Dato for udgivelse
03 Feb 2006 09:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
09 Jan 2006 10:51
SKM-nummer
SKM2006.49.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
386/2003
Dokument type
Dom
Emneord
Genoptagelse, vurdering, revision, værdiskøn, retskrav
Resumé

Appellanten fik ikke medhold i en påstand om hjemvisning af sagen med henblik på fornyet ansættelse/genoptagelse af ejendoms- og grundværdiansættelsen pr. 1. april 1981 af en tidligere industriejendom.

Ejendommen var forurenet på vurderingstidspunktet, og forureningen ville efter nugældende vurderingspraksis utvivlsomt føre til en nedsættelse af ejendoms- og grundværdien.

Højesteret stadfæstede dommen i henhold til de af landsretten anførte grunde.

Landsretten havde fundet, at der ikke var hjemmel til at genoptage vurderingen, idet der ikke inden udløbet af den treårige genoptagelsesfrist fremkom begæring herom.

Landsretten havde endvidere fundet, at der hverken i ordlyden af bestemmelsen om den statslige revisionsbeføjelse, i bestemmelsens lovforarbejder, i Told- og Skattestyrelsens Cirkulære nr. 76 af 26. april 1996, eller på noget andet grundlag var hjemmel for et retskrav på revision af vurderinger af fast ejendom. Landsretten anførte, at det beror på et forvaltningsretligt skøn, om en ejendomsvurdering skal optages til revision, og landsretten fandt, at de hensyn, som Told- og Skattestyrelsens afgørelse var begrundet i, herunder det lange tidsforløb fra vurderingstidspunktet til begæringen om ændring af vurderingen, var relevante og saglige. Under hensyn til den dagældende praksis om værdiansættelse af forurenede ejendomme, fandt landsretten endvidere, at vurderingsmyndighederne ikke havde handlet ansvarspådragende ved vurderingen.

Reference(r)
Skattestyrelsesloven § 19, stk. 1 (dagældende)
Vurderingsloven § 41 (dagældende)
Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 76 af 26/4-1996 (TSS-cirkulære 1996-8)
Henvisning
Processuelle 2006-1 G.4

Parter

H1 A/S
(advokat J. Bertel Rasmussen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Jytte Scharling og Thomas Rørdam.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 20. afdeling den 12. september 2003.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, H1 A/S, har påstået sagen hjemvist til Told- og Skattestyrelsen med henblik på fornyet ansættelse/genoptagelse af vurderingen af ejendoms- og grundværdiansættelsen ved 17. almindelige vurdering pr. 1. april 1981 af ejendommen matr. nr. ... og matr. nr. ... bygrunde beliggende ...

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse og har subsidiært gentaget sin hjemvisningspåstand.

Anbringender

Skatteministeriet har som nyt anbringende for Højesteret gjort gældende, at det krav, der ville udspringe af en revision, er forældet i medfør af 1908-lovens § 1, nr. 6, og at selskabet allerede af den grund er afskåret fra at få ansættelsen ændret ved revision.

Selskabet, som ikke har bestridt, at kravet er undergivet forældelse efter den nævnte bestemmelse, har heroverfor anført, at Skatteministeriet har givet afkald på at gøre forældelsesindsigelsen gældende, og at kravet i øvrigt ikke er forældet, da forældelsesfristen har været suspenderet som følge af selskabets utilregnelige uvidenhed om kravet.

Supplerende sagsfremstilling

I brev af 27. februar 2001 fra H1 A/S' advokat til Skatteministeriet hedder det bl.a.:

"Jeg beder ... høfligst Skatteministeriet om at tage vurderinger op til fornyet overvejelse og herefter bede ToldSkat om på ny at revurdere 17. alm. vurdering, idet Skatteministeriet i modsat fald må imødese en ny landsretssag om spørgsmålet.

Må jeg høfligst bede om bekræftelse herpå, samt kopi af brev til ToldSkat om, at der foretages en fornyet vurdering samt en bekræftelse på, at der ikke vil blive gjort forældelsesindsigelser gældende, således at jeg herefter ikke behøver at udtage stævning mod Skatteministeriet ved Østre Landsret inden 1.4.2001.

Jeg tillader mig at imødese meddelelse om, at 17. alm. vurdering revurderes samt meddelelse om, at en mulig forældelsesindsigelse frafaldes."

I Skatteministeriets besvarelse af 20. marts 2001 hedder det bl.a.:

"Det bemærkes ..., at den 20-årige forældelse ikke regnes fra tidspunkt for 17. alm. vurdering pr. 1. april 1981, men fra ejendomsskatternes forfaldsdato. Kommunen har d.d. telefonisk oplyst, at forfaldsdatoen for første rate efter 17. alm. vurdering var den 1. marts 1982. Anden rate i samme år forfaldt 1. september.

Med hensyn til fristen for at indbringe Told- og Skattestyrelsens afslag af 17. januar og 7. februar d.å. for domstolene skal Departementet meddele en måneds fristforlængelse, således at Departementet under en evt. retssag ikke vil gøre gældende, at afslagene er indbragt for sent, blot en evt. indbringelse sker senest en måned efter dateringen på det svar, De vil modtage fra Departementet.

..."

I det brev af 4. februar 2002, hvor Skatteministeriets departement tiltrådte Told- og Skattestyrelsens afgørelse, hedder det bl.a.:

"Skatteministeriet kan ikke imødekomme Deres anmodning . ...

Der henvises til det i Skatteministeriets brev af 20. marts 2001 til Dem anførte om, at Skatteministeriet under en evt. retssag ikke vil gøre gældende, at afslagene er indbragt for sent, blot en evt. indbringelse sker senest 1 måned efter dateringen på nærværende svar."

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til Skattetministeriets nye anbringende for Højesteret om forældelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 A/S betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Dette beløb forrentes efter rentelovens § 8 a.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter