Dato for udgivelse
28 Aug 2007 08:46
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
22 Aug 2007 10:30
SKM-nummer
SKM2007.575.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, B-1152-06
Dokument type
Dom
Emneord
Fratrædelsesgodtgørelse, tillidsmand, uberettiget, afskedigelse, tort
Resumé

Sagsøgeren, som var tillidsmand, havde i forbindelse med, at hun blev afskediget, modtaget en "særlig fratrædelsesgodtgørelse" på 12 måneders løn.

Landsretten udtalte, at det følger af ordlyden af ligningslovens § 7 U, at alle ydelser, der udbetales af en arbejdsgiver i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, er skattepligtige i det omfang de overstiger kr. 8.000,-, samt at det var uden betydning for beskatningen, om arbejdsgiveren var forpligtet til at udbetale fratrædelsesgodtgørelsen, eller om arbejdsgiveren udbetalte godtgørelsen frivilligt.

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren som følge af uberettiget afskedigelse havde fået udbetalt en godtgørelse, som oversteg det beløb arbejdsgiveren havde været forpligtet til at betale i medfør af funktionærlovens § 2 b, men efter en samlet vurdering fandt landsretten det ikke godtgjort, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

Godtgørelsen blev derfor anset for skattepligtig i medfør af ligningslovens § 7 U.

Reference(r)

Ligningsloven § 7 U

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 A.B.1.4.1

Parter

HK Danmark som mandatar for A
(advokat Lilly Lærke Glæsel Hesselholt)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, Bertil Frosell og Jonas Christoffersen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 10. april 2007, har sagsøgeren, HK Danmark som mandatar for A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at af en kompensation for uberettiget og fejlagtig afskedigelse på i alt 292.347,96 kr. er 219.260 kr. skattefri, jf. statsskattelovens § 4 og 5.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 11. januar 2006 afsagde Landsskatteretten sålydende kendelse i sagen om As skatteansættelse i indkomståret 2004:

"...

Sagen drejer sig om, hvorvidt beløb, svarende til 12 måneders løn, udbetalt i forbindelse med fratræden af stilling er en fratrædelsesgodtgørelse; der er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U eller en erstatning for tort, der er skattefri.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Beløb udbetalt i forbindelse med fratræden af stilling anset som skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse. Beløbet svarede til 10 måneders løn ud af de 12 udbetalte.

Et beløb svarende til 2 måneders løn ud af de 12 udbetalte er skønsmæssigt anset som erstatning.

Landsskatteretten ændrer afgørelsen således

Beløb udbetalt i forbindelse med fratræden af stilling anset som skattepligtig fratrædelsesgodtgørelse.

Beløbet ansat til 9 måneders løn ud af de 12 udbetalte.

Som erstatning ansættes skønsmæssigt et beløb svarende til 3 måneders løn ud af de 12 udbetalte.

Den påklagede ansættelse ændres i overensstemmelse hermed.

Sagens oplysninger

Klageren blev i 1999 ansat som regnskabsassistent i G1. Hun blev senere forfremmet til sekretær.

Hun blev i 2001 valgt som tillidsrepræsentant for 70 kontoransatte og har været det frem til opsigelsen.

Klagerens ansættelsesforhold blev den 29. marts 2004 opsagt med funktionærlovens varsel til den 31. juli 2004. Hun fik sammen med sidste lønudbetaling udbetalt en særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Fredagen før afskedigelsen havde klageren fået at vide, at der ville blive peget på hende som arbejdspladsens nye fællestillidsrepræsentant.

Klageren har oplyst, at den særlige fratrædelsesgodtgørelse er tildelt på baggrund af et sammenstød med personalechefen, en mundtlig advarsel, som fagforeningen ikke har accepteret og en del personlig "skydning" samt irettesættelser for klagerens arbejde som tillidsmand.

Til skattemyndigheden har hun oplyst, at det tidligere gode forhold til personalechefen har ændret sig, efter at chefen var blevet en del af arbejdspladsens topledelse. Siden efteråret 2003 har hun fået det dårligere og gik i marts 2004 til læge. Lægen udstedte den 12. marts 2004 en erklæring om uarbejdsdygtighed i 3 uger.

Til sagen er fremlagt udtalelse fra HK, hvoraf det fremgår, at beløbet betragtes som en erstatning for tort, da klageren var valgt som tillidsrepræsentant.

Til belysning af forløbet omkring afskedigelsen foreligger mødereferat af 11. februar 2004 fra mødet, den 10. februar, hvor klageren fik en mundtlig advarsel. Det fremgår heraf, at der blev påpeget forskellige forhold omkring manglende kvalitet i arbejdet, adfærd og sygefravær. Klageren har udarbejdet en kommentar til den mundtlige advarsel som beskriver og imødegår de forhold, der er beskrevet i mødereferatet.

HK har protesteret over advarslen. Referat af møde den 1. marts 2004 mellem sagens parter er fremlagt i sagen.

Der foreligger ikke nogen skriftlig begrundelse fra virksomhedens side på afskedigelsen. Af et protokollat fra HK fremgår det:

"Sagen A forhandlet den 29. marts 2004.

Parterne er enige om at A er opsagt den 29. marts 2004 med funktionærlovens varsel til fratrædelsen den 31. juli 2004.

A er fritstillet uden der sker modregning for anden lønindkomst ved anden beskæftigelse i opsigelsesperioden.

I forbindelse med den sidste lønudbetaling den 31. juli 2004 udbetales der en særlig fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn."

Protokollatet er underskrevet af klageren, HK og G1.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ud af en fratrædelsesgodtgørelse på 12 måneders løn anerkendt 2 måneders løn anset et beløb svarende til 2 måneders løn som skattefri godtgørelse for tort/ikke økonomisk tab.

Det følger af ligningslovens § 7 U, at der gives et samlet bundfradrag på 8.000 kr. i jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser. Beløb ud over bundfradraget beskattes fuldt ud som personlig indkomst.

Der må sondres mellem, hvorvidt det modtagne beløb anses for en fratrædelsesgodtgørelse eller for erstatning for en påført krænkelse.

Ved fastlæggelse af begrebet fratrædelsesgodtgørelse forstås en erstatning for tab af indtægtskilde. Erstatning for en uberettiget/usaglig opsigelse anses som fratrædelsesgodtgørelse, jfr. ligningslovens § 7 U, i det omfang beløbet ikke træder i stedet for løn.

Erstatning for en påført krænkelse anses for et ikke økonomisk tab, som anses for omfattet af statsskattelovens § 4 og 5 og dermed ikke skattepligtig.

Det er skatteankenævnets opfattelse, at en del af den udbetalte særlige fratrædelsesgodtgørelse ud fra de oplyste forhold må anses for en godtgørelse af en sådan karakter, at den pågældende del er omfattet af reglerne om erstatning for et ikke økonomisk tab.

Da det ikke er nærmere dokumenteret ud fra hvilke hensyn den særlige fratrædelsesgodtgørelse er beregnet, må erstatning for ikke økonomisk tab fastsættes skønsmæssigt. Nævnet fastsætter erstatning for ikke økonomisk tab til 2 måneders løn, idet der er henset til betydningen af det økonomiske og ikke økonomiske tab i forbindelse med afskedigelsen.

Fratrædelsesgodtgørelse er skattepligtig efter ligningslovens § 7 U, uanset om der er tale om en usaglig opsigelse eller ej. Der findes eksempler i retspraksis på, at erstatning for en påført krænkelse i forbindelse med afskedigelse anses for et ikke økonomisk tab, som anses for omfattet af statsskattelovens §§ 4 og 5 og dermed ikke skattepligtig. Det forhold, at en tillidsrepræsentant opsiges er dog ikke sådan en krænkelse, som berettiger til erstatning for ikke økonomisk tab.

Skatteankenævnet er således af den opfattelse, at en del af klagerens fratrædelsesgodtgørelse er tildelt som kompensation for anden krænkelse end selve den usaglige opsigelse.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at fratrædelsesgodtgørelse på 9 måneders løn i indkomståret 2004 bør anerkendes som værende skattefri, jfr. statsskattelovens §§ 4 og 5.

Som følge af uberettiget afskedigelse, da der var tale om overenskomststridig afskedigelse af en tillidsrepræsentant, opnåede klager via sin fagforening en kompensation for afskedigelsen og afskedigelsens facon på i alt 12 måneders løn ud over det i henhold til funktionærloven gældende opsigelsesvarsel.

Der var ikke tale om omfattende drøftelser. Arbejdsgiveren erkendte ikke at kunne sende en afskedigelse til fællestillidsrepræsentanten og tilbød kompensation for den tort, som klageren var blevet påført som følge af afskedigelsen.

Kompensationen for den uberettigede afskedigelse blev fejlagtigt af forligsparterne kaldt fratrædelsesgodtgørelse, idet det dog anføres, at der var tale om en særlig fratrædelsesgodtgørelse.

Ved en anciennitet på 5 år, ville en uberettiget afskedigelse i henhold til funktionærlovens § 2 b have medført en kompensation på maksimalt 3 måneder. Klageren tilkendtes således foruden kompensation for selve den uberettigede afskedigelse en økonomisk kompensation, såkaldt torterstatning, på yderligere 9 måneder.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at denne kompensation, kaldet særlig fratrædelsesgodtgørelse, ikke er omfattet af ligningslovens § 7 U.

Kompensationen er ikke ydet som følge af selve afskedigelsen, idet denne alene ville have givet en funktionær som klageren en kompensation på op til 3 måneders løn. Derimod er kompensationen ydet som en torterstatning for den overenskomststridige afskedigelse og afskedigelsesfacon.

Klageren har sammenlignet sagen med Landsskatterettens kendelse af 21. maj 2002 (SKM2001.281.LSR), hvor den del af en økonomisk kompensation for en uberettiget afskedigelse, der strakte ud over godtgørelse i henhold til funktionærlovens regler, blev anset for erstatning for tort og derfor skattefri i henhold til statsskattelovens §§ 4 og 5.

På denne baggrund gøres det gældende, at den del af den "særlige fratrædelsesgodtgørelse", der udgør mere end godtgørelse i henhold til funktionærlovens regler, er skattefri efter statsskattelovens §§ 4 og 5.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 7 U, at fratrædelsesgodtgørelser medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr. Reglen gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for løn.

Det fremgår af erstatningsansvarsloven § 26, at den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Efter den ved lov nr. 955 af 20. december 1999 gennemførte ændring af bestemmelsen i ligningslovens § 7 O er de tidligere særlige regler om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse blevet afskaffet, således at sådanne ydelser med virkning fra 1. januar 2000 beskattes som almindelig lønindkomst. § 7 U (og tidligere § 7 O) afløste bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 2, nr. 16. Af forarbejderne til denne bestemmelse fremgår, at engangsudbetalinger til en funktionær i forbindelse med fratræden af stilling oprindelig enten var almindelig indkomstskattepligtig som tillæg til lønnen eller var skattefri som erstatning for tab af stilling. Ved indførelse af reglerne om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse var det tilsigtet at gennemføre en ensartet beskatning i alle tilfælde, hvor der ved fratræden blev udbetalt et beløb ud over den sædvanlige aflønning. Bestemmelsen omfatter således både tillæg til lønnen som erstatning for tab af stilling.

Det fremgår af funktionærlovens (lov nr. 68 af 21. januar 2005) om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer § 2 b, at arbejdsgiveren skal udrede en godtgørelse, hvis opsigelsen af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold.

En sådan godtgørelse fastsættes under hensyn til funktionærens ansættelsestid og sagens øvrige omstændigheder, men kan ikke overstige funktionærens løn for en periode svarende til halvdelen af det opsigelsesvarsel, der tilkommer den pågældende.

Godtgørelsens størrelse udmåles efter reglerne i funktionærlovens § 2 b, stk. 2, bl.a. under hensyntagen til, hvor længe den pågældende har været ansat i virksomheden.

Stk. 2 har følgende ordlyd:

"Stk 2. Såfremt en funktionær ved opsigelsen har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 10 år, kan den i stk. 1 omhandlede godtgørelse udgøre indtil 4 måneders løn. Efter 15 års uafbrudt beskæftigelse i virksomheden kan godtgørelsen udgøre indtil 6 måneders løn."

Det fremgår af praksis at det afgørende for godtgørelsens skattemæssige stilling er baggrunden for godtgørelsen.

Det fremgår SKM2001.281.LSR, af klageren i den pågældende sag blev tilkendt en kompensation med den begrundelse, at de forvaltningsretlige krav til høring, aktindsigt m.v. ikke var overholdt. Man anså den del af kompensationen, der lå ud over godtgørelse efter funktionærlovens regler for en kompensation for retsstridige fejl, der kunne sidestilles med tort, der efter praksis er skattefri efter statsskattelovens §§ 4 og 5.

Det kan efter det oplyste i nærværende sag ikke antages, at der af ansættelsesmyndigheden er begået formelle fejl i forbindelse med afskedigelsen, der kan begrunde erstatningspligt. Det bemærkes, at uanset om en opsigelse er sagligt begrundet, kan en opsigelse normalt ikke anses for retsstridig og dermed erstatningspådragende.

Tort er i teorien betegnet som den ikke økonomiske, immaterielle skade, som forvoldes ved en krænkelse af en persons selv- og æresfølelse. Hvis der ikendes erstatning for en sådan krænkelse, skal krænkelsen i et vist omfang dokumenteres.

Den nærmere karakter af den ydede godtgørelse fremgår ikke klart af protokollatet. Den fremgår heller ikke af de til sagen fremlagte bilag (mødereferater m.v.), ligesom opsigelsen efter det oplyste ikke var skriftlig og således heller ikke indeholdt oplysninger om karakteren.

Landsskatteretten finder imidlertid, at en vis del af den "særlige" godtgørelse må anses at være ydet som en erstatning for tort (ikke økonomisk skade). Der henses til, at godtgørelsen ligger ud over, hvad en godtgørelse efter funktionærlovens regler ville føre til.

I mangel af oplysninger om den nærmere fordeling er retten enig med skatteankenævnet i, at fordelingen må fastsættes efter et skøn.

Landsskatteretten finder herefter, at et skønsmæssigt beløb svarende til 3 måneders løn ud af de udbetalte 12 måneders løn bør anses for at være en skattefri godtgørelse, mens den øvrige del af den udbetalte godtgørelse anses for at være omfattet af reglen i ligningslovens § 7 U."

Af lønspecifikationen for As sidste lønudbetaling den 31. juli 2004 fremgår:

"...

Fratrædelsesgodtg/12 mdr

     

292.347,96

Fratr.godt. skat.fri

     

-8.000,00

Basisløn

     

17.553,53

Personlig løndel

     

6.808,80

Feriefridag opt.2004 til udb.

 

22,00

151,95

3.342,90

ATP medarbj.andel

     

-74,55

Gruppeliv firma

 

1,00

185,00

185,00

Arbejdsmarkedsbidrag Ber.grundlag

27.815,68

 

8,00%

-2.225,00

Arbejdsmarkedsbidrag Ber.grundlag

292.347,96

 

8,00%

-23.388,00

A-indkomst

     

286.550,64

 

A-skat: Fradrag: 4954 Trækgr.: 281590

 

43,00%

-121.084,00

Gruppeliv overført

 

1,00

185,00

-185,00

HK klub

 

1,00

30,00

-30,00

HK Fællesklubben

 

1,00

32,50

-32,50

Fratr.godt. skat.fri

     

8.000,00

Nettobeløb, overført til ...

     

173.219,14

..."

Parterne er enige om, at A som tillidsrepræsentant er omfattet af blandt andet følgende bestemmelser i KTO, Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg 2002:

"...

§ 12. Afskedigelse

Stk. 1

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager.

Stk. 2

Inden en tillidsrepræsentant afskediges, skal sagen være forhandlet mellem (amts)kommunen og den personaleorganisation, som tillidsrepræsentanten er anmeldt af. (Amts)kommunen kan kræve forhandlingen afholdt inden for en frist af 3 uger efter, at organisationen har modtaget meddelelsen om den påtænkte opsigelse.

Stk. 3

Hvis personaleorganisationen skønner, at den påtænkte afskedigelse ikke er rimeligt begrundet i tillidsrepræsentantens eller (amts)kommunens forhold, kan personaleorganisationen inden en frist på 14 dage efter den i stk. 2 nævnte forhandling over for (amts)kommunen skriftligt kræve sagen forhandlet mellem parterne i vedkommende overenskomst/aftale. Kopi af forhandlingsbegæringen sendes til vedkommende kommunale forhandlingsorgan. Forhandling kan kræves afholdt senest 3 uger efter modtagelse af forhandlingsbegæringen. Forhandlingen har opsættende virkning for den påtænkte opsigelse.

Stk. 4

  1. Afsked af en tillidsrepræsentant kan ske med et varsel, der følger af den overenskomst eller aftale, som den pågældende er omfattet af, dog mindst med 5 måneders varsel til udgangen af en måned. Hvis pågældende på tidspunktet for opsigelsen har fungeret som tillidsrepræsentant i en sammenhængende periode på mindst 5 år, skal afsked dog ske med mindst 6 måneders varsel til udgangen af en måned.
  2. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afsked af tillidsrepræsentanten ske med det varsel, der følger af den overenskomst eller aftale, som vedkommende er omfattet af, dog mindst med 35 dages varsel til udgangen af en måned.

..."

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af LJ.

A har forklaret blandt andet, at hun indledte det faglige arbejde i forbindelse med en omstrukturering af virksomheden og blev valgt som tillidsmand for HK'erne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2001. Omstruktureringen gav anledning til normale frustrationer blandt medarbejderne, da mange blev forflyttet og fik nye arbejdsopgaver.

Hun fik den mundtlige advarsel på et møde den 11. februar 2004 med sin daglige chef og personalechefen SM. Da det gik op for hende, hvilket formål mødet havde, afbrød hun mødet og tilkaldte en bisidder, som derefter deltog i resten af mødet. Det blev under mødet ikke præciseret, hvilke konsekvenser det ville få, såfremt forholdene ikke ændrede sig. Det blev på mødet den 1. marts 2004 nævnt, at der kunne falde en skriftlig advarsel, såfremt hun ikke forbedrede sig. Hun blev sygemeldt den 9. marts 2004.

NP og TR, som var fællestillidsmænd, rettede henvendelse til hende under hendes sygdom, da fællesklubben ønskede hende valgt som fællestillidsmand blandt andet for at sikre et generationsskifte. NP og TR orienterede SM om, at hun havde accepteret tilbudet. Det var meningen, at hun skulle overtage fællestillidsmandshvervet med virkning fra den 1. april 2004. Om eftermiddagen den 26. marts 2004 ringe LJ til hende hjemme og oplyste, at SM ønskede et møde om fællestillidsmandsvalget.

Den 29. marts 2004 deltog hun i et møde hos HK. Det gik ved mødets start op for hende, at mødet ikke angik fællestillidsmandsvalget, men en afskedigelse. Hun forlod mødet efter nogle få minutter, hvorefter LJ og SM forhandlede vilkårene for hendes fratræden. LJ forelagde hende først et forligstilbud, ifølge hvilket hun skulle have løn i opsigelsesperiode samt en godtgørelse svarende til ni måneders løn, hvilket hun ikke kunne acceptere. Derefter fortsatte forhandlingerne med det i protokollatet angivne resultat. Protokollatet blev underskrevet omkring en halv time efter mødets start. Det var en fejl, at opsigelsesvarslet var fastsat til fire og ikke fem måneder, og at der ikke blev taget højde for feriepenge.

LJ har forklaret blandt andet, at A rettede henvendelse til ham efter modtagelsen af den mundtlige advarsel. Mødet den 1. marts 2004 endte uden resultat, idet parterne fastholdt deres synspunkter. A orienterede ham om, at fællesklubben havde opfordret hende til at stille op til fællestillidsmandsvalget, og at ledelsen ikke ville acceptere det. Der blev derfor indkaldt til et møde om spørgsmålet, men SM meddelte ved mødets start, at man ville afskedige A.

For at skåne sig selv bad A om lov til at forlade mødet, hvorefter han på hendes vegne rejste kravet om godtgørelse. Kravet om godtgørelse var begrundet i, at det ikke er tilladt at afskedige tillidsmænd, hvorfor der udover over erstatning efter funktionærlovens regler skulle betales en torterstatning efter tillidsmandsreglerne. I protokollatet kaldte han beløbet en "særlig fratrædelsesgodtgørelse", fordi det gik ud over funktionærlovens regler. Godtgørelsen var ikke begrundet i spørgsmålet om valg af A som fællestillidsrepræsentant.

Procedure

A har gjort gældende, at ud af den samlede "særlige fratrædelsesgodtgørelse" på i alt 12 måneders løn skal Skatteministeriet anerkende, at beløb svarende til 9 måneders løn er torterstatning og skattefri i henhold til statsskattelovens § § 4 og 5.

Den "særlige fratrædelsesgodtgørelse" blev tilkendt A under en forhandling mellem G1 og HK den 29. marts 2004, hvor A uden modtagelse af varsel og uden forudgående modtagelse af skriftlig opsigelse blev afskediget af G1. Den "særlige fratrædelsesgodtgørelse" blev ydet som kompensation for, at G1 ikke overholdt de formelle regler ved afskedigelse af A, der var tillidsmand hos G1. G1 overtrådte reglerne om, at afskedigelsen af en tillidsmand skal være skriftlig, begrundet og fremsendes til såvel den ansatte som den ansattes fagforbund, ligesom fagforbundet skal indkaldes til forhandling vedrørende afskedigelsen. Der var heller ikke tvingende årsager til afskedigelsen. G1 erkendte overtrædelsen af reglerne ved at udbetale kompensationen, der blev benævnt "særlig fratrædelsesgodtgørelse", selv om der for så vidt angår et beløb svarende til ni måneders løn var tale om skattefri godtgørelse for tort. Det havde ikke været nødvendigt at kalde kompensationen en "særlig" fratrædelsesgodtgørelse, såfremt den havde været udbetalt som følge af uberettiget afskedigelse.

Skatteministeriet har gjort gældende, at den "særlige fratrædelsesgodtgørelse" svarende til 12 måneders løn, som A modtog ved opsigelsen fra G1, er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og/eller ligningslovens § 7 U.

Godtgørelsen - eller i hvert fald den del heraf, der svarer til den indtægt, A kunne have haft, indtil hun kunne opsiges - er trådt i stedet for As indtægt af stillingen og er derfor skattepligtig. Det følger af ordlyden af ligningslovens § 7 U og bestemmelsens forarbejder, at alle ydelser ud over 8.000 kr., der udbetales af arbejdsgiveren i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, er skattepligtige. Den omtvistede godtgørelse er ubestrideligt udbetalt i forbindelse med A fratræden af stillingen hos G1. Under disse omstændigheder påhviler det A at godtgøre, at godtgørelsen ikke er skattepligtig, hvilket A ikke har godtgjort. Den nærmere baggrund for og karakter af udbetalingen af godtgørelsen er fortsat udokumenteret, hvilket må komme A bevismæssigt til skade.

Skatteministeriet har bestridt, at fratrædelsesgodtgørelsen skulle være begrundet i, at G1 har overtrådt de formelle regler/afskedigelsesproceduren ved afskedigelsen af A, herunder eventuelle krav til skriftlighed, begrundelse m.v., ligesom det er bestridt, at der er tale om godtgørelse for tort. Godtgørelsen fremstår tværtimod som en godtgørelse, A fik for at fratræde sin stilling. G1 har i overensstemmelse hermed ved udbetalingen anset godtgørelsen for omfattet af ligningslovens § 7 U. Det er ikke tilstrækkeligt til at anse en godtgørelse for uberettiget afskedigelse for skattefri, at kompensationen overstiger det beløb, som kunne kræves inden for rammerne af funktionærlovens § 2 b. Der ydes alene godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26 i tilfælde af helt særlige og retsstridige forhold. A har under alle omstændigheder ikke godtgjort, at et eventuelt skattefrit beløb overstiger et beløb svarende til de tre måneders løn, som Landsskatteretten allerede har indrømmet A skattefrihed for.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der følger af ordlyden af ligningslovens § 7 U, at alle ydelser, der udbetales af arbejdsgiveren i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, er skattepligtige, i det omfang de overstiger 8.000 kr. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det med denne bestemmelse var tilsigtet at indføre en ensartet og neutral beskatning i alle tilfælde, hvor der i forbindelse med fratræden af stilling udbetales et beløb, som overstiger den skattepligtiges sædvanlige aflønning. Det har derfor ikke betydning for beskatningen i medfør af denne bestemmelse, om arbejdsgiveren er forpligtet til at udbetale fratrædelsesgodtgørelsen, eller om arbejdsgiveren udbetaler godtgørelsen frivilligt.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at A som følge af uberettiget afskedigelse fik udbetalt en godtgørelse, som oversteg det beløb, arbejdsgiveren, G1, var forpligtet til at betale i medfør af funktionærlovens § 2 b. Arbejdsgiveren anså efter lønseddelen den udbetalte godtgørelse for omfattet af ligningslovens § 7 U.

Landsretten finder efter en samlet vurdering, at A ikke har godtgjort, at der ved afskedigelsen forelå sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en skattefis godtgørelse for en retsstridig krænkelse af As ære eller person, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

De tilkendte sagsomkostninger indeholder 2.200 kr. til udarbejdelse af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

HK Danmark som mandatar for A skal inden 14 dage betale 17.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter