Dato for udgivelse
30 Dec 2005 08:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 Nov 2005 13:32
SKM-nummer
SKM2005.550.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
23. afdeling, B-2082-05
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Udlæg, arv, stedlig kompetence, underretning, bopælspligt, tilknytning, kontinuation
Resumé

Fogedretssagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt to udlæg gennemført af pantefogeden i Helsingør Kommune henholdsvis den 17. og 19. november 2004 i rekvisiti arv efter sine forældre var gyldigt foretaget. Rekvisitus gjorde under sagen gældende, at Helsingør Kommune ikke havde den fornødne stedlige kompetence på tidspunktet for udlæggenes foretagelse under henvisning til, at rekvisitus var udrejst til Spanien med virkning fra den 15. oktober 2004, og at der samtidig ikke var sket en lovlig underretning om udlæggenes foretagelse i henhold til skatteinddrivelseslovens regler, herunder særligt i forhold til udlægget den 19. november 2004. Fogedretten fandt, at rekvisitus på tidspunktet for udlæggenes foretagelse havde en sådan bopælsmæssig tilknytning til sin tidligere bopælsadresse, at Helsingør Kommune havde den stedlige kompetence til at tilsige rekvisitus til udlægsforretning og efterfølgende foretage de pågældende udlæg. I den forbindelse blev det lagt til grund, at skatterestancerne tidligere havde været søgt inddrevet af Helsingør Kommune, hvorfor der ikke forud for de nu foretagne udlægsforretninger skulle ske meddelelse om, at manglende rettidig betaling ville medføre udlæg, jf. skatteinddrivelseslovens § 9. Videre i relation til spørgsmålet om forudgående underretning, om tid og sted for forretningens foretagelse, fandt fogedretten, at udlægget gennemført den 19. november 2004 var en ny udlægsforretning, hvorefter der som udgangspunkt skulle være foretaget underretning herom. Fogedretten fandt dog, at det fornødne grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 493, stk. 2, var tilstede. Fogedrettens kendelse blev stadfæstet af Østre Landsret med bemærkning om, at fogedforretningen den 19. november 2004 måtte anses som en kontinuation af fogedforretningen den 17. november 2004.

Reference(r)

Inddrivelsesloven § 9, stk. 2
Inddrivelsesloven § 10
Retsplejeloven § 487, stk. 1, nr. 1
Retsplejeloven § 493, stk. 2

 

Henvisning

Inddrivelsesvejledning 2005-3 G.2.5

 

Henvisning

Inddrivelsesvejledning 2005-3 G.1.3.1.1


Østre Landsrets kendelse af 1. november 2005, 23. afdeling, B-2082-05

Parter

A
(advokat Klaus Ellis Henriques)

mod

Helsingør Kommune
(Kammeradvokaten ved advokat Jesper Saugmandsgaard Øe)

Afsagt af landsdommerne

Vagn Joensen, Karen-Anke Tørring og Lisa Rising (kst.)

----------

Helsingør Byrets kendelse af 21. juni 2005, FS 3920/2004

Under denne fogedsag har A nedlagt påstand om, at de af pantefogeden i ... kommune efter anmodning fra pantefogeden i Helsingør Kommune foretagne udlæg af henholdsvis 17. og 19. november 2004 i hans arv efter BA og CA ved bobestyrer advokat MK ophæves.

Helsingør Kommune har påstået udlæggene stadfæstet.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt der har været den fornødne stedlige kompetence på tidspunkterne for udlæggenes foretagelse, al den stund A var udrejst til Spanien den 15. oktober 2005, og i bekræftende fald om A da har været lovligt underrettet.

Sagens omstændigheder

Den 11. oktober 2004 fremsendte Helsingør Kommune en tilsigelse til A, hvor han i henhold til inddrivelseslovens § 10 blev tilsagt til at møde ved udlægsforretning den 20. oktober 2004 vedrørende en restance, der var opgjort til 1.527.636 kr. Tilsigelsen var vedlagt en specifikation af kravet, hvoraf fremgik, at det blandt andet var sammensat af skyldig underholdsbidrag 62.000 kr., restskatter og B-skatter i perioden 1987-1996 samt en skatterestance på 1.280.801 kr. til Tyskland fra 1993-94. Endvidere var vedlagt et giroindbetalingskort, og i brevet anført, at mødepligten bortfaldt, hvis det anførte beløb var betalt og opkrævningskontoret i hænde senest på nævnte mødedato. Tilsigelsen blev sendt til adressen ..., Danmark.

Den 11. oktober 2004 blev As anmeldelse af udrejse indlæst i kommunens edb-system. Af anmeldelsen fremgik, at A den 15. oktober 2004 flyttede til Spanien. Udlandsopholdets forventede varighed var angivet som ca. 2 år, og det oplystes, at han bevarede sin fulde rådighed over hidtidige bopæl i Danmark. Som kontakt adresse i Dammark var anført As hidtidige adresse i Danmark, ..., hvor hans ægtefælle, DA, fortsat bor.

Af et telefonnotat fra Helsingør Kommune fremgår, at A den 13. oktober 2004 ringede vedrørende restancen, og herunder blev oplyst, at kommunen ikke kunne flytte tilsigelsesdatoen, hvorfor han anmodedes om at sende en repræsentant med fuldmagt.

Ved brev af 18. oktober 2004 returnerede DA kommunens tilsigelse af 11. oktober 2004 med angivelse af den adresse i Spanien, hvortil A var flyttet.

A mødte ikke op til udlægsforretningen den 20. oktober 2004. Kommunen søgte i forlængelse heraf at foretage udlæg i arven efter As far, med dette skete forgæves, idet den hidtil oplyste bobehandler, søsteren EA, ikke længere forestod skiftet.

Herefter tilsagde kommunen på ny ved brev af 3. november 2004 A til en udlægsforretning den 17. november 2004 kl. 12.00. Tilsigelsen blev sendt til As hidtidige adresse, den opgivne kontaktadresse samt adressen i Spanien. Restancen var opgjort til 1.526.796 kr.

A mødte ikke op til udlægsforretningen den 17. november 2004, og samme dag foretog pantefogeden i ... Kommune efter anmodning fra pantefogeden i Helsingør Kommune på bobestyrer advokat MKs kontor udlæg for 1.526.796 kr. i den forventede arv efter As far, BA.

Den 19. november 2004 foretog pantefogeden i ... Kommune på ny efter anmodning fra pantefogeden i Helsingør Kommune samme sted udlæg dels på 1.465.886 kr. i den forventede arv efter As mor, CA og dels på 62.000 kr. i den forventede arv efter begge forældre. Udskrift af fogedbøgerne blev sendt til A i Spanien, der den 23. november 2004 indbragte udlæggene for nærværende fogedret.

Den 2. december 2004 modtog kommunen tilsigelsen af 3. november 2004 retur fra det spanske postvæsen.

Forklaringer

Der er under fogedsagen afgivet partsforklaring af A samt vidneforklaring af DA, ST og VM.

A har forklaret, at han skulle i gang med et byggeprojekt sammen med sine sønner i Spanien og at det derfor vil være mest naturligt, at han tog bopæl i Spanien. Hans hustru ville ikke med, da hun havde hus og forretning i Danmark. Han udfyldte flytteanmeldelsen, og da han er gift og har kone, der bor i Danmark, fandt han det relevant, at oplyse en kontaktadresse. Forinden han rejste til Spanien tog han til ... sammen med sin hustru til en familiefødselsdag. Imens han var på ... talte han den 13. oktober med en ansat i kommunen. Han var bekendt med at skattevæsenet havde krav imod ham og han fandt det uheldig at starte byggeprojekt i Spanien og samtidig risikere at blive mødt med inddrivelseskrav fra Danmark. Han ringede derfor for at få en ordning på de danske krav. De tyske krav som han i øvrigt mener er helt ude af dimensioner, da de er skønsmæssigt ansat af det tyske skattevæsen, blev ikke drøftet under telefonsamtalen. Han regnede med at Helsingør kommune ville returnere kravet til Tyskland. I Tyskland havde han fået et tysk revisorfirma til at tage sig af sagen. Han talte med en kvinde på opkrævningskontoret. Hun oplyste, at det var nødvendig, at han mødte op. Han fortalte, at han var på ... og herefter skulle direkte til Spanien. Kvinden ville drøfte spørgsmålet med sin overordnede. Senere ringede hun tilbage og sagde, at det var nødvendig at han kom eller sendte en med fuldmagt, hvis der skulle laves en afviklingsordning. Dertil oplyste han, at det ikke var muligt for ham at sende en med fuldmagt, da hans kone og han har separat økonomi. Samtalen sluttede med, at han meddelte, at kommunen da måtte sende sagen til Spanien. Kvinden havde ikke under samtalen oplyst ham om, at der var fastsat en dato for udlægsforretning og hun orienterede ham heller ikke om bilag 1. Hun spurgte ham om, hvornår han kom hjem, hvor til han svarede at det kunne han ikke sige noget om. Hans hustru har ikke orienteret ham om den tilsigelse som hun returnerede til kommunen. På dette tidspunkt talte de ikke ret meget sammen p.g.a. uoverensstemmelser over at han var rejst til Spanien. De drøftede slet ikke økonomi. Han har på intet tidspunkt fået noget oplyst om mødedatoen den 20. oktober 2004. Han har ikke modtaget tilsigelsen. Det er muligt at kommunen har sendt tilsigelsen anbefalet til Spanien. Han så at der i hans postkasse dernede lå 2-3 farvede sedler fra det spanske postvæsen. Han er efterfølgende blevet gjort opmærksom på, at disse sedler betød at han skulle afhente et brev på det spanske posthus. Dette har han aldrig gjort, og han er af den opfattelse, at det spanske postvæsen ikke har returneret brevet med adressaten ubekendt men derimod med besked om at det ikke er blevet afhentet. Han bor stadig i Spanien og arbejder med byggeprojekter. Han håber han kan skabe en rimelig tilværelse dernede. Om det bliver 2,5 år eller endnu længere tid kan han ikke på nuværende tidspunkt sige noget om. Han har for 2-3 år siden været til møde i opkrævningsafdelingen vedrørende det i sagen omhandlede krav.

DA har forklaret, at hun er gift med A. Da hun den 16. oktober kom hjem fra ... åbnede hun sin post. Hun åbnede ikke sin mands, da dette skulle videresendes til Spanien. A var taget direkte fra Kastrup til Spanien. A ville til Spanien og lave byggeprojekter sammen med sine sønner. Hun ville ikke selv med og der havde parterne imellem været en del uoverensstemmelser p.g.a. dette. De var ikke på talefod. Hun har i øvrigt aldrig drøftet økonomi med A, da de har separat økonomi. Hun returnerede et brev fra kommunen med besked om at A var flyttet til Spanien. De øvrige breve mener hun, at hun har smidt ud. Hun kan ikke huske, om hun har åbnet dem forinden og hun har i hvert fald på intet tidspunkt fortalt A om dem.

ST har forklaret, at han er gruppeleder for den ene af kommunens incassogrupper. Kommunen har igennem flere år søgt at inddrive kravene hos A. Det var ikke As flyttemeddelelse, der var anledning til at udlægsforretningen blev indledt. Afdelingen var på dette tidspunkt ikke bekendt med flyttemeddelelsen. Flyttemeddelsen scannes ind i journaliseringsystemet nede på Rådhuset, og inddrivelsesmyndigheden har ikke direkte adgang til denne.

Vedrørende tilsigelsen til den 20. oktober 2004 tog de ud til As søster som skifteretten havde oplyste forestod bobehandlingen. Søsteren havde returneret sagen til skifteretten og den var nu overgået til en advokat. Man valgte at tilsige A på ny, da der var gået noget tid siden den første indkaldelse. Tilsigelsen blev sendt til alle 3 adresser, både almindelig og med afleveringsattest. Da A ikke gav møde fortsatte man sagen med en pantefoged fra ... Kommune. Efter udlægget den 17. november 2004 blev man klar over at skiftet omfattede et uskiftet bo. Derefter blev der straks foretaget udlæg også i arven efter As mor. På ny bistået af en pantefoged fra ... Kommune. Han har ikke selv deltaget i fogedforretningerne. Han kan ikke umiddelbart redegøre for, at der er en forskel i det på tilsigelsen af 11. oktober 2004 anførte beløb og så det beløb, der foretages udlæg for den 17. november 2004. Vedrørende udlægget for ægtefællebidrag den 19. november 2004 på 62.000,- kr, da er beløbet nok med i udlægget den 17. november 2004, men ikke nævnt i specifikationen. Han blev orienteret om, at A havde ringet. Han svarede sagsbehandleren, at det var nødvendig, at A gav møde under udlægsforretningen.

VM har forklaret, at hun er ansat som pantefoged i Helsingør Kommune. Hun talte med A den 13. oktober. Det er hende, der har udfærdiget telefonnotatet. A ringede for at få lavet en afdragsordning på den restance han havde hos dem. Hun gik stærkt ud fra, at det også drejede sig om det tyske krav. Han oplyste, at han p.t. var på ... og derfra ville rejse til Spanien. Hun fortalte ham, at kommunen havde sendt en tilsigelse til ham, og at det var nødvendig, at han gav møde. Hun husker ikke i dag om hun oplyste tidspunktet. Hun var inde og spørge sin chef om, hvad hun skulle gøre, når A var på ... og derefter skulle til Spanien. Men praksis er, at når der er sendt en tilsigelse ud, så skal der gives møde.

Procedure

A har gjort gældende, at han er udvandret af landet, og således ikke længere har hjemting i Helsingør. Det bestrides, at godsværnetingsreglen i retsplejelovens § 493, stk. 2 kan finde anvendelse, idet der ikke i inddrivelseslovens § 10, stk. 1 opereres med godsværneting. Særlig for så vidt angår det tyske krav anføres, at der ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Tyskland og Danmark er hjemmel for de danske myndigheder til at forfølge tyske krav efter hans udrejse af landet.

Subsidiært gøres det gældende, at der ikke har fundet fornøden forkyndelse/ underretning sted. Såfremt inddrivelseslovens § 9, stk. 2 finder anvendelse, da har kommunen ikke opfyldt kravet om, at angive en sidste indbetalingsdag og oplysning om, at udlæg herefter vil kunne foretages efter 7 dage.

Han har på intet tidspunkt haft kendskab til, at han var tilsagt til at give møde. Hverken den 20. oktober eller den 17. november 2004. Og Helsingør Kommune har på intet tidspunkt tilsagt ham til udlægsforretningen den 19. november 2004.

Helsingør Kommune har gjort gældende, at A ikke kan antages at have opgivet sin bopæl i Danmark, henset til, at hans ophold i Spanien efter det oplyste er af midlertid karakter, at hans ægtefælle fortsat har bopæl på den fælles adresse, ..., Danmark, samt det forhold, at han ved anmeldelsen af udrejse til Helsingør Kommune angav at bevare fuld rådighed over hidtidig bopæl i Danmark. På denne baggrund gøres det gældende, at udlæggene kunne gennemføres ved As hjemting i Danmark i henhold til retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 1, jf. § 235.

Subsidiært gøres det gældende, at udlæggene kunne foretages med hjemmel i retsplejelovens § 487, stk. 2, idet A havde aktiver i Danmark i form af forfalden arv i boet efter BA og CA v/bobestyrer advokat MK

Det gøres gældende, at Helsingør Kommunes fremsendelse af tilsigelse af 11. oktober 2004 samt af 3. november 2004 er gennemført i overensstemmelse med henholdsvis reglerne i inddrivelseslovens § 9, stk 2, og retsplejelovens § 493, stk. 1.

Det gøres videre gældende, at Helsingør Kommunes tilsigelsesskrivelse af 11. oktober 2004 er kommet frem til A, hvilket er dokumenteret ved skrivelse af 18. oktober 2004 fra hans ægtefælle, jf. bilag 11. Det bemærkes, at tilsigelsen af 11. oktober 2004 samtidig blev drøftet med A ved hans henvendelse til Helsingør Kommune ved telefonsamtaler den 13. oktober 2004.

For så vidt angår fogedforretningen den 19. november 2004 gøres det gældende, at de pågældende udlæg, blev gennemført uden ugrundet ophold i forlængelse af udlægsforretning den 17. november 2004, idet der samtidig var tale om, at der blev foretaget udlæg i As aktiver for et samlet krav, som ikke kunne give anledning til tvivl. Fogedforretningen den 19. november 2004 var således udelukkende en opfølgning af udlægget foretaget den 17. november 2004. Det bemærkes videre, at det samlede krav, som blev inddrevet ved udlæggene henholdsvis den 17. november og 19. november 2004, er omfattet af Helsingør Kommunes tilsigelsesskrivelse af 11. oktober 2004.

Fogedretten bemærkninger

Efter bevisførelsen lægger fogedretten til grund, at A på tidspunktet for udlæggenes foretagelse havde en sådan bopælsmæssig tilknytning til adressen ..., Danmark, at pantefogeden i Helsingør Kommune havde den stedlige kompetence til at tilsige ham til møde på opkrævningskontoret således som sket i brev af 3. november 2004, jf. inddrivelseslovens § 10 samt tillige retsplejelovens § 487, stk. 1 nr. 1, jf. § 235. Der er herved lagt vægt på, at A i sin flytteanmeldelse har oplyst, at han bevarer den fulde rådighed over sin hidtidige bopæl, at hans ægtefælle er blevet boende i det fælles hjem og at det på dette tidspunkt var hensigten, at den hjælp han skulle yde sine sønner i Spanien alene skulle være af midlertidig karakter. Således var også anført, at udlandsopholdet forventedes at have en varighed af 2 år.

Det må endvidere, som også forklaret af A, lægges til grund, at restancerne tidligere havde været søgt inddrevet af Helsingør Kommune, hvorfor der ikke forud for de nu foretagne udlægsforretninger skulle ske meddelelse om, at manglende rettidig betaling vil medføre udlæg jf. inddrivelseslovens § 9.

Derimod har A som udganspunkt krav på en forudgående underretning om tid og sted for forretningens foretagelse, jf. inddrivelseslovens § 5 jf. retsplejelovens § 493, stk. 1. Fogedretten finder, at Helsingør Kommune ved at fremsende tilsigelsen af 3. november til såvel adressen ..., Danmark som adressen i Spanien har opfyldt sin pligt til at underrette A. Det bemærkes i denne forbindelse, at fogedretten ikke finder anledning til at betvivle, at alle brevene er kommet frem. Det forhold, at As ægtefælle skulle have smidt brevene ud eller han på grund af ukendskab til det spanske postvæsen ikke har fået læst brevet er i denne forbindelse uden betydning.

Da A ikke møder op, bliver sagen samme dag kontinueret i ..., hvor A har aktiver. Da pantefogeden i Helsingør Kommune herved bevæger sig uden for Helsingør kommunegrænse foretages udlægget efter anmodning af den stedlige pantefoged. A er i tilsigelsen af 3. november 2004 underrettet om, at manglende fremmøde kan medføre, at udlæg kan foretages på hans bopæl/andet sted, og fogedretten finder derfor ikke grundlag for at ophæve udlægget foretaget den 17. november 2005. For såvidt angår udlæggene foretaget den 19. november 2004 bemærkes, at der efter fogedrettens opfattelse foreligger en ny udlægsforretning, hvorfor A som udgangspunkt skulle have været underrettet om tid og sted for forretningens foretagelse. Henset til, at A var underrettet om sagens foretagelse ved pantefogeden i Helsingør kommune den 17. november 2004, at der er tale om samme restancer, samt at der blev foretaget udlæg i forventet arv, finder fogedretten, at der har været det fornødne grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelsen i retsplejelovens § 495, stk. 2, og således anse det for ubetænkeligt at foretage forretningen uden en forudgående underretning. Der er herefter ikke grundlag for at ophæve udlæggene på grund af manglende underretning af A.

Fogedretten finder imidlertid, at udlægget på 62.000 kr. i de forventede arve efter begge forældre skal ophæves for så vidt angår udlægget i den forventede arv efter BA, idet der findes at være foretaget udlæg for ægtefællebidragrestancen ved udlægget foretaget den 17. november 2004.

H e r e f t e r   b e s t e m m e s

De af pantefogeden i ... Kommune efter anmodning fra pantefogeden i Helsingør Kommune foretagne udlæg af henholdsvis 17. og 19. november 2004 i As forventede arv efter BA og CA stadfæstes dog således, at udlægget på 62.000 kr. foretaget den 19. november 2004 i den forventede arv efter begge forældre ændres til alene at omfatte den forventede arv efter CA.

Hver part bærer egne sagsomkostninger.

----------

Østre Landsrets kendelse af 1. november 2005, 23. afdeling, B-2082-05

Efter votering afsagdes sålydende kendelse

Fogedforretningen den 19. november 2004 må anses som en kontinuation af fogedforretningen den 17. november 2004. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af fogedretten, og da det for landsretten anførte ikke kan føre til et andet resultat

b e s t e m m e s

Fogedrettens kendelse stadfæstes.