Dato for udgivelse
20 Nov 2007 13:26
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 Oct 2007 14:55
SKM-nummer
SKM2007.809.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-0403-06
Dokument type
Dom
Emneord
Kørselsgodtgørelse, bestyrelsesmøde, ulønnet
Resumé

Skatteyderen var bestyrelsesformand og hovedaktionær i et aktieselskab. Skatteyderen modtog ikke vederlag for sit arbejde.

Selskabet havde udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for den kørsel, der var foretaget i skatteyderens privatbil i indkomståret 2001 i medfør af ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. stk. 3, som omhandler befordringsgodtgørelse, der udbetales bl.a. til bestyrelsesmedlemmer.

Det var ubestridt, at alene en mindre del af kørslen vedrørte kørsel til bestyrelsesmøder, mens den resterende del af kørslen bl.a. vedrørte postafhentning, kundebesøg, kørsel til selskabets lager m.v.

Skatteyderen var den eneste der udførte arbejde for selskabet i 2001.

Landsretten fandt, at da ligningslovens § 9 B, stk. 4, i modsætning til ligningslovens § 9, stk. 5, ikke opstiller et krav om, at hvervet skal være lønnet, for at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, er det et krav, for at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, at der er tale om godtgørelse for befordring i forbindelse med traditionelle bestyrelsesopgaver, og ikke hvis bestyrelsesmedlemmets befordring skyldes, at den pågældende samtidig med bestyrelsesposten udfylder en stilling som ulønnet direktør eller ulønnet medarbejder i selskabet.

Landsretten fandt, at der påhvilede skatteyderen, der havde bestemmende indflydelse i selskabet, en skærpet bevisbyrde for, at den befordringsgodtgørelse der var udbetalt var sket i forbindelse med bestyrelsesopgaver.

Landsretten fandt, at den overvejende del af kørslen ikke var sket i forbindelse med varetagelsen af traditionelt bestyrelsesarbejde.

Landsretten fandt herefter, at hele den udbetalte befordringsgodtgørelse var skattepligtig, da der var udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel, der ikke var omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 4. Landsretten henviste endvidere til, at selskabet ikke havde ført den fornødne kontrol med udbetalingen af befordringsgodtgørelsen.

Reference(r)

Ligningsloven § 9 B, stk. 4
Ligningsloven § 9, stk. 5

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-4 A.B.1.7.2.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-4 A.B.1.7.3

Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen

Afsagt af landsdommerne

Deleuran, Henrik Twilhøj og Koch Clausen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 20. februar 2006, vedrører spørgsmålet, om en til sagsøgeren, A, i indkomståret 2001 udbetalt befordringsgodtgørelse på 50.227 kr. fra selskabet H1 A/S, hvor A var medlem af bestyrelsen, er skattefri efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. stk. 3, om skattefri godtgørelse for bestyrelsesmedlemmer. Parterne er enige om, at A ikke opfylder betingelserne efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. § 9 B, om skattefri godtgørelse for lønmodtagere.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 2001 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige ligningsmyndigheder.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 21. oktober 2005 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende blandt andet As kørselsgodtgørelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2001

 

Personlig indkomst

                    

Kørselsgodtgørelse anset som løn, da betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldt, jf. ligningslovens § 9, stk. 5,

50.227 kr.

Generelle oplysninger

Selskabet H1 A/S har som sit forretningsområde at videreudvikle og opbygge genbrugsvirksomhed af kølevæske. Der er ingen ansatte i selskabet.

Selskabet er 100% ejet af det amerikanske selskab H2 Marketing Inc., der igen er ejet af BB og klageren i fællesskab. Begge aktionærer indskød hver 300.000 kr. ved stiftelsen. Klageren er tillige bestyrelsesformand i selskabet. Selskabet og aktionæren har samme adresse.

BB udtrådte af selskabets bestyrelse den 13. juni 2000.

...

Kørselsgodtgørelse

Sagens oplysninger

Klageren er den eneste, der udfører opgaver i selskabet. Han har ikke modtaget løn eller bestyrelseshonorar, og han har ikke andet lønarbejde ved siden af.

Bilen, som klageren kører i, var ejet af selskabet indtil november 2000, men siden af klageren, der blev registreret som ejer den 31. maj 2001.

Ifølge kørselsregnskabet har klageren kørt en del gange til ... for at få testet den maskine, som han arbejder på at få udviklet. Herudover er der foretaget kørsel til revisor, posthus og autoophuggere. Den samlede kørsel i indkomståret 2001 har udgjort 18.198 km, og er afregnet med 2,76 kr. pr. km, hvilket fremgår af det af klageren fremlagte kørselsregnskab.

Skatteankenævnets afgørelse

Det er lagt til grund, at klageren er hovedaktionær i selskabet, og at klageren har udført opgaver for selskabet uden at have hævet løn, og alene har modtaget befordringsgodtgørelse.

Efter praksis kan klageren ikke anses som lønmodtager, da klageren ikke har modtaget løn for sit arbejde, jf. SKM2001.141.ØLR. Der er ikke tale om et lønmodtagerforhold, hvorfor betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse ikke er opfyldt, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 1. og 2. pkt. Den udbetalte godtgørelse er derfor skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

Betingelserne efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, er heller ikke opfyldt, idet det af klageren udførte arbejde ikke kan sidestilles med eller anses for at være bestyrelsesarbejde.

Der kan heller ikke godkendes fradrag for befordringsudgifter eller ligningslovens § 9 C, da der ikke er tale om kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted.

Klagerens påstand og argumenter

I henhold til ligningslovens regler er klageren berettiget til skattefri befordringsgodtgørelse, idet de regler, der gælder for lønmodtagere tilsvarende gælder for bestyrelsesmedlemmer, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, også selv om der ikke udbetales honorar.

Klageren modtog ikke løn fra selskabet på grund af selskabets dårlige økonomi og dermed de selskabsretlige kapitaltabsregler, men udførte arbejde som bestyrelsesmedlem. Af samme årsag flyttede selskabet til samme adresse som klagerens efter, at BB udtrådte af bestyrelsen. Selskabets lager opbevares på anden adresse.

Klageren har over for den kommunale skattemyndighed og skatteankenævnet dokumenteret, at der alene er tale om erhvervsmæssig kørsel for selskabet, der er holdt fuldstændig fri for privat kørsel, og at selskabet har anvendt den af Ligningsrådet fastsatte sats for befordringsgodtgørelse. Det fremgår af selskabets regnskaber for 2001, at der er indtægter for ca. 10.000 kr. på indtjening ved recycling af kølervæske.

SKM2001.141.ØLR er ikke analog, idet selskabet i den foreliggende sag har en bestyrelse, hvori klageren er bestyrelsesmedlem, og klageren og selskabet opfylder betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i Ligningsvejledningen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, medregnes godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter omfattet af ligningslovens § 9 A eller befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9 B.

Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse gælder tilsvarende for bestyrelsesmedlemmer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 9, og § 9 B, stk. 4, og det er uden betydning, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet modtager vederlag eller ej, jf. Ligningsvejledningen 2001 A.B.1.7.1.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger kan de arbejdsopgaver, som klageren har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for, ikke sidestilles med arbejde, der udføres som led i hvervet som bestyrelsesmedlem, hvorfor betingelserne for at udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, stk. 4, ikke er til stede.

Da klageren ikke har modtaget løn fra selskabet, og dermed ikke har haft personlig indtægtsgivende arbejde fra selskabet, kan klageren ikke anses som lønmodtager i selskabet. Det af klageren anførte om selskabets dårlige økonomi og de usikre omstændigheder ved BBs udtræden af bestyrelsen som begrundelse for, at selskabet ikke udbetalte løn til klageren, kan ikke føre til andet resultat.

Klageren kan dermed ikke anses for at opfylde betingelserne for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, jf. ligningslovens § 9, stk. 5.

Herefter anses klageren ikke for omfattet af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, hvorfor klageren skal medregne den af selskabet udbetalte kørselsgodtgørelse ved indkomstopgørelsen i henhold til ligningslovens § 9, stk. 5, 1. pkt.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.

..."

A har for indkomståret 2001 udfyldt en kørebog vedrørende de kørsler, som han har fået udbetalt kørselsgodtgørelse for. Af kørebogen fremgår det blandt andet, at der den 6. august 2001 og den 28. november 2001 er kørt 2 x 40 km og 2 x 34 km i forbindelse med garantieftersyn og -reparation af en bil.

Til brug for skattesagen har A på grundlag af blandt andet kørebogen udarbejdet en rekonstruktion af dele af sit kørselsregnskab for 2001, hvor formålet med kørslerne nærmere er beskrevet. Det fremgår heraf blandt andet, at A har kørt i alt 755 km i forbindelse med fire bestyrelsesmøder i H1 A/S. I forbindelse med afhentning og forsendelse af post for selskabet har han i alt kørt 342 km, kørsel vedrørende prøveudtagning af glykoler, samtale, demo, info m.v. hos nuværende og potentielle forretningsforbindelser, i alt 4749 km, er specificeret således: Kørsel vedrørende G1 Fjernvarme 1242 km; kørsel til G2 Motorer, 127 km; kørsel til kunder og samarbejdspartnere i øvrigt, sammenlagt 1743 km; kørsel til G3 Olie og Gas, sammenlagt 328 km; kørsel til G4 Miljørens, sammenlagt 516 km; kørsel til G5 A/S, sammenlagt 793 km; I øvrigt er de kørte kilometer opgjort således: Arkivgennemgang hos tidligere ansat, NT, sammenlagt 1440 km; kørsel i forbindelse med produktudvikling, praktisk, teoretisk og strategisk, herunder tests, til selskabets lager, G6 og G3 Olie og Gas, sammenlagt 2602 km; muligt samarbejde med tysk firma, G7, sammenlagt 1966 km; kørsel til G8 vedrørende patentforhold, sammenlagt 676 km; kørsel fra H1 A/S til selskabets lager og videre til kunder, sammenlagt 696 km; kørsel i forbindelse med LCA seminar (fremtidens kemikalier), 174 km; kørsel i forbindelse med møder med myndigheder vedrørende selskabets overholdelse af miljøforskrifter, 69 km; kørsel vedrørende retssag mod selskabet, 257 km; deltagelse i forskellige messer, Danmark og Tyskland, sammenlagt 3864 km; kørsel vedrørende lagerindretning, sammenlagt 460 km og diverse kørsel fra selskabet til Brdr. G9, sammenlagt 148 km.

Forklaringer

A har forklaret, at han var med til at etablere H1 A/S, efter at han i 1996 og 1997 havde været i USA og truffet nogle mennesker, der beskæftigede sig med blandt andet genindvinding. Hans officielle status i forhold til selskabet har hele tiden alene været bestyrelsesformand. Han har ikke modtaget noget vederlag fra selskabet. Da det amerikanske selskab H2 Marketing Inc. og H1 blev etableret, blev BB partner med 50 %. Han og BB aftalte, at de ikke skulle honoreres, før omsætningen og indtjeningen kunne bære det. Der blev indgivet en international patentansøgning, vistnok i 1998, men den er gradvis blevet opgivet af økonomiske årsager. I 2001 var H1 100 % ejet af H2 Marketing. Han og BB ejede hver 50 % af det amerikanske selskab. De indskød oprindeligt 300.000 kr. hver. De fik bevilget statsmidler fra den grønne jobpulje. I 1999 var det nødvendigt at skyde flere penge ind i selskabet. BB havde tilsyneladende ikke flere, og der opstod nogle problemer, som endte med en retssag. H1 har ikke været en god forretning, men tværtimod medført "penge op af lommen" hele tiden. I stedet for at lade selskabet gå konkurs overtog han det fuldt ud. Han blev - for ikke at tabe det hele på gulvet - ved med at skyde penge ind, også selv om BB ikke kunne skyde ind, og uanset at denne førte retssag mod ham. Det fysiske arbejde i selskabet i 2001 har han udført. Økonomien var ikke til andet. Ingen andre ville skyde penge ind på grund af usikkerheden om retssagens udfald. Han har rådført sig med CA, som er hans bror, og PL med hensyn til det ledelsesmæssige. Det, han talte med sin bror og PL om, var de overordnede retningslinjer for, i hvilken retning selskabet skulle bevæge sig, og hvordan man skulle tackle en given situation. Det var i sidste ende ham selv, der bestemte i selskabet.

Det var efter råd fra selskabets revisor, at han overtog selskabets bil i 2001. Bilens motor havde en skade, så selskabet igen skulle investere i den.

Han kan ikke forklare, hvorfor det fremgår af specifikationerne i selskabets årsrapport for 2002, at der i 2001 ikke er afholdt udgifter til kørselsgodtgørelse, men til brændstof, reparationer, vægtafgift og forsikring. Selskabet har ikke haft andre biler, og den manglende kørselsgodtgørelse må bero på en fejl, som han ikke har været opmærksom på før under hovedforhandlingen.

Kilometerregnskabet førte han løbende efter hver enkelt kørsel i en standard kørselsbog, som han har købt i en boghandel. Med hensyn til besøget den 4. januar 2001 hos G10 Autoophug er der tale om en kunde, der gennem tiden har fået recyclet en del kølevæske. Maskinen til recyling står i hans bil. Slangerne har kun en vis længde, og der skal være en vis plads omkring den. El skal være tilgængelig inden for 30 meter. Ved besøg hos kunder, der gerne vil have foretaget recycling senere, ser han derfor på de fysiske forhold på stedet og yder samtidig almindelig kundepleje. H1 havde en postboks, hvor han afhentede selskabets post. Når han har anført, at der er kørt fra ... til ..., er det udtryk for, at han er kørt fra sin egen adresse til broderens adresse, hvor selskabets lager var beliggende. Hvis det fremgår af kilometerregnskabet, at han har kørt direkte mellem disse to adresser på 46 dage, er det sådan. Selskabet havde oprindeligt adresse i .... I 2000, da der skulle spares, blev adressen flyttet til hans bopæl, og samtidig blev lageret flyttet til broderens adresse. Han husker ikke, hvor ofte han har kørt mellem de to adresser i 2000. Den 6. august 2001 og den 28. november 2001 har han været hos Brdr. G9, som var det firma, der kendte bilen, for at få kontrolleret, om der var noget galt med motoren. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskabet havde givet ham 1 års garanti på bilens motor. Der var ikke tale om kundebesøg i forbindelse hermed. Antallet af kørte kilometer er angivet hovedsageligt på grundlag af, hvad kilometertælleren viste, hvilket han af og til har sammenholdt med rutens længde ifølge krak.dk. Der har kun været ubetydelige forskelle. Den 20. september 2001, hvor der er angivet forskelligt kilometertal for udtur og hjemtur, kan det skyldes, enten at han på udturen har set, at der var en nemmere vej, eller at der har været noget vejarbejde, som han så er kørt udenom på vej hjem. Kilometerangivelserne vedrørende turene til Tyskland varierer lidt, fordi han den ene gang kørte forkert i Tyskland. En anden gang kørte han i en kø, som han brød ud af for i stedet at køre en omvej. Han stod selv for selskabets afregning af befordringsgodtgørelsen til ham. Det er for ham rene papirpenge, som han fortsat ikke har modtaget. Først når der genereres en indtægt, har han en chance for at få pengene udbetalt. Man kan sige, at pengene er lånt tilbage til selskabet. Det var selskabets revisor, der udstak retningslinjerne for, hvordan det skulle gøres. Til at begynde med checkede revisoren, hvad han skrev, fordi det var noget nyt. Revisoren har ikke ført daglig kontrol, men har haft den overordnede kontrol ved årets udgang. Han fik at vide af revisoren, at den eneste måde at gøre det på var at bruge kilometersatserne. Selv ville han have været tilfreds med at få dækket sine faktiske udgifter, når han kørte i selskabets interesse. Specifikationen af kørselsregnskabet har han udarbejdet i december 2006 til brug for sagen efter opfordring fra sin advokat. Han blev bedt om at stille det op på en mere overordnet måde, end når oplysningerne bare fremgår af et kørselsregnskab. Med hensyn til "Arkivgennemgang" var det sådan, at NT, da denne var ansat, førte journal over nye kundesegmenter. Da NT fratrådte, afleverede han journalmaterialet. Når den pågældende kunde derefter blev aktuel, kontaktede han NT direkte for at høre, hvad der lå i det skrevne. Med hensyn til "Muligt samarbejde med tysk firma" forholdt det sig sådan, at det tyske firma havde udviklet et anlæg til at spraye væske ud, når der på havne losses og lastes kul og andre støvende varer, så støvforureningen bliver mindre. Til det formål brugte firmaet glykol. Han havde møder med lederne af det tyske firma. Med hensyn til "LCA seminar" drejede det sig om, at man var begyndt at foretage livscyklusvurderinger på kemikalier. Det var næsten som skabt til H1. Glykols levetid kan mangedobbles, når blot additiverne, der slides op, renses ud og erstattes af nye. Med hensyn til "Deltagelse i forskellige messer" var der tale om messer i Tyskland. Her talte han blandt andet med de amerikanere, han kender, og det var også der, han traf nogen fra det tyske firma. Der er mange tekniske problemer, og det er spændende på messerne at se, hvor udviklingen bevæger sig hen. Han levede i 2001 af sin formue. I 2005 valgte han at lægge H1 mere eller mindre i mølpose. Hans datter og hendes samlever har etableret et håndværksfirma. Han er blevet ansat i det og hjælper med kontorarbejdet.

TS har forklaret, at han er driftschef på G1 Fjernvarme. Hans kendskab til H1 strækker sig tilbage til ca. 1998, hvor der var nogle problemer med fjernvarmeværkets anlæg. Han fandt ud af, at der fandtes et firma, H1 A/S, der kunne rense kølevæsken, og kontaktede dette. Han kom først i forbindelse med NT og senere med A. Kontakten førte til, at H1 kom med ca. 3.000 driftstimers mellemrum og rensede kølevæsken i kraftvarmeanlægget. I 2001 var der en del kontakt med H1. Han var primus motor med henblik på at hjælpe H1 til at få tilsvarende opgaver hos kolleger. G1 Fjernvarmes anlæg blev stillet til rådighed som reference. Der har været artikler i fagbladet om emnet. Det var allerede før 2001, at han gik ind i arbejdet med at anbefale H1 til kolleger. I 2001 har der været en del mødeaktivitet. Det år tog G1 Fjernvarme et nyt anlæg i drift, så der blev færre driftstimer på det gamle anlæg. Der blev vist kun renset kølevæske en gang på hvert anlæg det år. Den 18. maj 2001 holdt de en reception. Han havde den dag en kort snak med A, og denne fik nogle prøver med. Den 11. februar 2001 var A på værket for at hente en prøve. De øvrige datoer, som er anført på side 2 i As specifikation af kørselsregnskabet, kan sagtens være rigtige, men det er ikke noget, han selv har ført regnskab med. A har i hvert fald været der det antal gange i løbet af året. På møderne drøftede de den recycling, der var foretaget, og at han gerne ville promovere metoden, hvilket han også har forsøgt over for G11.

PL har forklaret, at han er uddannet som maskinarbejder og senere har taget HD i afsætning. Han har en betydelig erhvervsmæssig erfaring inden for blandt andet maskinbranchen. Han er medlem af 15 bestyrelser og arbejder i dag ikke med andet. Han kom oprindeligt i forbindelse med A gennem en anden erhvervsmæssig forbindelse. Hans forbindelse med A og H1 har været bestyrelsesarbejde. Han udførte som medlem af bestyrelsen de opgaver, som han syntes var nødvendige for, at selskabet fik mulighed for at tjene penge. Han foretog analyser af forretningsgrundlaget, herunder hvilke salgsmuligheder, der var, og han har også besøgt 2-4 kunder sammen med A. Han har ikke fået vederlag for bestyrelsesarbejdet og har heller ikke bedt om det, da han ikke var kommet så langt med selskabet. Han har deltaget i de 4 møder, som han ved er omtalt i sagen. A har besøgt de kunder, som de har aftalt, og har haft recyclingsopgaver. A har været på udstilling og har fulgt med i produktudviklingen på området. Han har ikke kontrolleret As kilometerregnskab og har således f.eks. ikke holdt øje med, hvor mange gange A er kørt til lageret. Han har ikke ført kontrol med, hvad selskabet har tillagt A i befordringsgodtgørelse. Han har ikke deltaget i det fysiske arbejde, men kun beskæftiget sig med det teoretiske. Han har ikke kendskab til, hvad CA har foretaget sig i selskabet. Han kan bekræfte, at de 4 møder med A alle har drejet sig om strategi og handlingsplan - "om han skulle gå til højre eller venstre." Under møderne var der ikke andre med tilknytning til selskabet til stede end A og ham.

Procedure

A har gjort gældende, at han er berettiget til at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse i indkomståret 2001 fra H1 A/S i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i selskabet. Det er fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at bestyrelsesmedlemmer er berettiget til at modtage skattefri befordringsgodtgørelse fra det selskab, hvori den pågældende er bestyrelsesmedlem - uanset om der er tale om et ulønnet hverv som bestyrelsesmedlem. De arbejdsopgaver, som A har udført for H1 A/S i indkomståret 2001, og som han har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse i forhold til, er udført som led i hvervet som bestyrelsesmedlem for H1 A/S. A har på intet tidspunkt været anmeldt som direktør i H1 A/S. Derimod har han siden stiftelsen af H1 A/S den 1. november 1997 været anmeldt som bestyrelsesmedlem i selskabet. Udgangspunktet er herefter, at de arbejdsopgaver, som A har udført, nødvendigvis må være udført som led i hans hverv som bestyrelsesmedlem i H1 A/S. A har som dokumentation udarbejdet et rekonstrueret kørselsregnskab for hele 2001, der skal lægges til grund ved vurderingen af de enkelte kørsler. Der skal ved vurderingen af arbejdsopgaverne tages højde for de særlige forudsætninger, som gør sig gældende for den af H1 A/S drevne virksomhed. Det er ikke usædvanligt, at mindre virksomheder på linje med H1 A/S i en opstartsfase indretter sig således, at bestyrelsesformanden i høj grad tager aktiv del i den daglige ledelse af virksomheden. Der er ikke noget selskabsretligt til hinder for, at en bestyrelsesformand aktivt tager del i den daglige ledelse af et aktieselskab på linje med det arbejde, som A har udført for H1 A/S qua sit virke som bestyrelsesformand. Skatteministeriet har anerkendt, at 755 km, som A har kørt i forbindelse med bestyrelsesmøder, vedrører bestyrelsesarbejde, hvor der kan udbetales skattefri kørselsgodtgørelse. Allerede som følge heraf skal der gives A medhold i den nedlagte hjemvisningspåstand.

Den befordring, som A har foretaget på vegne af H1 A/S i indkomståret 2001, udgør erhvervsmæssig befordring i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 9 B, stk. 1. 60-dagesreglen i ligningslovens § 9 B, stk. 1, litra a, er ikke overskredet. As kørselsregnskab opfylder de betingelser, der i praksis stilles til udarbejdelse heraf. H1 A/S har i indkomståret 2001 de facto ført den fornødne kontrol med As kørselsregnskab, således at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse i henhold til ligningslovens § 9 B er opfyldt.

Skatteministeriet har gjort gældende, at betingelserne i ligningslovens § 9 B, stk. 4, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, 1. pkt., for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse til A for hans kørsel for H1 A/S ikke er opfyldt. Bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, påhviler A, der som bestyrelsesformand og hovedaktionær har sammenfaldende interesser med selskabet, jf. princippet i SKM2005.225.ØLR. Denne bevisbyrde har han ikke løftet. Befordringsgodtgørelse er ikke udbetalt til A i hans egenskab af medlem af bestyrelsen i H1 A/S. A har, bortset fra kørslen til bestyrelsesmøder, ikke dokumenteret, at den befordring, for hvilken der er udbetalt godtgørelse, vedrører bestyrelsesarbejde i henhold til ligningslovens § 9 B, stk. 4. Bestyrelsesarbejde omfatter den overordnede ledelse af selskabets anliggender. Den omstridte befordring vedrører ifølge kilometerregnskabet ikke overordnet ledelse, men derimod almindelige, dagligdags arbejdsopgaver, såsom kundebesøg og kørsel til bank, post, lager, messer m.v. Det er en forudsætning for, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, at den udbetalte godtgørelse vedrører kørsel, der kan henføres til bestyrelsesopgaver, jf. SKM2001.141.ØLR. Realiteten synes at være den, at A udfyldte stillingen som - ulønnet - direktør, eller som almindelig - ulønnet - ansat i selskabet, og at det er i forbindelse med varetagelsen af dette arbejde, befordringen ifølge kørselsregnskabet er foretaget.

A har ikke godtgjort, at den befordring, for hvilken der er udbetalt godtgørelse, er erhvervsmæssig befordring, der som sådan i sin helhed er omfattet af ligningslovens § 9 B, stk. 1. Da A ikke har dokumenteret, at den udbetalte godtgørelse udelukkende vedrører erhvervsmæssig befordring, skal hele beløbet medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte 4640-4641. Dette er ligeledes fastslået i landsretspraksis, jf. TfS 1994.495 Ø, SKM2002.525.VLR samt SKM2003.317.ØLR.

Det må lægges til grund, at As kørsel til selskabets lager på ... i 2001 har fundet sted i mere end 60 arbejdsdage inden for de foregående 24 måneder, hvorved kørslen falder uden for den erhvervsmæssige kørsel i ligningsloven § 9 B, stk. 1, litra a, og dermed ikke har kunnet godtgøres skattefrit.

Det fremgår ikke af kørselsregnskabet, om der i øvrigt er udbetalt godtgørelse for kørsel, der ikke er omfattet af ligningslovens § 9 B. En forudsætning for, at der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, er, at det er muligt for skattemyndighederne at kontrollere, om den udbetalte godtgørelse vedrører erhvervsmæssig kørsel, jf. bl.a. SKM2001.504.ØLR og SKM2005.19.VLR. Skattemyndighederne kan stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag herfor, jf. UfR 2000.124 H. Kørselsregnskabet indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger, for at der kan foretages denne kontrol, jf. også kravene i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2, stk. 2. Det er eksempelvis ikke muligt ud fra oplysningerne umiddelbart at kontrollere, om de anførte kilometer er korrekte, da adresserne ikke er nøjagtigt angivet. Den omstændighed, at der er sket en afrunding af antal kilometer, indikerer også, at der ikke er sket en korrekt angivelse af den kørte distance.

A har ikke godtgjort, at arbejdsgiveren har ført den fornødne kontrol med kørselsregnskabet, inden der er sket udbetaling af godtgørelse. Det er en absolut forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse efter ligningslovens § 9 B, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer omfattet af § 9 B. Er en sådan kontrol ikke udført, eller er den ansattes opgørelse af en sådan karakter, at arbejdsgiverens kontrol ikke har været mulig, vil betingelserne for skattefrihed, uanset om kørslen er omfattet af § 9 B, ikke være opfyldt, hvorved hele den udbetalte godtgørelse bliver skattepligtig, jf. SKM2002.525.VLR, SKM2003.317.ØLR, SKM2004.517.ØLR og SKM2007.247.HR. Efter det oplyste har H1 A/S ikke foretaget kontrol overhovedet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den skattefrihed, der følger af ligningslovens § 9 B, stk. 4, for befordringsgodtgørelser til medlemmer af bestyrelser, er uafhængig af, om bestyrelseshvervet er aflønnet eller ej, jf. Folketingstidende 1987-88, Tillæg B, sp. 402-403. Modsat er den skattefrihed, der følger af ligningslovens § 9, stk. 5, for godtgørelse for befordringsudgifter betinget af, at modtageren er lønmodtager. På den baggrund må § 9 B, stk. 4, fortolkes sådan, at der kun er mulighed for skattefrihed efter denne bestemmelse, når der er tale om godtgørelse for befordring i forbindelse med traditionelle bestyrelsesopgaver, og således ikke hvis et bestyrelsesmedlems befordring skyldes, at den pågældende samtidig med bestyrelsesposten udfylder en stilling som ulønnet direktør eller ulønnet medarbejder i selskabet.

Under hensyn til at A havde bestemmende indflydelse over selskabet, og at der i 2001 ikke var lønnede medarbejdere i selskabet, der kunne varetage selskabets drift, påhviler der ham en skærpet bevisbyrde for, at den kørsel, han har fået udbetalt godtgørelse for, er sket i forbindelse med bestyrelsesopgaver.

A har under sagen skriftligt nærmere specificeret den kørsel, der er udbetalt godtgørelse for, og har også afgivet forklaring herom. I de 4 tilfælde, hvor A har kørt til PLs adresse, lægges det som ubestridt til grund, at der har været afholdt bestyrelsesmøder, og at der således er tale om kørsel i forbindelse med traditionelle bestyrelsesopgaver. Omvendt lægges det til grund, at den overvejende del af de øvrige kørsler har haft formål, som ikke kan forbindes med traditionelt bestyrelsesarbejde. Dette gælder blandt andet kørslerne med henblik på afhentning af post og prøveudtagninger. Kørslerne med henblik på eftersyn af bilens motor må, da A var ejer af bilen, anses for at være privat kørsel og således selskabet uvedkommende.

Spørgsmålet er herefter, om skattefriheden - sådan som Skatteministeriet har gjort gældende - i det hele går tabt på grund af, at der er afregnet skattefri godtgørelser i for vidt omfang.

Det lægges efter As specifikation af kørslerne til grund, at afregningerne af for meget kørselsgodtgørelse er sket fra indkomstårets begyndelse, og som ovenfor nævnt har de et væsentligt omfang. Selskabet har således heller ikke ført den fornødne kontrol med antallet af kørte kilometer, som er en forudsætning for at opnå skattefrihed. Under disse omstændigheder, og da det er uden betydning, at afregningerne er sket via posteringer på en mellemregningskonto, bortfalder skattefriheden i sin helhed, jf. Østre Landsrets dom af 26. juni 2003 gengivet i SKM2003.317.ØLR.

Skatteministeriet skal derfor allerede som følge af det anførte have medhold i påstanden om frifindelse.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 18.400 kr. Beløbet omfatter 10.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 8.400 kr. til udgifter til ekstrakt og materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens udfald, værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 18.400 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter