Dato for udgivelse
22 Dec 2011 10:59
Gyldig til
1. januar 2015
Til
Kommuner og vandforsyningsanlæg, der er registreret efter lov om afgift af ledningsført vand
Sagsnummer
1.0
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
I forbindelse med finansloven for 2012 forhøjes afgiftssatsen for ledningsført vand. Samtidig indføres et drikkevandsbidrag, som erstatter drikkevandsafgiften i vandforsyningslovens kapitel 4a.

Afgiftssatsen for ledningsført vand forhøjes med virkning fra 1. januar 2012. Forhøjelsen er en del af finansieringen af finansloven for 2012, hvor satsen i blandt andre vandafgiftsloven forhøjes i 2012 og 2013.Samtidig indføres et drikkevandsbidrag, som skal betales udover den almindelige afgift i perioden 2012 - 2017.

Nyt drikkevandsbidrag
Baggrunden er, at drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven omlægges til et bidrag i vandafgiftsloven. De gældende regler for afgift til drikkevandsbeskyttelse, som er fastsat i vandforsyningslovens kapitel 4 a, ophæves.

Formålet med bidraget er forsat at finansiere Miljøministeriets og kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet, herunder kortlægning og udpegning af områder med drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og områder, som er særligt følsomme over for forurening. Denne opgave forventes løst ved udgangen af 2017, hvorefter der ikke længere skal betales drikkevandsbidrag.

Samlede Afgiftssats pr. m3:

2012:

5,23 kr.

+

0,67 kr.

= 5,90 kr.

2013 - 2017:

5,46 kr.

+

0,67 kr.     

= 6,13 kr. 

2018:

5,46 kr.

+

0,00          

= 5,46 kr.

Afgiften er ekskl. moms. Det betyder, at når momsregistrerede vandværker leverer vand, bliver momsen også beregnet af vandafgiften

For ejeren af en ejendom, der forsynes med ledningsført vand, men som ikke får leveret vand fra et alment vandforsyningsanlæg, forhøjes afgiftsbeløbet med 25 pct.

Afgiftsbelastningen bliver på denne måde den samme, uanset om vandet bliver leveret fra et momsregistreret vandværk eller fra en lokal boring/brønd eller bliver indvundet af en anden registreringspligtig virksomhed. Almene vandværker, der på grund af omsætningens størrelse ikke skal registreres efter momslovens § 49 (højst 50.000 kr.), skal dog ikke forhøje satsen.

Mere information 
Hvis du har brug for mere information, er du velkommen til at kontakte SKAT på tlf. 72 22 18 18.

For anden information om afgift af ledningsført vand (vandafgift) henvises til SKATs juridiske vejledning punktafgiftsvejledning afsnit E.A.7.5. Vejledningen findes på SKATs hjemmeside skat.dk.

Find dette og andre nyhedsbreve på SKATs hjemmeside, www.skat.dk - Virksomheder, Nyheder.

Du kan også tilmelde dig nyhedsmailen ved at klikke på Nyhedsmail i den øverste bjælke på skat.dk - virksomheder.

Den juridiske vejledning afsnit E.A.7.5.5.