Dato for udgivelse
26 Feb 2013 09:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Dec 2012 11:02
SKM-nummer
SKM2013.152.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-2441-11, B-2442-11, B-2443-11 og B-2444-11
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Selskabsbeskatning + Personlig indkomst
Emneord
Advokatudgift, konsulentbistand, rejseudgifter, maskeret, udlodning, V-t-V, eksportfremme, hovedaktionær, uddannelse
Resumé

Ankesagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt appellanten var berettiget til fradrag for en række forskellige udgifter, som selskabet havde afholdt i indkomståret 2000 og 2001.

Byretten havde fastslået, at selskabet ikke var berettiget til fradrag. Landsretten stadfæstede byrettens dom. I den forbindelse henviste landsretten dels til, at appellanten ikke var rette omkostningsbærer og dels til, at de pågældende udgifter fremtrådte som privatudgifter. Herudover blev fradragsret afvist, idet den af appellanten fremlagte dokumentation var utilstrækkelig.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a
Ligningsloven § 9 A, stk. 1
Ligningsloven § 16 A

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, C.A.7.2.1. 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.B.3.5.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.C.2.2.1.4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-1 C.C.2.2.1.11

Henvisning

Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.A.7.2.8.


Parter

V.L. B-2441-11

H1.1 A/S
(advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

V.L. B-2442-11

H2 A/S
(advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

V.L. B-2443-11

B
(advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

V.L. B-2444-11

A
(advokat Rasmus Nørgaard Bek)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Mogens Heinsen og Nikolai K. Andersen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 26. september 2011 afsagt domme i 1. instans (rettens nr. BS 7-53/2009, BS 7-965/2008, BS 7-963/2008 og BS 7-964/2008).

Påstande

For landsretten har appellanterne gentaget deres påstande for byretten.

Indstævnte har påstået dommene stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

H1.1 A/S har i sagen B-2441-11 nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000 nedsættes med 179.442 kr. og for indkomståret 2001 nedsættes med 145.394 kr.

A har i sagen B-2444-11 nedlagt påstand om, at hans skatteansættelse for de samme år nedsættes med henholdsvis 26.750 kr. og 84.671 kr.

Der er enighed mellem parterne om, at disse påstande i realiteten svarer til påstandene for byretten, idet den beløbsmæssige forskel skyldes, at disse parter fik delvist medhold ved byrettens domme.

Skatteministeriets påstand i disse sager om frifindelse er således også reelt påstande om stadfæstelse af byrettens domme.

Der er for landsretten fremlagt stiftelsesdokument af 30. maj 1997, vedtægter dateret 1997 samt udskrift dateret 5. november 2012 fra det østeuropæiske selskabsregister for selskabet H3 (tidligere G1). Heraf fremgår, at selskabet er stiftet af C den 30. maj 1997 og ejet af denne i perioden fra selskabets registrering den 4. august 1997 til den 7. februar 2005.

Der er endvidere for landsretten fremlagt materiale, som oplyses at være anvendt i forbindelse med undervisning i Danmark af østeuropæiske kursister samt en udateret kursusplan.

Forklaringer

A, B, C, JI, UD og PA har afgivet forklaring for landsretten.

A har forklaret, at han i dag kører taxa. Han stod for produktionen i H1-H3 virksomhederne og ejede H1.1 A/S. Han arbejdede i selskabet bl.a. i 2000-2001. De lavede tanke og containere. Han havde ikke med administrationen at gøre, det stod hans bror, C, for. Han har ikke haft med udbetalingerne til UM at gøre, og han har heller ikke haft kontakt med denne. Han ved bare, at C har været i Østeuropa. C fik ikke løn i H1.1 A/S. Han ved ikke, hvorfor udgiften til UM er afholdt af H1.1 A/S, eller om UM er ansat i det østeuropæiske selskab. Han ved ikke, hvor C havde sin indtægt fra. Han har ikke selv rejst til Østeuropa og har ikke haft med håndteringen af rejseudgifterne at gøre. Han har slet ikke haft med afholdelsen af udgifter at gøre, og det er heller ikke ham, der har indkøbt mad, sengetøj mv., medmindre han selv har været ude på en opgave, der bevirkede, at de måtte spise eller overnatte ude. Han har ikke haft med leje af en campinghytte at gøre, og han har ingen erindring om det konkrete lejeforhold. Han har intet haft med det administrative at gøre. Han husker ikke, om han ejede selskabet gennem et holdingselskab. Han havde en revisor, og C hjalp også til med det administrative. Selv havde han kun med produktionen at gøre. Han har nu hørt, at C ejede virksomheden i Østeuropa, men det var ikke noget, han havde med at gøre. H1.1 A/S fik på et tidspunkt varer hjem fra den østeuropæiske virksomhed G12, som de så viderebearbejdede. Senere kom der vel noget fra Cs selskab, men han ved det ikke rigtig. Han kan ikke redegøre for handelsmønstret mellem H1.1 A/S, H2 A/S og det østeuropæiske selskab. Han har ikke nogen erindring om ...-projektet. Det har han ikke været inde over. Han ved ikke noget om den rejsegodtgørelse, der er udbetalt til hans bror, B. B har åbenbart været i Østeuropa. B hjalp til i produktionen, men derudover ved han ikke, hvad B har foretaget sig. Han ved ikke, hvad B har lavet i Østeuropa, eller hvor han boede. Han kender ikke betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse. Han har deltaget i undervisning af kursister, men han kan ikke sige præcist hvornår. Der var typisk en til tre kursister ad gangen op til tre måneder. Det var primært ham, der underviste dem. C og B hjalp måske også til. Det er muligt at C udleverede noget materiale. C fik ikke løn for indsatsen. Han har ikke haft med udbetalinger til østeuropæerne at gøre.

Han husker ikke, om nogen af østeuropæerne var der flere gange.

B har forklaret, at han bor og arbejder i Østeuropa for H3, hvilket han har gjort i mange år. De producerer glasfiberprodukter til de baltiske lande og til Danmark. Han startede med at rejse til Østeuropa i 2000. Forinden havde han været beskæftiget i produktionen af glasfiberemner i Danmark. Han havde det overordnede ansvar for produktionen. De vendte blikket mod Østeuropa for at sikre virksomhedens fremtid, da produktionen blev sværere at gennemføre konkurrencedygtigt i Danmark. Hans opgave i Østeuropa bestod i kvalitetssikring. Der havde været et samarbejde med en ekstern østeuropæisk virksomhed, G12. Det var C, der havde kontakten til G12. De produkter, der produceres i Østeuropa, blev tidligere produceret i Danmark. Det er hovedsagelig C, der står for produktudvikling, hvilket foregår i Danmark. Der foregik en del oplæring i Danmark, idet medarbejdere fra Østeuropa kom til Danmark, hvor de dels fik noget teoretisk undervisning og dels blev lært op af ham og A i produktionen, herunder i relation til blandinger, sikkerhed mv. Han kan ikke i dag huske, hvornår undervisningen foregik. Der var vel 2-7 kursister ad gangen. Kurserne havde til formål at sikre, at der kunne blive produceret varer i en tilfredsstillende kvalitet i Østeuropa. Mange af medarbejderne havde slet ingen forudgående erfaring med glasfiberproduktion. Han ved ikke, om der er udleveret undervisningsmateriale til kursisterne. Undervisningen foregik på engelsk. Kursisterne boede på nogle værelser på ...11. Der blev hver uge udbetalt kontante penge til kursisterne, som så kunne købe mad. Det var typisk C, der udbetalte pengene, men vidnet har også gjort det. Der blev ikke nødvendigvis kvitteret for modtagelsen med det samme. Han kan ikke sige, hvordan rejse- og befordringsgodtgørelsen blev opgjort, men det skete i Danmark af nogle kontoransatte. Kontoret holdt selv øje med, hvor mange dage han var i Østeuropa. Han kontrollerede selv sine lønsedler, men det fremlagte skema husker han ikke. Opgivelserne på lønsedlerne passede. Han fik ikke altid stempel i passet ved ind- og udrejse i Østeuropa. Han kan godt have kørt i bil til Østeuropa nogle gange, hvis de skulle have meget med. Det var kontoret i Danmark, der stod for at bestille flybilletter. Han havde kontakt til UM, som lavede forskellige ting for H1.1. UM talte engelsk og han blev brugt som tolk, chauffør og til f.eks. at finde grossister. Det var C, der stod for udbetaling af penge til UM. Det var det danske selskab, der havde interesse i, at der kom et samarbejde i gang. Han kan ikke huske så meget om V-t-V-projektet. Han har aldrig været ejer af H3. Han ejer H2 A/S, der mest står for salg, mens H1.1 A/S stod for produktionen. Der var samhandel på kryds og tværs af de danske og det østeuropæiske selskab. De østeuropæiske kursister var typisk i Danmark i tre måneder, hvilket vist var det maksimalt tilladte. Det var oprindeligt ikke meningen, at han skulle flytte til Østeuropa, men sådan blev det senere. Der var en fabrik, da han startede med at rejse derover i foråret 2000. Den var etableret omkring det tidspunkt. Han var ikke dengang ansat i det østeuropæiske selskab og fik ikke løn derfra. Han kontrollerede generelt kvaliteten. Hvis den ikke var i orden, kunne han godt vise de østeuropæiske medarbejdere, hvordan det skulle gøres bedre. Han var der i længere perioder, nogle gange op til 2-3 måneder. Han brugte en del tid på at vise, hvordan produktionen kunne laves rigtigt. Han er nu direktør i selskabet. Det var i H2 A/S' interesse at uddanne østeuropæere, der kunne producere en ordentlig kvalitet. Han kan ikke sige, hvorfor udgiften ikke skulle ligge i H1.1 A/S, og han kan ikke huske, om de havde en aftale med C om udgifterne. Østeuropæerne kan godt have kvitteret på samme tid for alle udbetalinger, selv om udbetalingerne skete hver uge. De kan også godt have modtaget for andre end dem selv. Han har ikke lavet kursusprogrammet, ekstrakten side 668. Det var ham, A og C, der stod for undervingen, hvor C tog sig mest af det teoretiske. C har aldrig fået løn for det. Der var nogle af østeuropæerne, der kom på kursus flere gange.

C har forklaret, at samarbejdet med den østeuropæiske virksomhed, G12, blev indledt midt i 1990'erne, hvor produktionen dels var ved at blive for løntung i Danmark, og det dels var svært at skaffe medarbejdere. Han tog til Østeuropa og fik et møde med ejerne af virksomheden. De fik noget produktion i gang, men det var meget primitive forhold. De fik via V-t-V-ordningen tilskud til at lære østeuropæerne op, men det var som følge af de primitive forhold nødvendigt at lade oplæringen foregå i Danmark. Han stiftede selv G1 med tanke på, at det skulle være en handels- og produktionsvirksomhed. Han var i Østeuropa i lange perioder under samarbejdet med G12, da det var nødvendigt for at få ordentlige produkter. Samarbejdet med G12 ophørte, og G1 blev ændret til H3. Han rejste da rundt i Østeuropa for at finde det rigtige sted at etablere produktion. Det fandt han i ...4, og han fik ansat de første folk, bl.a. en bogholder, en sekretær og produktionsfolk. Der var ansat nogle ledere i de forskellige afdelinger. H2 A/S skulle købe produkter, mens det østeuropæiske selskab skulle producere for H1.1 A/S. Outsourcing af produktion til Østeuropa var de danske selskabers mulighed for at overleve. Det var nødvendigt at være til stede i Østeuropa for at sikre kvaliteten og forsyningssikkerheden, og derfor var B ofte derovre for at kontrollere. Undervisningen af medarbejderne var reelt en fortsættelse af den undervisning, der var lavet under V-t-V-ordningen og samarbejdet med G12. Østeuropæerne boede i en lejlighed på ...11. Han selv og MS stod for den teoretiske del af undervisningen, mens B og A stod for at vise dem håndværket. Østeuropæerne fik løn i Østeuropa, mens de danske selskaber afholdt udgifterne til ophold, mad og fritidsaktiviteter. Hver fredag blev der udbetalt madpenge til en af kursisterne, som så fordelte dem til de øvrige. Han gav sin sekretær besked om det udbetalte beløb, og hun førte så regnskab med det og sørgede fra tid til anden for at få kvitteringer. Det er ham selv, der har udbetalt de fleste af pengene, der blev udbetalt kontant. Det foregik på nøjagtig samme måde under V-t-V-projektet, hvor der blev lavet et regnskab. Han brugte det materiale, han selv havde fået på Teknologisk Institut. Østeuropæerne fik som udgangspunkt 50 kr. om dagen, men somme tider fik de ekstra penge til f.eks. badeland, byture m.v. Det var hans sekretær, MS, der stod for opgørelsen af Bs rejsegodtgørelse. Han har ikke haft med det at gøre. UM udførte alle former for opgaver, både i relation til at skaffe oplysninger, at tolke og fungere som chauffør. Det var vidnet, der betalte UM. Det var ikke relateret til H3, da det primært drejede sig om de forundersøgelser, de foretog inden etableringen i Østeuropa. Når han havde været i Østeuropa, havde han udgiftsbilag med hjem vedrørende overnatning, transport, mad mv. Han gav bilagene til MS, og han fik så udgifterne refunderet. Sådanne udgifter blev bogført under diverse udgifter. Bilaget ekstrakten side 125 vedrører deltagelse i messen, hvor der i øvrigt er givet fradrag. I relation til personaleudgifterne blev det indkøbte fjernsyn brugt på en messe. Han købte et stort parti is i forbindelse med en virksomheds ophør, så der kunne være is til medarbejderne i fryseren. De har altid en del madvarer på kontoret, da de ofte hurtigt skal ud på arbejdsopgaver, hvor de så kan tage noget med hurtigt. NH var en sælger, som havde gjort det godt, og som belønning fik han et ophold i campinghytten med sin familie. Der var ingen eller næsten ingen aktivitet i det østeuropæiske selskab i 1997-99. Selskabet havde adresse hos KGs mor. Selskabet har tjent penge fra starten af samarbejdet med de danske selskaber. I 2000 og 2001 opholdt han sig mest i Danmark og Østeuropa, og af de to lande nok mest i Danmark, nærmere bestemt i ...3. H2 A/S betalte madudgifterne til østeuropæerne, da alle skulle spæde til, og H2 A/S fik også ordrer direkte i Østeuropa og købte varer direkte fra det østeuropæiske selskab. Det var ham, som den der tog sig af det administrative, der fastlagde betalingsgangene. Han har redegjort for det over for sine brødre, men de havde vel tillid til, at hans valg var de rigtige. Han fik ikke vederlag fra de danske selskaber, men derimod udbytte fra det østeuropæiske selskab. Han har aldrig villet have løn fra sine brødres selskaber. Det var det østeuropæisk selskabs medarbejdere, der var på kursus i Danmark. De var der nok typisk tre til fire ad gangen. Det skal nok passe, at de, der er nævnt i processkriftet af 10. september 2012, var der i det relevante indkomstår, men der var nok flere. Han kan ikke sige, hvordan man er nået op på 370.000 kr., men han husker det således, at de som udgangspunkt fik 50 kr. om dagen hver til mad. Han tror ikke, at han har udbetalt så store beløb som 9.000 kr. på en gang. Han hævede penge på det østeuropæiske selskabs konto, som han tog med hjem og betalte med. Det var dog på vegne af H2 A/S, hvorfra han så har fået udlæggene refunderet. Han benytter sig altid af kontanter. Der var nok omkring 10 ansatte i det østeuropæiske selskab, og det første, der skete efter deres ansættelse, var at de kom til Danmark på kursus. De har gennem tiden haft mange ansatte. Der var typisk stor udskiftning blandt de ansatte som følge af arbejdets karakter. UM var ikke i 2000-2001 ansat i det østeuropæiske selskab, men han var det i en periode omkring 2004. Han arbejdede freelance, og det faxnummer, der ses på ekstraktens side 118, vedrørte en fax, der stod hos KGs mor, hvor det østeuropæiske selskab havde adresse. UM fik kontant betaling i danske kroner. Vidnet har utvivlsomt fået udgiften refunderet af H1.1 A/S. Forundersøgelsen blev foretaget fra april til juni 2000 som anført i slutrapporten, ekstrakten side 275. Det østeuropæiske selskab var ved at ansætte produktionsfolk, som blev sendt på kursus i Danmark, men de danske selskaber kunne jo stadig godt overveje egen etablering. Det endte så ham bekendt ikke med at blive tilfældet. B var meget i Østeuropa, men han kan ikke sige hvor meget.

JI har forklaret, at han i dag er pensionist. Han er uddannet tømrer og arbejdede hos H1.1 med at lave modeller i træ til støbning af plastemner. Han var i Østeuropa for at lære østeuropæerne at lave modellerne i en kvalitet, som H1.1 kunne bruge. Det var i ...4. Han var i Østeuropa tre gange, i henholdsvis tre måneder, fem måneder og tre måneder. B var der også med henblik på at kontrollere de færdigstøbte emner. C var der vist ikke i den periode. Undervisningen foregik ved, at vidnet viste østeuropæerne fremgangsmåden, hvorefter østeuropæerne fik lov at prøve. Når de var ude på monteringsopgaver, havde de selv sengetøj og ofte også mad med fra virksomheden. Han har været med ude at spise i forbindelse med et bowlingarrangement, og han har også været med på pizzeriaer. Han har ofte deltaget i udstillinger, hvor man havde billeder og tv til fremvisning med.

UD har forklaret, at han bor i ...4 i Østeuropa. Han arbejder for H3 som sales manager. Han arbejdede også for selskabet i 2000, idet han blev ansat det år. Han husker ikke den præcise dato. Inden da arbejdede han med selvstændig landbrugsvirksomhed. Han kendte da ikke noget til plastproduktion. Han var på kursus i Danmark for at få oplæring i det arbejde, han skulle udføre for H1.1. Han blev oplært i, hvilke komponenter de skulle bruge, hvordan de opnåede den korrekte farve mv. De blev også undervist i sikkerheds- og brandregler og brug af relevant værktøj. Der var meget mundtlig undervisning. Det var C, der stod for den teoretiske undervisning, mens A stod for den praktiske del. Vidnet var i Danmark i lidt over tre måneder. Han har i alt været i Danmark ca. otte gange fra 2000 til 2012. De boede i ...3. Han ved ikke, hvem der havde sørget for boligen. Hver fredag fik de penge. De fik 500 kr. til mad. De fik også penge til f.eks. indkøb af dvd-afspiller, mikrobølgeovn og køkkenudstyr og til fritidsaktiviteter. De var bl.a. i ...12 og i ...13, ligesom de var ved stranden. Det var C, der bestemte beløbets størrelse, og det var også C, der normalt stod for udbetalingen. De var nok typisk to til seks medarbejdere på kursus. Han har skrevet under på kvitteringerne i ekstrakten side 78. Det var ikke hver uge, han skrev under på en kvittering. Når han fik udbetalt et beløb, delte han det med de øvrige kursister. Hjemme i Østeuropa producerede de så ud fra den oplæring, de havde fået i Danmark. Han ved, at produkterne blev sendt til Danmark. B var en del i Østeuropa i 2000 og 2001, somme tider i længere perioder. B kontrollerede kvaliteten af det, der blev produceret. Vidnet fik løn fra H3, mens han var i Danmark.

PA har forklaret, at han er ansat i H3. Det har han været i 12-13 år. Han blev ansat i 2000. Tidligere arbejdede han i skovbruget. Han blev ansat til at arbejde i produktionen hos H3. Han var på kursus i Danmark i juni 2000. De blev oplært i alt, hvad der hører til jobbet i produktionen i Østeuropa. Det var 30 % teoretisk undervisning og 70 % praktisk undervisning. C og MS stod for den teoretiske undervisning. Han var i Danmark 3-3½ måned første gang. Han har i alt været i Danmark 7-10 gange. De boede i et hus på ...11. Der blev udbetalt penge til den af østeuropæerne, der talte bedst engelsk, og han fordelte dem så til de øvrige. De fik 500 kr. om ugen til mad. Det var vist C, der stod for udbetalingen. De fik også penge til indkøb af fjernsyn og til forskellige fritidsaktiviteter. Han har ikke selv kvitteret for penge. De var nok 5-7 medarbejdere på kursus ad gangen. Han ved, at de varer, de producerede i Østeuropa, blev sendt til Danmark.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges efter bevisførelsen for landsretten - herunder de fremlagte selskabsdokumenter og de afgivne forklaringer - til grund, at det østeuropæiske selskab H3 blev stiftet af C i 1997, og at denne var eneaktionær i selskabet i de to indkomstår, disse sager vedrører. Det lægges videre efter bevisførelsen til grund, at H3 i hvert fald fra begyndelsen af 2000 var i færd med at etablere produktion af plastemner i Østeuropa, samt at hverken H1.1 A/S eller H2 A/S på noget tidspunkt har etableret produktion eller anden selvstændig tilstedeværelse i Østeuropa.

Landsretten finder på denne baggrund, at der består en formodning for, at udgifter afholdt i Østeuropa eller i relation til medarbejdere i det østeuropæiske selskab i 2000 og 2001 er afholdt for H3.

Vedrørende beløb udbetalt af H1.1 A/S til UM i 2000.

Der er i sagen fremlagt fem kvitteringer underskrevet af UM vedrørende honorar for bistand ydet i forbindelse med Cs besøg i Østeuropa i forskellige perioder i 2000. C var ifølge sin egen forklaring ikke ansat i H1.1 A/S i 2000 og modtog heller ikke løn eller andet vederlag fra selskabet. Der er ikke i sagen afgivet forklaring af UM, og H1.1 A/S har ikke alene ved de forklaringer, der er afgivet af A og C afkræftet formodningen for, at udgiften er afholdt for H3. Der er således ikke tale om en udgift, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde H1.1s A/S' indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a, hvorfor det tiltrædes, at H1.1 A/S ikke kan fradrage udgiften på 26.750 kr. i selskabets skattepligtige indkomst for 2000.

Da udgiften er afholdt for H3, der som anført er ejet af As bror, C, og således til fordel for en af As nærtstående, tiltrædes det, at beløbet er anset for udbyttebetaling til A, jf. ligningslovens § 16A.

Rejseudgifter

Heller ikke for landsretten er det godtgjort, at den resterende del af de udgifter, som H1.1 A/S har ønsket at fradrage som rejseudgifter i 2001, har konkret eller direkte sammenhæng med selskabets erhvervelse af indkomst, og det tiltrædes derfor, at selskabet er nægtet fradragsret.

Da udgifterne på samme måde som udgifterne afholdt til UM må anses for afholdt for H3, tiltrædes det endvidere, at beløbet er anset for udbyttebetaling til A.

Leje af campinghytte

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at H1.1 A/S er nægtet fradragsret for udgiften til leje af en campinghytte, og at beløbet er anset for udbyttebetaling til A.

Personaleudgifter

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at H1.1 A/S er nægtet fradragsret for udgifter på i alt 7.553 kr., der har været henført som personaleudgifter, og at beløbet er anset for udbyttebetaling til A.

Rejse- og befordringsgodtgørelse udbetalt til B

Der er ikke overensstemmelse mellem de oplysninger, der fremgår om tidspunkterne for Bs ophold i Østeuropa i henholdsvis Bs pas og i de oversigter, som H1.1 A/S har fremlagt til dokumentation for rejserne. Oversigterne fremstår ikke som udarbejdet af H1.1 A/S, men derimod af det østeuropæiske selskab H3. Ydermere er der ikke sammenhæng mellem de rejseperioder, der er angivet i oversigterne, og de perioder, der ifølge Bs lønsedler er udbetalt godtgørelse for. Bevisbyrden for, at der er tale om driftsudgifter for H1.1 A/S, er ikke løftet alene ved de forklaringer, som er afgivet af B og C. Det tiltrædes derfor, at selskabet er nægtet fradrag for disse udgifter i indkomstårene 2000 og 2001.

Det er i henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse en betingelse for, at rejse- og befordringsgodtgørelse kan udbetales skattefrit til en medarbejder i medfør af ligningslovens § 9 A eller § 9 B, jf. § 9, stk. 5, at arbejdsgiveren udfører kontrol vedrørende en række forhold, herunder vedrørende rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt og antallet af rejsedage. Det fremgår af Højesterets dom af 21. marts 2007 (SKM2007.247.HR), at kravet om kontrol med antallet af erhvervsmæssige rejsedage også gjaldt forud for bekendtgørelsens ikrafttræden den 1. juli 2000. Det er efter det oven for anførte ikke godtgjort, at H1.1 A/S har udført den fornødne kontrol. På denne baggrund og tillige af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at de udbetalte godtgørelser ikke er skattefri for B.

Kursusudgifter

Det fremgår af de afgivne forklaringer, at de østeuropæiske kursister, som modtog i alt 370.140 kr. fra H2 A/S i indkomståret 2000 (1. juli 1999 til den 30. juni 2000), var ansat i det østeuropæiske selskab H3 og modtog løn fra dette selskab, der var ejet af C. Det fremgår videre, at H2 A/S var et handelsselskab, og at selskabet i det relevante indkomstår i gennemsnit havde en ansat. Som anført ovenfor havde selskabet ikke nogen produktion eller anden tilstedeværelse i Østeuropa. H2 A/S har herefter ikke alene ved afgivne forklaringer afkræftet formodningen for, at udgifterne, der i øvrigt fremstår ganske udokumenterede, ikke har været afholdt for H3. Det tiltrædes derfor, at H2 A/S er nægtet fradrag for udgifterne.

Da udgiften som anført er afholdt for H3, som var ejet af Bs bror, C, tiltrædes det, at beløbet er anset for udbyttebetaling til B.

Landsretten stadfæster herefter byrettens domme.

Efter sagernes udfald sammenholdt med parternes påstande skal der betales sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. af H1.1 A/S, med 20.000 kr. af H2 A/S, med 30.000 kr. af B og med 15.000 kr. af A. Beløbene vedrører Skatteministeriets udgifter til advokatbistand.

Beløbene til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagernes økonomiske værdi og deres omfang og forløb, herunder at de fire sager er hovedforhandlet samlet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens domme stadfæstes.

H1.1 A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

H2 A/S skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 20.000 kr.

B skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.