Dato for udgivelse
06 Jan 2006 08:20
Dato for afsagt dom/kendelse
15 Dec 2005 15:21
SKM-nummer
SKM2006.17.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-2017-04
Dokument type
Dom
Emneord
Fri, bil, demobiler, salgsbiler, privat, benyttelse, virksomhedsordning, rådighed, bilforhandler
Resumé

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en bilforhandler, der drev virksomhed i virksomhedsordningen, skulle beskattes af privat benyttelse af virksomhedens demo/salgsbiler, når han allerede blev beskattet af en blandet benyttet bil, der ikke indgik i varelageret.

Skatteyderen påberåbte sig en anvisning fra Ligningsrådet om beskatning af bilforhandleres kørsel i virksomhedens varelager i TfS 2000,702.

Landsretten tiltrådte, at sagsøgeren kunne beskattes af værdi af privat benyttelse af virksomhedens demobiler, uanset han allerede blev beskattet af en anden blandet benyttet bil, og at det ikke var en betingelse, at bilen blev benyttet samtidigt.

Landsretten fandt det endvidere uden betydning for beskatningen, om den private benyttelse af demobilerne havde været af begrænset omfang, idet landsretten dog udtalte, at der ikke var grundlag for at fastslå, at den private kørsel i demobilerne havde haft et så ringe omfang, at det ville være åbenbart urimeligt at beskatte værdien af den private kørsel, henset til den samtidige beskatning af værdien af den private kørsel i Chevroletten.

Skatteministeriet frifundet.

Reference(r)

Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3

Ligningsloven § 16, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-1 E.G.2.1.6.3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006 - 2 afsnit E.B.2.1.

Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Peter Buhl og Grith Rosleff (kst.)

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren i indkomståret 2000 ikke skal beskattes af værdien af privat kørsel i demobiler med 57.500 kr.

Sagen er anlagt den 7. september 2004.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, der driver bilforhandlervirksomhed i virksomhedsordningen, skal beskattes af værdien af privat benyttelse af virksomhedens demobiler.

I landsskatterettens kendelse af 10. maj 2004 hedder det:

"...

Klagen skyldes, at klageren er blevet beskattet af privat kørsel i virksomhedens indregistrerede demobiler.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har fastsat værdien af privat kørsel i demobiler til 57.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant, klagerens revisor og klageren har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler. De har endvidere haft aktindsigt i sagen samt haft mulighed for at udtalte sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren er automobilforhandler og forhandler nye samt brugte biler. De nye biler er af mærkerne Skoda og Hyundai, mens de brugte biler er af forskellige mærker. Varelageret af nye biler ligger i prisklassen 110.000 kr. - 300.000 kr. mens de brugte biler ligger i prisklassen 20.000 kr. - 175.000 kr. Klageren anvender virksomhedsordningen.

I klageråret havde virksomheden en omsætning på 23.377.697 kr. og et resultat før finansiering på 1.697.940 kr.

Virksomheden er beliggende ved klagerens bopæl, og klagerens husstand består ud over klageren af dennes hustru samt deres 4 børn, som i klageåret var i alderen 5-16 år. Hustruen arbejder også i virksomheden.

I 1998 købte klageren en ny Chevrolet, som indgår i virksomhedsordningen. Bilen kostede 551.000 kr., og klageren er blevet beskattet af værdien af denne bil med 25%, svarende til 112.500 kr. Købet af netop denne bil var foranlediget af familiens behov for en bil af en vis størrelse, idet familien ikke har nogen privat bil. Chevroletten indgår ikke i virksomhedens varelager.

Skatteforvaltningen har beskattet klageren af yderligere 57.000 kr. som værdi af fri bil. Forvaltningen har lagt til grund, at selvstændigt erhvervsdrivende, som anvender virksomhedsordningen, og som benytter en bil, der indgår i virksomhedsordningen, privat, skal beskattes af værdien fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Herefter beskattes den skattepligtige af 25% af bilens værdi.

Som en lempelse i forhold til bilforhandlere, som i princippet har alle virksomhedens biler til rådighed, har der regionalt udviklet sig en praksis, hvorefter bilforhandlere alene skal beskattes af den dyreste af de indregistrerede biler hver måned.

Forvaltningen har ikke anset Chevroletten for at indgå i beholdningen af salgsbiler, idet bilen ikke er annonceret til salg, og idet den har været i virksomheden i 2 år, hvilket er lang tid i forhold til demobiler. Således har forvaltningen anført, at klageren ud over beskatning af værdien af Chevroletten skal beskattes af værdien af privat anvendelse af demobilerne.

Skatteankenævnets afgørelse

I de tilfælde, hvor biler, der indgår i virksomheden, benyttes privat, skal den private benyttelse beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3. Herefter skal værdien af en bil, der stilles til privat rådighed af en skatteyders arbejdsgiver, sættes til en årlig værdi på 25% af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20% af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.

Det fremgår af ligningsrådets anvisning af 15. august 2000 - TfS 2000.702 - at selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen og benytter varelagerbiler til privat kørsel, skal beskattes heraf efter ligningslovens § 16.

ToldSkat har regionalt fastlagt en praksis for automobilforhandlere, der fraviger hovedreglen om, at der skal ske beskatning af hver enkelt bil. Ifølge denne praksis skal der ikke ske beskatning af samtlige biler, der er indregistrerede og indgår i varelageret, men kun af den dyreste af de indregistrere biler for den enkelte måned.

Nævnet mener ikke, at Chevroletten kan anses for at indgå i varelageret af nye og brugte biler for den enkelte måned. Det skyldes, at bilen blev købt på grund af familiens størrelse, og at bilen ikke har været annonceret til salg. Dertil kommer, at bilen har været ejet siden 1998, og at der er tale om et andet mærke i en helt anden prisklasse, end den, som klageren normalt forhandler, og endelig at bilen ikke indgår i regnskabet som en varelagerbil.

Da klageren både anvender Chevroletten og biler fra varelageret til privat kørsel, skal klageren ud over Chevroletten beskattes af en bil pr. måned beregnet på grundlag af nyværdien af den dyreste af de indregistrere biler for den enkelte måned.

Klagerens påstand og argumenter

Der skal ikke ske forhøjelse af indkomsten med 57.000 kr. Klageren skal således alene beskattes af 112.500 kr., som selvangivet.

I indkomståret 2000 indgik der 2 biler i virksomheden, en værkstedsvogn og Chevroletten. Klageren har selvangivet værdi af fri bil med 112.500 kr., hvilket svarer til 25% af Chevrolettens værdi, dog maximalt 450.000 kr.

Chevroletten anvendes ud over til privat kørsel også til transport af biler, idet den kan trække en trailer med en bil på op til 1.150 kg, hvilket svarer til en almindelig personbil, hvorimod værkstedsvognen kun kan trække meget små personbiler. Chevroletten står parkeret ved klagerens bolig, som ligger på samme matrikelnummer som forretningen. Selv om den ikke har været annonceret til salg, vil den blive solgt, såfremt der er nogle, der ønsker at købe den.

I afgørelsen SKM2002.255.LR har ligningsrådet afgivet bindende forhåndsbesked vedrørende beskatning af fri bil til en ansat direktør i en bank. Direktøren skulle herefter udelukkende beskattes af den dyreste af de af bankens biler, som han havde mulighed for at anvende. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at direktøren kun valgte en anden bil end sin sædvanlige, når den sædvanlige firmabil var udlånt til erhvervsmæssige formål, og at han kun havde adgang til at anvende en bil af gangen.

Klagerens situation svarer fuldstændig til omstændighederne i SKM2002.255.LR. Klageren har fået stillet Chevroletten til rådighed for privat kørsel, men når den anvendes til erhvervsmæssige formål, har klageren mulighed for at køre i en af virksomhedens indregistrerede demobiler.

Når en bilforhandlers kørselsbehov er dækket ved, at der er stillet en bil til rådighed for privat kørsel, skal forhandleren ikke beskattes yderligere. I klagerens sag, er kørselsbehovet dækket, og det forekommer noget voldsomt, hvis klageren skal beskattes yderligere, da han alene har én bil til rådighed ad gangen.

Følgende støtter, at klageren ikke anvender mere end en af virksomhedens biler.

 -

Der er tale om en mellemstor salgsvirksomheden, som er meget afhængig af klagerens indsats. Således anvender klageren langt størstedelen af sin tid i virksomheden.

 -

Klageren bor i umiddelbar nærhed af virksomheden, hvor begge ægtefæller arbejder, hvilket udelukker transport til og fra arbejde

 -

Familien bor en mindre by, hvor alt ligger i cykelafstand fra bopælen

 -

Familien består af 6 personer, hvilket er et for stor antal til langt de fleste af de personbiler, der indgår i virksomhedens varelager. Derfor foregår transporten udelukkende i Chevroletten.

 -

Virksomhedens varelagerbiler anvendes kun undtagelsesvis til privat kørsel, og kun hvis Chevroletten er optaget erhvervsmæssigt.

Skatteforvaltningens fortolkning af en lokal praksis, således at det kun er de biler, der indgår i varelageret, der kan danne grundlag for beskatning, er uhjemlet og fremgår ikke af ligningsvejledningen.

Der er intet belæg for, at klageren anvender mere end en af virksomhedens biler, og derfor må en fortolkning af SKM2002.255.LR ligningsvejledningen i lyset af den udviklede praksis føre til, at klageren udelukkende skal beskattes af værdien af virksomhedens dyreste bil.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

To af retsmedlemmer herunder retsformanden udtaler følgende

Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i en virksomhed, der drives i virksomhedsordningen. Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Ved fastsættelsen af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. Når en blandet benyttet bil er medregnet i virksomhedsordningen, skal skatteyderen beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Beskatningen for indkomståret 2000 sker med 25% af bilens anskaffelsessum.

Ligningsloven § 16, stk. 4, finder anvendelse på hver enkelt bil, den skattepligtige har til rådighed. Som udgangspunkt gives der ikke mængderabat.

Ligningsrådet har den 15. august 2000 vedtaget en anvisning for beskatning af bilforhandlere. Af anvisningen fremgår det, at bilforhandlere, der privat anvender biler, der indgår i virksomhedens varelager, skal beskattes af værdien heraf.

Klageren har tilkendegivet, at han anvender såvel Chevroletten som demobilerne til privat kørsel. Det anses ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren ikke anvender både Chevroletten og demobilerne til privat kørsel samtidig, og derfor stemmer disse retsmedlemmer for, at skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

To retsmedlemmer udtaler følgende

Klagerens virksomhed er beliggende på samme matrikelnummer som klagerens bopæl. Dette, samt at klagerens ægtefælle ligeledes er ansat på virksomheden og derfor ikke har behov for transport til arbejdet, medfører, at klagerens kørselsbehov må anses for at være beskedent. Således finder disse retsmedlemmer, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at der kun køres privat i en bil ad gangen, hvorfor disse retsmedlemmer stemmer for at give klageren medhold.

Da retsformandens stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed, stadfæstes afgørelsen.

..."

I Skatteforvaltningens Revisionsrapport for 2000 hedder det:

"...

A oplyser at han og husstanden kører privat i demobilerne og at der fra medio 2001 føres kørebøger over kørselens omfang - såvel den private som den erhvervsmæssige kørsel. Kørebøgerne ligger på kontoret, og når der er kørt i en af demobilerne, skal kørselen bogføres heri.

Ved det afsluttende møde blev en af kørebøgerne forevist. Heraf fremgår dato, hvem der har kørt og kørselens omfang/anledning.

..."

ToldSkat har i udtalelse af 16. oktober 2003 anført følgende:

"...

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 fremgår, at biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.

ToldSkat kan generelt til sagen oplyse, at der telefonisk og i andre sammenhænge er givet udtryk for, at automobilforhandlere, der benytter indskudte biler i virksomhedsordningen privat, skal beskattes efter ligningslovens § 16, stk. 4. Dette medfører, at de principper, der gælder for lønmodtageres beskatning af værdi af fri bil, finder tilsvarende anvendelse for sådanne erhvervsdrivende. Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 p. 12.4.6.1 fremgår, at ligningslovens § 16, stk. 4 finder anvendelse på hver enkelt bil, firmaet stiller til rådighed for den ansatte til privat brug (der gives ikke mængderabat). I cirkulæret p. 12.4.6.3 er der f.s.v.a ansatte, der i årets løb skifter bil en eller flere gange inden for samme kalendermåned, gjort en undtagelse hertil, idet det anføres, at det accepteres, at den ansatte kun beskattes af 1/12 af den dyreste af bilerne for den pågældende kalendermåned. Som følge af virksomhedsskattelovens henvisning til ligningslovens § 16 skal der ske beskatning af goder, der ydes til familiemedlemmer eller pårørende, når godet utvivlsomt er ydet som følge af arbejdsaftalen jf. cirkulærets p. 12.4.1. Godet skal i disse tilfælde indtægtsføres hos den ansatte, som om godet var ydet til denne. ToldSkat er herefter af den opfattelse, at der alene bør ske beskatning af yderligere en bil, såfremt det er sandsynliggjort, at ægtefællerne samtidigt kører privat i både Chevroletten og en demobil.

Af kontorindstillingens 3. afsnit fremgår, at der skal sondres mellem varelagerbiler og blandet benyttede driftsmidler. ToldSkat er af den opfattelse, at virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 ikke lægger op til en sådan sondring.

I kontorindstillingens næstsidste afsnit er det anført, at det er rådigheden, der danner grundlag for beskatning. ToldSkat skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens kendelser af 13. august 2002 j. nr. 2-1-1907-0785 og kendelse af 2. september 2002 j. nr. 2-1-1907-0762, hvor det bl.a. anføres, at for biler, der er indskudt i virksomhedsordningen, anvendes reglerne i ligningslovens § 16 alene, hvis bilen både benyttes til erhvervsmæssige og private formål. Beskatning af fri bil forudsætter derfor i denne situation, at bilen har været anvendt privat og ikke alene, at bilen har stået til rådighed for privat anvendelse jf. herved Vestre Landsrets dom af 8. april 2002 offentliggjort i SKM2002.270.VLR. Der kan endvidere henvises til artikel af Claus Bohn Jespersen, Michael Steen Malherpe og Henrik Klitz, Landsskatteretten i TfS 2003.368 p. 3.3. Endelig henvises til ovennævnte cirkulæres p. 12.8 hvoraf det fremgår, at ligningslovens § 16 således finder anvendelse på personlig erhvervsdrivendes biler, når den erhvervsdrivende har valgt at henføre bilen under virksomhedsordningen, men tillige anvender bilen privat. Anvender den erhvervsdrivende således bilen til privat kørsel, f.eks. til husholdningsindkøb, til familiebesøg, til transport af børn til og fra institution el.lign., beskattes den pågældende som en ansat med firmabil til rådighed for privat brug.

Det fremgår af forhandlingsreferat og repræsentantens bemærkninger hertil, at der forekommer situationer, hvor klagerens ægtefælle kører i Chevroletten, mens klageren benytter en af firmaets øvrige biler. I revisionsrapporten p. 6.6.2 er det anført, at klager har oplyst, at han og husstanden kører privat i demobilerne, og at der fra medio 2001 føres kørebøger over kørslens omfang - såvel den private som den erhvervsmæssige kørsel. Kørebøgerne ligger på kontoret og når der kørt i en af demobilerne, skal kørselen bogføres heri. Der er ikke i sagen kopi af kørebøger for 2001, der kan oplyse nærmere om omfanget af den private kørsel.

Under hensyn til at klagerens bopæl ligger umiddelbart op af virksomheden, at husstanden omfatter 2 voksne og 4 børn, og at det af klager er oplyst, at der også køres privat i demobilerne finder ToldSkat, at det er sandsynliggjort, at både Chevroletten og en af demobilerne anvendes privat samtidigt. ToldSkat er herefter af den opfattelse, at det er med rette, at klager er beskattet af yderligere én bil.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at hans automobilhandel blev etableret i 1982. Han havde i 2000 kun én sælger ansat og arbejdede 55-60 timer om ugen. Virksomheden solgte i 2000 450-500 biler, og omsætningen inkl. moms og afgifter udgjorde ca. 60 mio. kr. Varelageret bestod af ca. 70 biler, heraf 10-12 demobiler. En demobil er en ny, indregistreret bil af det mærke, der sælges i virksomheden. Virksomheden ejede en kassevogn og Chevroletten, der ikke indgik i varelagret. Chevroletten er en minibus, der kunne trække 1.800 kg. Chevroletten indgik i virksomheden som driftsmiddel, og bilen blev brugt erhvervsmæssigt af ham selv og af to medarbejdere til at transportere biler og af hans ægtefælle til at hente nummerplader, reservedele o. lign. Bilen kørte ca. 15.000 km i 2000, og han vil anslå, at den blev brugt 40 % erhvervsmæssigt og 60 % privat. Familien havde et meget begrænset kørselsbehov, da bopælen lå lige ved siden af virksomheden. I 2000 arbejdede hans ægtefælle ca. 40 timer om ugen som bogholder og som "blæksprutte" i virksomheden. Det var kun Chevroletten, der kunne rumme hele familien, der bestod af 2 voksne og 4 børn. Den private kørsel bestod i transport af børnene til skole og børnehave samt kørsel til sommerhuset et par gange om året. I 2000 kan han have brugt demobilerne privat, hvis Chevroletten blev brugt erhvervsmæssigt, men han husker det ikke konkret. Det skete måske to gange om året. Hans ægtefælle har ikke brugt demobilerne til privat kørsel. Chevroletten og demobilerne har ikke været brugt privat samtidigt. Det er ikke rigtigt, at han har sagt således som det er anført i revisionsrapporten. Han kan tiltræde, at det antal gange, han har brugt en demobil, ligger omkring 5 gange på årsbasis. Chevroletten blev solgt, da han blev klar over, hvad sagen her kunne koste ham.

BA har forklaret, at hun er gift med A. I 2000 var hun ansat som bogholder og kvalitetschef i firmaet. Hun kørte også på posthuset og til banken samt hentede nummerplader. Deres private kørsel foregik i 2000 i Chevroletten. Det var typisk hende, der bragte og hentede børnene til skole og børnehave. Kørselsbehovet bestod i øvrigt i at køre børnene til fritidsaktiviteter, til at handle ind samt til enkelte gange at køre til deres sommerhus. Hun har kun brugt Chevroletten til privat kørsel. Hun mindes ikke, at A har kørt privat i demobilerne. De var begge glade for at køre i Chevroletten. Chevroletten blev også brugt erhvervsmæssigt til at transportere biler. Siden 2002 har hun haft en privat bil, der opfylder deres private kørselsbehov.

SR har forklaret, at han er salgschef i As automobilhandel. I 2000 var han ansat som lagerchef og kundemodtager, hvorfor han var til stede på virksomheden det meste af tiden. Chevroletten blev i 2000 brugt til at dække As og BAs private kørselsbehov. Chevroletten blev også brugt erhvervsmæssigt til at transportere biler og til at køre på posthus og til banken. Vidnet bekendt har hverken A eller BA brugt demobilerne til privat kørsel i 2000.

CN har forklaret, at han er autoopretter i As automobilhandel, hvilket han også var i 2000. Han var til stede på virksomheden i arbejdstiden, og han vil mene, at han havde overblik over, hvilke biler A og BA brugte. I 2000 havde de en Chevrolet, som de, navnlig BA, brugte til privat kørsel. Han brugte Chevroletten, når han skulle fragte biler fra værkstedet til autolakereren. Vidnet bekendt har hverken BA eller A brugt demobilerne privat. Det skulle være, når de har brugt den anden, men han husker ikke om det er forekommet.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der ved sagens afgørelse skal tages udgangspunkt i Ligningsrådets anvisning i TfS 2000.702. Chevroletten indgik i virksomhedsordningen og blev benyttet til privat kørsel, og der er i overensstemmelse med reglerne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, og ligningslovens § 16, stk. 4, sket beskatning af værdien af denne ene bil. Der er efter sagsøgerens opfattelse allerede af denne grund ikke hjemmel til herudover at beskatte ham af værdien af privat kørsel i firmaets demobiler. Som det fremgår af de forskellige skattemyndigheders afgørelser, har skattemyndighederne en forskellig opfattelse af, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, for at skattemyndighederne i den situation, der foreligger, kan beskatte ham af værdien af privat kørsel i demobilerne. Landsskatteretten har lagt til grund, at det er en betingelse for beskatning, at der er sket samtidig privat kørsel i Chevroletten og en demobil, hvorimod det tilsyneladende er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke er en betingelse, at der har været tale om samtidig privat kørsel. Sagen er opstået, fordi revisionsrapporten fra Skatteforvaltningen indeholder en forkert oplysning om kørslen i demobilerne, idet A er citeret for at have sagt, "at han og husstanden kører privat i demobilerne". A har benægtet at have udtalt sig på denne måde, og han har under domsforhandlingen forklaret, at det, han har sagt, er, at han ikke kan udelukke, at han har kørt privat i en demobil, hvis Chevroletten var ude at køre erhvervsmæssigt, men han kan ikke huske et konkret tilfælde, hvor han har kørt privat i en demobil. As forklaring støttes af ægtefællen BA og de to medarbejdere. På denne baggrund er det Skatteministeriet, der har bevisbyrden for, at der rent faktisk har været tilfælde, hvor Chevroletten og en demobil har været anvendt til privat kørsel samtidig, idet det er sagsøgerens opfattelse, at beskatning af to frie biler i givet fald kun kan ske, hvis bilerne er anvendt privat samtidig, og Skatteministeriet har ikke sandsynliggjort dette. Såfremt landsretten finder, at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der ikke har fundet privat kørsel sted i Chevroletten og en demobil på samme tid, gøres det gældende, at sagsøgeren har løftet denne bevisbyrde ved de afgivne forklaringer, herunder forklaringerne om det lille behov for privat kørsel, som familien havde. Henset til det lille private kørselsbehov kan det endvidere lægges til grund, at den private kørsel i demobilerne, hvis den har fundet sted, har været så bagatelagtig, at det vil været helt urimeligt at beskatte denne kørsel ved siden af beskatningen af den private kørsel i den dyre Chevrolet.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Ligningsrådets anvisning i TfS 2000.702 handler om bilforhandleres private benyttelse af virksomhedens demobiler, der indgår i virksomhedens varelager. Chevroletten indgik ikke i varelageret, og der er ikke uenighed om værdien af den private benyttelse af denne bil. A kan ikke ved at påberåbe sig Ligningsrådets anvisning få medhold i, at der ikke er hjemmel til at beskatte ham af værdien af privat benyttelse af virksomhedens demobiler. As synspunkt om, at en bilforhandler altid kun kan beskattes af én bil, og at der skal være bevis for, hvis der skal ske beskatning af to biler, at begge biler har kørt privat samtidig, er ikke rigtigt. Det har under skattemyndighedernes behandling af sagen været lagt til grund, at demobilerne har været benyttet til privat kørsel af A. As forsøg på under domsforhandlingen at trække den tidligere indrømmelse af privat kørsel i demobilerne tilbage, kan ikke tillægges betydning. Vidnerne kan ikke udtale sig om, hvorvidt A under kørsel i en demobil har besørget private ærinder, og deres forklaringer kan derfor ikke bruges til noget. Det skal derfor lægges til grund, at A har kørt privat i demobilerne, og denne private kørsel er skattepligtig, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3. Det er A, der har bevisbyrden for, at der ikke er kørt privat i demobilerne, og denne bevisbyrde har han ikke løftet. Den private kørsels eventuelle meget begrænsede omfang kan der ikke føres bevis for, da der ikke er ført kørselsregnskab, og As og ægtefællens forklaring herom ikke er tilstrækkelig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ligningsrådets anvisning i TfS 2000.702 handler om beskatning af bilforhandleres private anvendelse af biler, der indgår i virksomhedens varelager. Det er ubestridt, at Chevroletten ikke indgik i varelageret. Landsretten finder, at der er hjemmel til også at beskatte A af værdien af privat kørsel i demobilerne, hvis demobilerne har været anvendt privat, idet det efter landsrettens opfattelse ikke er en forudsætning for at beskatte privat benyttelse af demobilerne, at både Chevroletten og en demobil har været anvendt privat på samme tid.

A og hans hustru har haft rådighed over virksomhedens demobiler, og det påhviler derfor ham at sandsynliggøre, at demobilerne ikke har været benyttet til privat kørsel. Det må på grundlag af de oplysninger, der er i sagen om benyttelsen af demobilerne, lægges til grund, at demobilerne har været benyttet privat.

Selv om den private benyttelse af demobilerne har været af begrænset omfang, er der ikke grundlag for at fastslå, at den private kørsel i demobilerne har haft et så ringe omfang, at det vil være åbenbart urimeligt at beskatte værdien af denne private kørsel henset til den samtidige beskatning af værdien af den private kørsel i Chevroletten.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Sagsøgeren skal betale sagsomkostninger til sagsøgte med i alt 14.186 kr. Beløbet dækker 12.500 kr. til sagsøgtes udgifter til advokatbistand og 1.686 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald og økonomiske værdi.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 14.186 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter