgåelsen af en aftale om sponsorkontrakter og sæsonkort) reserverer den enkelte kunde ét sæde til spørgers hjemmekampe. Vælger den enkelte kunde ikke at gøre brug af denne reservation og dermed udeblive fra en af spørgers hjemmekampe, får kunden ikke tilbagebetalt depositummet. Depositummet tjener i denne situation til at godtgøre spørger for kundens annullation af reservationen. En sådan godtgørelse er ikke et vederlag for en ydelse og er således ikke en del af beskatningsgrundlaget for moms.

Udnytter kunden sin reservation, dvs. møder op til kampen og ved indgangen indløser reservationen, leverer spørger en ydelse i form af underholdning. Denne transaktion er momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Ovenstående er i overensstemmelse med EU-Domstolens dom af 18. juli 2007 i sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains. I denne sag tog EU-Domstolen således stilling til den momsmæssige behandling af et beløb (depositum) erlagt af en gæst (kunde) og som tilfalder sælger, hvis gæsten udebliver. EU-Domstolen fastslog følgende i dommens præmis 32:

"Mens et depositum i tilfælde af normal afvikling af aftalen bliver fratrukket prisen for de ydelser, der leveres af bestyreren af en hotelvirksomhed, og således er momspligtige, er den i hovedsagen omhandlede tilbageholdelse af depositummet derimod en følge af kundens udnyttelse af muligheden for annullation og tjener til at godtgøre bestyreren af en hotelvirksomhed for annullationen. En sådan godtgørelse er ikke vederlaget for en ydelse og er ikke en del af beskatningsgrundlaget for moms ... ." 

Udnytter kunden sin reservation, dvs. møder op til kampen og ved indgangen indløser reservationen, er det erlagte depositum betaling inklusiv moms for den underholdningsydelse, spørger leverer. Denne transaktion er som nævnt momspligtig i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Udebliver de respektive kunder derimod fra en af hjemmekampene, udgør det erlagte beløb en momsfri godtgørelse til spørger for annullationen. Denne godtgørelse er ikke en del af momsgrundlaget, da spørger i denne situation ikke leverer en ydelse til de respektive kunder.

Det har stor forretningsmæssig og økonomisk betydning for spørger, at mange møder op til de enkelte hjemmekampe. Således har antallet af fremmødte tilskuere væsentlig indvirkning på eksempelvis sponsorindtægterog salg af merchandise mv. Dette er begrundelsen for, at spørger vælger at opkræve et højere beløb i depositum end hvad underholdningsydelsen prissættes til.

Foruden ovenstående anfører EU-Domstolen følgende i dommens præmis 21:

"Indgåelse af aftalen og dermed retsforholdet mellem parterne er ikke normalt betinget af betalingen af et depositum. Eftersom betalingen af et depositum ikke er en integrerende del af indlogeringsaftalen, er det blot en valgmulighed, der er omfattet af parternes kontraktfrihed."

Det bemærkes hertil, at det i sagens natur ikke er frivilligt for den enkelte gæst (kunde), om gæsten ønsker at betale depositum. EU-Domstolens bemærkninger må nødvendigvis forstås således, at der ikke skal betales et depositum, såfremt den enkelte gæst uanmeldt møder op og ønsker et værelse, hvorimod der skal betales et depositum, såfremt gæsten reserverer et værelse i forvejen, hvilket var tilfældet i den pågældende sag.

Société thermale-sagen er således helt sammenlignelig med nærværende situation. Såfremt en kunde blot møder op på kampdagen og køber en billet til en af spørgers hjemmekampe, betaler kunden ikke et depositum. Vælger kunden derimod på forhånd at reservere ét sæde til en af spørgers hjemmekampe, skal kunden betale et depositum.

Dertil kommer, at det fremgår af dommens præmis 23, at en gæsts indbetaling af et depositum og bestyreren af en hotelvirksomheds pligt til ikke at kontrahere med tredjemand i et omfang, der forhindrer ham i at iagttage den forpligtelse, han har påtaget sig i forhold til gæsten, ikke kan kvalificeres som gensidige ydelser, fordi forpligtelsen i dette tilfælde følger direkte af aftalen om indlogering og ikke af indbetaling af et depositum.

Dette er tilsvarende tilfældet i nærværende sag, hvor reservationsforpligtelsen (pligten til ikke at kontrahere med tredjemand vedrørende det pågældende sæde på en måde, der forhindrer spørgers i at opfylde aftalen om levering af underholdningsydelsen til den enkelte kunde) følger af selve underholdningsydelsesaftalen og ikke af det indbetalte depositum.

EU-Domstolens dom i sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains, er ikke det eneste eksempel på, at det forhold, at der erlægges et beløb, ikke udløser momspligt. Skatterådet har således i SKM2012.492.SR taget stilling til den momsretlige behandling af et beløb erlagt i forbindelse med en patients udeblivelse fra behandling/undersøgelse:

"Når patienten ikke gør brug af tilbuddet og bliver opkrævet et udeblivelsesgebyr, er der ikke tale om en gensidig udveksling af ydelser i henhold til et gensidigt bebyrdende retsforhold. Spørger leverer ikke en ydelse til patienten, og udeblivelsesgebyret er ikke vederlag for levering.

Derimod er gebyret en følge af patientens manglende udnyttelse af muligheden for undersøgelse og behandling, altså for udeblivelsen fra et tilbud, og tjener til at godtgøre spørger for generne heraf. En sådan godtgørelse er ikke vederlag for en ydelse, og godtgørelsen skal ikke indgå i momsgrundlaget, jf. EU-domstolen sag C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at gebyret for udeblivelse ikke skal anses som vederlag for en leverance og derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde, jf. ML § 4, stk. 1. Der skal derfor ikke betales moms af udeblivelsesgebyret."

Det er således også dansk praksis, at et beløb betalt i forbindelse med en udeblivelse ikke er udtryk for et vederlag i momsmæssig sammenhæng.

Ovenstående er også i overensstemmelse med Landsskatteretten i kendelse af 12. februar 2008, refereret i SKM2008.343.LSR. I denne sag tog Landsskatteretten stilling til den momsretlige behandling af beløb, som modtages af teleselskaber i forbindelse med salg af forudbetalte teleydelser, når beløbet efter kundens valg ikke anvendes (eller kun delvist anvendes), hvorefter teleselskabet tager beløbet til indtægt uden en modsvarende levering.

Landsskatteretten fastslog følgende i kendelsen:

"Således må selve indbetalingen betragtes som en deponering af penge på en mobiltelefonkonto til senere brug. I overensstemmelse med momslovens almindelige princip om, at der skal foreligge en leverance mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, kan der derfor først anses at foreligge en sådan transaktion, når der i forbindelse med selve brugen af det indbetalte beløb leveres en momspligtig ydelse."

I overensstemmelse med SKM2008.343.LSR er det således først i det øjeblik, at den enkelte kunde  møder op til den enkelte kamp og gør brug af underholdningsydelsen (indløser reservationen), at der foreligger et forbrug og dermed en momspligtig transaktion. En reservation udgør således ikke i nærværende anmodning en momspligtig ydelse, jf. også EU-Domstolens dom i Société thermale-sagen.

Sammenfattende er det således spørgers opfattelse, at det depositum som spørger påtænker, at opkræve i forbindelse med indgåelsen af aftaler om sponsorkontrakter og sæsonkort ikke er momspligtigt.

Spørgers høringssvar af "zz"

Spørgers repræsentant oplyser, at spørger ikke er enig med SKAT i, at Skatterådet ikke kan træffe afgørelse i sagen.

Det fremgår således af Den Juridiske Vejledning 2014-2, afsnit A.A.3.9, at

"... en kompetencekonflikt medføre[r] afvisning, ... hvis fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed eller er under behandling i en klagemyndighed. Her gælder, at en anmodning om bindende svar skal afvises, hvis en klagemyndighed tidligere har truffet afgørelse om samme spørgsmål i samme periode. Se SFL § 14, stk. 1. Hvis klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om et sådant spørgsmål, skal anmodningen om bindende svar afvises, medmindre spørgeren dokumenterer, at klagen er tilbagekaldt. Se SKM2009.106.SKAT.

..."

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger ikke skal afregne moms af det depositum som spørger påtænker, at opkræve i forbindelse med indgåelsen af aftaler om sponsorkontrakter og sæsonkort.

Lovgrundlag

Momsloven

§ 4. stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Skatteforvaltningsloven

§ 14. Der gælder følgende kompetencebegrænsninger:

(...)

4) Skatterådet kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

§ 21, stk. 1. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Forarbejder

L 110 Forslag til skatteforvaltningsloven

Almindelige bemærkninger

4.4. Indbyrdes kompetence

4.4.1. Gældende ret : Efter skattestyrelseslovens § 36 kan de kommunale skattemyndigheder, skatteankenævn, vurderingsankenævn og told- og skattemyndighederne ikke træffe afgørelse i sager, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen. Det samme gælder Ligningsrådet i forhold til Landsskatteretten.

4.4.2. Forslag til ændringer: Det foreslås lovfæstet, at skatteministeren ikke kan træffe afgørelse om en ansættelse af skat eller vurdering af en fast ejendom, herunder om bevillinger eller dispensationer, der er knyttet til sådanne afgørelser, eller om skattepligt.

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen ikke skal kunne træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn har taget stilling til sagen.

Det foreslås, at et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn ikke skal kunne træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Det foreslås, at Skatterådet ikke skal kunne træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Der henvises til forslaget til § 14.

(...)

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 14

Bestemmelsen i stk. 1 er en delvis videreførelse af skattestyrelseslovens § 36.

Bestemmelsen i stk. 1 regulerer den indbyrdes kompetence mellem de enkelte told- og skattemyndigheder, herunder skatteministeren. Reguleringen sker gennem fastsættelse af grænser for de enkelte myndigheders kompetence.

(...)

Praksis

SKM2013.327.SR Kursgevinst eller rente - rentedefinition - afvisning

Skatterådet kan ikke bekræfte, at spørger ved anvendelse af realisationsprincippet først skal beskattes af en kursgevinst på et rentefrit lån på det tidspunkt, hvor lånet indfries til overkurs, idet gælden skal tilbagebetales på et forud fastsat tidspunkt med et kurstillæg på 5 pct. p.a. Der er efter Skatterådets opfattelse ikke tale om en kursgevinst, men derimod om en rente.

Skatterådet afviser at besvare en række andre spørgsmål.

(...)

Begrundelse

Der spørges til, om det for spørger vil medføre beskatning af renteindtægt vedrørende ikke betalte renter på spørgers udlån til Selskabet på tidspunktet for omlægning af et eksisterende rentebærende lån til et rentefrit lån.

Det fremgår af SKATs afgørelse af august 2011, at spørger er anset skattepligtig af renteindtægt vedrørende udlån til Selskabet på tidspunktet for tilskrivning af rentebeløb på mellemregningskontoen. SKAT har herved ikke anset det for godtgjort, at der var aftalt henstand med betaling af renterne på lånet.

Afgørelsen er af spørger påklaget til Landsskatteretten og senere, under anvendelse af overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, indbragt for domstolene.

SKAT skal bemærke, at genstand for den anlagte retssag er spørgsmålet om, hvorvidt spørger på tidspunktet for rentetilskrivning er skattepligtig af renteindtægter vedrørende udlån til Selskabet, og herunder om det kan lægges til grund, at der er aftalt henstand med rentebetalingen.

En besvarelse af nærværende anmodnings spørgsmål 3 vil forudsætte en forudgående stillingtagen til det spørgsmål, der er genstand for domstolsbehandlingen.

Det fremgår af SFL § 14, stk. 1, nr. 4, at Skatterådet ikke kan træffe afgørelse i en sag, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.9 (om bemærkninger til SFL § 14), at et spørgsmål skal afvises, hvis fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed eller er under behandling i en klagemyndighed.

Dette må efter SKATs opfattelse ligeledes gælde, såfremt spørger under benyttelse af overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, har indbragt den påklagede afgørelse for domstolene.

Det er på baggrund af ovenstående SKATs opfattelse, at spørgsmål 3 må afvises.

(...)

SKM2009.106.SKAT Ombudsmandsudtalelse om SKATs kompetence i verserende klagesager

SKAT orienterer om, at Folketingets Ombudsmand har udtalt i FOB 2007, s. 540-550, at SKAT under en verserende klagesag ikke af egen drift kan foretage ændringer vedrørende det påklagede spørgsmål, selv om klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse i sagen.

Folketingets Ombudsmand har som led i en egendriftsundersøgelse af klagesager i Landsskatteretten udtalt sig om SKATs kompetence i verserende klagesager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse af klagemyndigheden.

Lovgrundlaget i skatteforvaltningsloven findes i denne lovs § 14, stk. 1, nr. 2, hvoraf fremgår, at told- skatteforvaltningen ikke kan træffe afgørelse i en sag i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn eller et vurderingsankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3.

Det er Ombudsmandens opfattelse, at der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvis fra nævnte bestemmelse, at SKAT skulle have kompetence til at foretage ændringer vedrørende påklagede spørgsmål, når blot klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om spørgsmålet. Baggrunden herfor er, at det er Ombudsmandens opfattelse, at hvis der i loven er tillagt borgerne en ret til at klage, og borgerne udnytter denne mulighed, har borgerne normalt krav på klageinstansens stillingtagen til klagen. Ombudsmanden udtaler yderligere, at dette krav kan fraviges enten ved lov eller i kraft af klagerens samtykke hertil (ved at klageren tilbagekalder klagen og beder underinstansen om genoptagelse). Underinstansen vil dog altid kunne komme med indlæg om sagen over for klageinstansen, herunder indstille at afgørelsen ændres.

SKAT er enig i Ombudsmandens opfattelse, der navnlig kan have betydning i tilfælde, hvor der er risiko for, at en påklaget afgørelse som følge af proceduremangler kan blive annulleret som ugyldig efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister. SKAT er derfor afskåret fra under en verserende klagesag at foregribe en eventuel ugyldighedsafgørelse ved inden udløbet af den ordinære ansættelsesfrist af egen drift at træffe en ny afgørelse, der træder i stedet for den  tilsvarende oprindelige afgørelse.

SKAT er derimod ikke afskåret fra at underrette klagemyndigheden om, at der i forbindelse med 1. instans-afgørelsen er sket en procedurefejl. Hvis SKAT anser en sådan fejl for så væsentlig, at der kan blive tale om ugyldighedsvirkning, bør klagemyndigheden underrettes snarest muligt og inden udløbet af fristerne for gennemførelse af en ny tilsvarende 1. instans afgørelse.

Den Juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.3.9 Muligheden for afvisning af en anmodning

(...)

Afvisning som følge af klagebehandling af samme spørgsmål

Desuden kan en kompetencekonflikt medføre afvisning, nemlig hvis fuldstændig det samme spørgsmål vedrørende samme periode er afgjort af en klagemyndighed eller er under behandling i en klagemyndighed. Her gælder, at en anmodning om bindende svar skal afvises, hvis en klagemyndighed tidligere har truffet afgørelse om samme spørgsmål i samme periode. Se SFL § 14, stk. 1. Hvis klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om et sådant spørgsmål, skal anmodningen om bindende svar afvises, medmindre spørgeren dokumenterer, at klagen er tilbagekaldt. Se SKM2009.106.SKAT. Grundlaget for denne meddelelse er en ombudsmandsudtalelse, der forudsætter, at 1. instansens beføjelser uden særlig hjemmel normalt ophører, når et spørgsmål er under klagebehandling.

Eksempel (afvisning da samme spørgsmål indgik i verserende retssag)

Der blev anmodet om bindende svar om beskatning af ikke-betalte renter. Anmodningen blev afvist, da samme spørgsmål var påklaget til Landsskatteretten og derfra indbragt for domstolene i henhold til overspringsreglen i SFL § 48. Se SKM2013.327.SR.

Begrundelse

Spørger ønsker ved anmodningen om bindende svar at få bekræftet, at der ikke skal afregnes moms af et såkaldt depositum som spørger påtænker, at opkræve i forbindelse med indgåelsen af aftaler om sponsorkontrakter og sæsonkort. Efter det oplyste relaterer det omtalte depositum sig til reservation af et sæde til hjemmekampe. Vælger den enkelte kunde ikke at gøre brug af denne reservation og dermed udebliver fra en af spørgers hjemmekampe tilfalder depositummet spørger.

Vælger kunden derimod at møde op og indløse billetten ved indgangen, udgør depositummet vederlaget for kampen/underholdningsydelsen.   

I henhold til Skatteforvaltningslovens § 14, stk.1, nr. 4, kan Skatterådet ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen.

Af Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.3.9 - Muligheden for afvisning af en anmodning, fremgår det, at en anmodning om bindende svar skal afvises, hvis en klagemyndighed tidligere har truffet afgørelse om samme spørgsmål i samme periode. Hvis klagemyndigheden endnu ikke har truffet afgørelse om et sådant spørgsmål, skal anmodningen om bindende svar afvises, medmindre spørgeren dokumenterer, at klagen er tilbagekaldt.

Dette må efter SKATs opfattelse ligeledes gælde, såfremt det samme spørgsmål vedrører en kontinuerligt løbende transaktion.

Af de beskrevne faktiske forhold fremgår det, at SKAT d. "yy" har truffet afgørelse om, at spørger for perioden "xx" til "xy", ikke kan få tilbagebetalt moms der relaterer sig til ikke-benyttede entrébilletter.

Efter en vurdering af de samlede forhold er det SKATs opfattelse, at nærværende anmodning om bindende svar vedrører samme (løbende) transaktion som SKAT allerede har truffet afgørelse i forhold til ved afgørelse af "yy".

SKAT skal bemærke, at dette ikke ændres af, at det omhandlede beløb omtales ved to forskellige betegnelser i henholdsvis anmodningen om bindende svar og afgørelsen af "yy".

Da afgørelsen af "yy" er påklaget til Skatteankestyrelsen/Landskatteretten, er det SKATs opfattelse, at Skatterådet ikke kan træffe afgørelse i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 4.

SKATs bemærkninger til spørgers høringssvar af "zz"

SKAT bemærker, at spørgers høringssvar ikke giver anledning til en ændring af SKATs indstilling. SKAT er af den opfattelse, at nærværende sag netop er omfattet af den refererede passus i Den juridiske vejledning.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Afvises.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter