Dato for udgivelse
04 Jul 2003 08:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.309.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdeling, B-0695-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Futures, terminskontrakter, prissikring, erhvervsmæssig tilknytning, bevisbyrde
Resumé

En landmand havde haft tab på erhvervede svinefutures på råvarebørsen i Amsterdam. Dette tab ønskede han at fratrække i medfør af dagældende kursgevinstlovs § 8 G (kursgevinstlovens § 32). Dette kræver, at landsmanden godtgør, at kontrakterne har tilknytning til hans erhvervsvirksomhed.

Vestre Landsret indrømmede landmanden et fradrag for tab. Landsretten lagde til grund, at det var relevant for landmanden at søge at prissikre sin produktion, og at handlen med svinefutures på råvarebørsen i Amsterdam i 1996 var et muligt - omend ikke fuldstændigt velegnet - instrument til prissikring af landmandens svineproduktion. Landsretten lagde til grund, at den mængde svin, som kontrakterne angik, på intet tidspunkt oversteg landmandens egen svineproduktion. Herefter fandt landsretten på denne baggrund, at landsmandens forklaring om, at han med kontrakterne ønskede at afdække prisrisikoen for en del af sin produktion, måtte lægges til grund. Dermed var det godtgjort, at handlen med svinefutures havde den fornødne tilknytning til svineproduktion.

Reference(r)

Kursgevinstlovens § 8C (dagældende)
Kursgevinstlovens § 8G (dagældende)

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 A.D.2.18.4


Parter

A
(advokat Bent Ramskov)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke, København).

Afsagt af landsdommerne

Thrane, Kristian Petersen og Gitte Kuhlwein (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 21. marts 2001, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, med rette har anset sagsøgeren, As, nettotab på terminskontrakter for omfattet af den dagældende kursgevinstlovs § 8 G.

Den 21. december 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1996:

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende:

Personlig indkomst

 

Nettotab på valutakontrakter anset for omfattet af kursgevinstlovens § 8 G

                       

 

Forhøjelse herefter

153.391 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren driver landbrug med hovedvægt på svineavl. Klageren har i indkomståret 1996 haft en omsætning på 4.370.786 kr., hvoraf 4.151.300 hidrører fra svineavl. Der er i 1996 leveret 4.603 stk. slagtesvin til en afregningspris på 3.660.466 kr.

Klageren har i 1994 og i 1996 indgået terminskontrakter på varebørsen i Amsterdam. Terminskontrakterne er indgået gennem Unibank A/S. Klageren har ikke kunnet fremskaffe de pågældende kontrakter.

For indkomståret 1994 er der selvangivet overskud på terminskontrakter med 36.897 kr., og for indkomståret 1996 er der selvangivet underskud på terminskontrakter med 190.488 kr.

Skatteankenævnet har anset klagerens tab på de omhandlede terminskontrakter for omfattet af kursgevinstlovens § 8 G, hvor nettotabet på 153.591 kr. (190.488 kr. - 36.897 kr.) ikke er fradragsberettiget i indkomståret 1996, men kan fremføres til fradrag i de følgende 5 indkomstårs nettogevinst på kontrakter, der ikke er omfattet af kursgevinstlovens § 8 F, jf. § 8 G, stk. 3, jf. stk. 2.

Skatteankenævnet har bl.a. anført, at det kan konstateres, at det ikke har været muligt at fremskaffe de kontrakter, der ifølge det oplyste er indgået med varebørsen i Amsterdam. Der er fremlagt dokumentationsmateriale vedrørende køb og salg af Hollandske gylden gennem klagerens bankforbindelse, Unibank A/S.

Skatteankenævnet har videre anført, at man ikke er af den opfattelse, at der, jf. formuleringen i cirkulærets punkt 157, er tale om gennem de tegnede kontrakter at sikre virksomhedens tilgodehavender eller leverancer. Klageren har en stor produktion af grise, der afsættes til et dansk slagteri og afregnes i danske kroner. Landsnotering for slagtesvin fastsættes i danske kroner, og klagerens køb af Hollandske gylden kan ikke anses for en prissikring. Klageren ville have opnået den merpris for sine leverancer, som stigningen i landsnoteringen er udtryk for, uden indgåelse af de pågældende kontrakter.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at tab på valutakontrakter skal godkendes som værende fuld fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens §§ 8 C og 8 G og cirkulære til kursgevinstloven pkt. 117 og 157.

Vedrørende baggrunden for nærværende sag har repræsentanten forklaret, at klageren driver en svineejendom med en årlig produktion på ca. 5.000 slagtesvin (375.000 kg. svinekød). I perioden marts - september 1996 besluttede klageren sig for løbende at prissikre en del af sin produktion. Dette skete ved at sælge futures til en køber på en af de to svinefuturemarkeder i Europa - nærmere bestemt Amsterdammarkedet.

Repræsentanten har bl.a. anført, at som følge af, at prisen på svinekød stiger i hele perioden, får klageren tab på indgåede kontrakter. Til gengæld får han en stor fortjeneste ved levering af slagtesvin til slagteriet, idet landsnoteringen for slagtesvin i den pågældende periode stiger fra 10 kr. til 11,80 kr. pr. kg. Dette medfører, at det tab, der har været ved prissikring på et lavt niveau mere end opvejes af den merindtjening, der har været ved salg af slagtesvin, hvilket også klart fremgår af skatteregnskabet, hvor bruttoudbytte på slagtesvin er steget med 533.000 kr. fra 1995 til 1996. Klageren fastholder på denne baggrund, at de indgåede kontrakter på varebørsen i Amsterdam vedrørende svinekød har direkte erhvervsmæssig tilknytning til den af ham drevne svinebrugsejendom.

Repræsentanten har endvidere henvist til en artikel fra Landbrugsrådets Rådgivningscenter, "Futures prissikring af svinekød".

Landsskatteretten skal udtale

Det fremgår af kursgevinstlovens § 8 C, at gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af kursgevinstlovens § 8 G fremgår, at for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 kan tab på kontrakter, der ikke er omfattet af § 8 F, og for hvilke det ikke godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed alene fradrages i det omfang, det angives i stk. 2 og 3.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren på tilstrækkelig vis har godtgjort, at indgåelsen af terminskontrakterne har haft den fornødne tilknytning til hans erhverv som svineproducent. Retten har herved henset til, at klageren ikke har fremlagt de pågældende kontrakter, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er umiddelbar sammenhæng mellem noteringen på svin på varebørsen i Amsterdam og noteringen på svin i Danmark, samt at der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren har søgt at afdække risikoen ved prisfald på svin, herunder at kontrakterne har vedrørt mængder svarende til mængden af klagerens leverancer af svin til slagteriet. Retten finder derfor, at klagerens tab på kontrakterne er omfattet af kursgevinstlovens § 8 G, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

Sagsøgeren har under denne sag nedlagt påstand om, at sagsøgte skal nedsætte sagsøgers personlige indkomst for indkomståret 1996 med 153.391 kr.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

I 1994 indgik sagsøgeren gennem Unibank en række terminskontrakter på varebørsen i Amsterdam, hvilke kontrakter med undtagelse af en enkelt er fremlagt for Landsretten. Terminskontrakterne var svine-futures ("pigs live futures") og omfattede hver en mængde på 10.000 kg. levende gris, svarende til ca. 100 stk. slagtesvin. Sagsøgers handel med svinefutures i 1994 indbragte sagsøger et overskud på 36.897 kr.

I 1995 foretog sagsøger en række anlægsinvesteringer. Investeringerne i driftsbygninger udgjorde i 1995 brutto 622.107,30 kr. og investeringerne i inventar brutto 189.444,10 kr. Investeringerne blev for størstedelens vedkommende foretaget i foråret og sommeren 1995. Sagsøger havde således pr. 1. august 1995 afholdt udgifter til køb af driftsbygninger med 602.433,18 kr. og udgifter til køb af staldinventar og foderkrybber med 125.736,51.

Det fremgår af likviditetsoversigten i sagsøgerens skatteregnskab for indkomståret 1995, at resultatet til investeringer og afdrag i 1995 udgjorde 917.698,60 kr. Det fremgår tillige, at der i 1995 blev foretaget ændringer i besætningen/beholdningen med 85.510,00 kr. og at de samlede investeringer udgjorde 908.347,71 kr. Der var i 1995 et kapitalbehov på 76.159,11 kr.

Det fremgår af likviditetsoversigten, at investeringerne i 1994 udgjorde 399.178 kr. og at der i 1994 var et kapitaloverskud på 169.322 kr.

Af samme regnskabs balance fremgår blandt andet, at den regnskabsmæssige egenkapital primo 1995 udgjorde 412.328,72 kr. og ultimo 1995 udgjorde den 750.154,43 kr.

Det fremgår, at ændringen i den regnskabsmæssige egenkapital hovedsageligt er begrundet i en væsentlig forøgelse af den bogførte egenkapital.

Den 27. marts 1996 indgik sagsøgeren en skriftlig aftale med Unibank A/S, om handel med internationale børsnoterede råvarefutures og -optioner. Det fremgår af aftalen, at sagsøgeren kunne indgå forretninger inden for en maksimal engagementsbelastning på 100.000 kr. Det fremgår herudover blandt andet:

"...

A. Engagementsbelastning

Engagementsbelastningen er et udtryk for den bevilling, som kunden har fået til indgåelse af forretninger omfattet af denne aftale. Samtlige forretninger indgår i opgørelsen af den aktuelle engagementsbelastning, medmindre banken bestemmer andet. Den aftalte maksimale engagementsbelastning er imidlertid ikke udtryk for kundens maksimale tabsrisiko.

B. Definition af produkter

Ved en future forstås en forretning mellem to parter, hvor den ene part forpligter sig til at købe og den anden forpligter sig til at sælge et underliggende aktiv til en fastsat pris på et fastlagt fremtidigt tidspunkt.

...

C. Indgåelse af forretninger

For hver enkelt forretning vil kunden modtage en skriftlig bekræftelse med angivelse af, om forretningen vedrører køb eller salg, det finansielle instruments underliggende aktiv, udløbsdatoen, forretningens beløb i den pågældende valuta, den aftalte kurs og handelsomkostningerne. Eventuelle særlige betingelser for forretningens ikrafttræden og bortfald vil ligeledes være angivet. Kunden er forpligtet af indholdet af disse bekræftelser.

Fysisk levering af det underliggende aktiv kan under ingen omstændigheder finde sted.

...

G. Afregning

Afregningsformen for den enkelte forretning fastsættes efter nærmere aftale mellem banken og kunden efter handelspraksis på det pågældende marked.

Såfremt afregningsvalutaen afviger fra kontraktsvalutaen finder valutaomveksling sted efter retningslinier fastsat af banken.

Alle futuresforretninger afregnes endeligt med en lukning af kontrakten, jfr. pkt. H således, at udløb af den enkelte kontrakt med fysisk levering til følge under ingen omstændigheder kan finde sted.

Alle futureforretninger skal lukkes på kundens begæring inden den enkelte forretnings first notice day og på en dag, som både er en bankdag i Danmark og hvor også den råvarebørs, hvor den pågældende råvareforretning handles, er åben. Banken kan dog meddele kunden, at lukning kan finde sted til og med en senere dag. Hvis disse tidsfrister ikke overholdes, lukkes forretningen af banken på kundens vegne med en modgående handel på den børs, hvor forretningen handles.

...

H. Lukninger

På en given dag kan kunden tilbagehandle (lukke) en allerede indgået forretning til de priser, kunden får oplyst af banken.

Medmindre andet aftales særskilt mellem banken og kunden, vil banken automatisk lukke identiske modsatrettede forretninger.

..."

Sagsøgeren oprettede i forbindelse med aftalens indgåelse en afregningskonto og en marginkonto.

Sagsøgerens handel med terminskontrakter i 1996 fandt sted i perioden fra den 26. marts til den 13. september 1996 og vedrørte live pigs futures på Amsterdam Børsen. I den nævnte periode handlede sagsøgeren i alt 15 stk. terminskontrakter, hver omfattende 10.000 kg. levende svin. Pågældende terminskontrakter er fremlagt for landsretten med undtagelse af en enkelt. Sammenholdt med sagsøgers levering af slagtesvin til .... Slagteri, blev terminskontrakterne indgået som følger, idet det lægges til grund, at 10.000 kg. levende svin svarer til ca. 100 stk. levende svin og at et levende svin har en slagtevægt på ca. 75 kg:

                                                    

Kontraktudløbs-dato

Antal kontrakter

Antal svin jf. kontrakter

Leverede kg
svin i den pågældende
måned

Leverede stk. svin i den pågældende måned

Maj 1996 (23 . maj)

1

100

31.716

426

Juni 1996 (20. juni)

2

200

22.440

300

Juli 1996 (18 juli)

3

300

26.402

364

August 1996
(22. august)


2


200


27.781


380

September 1996
(19. september)


5


500


37.461


520

Oktober 1996
(24. oktober)


2


200


32.352


425

I en artikel af konsulent Hans Erik Møller udgivet af Landbrugets Rådgivningscenter, Landsudvalget for Svin den 15. marts 1993 fremgår blandt andet:

"...

SAMMENDRAG

Futures er en aftale mellem to parter om at købe/sælge en standardiseret mængde af en specificeret råvare på en fastlagt fremtidig dato og til en fastaftalt pris. I Amsterdam er mængden 10.000 kg levende gris (ca. 100 slagtesvin).

For danske svineproducenter er det primært Amsterdam-markedet, der har interesse, hvis man ønsker en prissikring af svinekød. Der ligger ikke nogen fysisk levering eller modtagelse af slagtesvin bag futuren, men grisene leveres som normalt til producentens eget slagteri. Afvigelsen i prisen på svinekød fra indgåelse af futurekontrakten til leveringstidspunktet opvejes af fortjeneste eller tab på futuren.

Ønsker en producent at prissikre senere leverancer af slagtesvin, sælger han futures på børsen i Amsterdam. Ved salget indbetales et kommissionsbeløb på 360 NLG, marginkonto på 2.500 NLG og en løbende konto på 1.250 NLG i alt 4.110 NLG pr. future. Hver dag fastsætter børsen en futurepris (settlementpris). Falder settlementprisen, krediteres den løbende konto prisfaldet, stiger prisen, debiteres kontoen. Når futuren købes tilbage, udbetales pålydende på den løbende konto og marginkontoen. I tilfælde af prisfald er det udbetalte beløb større end det indbetalte. Stiger prisen er det udbetalte mindre end det indbetalte, men dette opvejes af den højere pris for de fysisk leverede grise.

Købes futuren tilbage samtidig med den fysiske leverance af slagtesvinene, er der tale om fuldstændig hedging. Købes futuren tilbage inden eller efter den fysiske leverance, tales der om delvis hedging. Futureprisen bestemmes af udbud, efterspørgsel og forventninger til svinekødspriserne. Ved udløb er der normalt en god sammenhæng til priserne på det fysiske marked i Holland.

..."

Under sagens behandling for landsretten har parterne stillet to spørgsmål til Henton Børsmæglerselskab A/S, Silkeborg (i det følgende kaldet Henton). Direktør Per Gamstrup og seniorrådgiver Svend G. Laursen har besvaret spørgsmålene ved følgende udaterede skrivelse:

"...

Spørgsmålene stillet er følgende:

  1. Er der en sammenhæng imellem prisen på svinekød i Danmark og kursen på live-pig-futures med en kontraktsmængde på 10.000 kg handlet på Amsterdam-børsen for 1996? Graden af sammenhæng bør præciseres, og svaret bedes begrundet.
  2. Hvis den sagkyndige besvarer spørgsmål 1 med, at der er en sammenhæng mellem prisen på svinekød i Danmark og kursen på live-pig-futures handlet på Amsterdambørsen i 1996, bedes den sagkyndige oplyse, om der var en tilsvarende sammenhæng i årene 1990-1995. Hvis der ikke er en tilsvarende sammenhæng, bedes skønsmanden redegøre for forskellen (e) .

Indledning

Begrebet "prisen på svinekød i Danmark" er ikke entydigt, men kan søges forklaret som følger:

Prisen fremkommer ved en fælles notering frembragt af de forskellige slagteriselskaber, nu reduceret til bl.a. Danish Crown, Tican og Steff-Houlberg. Prisen er pr. kg. slagtet vægt. Hertil lægges en restbetaling (pr. kg.) der afregnes ved udløb af slagteriets årsregnskab. Prisen er resultatet af salget af svinekød i Danmark samt eksport til en række lande. Mængder og priser, - samt afregningsvalutaer og leveringsterminer, forhandles løbende mellem slagterierne og køberne/importørerne. Resultatet for "slutbrugeren" dvs. svineproducenten er således et vægtet gennemsnit af ovennævnte faktorer tillagt også effekterne af valutakursudsving. Her spiller slagteriets valutakurssikringspolitik også en afgørende rolle i hvornår sådanne slår igennem.

Slagteriernes kontraktpriser på eksportmarkederne vil naturligt nok være afledt af markedsprise(n)rne, og disse kan for standardiserede kontrakter/varer og leveringsterminer enklest muligt aflæses på råvarebørserne. Her kan nævnes Amsterdam, Hannover, London og Chicago. Med varernes frie bevægelighed (globalisering) vil priserne på svinekød søge at nærme sig hinanden, med de undtagelser som lokale forhold, ikke mindst af veterinær karakter tilsiger. Importører og slutkøbere vil presse priserne mod ligevægt.

Liberaliseringerne i EU's indre marked, EMS-samarbejdet og den senere indførsel af EUR som fælles mønt har netop haft som formål/resultat at mindske problemerne og øge gennemsigtigheden i grænseoverskridende transaktioner.

En egentlig børs/terminsmarked for svinekød noteret i DKK,- parallelt til de ovenfor nævnte har ikke været tilgængeligt hverken i de nævnte perioder eller senere.

Det har dog periodevis været muligt at søge afdækning for prisrisiko hos bl.a. Henton Børsmæglerselskab A/S, men også vor afdækning har været baseret på anvendelsen af udenlandske børser. Aktiviteten på området har imidlertid ikke været tilstrækkeligt til at opretholde forretningsområdet, hvorfor dette blev nedlagt pr. 30-6-2002

Svineproducenter, mellemhandlere, slagterier og slutbrugere har derfor overvejende måttet søge til udenlandske børser for at søge en evt. prisrisiko afdækket!

..."

Besvarelsen er vedlagt en række bilag med grafiske fremstillinger af prisudviklingen for svinefutures på råvarebørsen i Amsterdam sammenholdt med Landsnoteringen i Danmark. Det hedder i besvarelsen videre:

"...

Fakta og forudsætninger anvendt i sammenligningerne:

Holland

 
   

Børs

Amsterdam

   

Kontraktmåned

løbende måned + 1 (dvs. i februar analyseres marts-kontrakten)

   

Størrelse

10.000 kg levende vægt

   

Omregningsfaktor 
til slagtet

1,252174 - pr. 13. april 2000

Pris pr. kg.

Omregnet til DKK ved hjælp af dags-kursen på NLG & EUR

 

Landsnoteringen

Som offentliggjort af danske slagterier

 

Data

Indsamles dagligt af Henton Børsmæglerselskab og registreres i Børs Custom - et system til brug for matematisk behandling af prisoplysninger.

 

Kilder

Udenlandske mæglerhuse samt forskellige råvarebørser.

...

Ad 1.

Bilagene 3 og 4 tydeliggør sammenhænge, men også forskelle imellem den hollandske og danske pris på svinekød for kalenderåret 1996.

Det er vor klare opfattelse, at der er en nøje sammenhæng mellem prisen på live pigs noteret på Amsterdam råvarebørs, og den afregningspris som slagterierne i Danmark opgiver ugevis. Graden af sammenhæng er meget høj, og kan umiddelbart aflæses som et index i bilag 3, og som en absolut forskel i bilag 4. Som belyst i vore indledende bemærkninger, kan det ses at noteringen i Danmark næsten altid følger Amsterdam som retningspil, og at bevægelserne altid er i samme retning, om end forsinkede og i lidt mindre grad.

Ad 2.

Da graden af sammenhæng i spørgsmål 1 er meget høj skal vi her belyse perioden fra 1990 til 1995.

Bilag 5 og 6 tydeliggør sammenhænge, men også forskelle imellem den hollandske og danske pris på svinekød for perioden 1990-1995. Sammenhængene mellem de to "priser" ses også i denne periode tydeligt, om end det kan siges at forskellene i kortere perioder er tydeligere.

Imidlertid må der også til dette spørgsmål svares, at vi er af den opfattelse, at der er en nøje sammenhæng mellem prisen på live pigs noteret på Amsterdam råvarebørs, og den afregningspris som slagterierne i Danmark opgiver ugevis.

..."

Forklaringer

De sagkyndige, Per Gramstrup og Svend G. Laursen, har supplerende forklaret, at Henton har eksisteret i 11 år. Henton er et privatejet finanshus, som er underlagt Finanstilsynet som børsvirksomhed. Selskabet handlede med svinekontrakter i perioden fra 1993 til den 30. juni 2001. Det beror således på en fejlskrift:, at det fremgår af den skriftlige erklæring, at handlen med svinekontrakter blev nedlagt pr. 30. juni 2002. Per Gramstrup beskæftigede sig personligt med selskabets handel med svinekontrakter indtil 1999. Svend G. Laursen var i en 2-årig periode ansvarlig for selskabets rådgivning og handel med svinekontrakter. Svend G. Laursen havde ved sin ansættelse hos Henton 25 års erfaring fra den finansielle branche. Hentons handel med svinekontrakter gjorde det muligt at tilbyde danske svineproducenter afdækning af deres prisrisiko. Svineproducenterne kunne via svinekontrakterne udbudt af Henton foretage prissikring i forhold til landsnoteringen i Danmark. Den eneste anden reelle mulighed for prissikring i 1996 var handel med svinefutures på Amsterdam råvarebørs. Henton anvendte selv Amsterdam Børsen til afdækning af de kontrakter, man indgik med svineproducenter. Prisen på svinekontrakterne udbudt af Henton blev fastsat på grundlag af markedsprisen i Amsterdam. Henton havde risikoen i forhold til en eventuel kursforskel mellem landsnoteringen og den hollandske børs. Henton beregnede sig en "risiko-præmie" i form af en lavere afregningspris. Svineproducenterne ville således kunne få en bedre pris, såfremt de handlede svinekontrakterne direkte på den hollandske børs. Den skriftlige besvarelse af parternes to spørgsmål er baseret på den grafiske præsentation, som er vedlagt den skriftlige erklæring. Den grafiske fremstilling er baseret på data indsamlet gennem mange år. Der er ikke total sammenhæng mellem prisen på live pigs noteret på Amsterdam råvarebørs og landsnoteringen, som er den afregningspris som slagterierne i Danmark opgiver ugevis, men priserne er klart forbundne. Der vil uvægerligt være udsving idet landsnoteringen og den hollandske børs ikke fungerer på samme måde. Landsnoteringen bevæger sig en gang om ugen, medens børsen bevæger sig dagligt. Børsen reagerer mere pludseligt og kraftigt på alle mulige markedsoplysninger end landsnoteringen. Da der ikke fandtes en dansk børs vedrørende svinekontrakter, måtte det "næstbedste" - den hollandske råvarebørs - anvendes. Der var tilstrækkelig korrelation mellem landsnoteringen og den hollandske børs. Det kraftige udsving i 2001 var begrundet i svinesygdom i Holland, hvilket ramte den hollandske svinebranche hårdt.

Sagsøgeren har forklaret, at han er 58 år gammel og altid har beskæftiget sig med landbrug. Hans landbrug har siden 1986 udelukkende bestået i svineproduktion. Han producerer omkring 4.500 slagtesvin pr. år. Han fik kendskab til svinefutures i 1994 gennem sin bank. Han deltog således i 1994 i et kundemøde hos Unibank, hvor Unibank orienterede om muligheden for prissikring via handel med svinekontrakter på Amsterdambørsen. Han anså i 1994 den fremtidige prisudvikling for usikker og ville gerne minimere risikoen for udsving på svinepriserne. Hans egen rådgiver i Unibank sagde god for, at han via Unibank kunne prøve prissikring ved handel med svinefutures. Handlen skete via Unibank. Rådgiveren i Unibank kendte nok ikke sagsøgers forhold for så vidt angår svineproduktionen. Rådgiveren rådgav nok ud fra sit kendskab til børsen i Amsterdam. Det var sagsøger selv, der bestemte. Han så på hvor mange grise, han havde. Han ville gerne foretage prissikring vedrørende godt og vel halvdelen af produktionen. Han tegnede aldrig kontrakter for mere end, hvad der svarede til det antal grise, han producerede. Hans leverance af slagtesvin varierede afhængig af for eksempel ferieafholdelse, helligdage m.v. Han lukkede kontrakterne før udløbsdatoerne, hvilket skete på grundlag af de månedlige kontoudtog og rådgivning fra Unibank. Når han lukkede kontrakter, tegnede han typisk nye for at sikre en fortsat prissikring. Da han stoppede med handlen med svinekontrakter i september 1994, var han tilfreds. Han havde tjent på kontrakterne, og det var således gået godt. Han betragtede 1994 som en slags forsøgsperiode, hvor han sammenlignede svinepriserne med udfaldet af handlen med terminskontrakterne. Han foretog store anlægsinvesteringer i 1995, hvor han blandt andet byggede en forfedestald. Baggrunden herfor var, at nye regler medførte, at han ikke længere måtte have så mange grise som hidtil i de eksisterende stalde. Der var ikke tale om en kapacitetsudvidelse, men etablering af mere plads til den eksisterende besætning. Midlerne kom fra hans kassekredit kombineret med midler fra investeringsfonds. I marts 1996 påbegyndte han igen handel med svinefutures fra Amsterdam råvarebørs via Unibank. Han fulgte samme strategi som i 1994. Omkring maj 1996 udbrød der svinepest i Tyskland og Holland. Svinepesten medførte mangel på svinekød i Holland med deraf følgende prisstigninger. Prisstigningerne resulterede i, at han led tab på sine svinefutures. Der var ikke en tilsvarende prisstigning på svinekød i Danmark. Danmark blev ikke ramt af svinepesten og en stor del af det danske svinekød var solgt til udlandet på langtidskontrakter. Han forsøgte at begrænse sit tab ved at lukke svinekontrakterne før tid kombineret med nytegning i håb om bedring. Han led fortsat tab på sine svinefutures. I september 1996 ville han ikke længere, og han lukkede det hele. Han har ikke handlet svinefutures siden, idet han ikke har følt behov herfor. Han mener ikke, at han i den omhandlede periode var klar over, at Henton tilbød svinekontrakter, hvor prissikringen skete i forhold til den danske landsnotering. Han var tilfreds med Unibanks tilbud vedrørende svinekontrakter.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han kan fradrage sit nettotab på svinefutures svarende til det påstævnte beløb, da de indgåede kontrakter har tilknytning til sagsøgerens erhvervsvirksomhed, jf. den dagældende kursgevinstlov § 8 G, stk. 1. Vurderingen skal foretages på konkret, objektivt grundlag. De subjektive elementer er uden betydning, men de subjektive betingelser er i øvrigt tillige opfyldt i nærværende sag. Der er den nødvendige og tilstrækkelige sammenhæng mellem prisen på svinekød i Danmark og prisen på live pigs futures på Amsterdambørsen, hvilket blandt andet er godtgjort ved den sagkyndige erklæring samt de sagkyndiges supplerende forklaring for landsretten. Sagsøgeren kendte ikke på det omhandlede tidspunkt muligheden for handel med svinefutures via Henton. Handel med sådanne kontrakter på Amsterdambørsen er indirekte anerkendt, som erhvervsmæssig i tidligere praksis, jf. TfS 1999.353 LSR. Sagsøgeren har dokumenteret, at de konkrete kontrakter har den nødvendige og tilstrækkelige sammenhæng med hans samlede svineproduktion i den omhandlede periode. Der er således en nøje sammenhæng imellem de svinefutures, som sagsøgeren indgik, og hans reelle svineproduktion. Baggrunden for sagsøgerens handel med svinefutures i 1996 var navnlig hans ikke uvæsentlige anlægsinvestering i 1995 sammenholdt med den generelle usikkerhed omkring prisudsving på svinekød. Der er ikke nogen støtte for at lægge til grund, at sagsøgeren indgik kontrakterne af spekulationsmæssige årsager. Det var et led i almindelig forretningsmæssig pleje, at sagsøger lukkede kontrakterne inden udløb.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren har bevisbyrden for, at de omstridte terminskontrakter havde tilknytning til hans erhvervsvirksomhed som svineproducent, jf. den dagældende kursgevinstlov § 8 G, stk. 1. Der er tale om en kvalificeret bevisbyrde, som ikke er løftet. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at der skulle være en umiddelbar sammenhæng mellem noteringen på svin på varebørsen i Amsterdam og svinenoteringen i Danmark. De sagkyndiges konklusion bestrides, idet der henvises til de grafer, der er vedlagt den sagkyndige erklæring. Varebørsen i Amsterdam kan ikke bruges til at sikre danske svineproducenter en stabil pris. Det er meningsløst at anvende et "nervøst" marked til at sikre mod prisudvikling i et mere stabilt marked. Prisændringerne på den hollandske børs overstiger langt udsvingene på den danske landsnotering. Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at han ved terminskontrakterne systematisk søgte at afdække risikoen ved prisfald på svin, herunder at kontrakterne skulle vedrøre mængder svarende til sagsøgerens leverancer af svin til slagteriet. Der er således ikke sammenhæng mellem hans lukning af terminskontrakterne og hans levering af svin til slagteriet. Endelig har sagsøgeren ikke dokumenteret, at der skulle være særlige forhold i hans virksomhed, som gjorde det naturligt, at han i en periode i 1996 indgik de omstridte terminskontrakter. Han havde en sund økonomi, og der var intet grundlag for, at han - ca. 1 år efter sin beslutning om anlægsinvesteringer - pludselig skulle have behov for at prissikre. Dette skal i øvrigt sammenholdes med, at der primo 1996 ikke var noget i prisudviklingen, der indicerede, at landsnoteringen ville falde. Landsnoteringen havde tværtimod været stabil i en årrække. Sagsøgerens handel med terminskontrakter er foretaget med spekulativt formål.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det følger af den dagældende kursgevinstlovs § 8 G, stk. 1, at sagsøgerens tab på de omhandlede svinefutures alene kan fradrages ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst for 1996, såfremt det godtgøres, at kontrakterne havde tilknytning til hans erhvervsmæssige virksomhed.

Det lægges til grund, at det for sagsøgeren som svineproducent var relevant at søge at prissikre sin produktion, og at handel med svinefutures på råvarebørsen i Amsterdam i 1996 var et muligt - om end ikke fuldstændig velegnet - instrument til prissikring af dansk svineproduktion. Det må endvidere lægges til grund, at den mængde svin, som kontrakterne angik, på intet tidspunkt oversteg sagsøgerens egen svineproduktion. På den baggrund må sagsøgerens forklaring om, at han ved kontrakterne ønskede at afdække prisrisikoen for en del af sin produktion, lægges til grund. Det er herefter godtgjort, at sagsøgerens handel med svinefutures havde den fornødne tilknytning til hans svineproduktion.

Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal nedsætte sagsøgeren, As, personlige indkomst for indkomståret 1996 med 153.391 kr.

Sagsøgte betaler inden 14 dage sagsomkostninger til sagsøger med 25.000 kr.