Registreringsafgift betaler du første gang, du indregistrerer et køretøj. Brintbiler er fritaget for afgifter. Fra 1. januar 2016 er elbiler ikke længere fritaget for afgifter.

Importerer du et køretøj fra udlandet, skal du også betale registreringsafgift.

Køber du en ny bil i Danmark, sørger forhandleren normalt for registreringsafgift og nummerplader.

Køretøj Registreringsafgift
Personbiler

85 % af afgiftsværdien op til 189.200 kr. og 150 % af resten i 2018.

85 % af afgiftsværdien op til 193.400 og 150 % af resten i 2019.

Motorcykler

0 kr. af de første 9.800 kr. af afgiftsværdien, 85 % af afgiftsværdien mellem 9.800-59.700 kr. og 150 % af resten i 2018.

0 kr. af de første 10.000 kr. af afgiftsværdien, 85 % af afgiftsværdien mellem 10.000-61.000 og 150 % af resten i 2019.

Varebiler og lastbiler (op til 4.000 kg)

0 kr. af de første 59.300 kr. af afgiftsværdien og 50 % af resten i 2018.

0 kr. af de første 60.600 kr. af afgiftsværdien og 50 % af resten i 2019.

Undtagelse: For åbne varebiler (pick-ups/ladvogne) og kassevogne uden siderude i venstre side bag forsædet, som vejer fra 2.501-4.000 kg, betales 0 kr. af de første 38.200 kr. af afgiftsværdien og 30 % af resten. Hvis bilen vejer over 3.000 kg, er afgiften dog højest 56.800 kr.

Varebiler og lastbiler (over 4.000 kg) Der skal som udgangspunkt ikke betales registreringsafgift.
Busser 0 kr. af de første 12.100 kr. af afgiftsværdien og 60 % af resten.
Elbiler

Afgiften beregnes efter de almindelige regler for personbiler, motorcykler, varebiler og busser.

Af den beregnede afgift betales 20 % for elbiler, som indregistreres i 2016, 2017, 2018 eller 2019, og herefter 40 % i 2020, 65 % i 2021, 90 % i 2022 og 100 % i 2023.

I 2016, 2017, og 2018 gives derudover et fradrag på 10.000 kr. af den endelige afgift. I 2019 forhøjes fradraget til 40.000 kr., og i 2020 forhøjes fradraget til 77.500 kr. Herefter bortfalder fradraget.

Plug-in hybridbiler

Afgiften beregnes efter de almindelige regler for personbiler, motorcykler, varebiler og busser.

I 2016, 2017, 2018 og 2019 betales i tillæg 20 % af forskellen på afgiften med og uden indregning af elforbruget i brændstofforbruget. Den andel af forskellen stiger herefter til 40 % i 2020, 65 % i 2021, 90 % i 2022 og 100 % i 2023.

I 2016, 2017, og 2018 gives derudover et fradrag på 10.000 kr. af den endelige afgift. I 2019 forhøjes fradraget til 40.000 kr., og i 2020 forhøjes fradraget til 77.500 kr. Herefter bortfalder fradraget.

Afgiften på brugte køretøjer

Afgiften for brugte personbiler, motorcykler og varebiler bliver i princippet beregnet på samme måde som for nye. Afgiftsværdien og fradrag og tillæg for udstyr mv. bliver nedsat med den procentdel, som køretøjets værdi inklusiv afgift er ændret (værditabet på bilen) sammenlignet med et tilsvarende nyt køretøj.

Afgiftsværdien på brugte biler fastsættes ud fra handelsprisen her i landet. Afgiftsværdien på nye biler fastsættes ud fra nyprisen. Det svarer til bilens almindelige pris ved salg til en bruger her i landet.

Importerer du en bil eller MC, så læs her

Se tidligere vurderinger af køretøjer

Særligt om varebiler registreret første gang den 3. juni 1998 til og med den 24. april 2007

Hvis du importer en varebil, der er registreret første gang den 3. juni 1998 til og med den 24. april 2007 og køretøjet kan synes med en totalvægt på 2.000 kg eller derunder, skal du vælge, om du vil betale 50 eller 95 % i registreringsafgift.

Vælger du at betale 95 % i registreringsafgift, betaler du løbende en lavere privatbenyttelsesafgift på køretøjet. Hvis du betaler 50 % i registreringsafgift, betaler du en højere løbende privatbenyttelsesafgift.

Når du anmoder om værdifastsættelsen i Motorregistret, skal du skrive satsen i bemærkningsfeltet.

Satserne for vægt- og udligningsafgift og privatbenyttelsesafgift (skm.dk).

Du betaler registreringsafgiften via netbank, bank eller i en af vores motorekspeditioner. Betalingsoplysningerne står i afgørelsen.

For nye person- og varebiler justeres registreringsafgiften i forhold til bilens brændstofforbrug.

Benzindrevne person- og varebiler

Afgiften hæves med 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen kører under 20 km/l. Omvendt sænkes afgiften med 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen kører over 20 km/l.

Dieseldrevne person- og varebiler

Afgiften hæves med 6.000 kr. for hver kilometer, som bilen kører under 22 km/l. Omvendt sænkes afgiften med 4.000 kr. for hver kilometer, som bilen kører over 22 km/l.

Elbiler og plug-in hybridbiler

Afgiften hæves eller sænkes ligesom for benzin- og dieseldrevne person- og varebiler afhængigt af, om brændstofforbruget er opgjort som km/l benzin eller km/l diesel.

Nogle typer køretøjer har lavere registreringsafgift, og andre er helt fritaget for registreringsafgift. I de fleste tilfælde skal du kontakte os i Motorstyrelsen, før du kan få køretøjet registreret.

Sådan gør du:

  1. Send en mail til motorekspedition@motorst.dk. Skriv Klausul i emnefeltet .
  2. Vedhæft blanketten Anmeldelse om afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse (21.022). (Taxa eller hyrevogn: Vedhæft blanket Anmeldelse - Taxikørsel eller sygetransport (21.015) og fx taxibevilling eller andet bevis for fritagelse.)
  3. Vedhæft eventuelt supplerende materiale.
  4. Du får en mail med kopi af kvitteringsbilledet i løbet af cirka to hverdage.

Køretøjer, som finansieres af kommunen (klausul 401 - kommunallåneklausul)

Send en mail med dokumentation til brug for registrering af et køretøj med kommunal låneklausul. Vedlæg den samme dokumentation, som du skal medbringe ved personlig henvendelse.

  • Send en mail til nummerplader@motorst.dk. Skriv Registrering af invalidekøretøj i emnefeltet
  • Når vi har registreret køretøjet, sender vi en mail med kopi af kvitteringsbilledet til den, der har anmeldt køretøj.
  • Kvitteringen sendes sammen med nummerpladerne.

Afgiftsfrie køretøjer (Den juridiske vejledning)

Busser og autocampere, sygetransportkøretøjer, taxi, limousiner (Den juridiske vejledning)

Autoforhandlere med flere har mulighed for at lade sig registrere efter registreringsafgiftsloven og blive selvanmeldere. Det betyder, at de selv kan sætte værdien på køretøjet ud fra den gældende lovgivning.

I vejledningen til selvanmeldere Værdifastsættelse af køretøjer (PDF) kan du blandt andet se en tjekliste for værdifastsættelse.

Betalingen af registreringsafgift sker via en månedlig opkrævning fra Motorregistret.

Registrering af virksomheder efter registreringsafgiftsloven (Den juridiske vejledning)

Køretøjer, der er mere end 35 år gamle, bliver defineret som veterankøretøjer. For veterankøretøjer, der fremtræder som ved første registrering (dvs. i original stand), bliver den afgiftspligtige værdi fastsat til 40 % af den oprindelige nypris. Værdien bliver brugt til at beregne registreringsafgiften.

Vægtafgift

Veterankøretøjer betaler vægtafgift, udligningsafgift og tillæg for privat anvendelse med ¼ af satserne i vægtafgiftsloven.

Syn

Veterankøretøjer bliver kun indkaldt til periodisk syn hvert 8. år, men må så kun benyttes lejlighedsvis. Perioden kan dog være kortere første gang efter, at køretøjet er registreret som veterankøretøj.

Køretøjer, der benyttes erhvervsmæssigt (fx buskørsel, transport af farligt gods, udrykningskørsel eller udlejning uden fører), kan ikke registreres som veterankøretøjer.

Brændstofforbrug

Reglerne for tillæg og fradrag for brændstofforbrug gælder også for veterankøretøjer.

Læs om tillæg og fradrag til registreringsafgiften for brændstofforbrug (Den juridiske vejledning)

Tidligere eksporterede køretøjer

Importerer du et veterankøretøj, som tidligere har været eksporteret mod udbetaling af eksportgodtgørelse, bliver afgiften fastsat til den udbetalte eksportgodtgørelse uden nedslag i afgiftsbeløbet.

En autocamper, der er konstrueret til ophold og beboelse, har en lavere registreringsafgift end almindelige personbiler.

Læs om reglerne for indretning og anvendelse af autocampere for at den er godkendt som autocamper.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.