Håndværkerfradraget (servicefradraget) er blevet permanent fra 2018. Du kan fortsat få fradrag for serviceydelser og håndværksydelser, som er udført i hjemmet eller fritidsboligen. Som noget nyt kan du få fradrag for installation af tyverialarmer.

Serviceydelser giver fradrag på op til 6.000 kr. pr. person.

Håndværksydelser giver fradrag på op til 12.000 kr. pr. person.

Husk

  • Du kan kun få fradrag for arbejdsløn inklusive moms (ikke for materialer).
  • Du skal betale elektronisk fx med dankort, MobilePay, netbank (ikke med kontanter).
  • Husk at gemme din dokumentation for det udførte arbejde.
  • Fradragets værdi er ca. 27 %. Så hvis dit håndværkerfradrag er 3.000 kr., sparer du ca. 810 kr. i skat.

Frist

For at få fradrag i 2018 for arbejde udført i 2018, skal arbejdet være betalt senest den 28. februar 2019.

Betales det senere, får du fradraget i det indkomstår, hvor det er betalt.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.

Fik du svar på dine spørgsmål?

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter