Dato for udgivelse
15 May 2014 08:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 Feb 2014 10:56
SKM-nummer
SKM2014.357.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1146/2012
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Uddannelsesaftale, ophævelse, erstatningsansvar
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt beløb udbetalt i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, var skattepligtigt efter ligningslovens § 7 U, eller om beløbet er skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra a.

Sagsøgeren var tilkendt erstatning for tab af uddannelsesgode med kr. 30.000,-, da det ved dom var slået fast, at sagsøgeren med rette havde ophævet sin uddannelsesaftale, fordi han havde været udsat for ... udøvet af en anden ansat.

Retten fandt, at det tilkendte beløb ikke kunne betragtes som en erstatning for arbejdsgiverens misligholdelse, der er omfattet af ligningslovens § 7 U, men derimod som en erstatning givet som følge af en retsstridig krænkelse af sagsøgerens ære eller person, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 26, og beløbet var derfor skattefrit efter statsskattelovens § 5, litra a.

Reference(r)

Ligningsloven § 7 U
Statsskatteloven § 5, litra a

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.3.5.2.3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1 C.A.3.7


Parter

HK Danmark som mandatar for
A
(Advokat Hanne Østergaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af byretsdommerne 

Niels Petersen, Iben Sandholt og Henrik Tosti

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 19. september 2012, angår, om et beløb udbetalt i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 1, er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 7 U, eller om beløbet er undtaget fra beskatning i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

Sagsøgeren, HK Danmark som mandatar for A, har nedlagt påstand om, at erstatning for tab af uddannelsesgode kr. 30.000 tilkendt i medfør af lov om erhvervsuddannelser § 65 er skattefri for sagsøgeren.

SKATs bindende svar skal ændres til "Ja".

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen er behandlet under medvirken af tre dommere.

Oplysningerne i sagen

Den 25. juni 2012 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Spørgsmål:

Er erstatning for tab af uddannelsesgode tilkendt i medfør af lov om erhvervsuddannelser § 65 skattefri?

SKATs svar:

Nej.

Landsskatteretten stadfæster SKATs bindende svar.

Sagens oplysninger

Klageren indgik den 8. juni 2006 en uddannelsesaftale med G1 v/JK. Ifølge aftalen skulle klageren uddannes som it-supporter med uddannelsesperiode fra 1. august 2006 - 31. juli 2008. Det er ubestridt, at klageren fik løn under uddannelsen, og at lønnen blev udbetalt månedsvis bagud. HK ophævede på vegne af klageren ved brev af 26. juni 2008 uddannelsesaftalen under henvisning til grov misligholdelse af elevforholdet ved ... .

Klageren har ved sin organisation HK ved et klageskrift, som er modtaget i Tvistighedsnævnet den 3. april 2009, nedlagt påstand om, at G1 v/JK skal tilpligtes at betale 111.837,70 kr. til klageren. Kravet er sammensat af en erstatning på 35.000 kr. for tab af uddannelsesgode, godtgørelse for svie og smerte på 75.000 kr. samt betaling af telefonregning på 1.837,70 kr. Den 8. oktober 2009 afsagde Tvistighedsnævnet kendelse om, at ophævelsen af uddannelsesaftalen var berettiget og fastsatte en erstatning til klageren på 30.000 kr. Tvistighedsnævnet tilkendte endvidere klageren en godtgørelse for telefonudgifter på 1.837,70 kr. Klagerens arbejdsgiver JK indbragte Tvistighedsnævnets afgørelse for Byretten med påstand om, at A til sagsøgeren skulle betale 19.766,50 kr. med procesrente fra sagens anlæg. Kravet vedrørte erstatning for computer, skoleophold og bilnøgler samt tilbagebetaling af bonus. A påstod frifindelse og nedlagde selvstændig påstand om, at sagsøgeren skulle betale 111.837,70 kr. til sagsøgte. Det fremgår af Byrettens dom, at sagsøgeren JK i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets afgørelse skal betale en erstatning på 30.000 kr. til sagsøgte for tab af uddannelsesgode samt 1.837,70 kr. i godtgørelse for telefonudgifter, og at sagsøgte til sagsøger skulle betale 4.500 kr. for en computer.

Den 18. marts 2011 foretog Løn/service, F1-bank A/S på vegne af G1 v/JK en udskrivning af lønseddel til klageren på 35.965,65 kr. brutto. Der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag af 35.875,65 kr. og A-skat af 33.005,65 kr. Beløbet på 35.965,65 kr. er sammensat af erstatning på 30.000 kr., telefonudgifter på 1.837,70 kr. samt renter på 4.127,95 kr.

Landsskatteretten afsagde den 16. april 2012 kendelse i en lignende sag. Der var klaget over SKATs bindende svar vedrørende beskatning af en godtgørelse for tab af uddannelsesgode ydet efter erhvervsuddannelseslovens § 65. SKAT havde anset godtgørelsen for skattepligtig efter ligningslovens § 7 U. Landsskatteretten stadfæstede SKATs bindende svar. Landsskatterettens kendelse har sagsnr. 12-00948.

SKATs afgørelse

Det følger af ordlyden af ligningslovens § 7 U, at alle ydelser, der udbetales af arbejdsgiveren i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, er skattepligtige, i det omfang de overstiger 8.000 kr. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det med bestemmelsen er tilsigtet at indføre en ensartet og neutral beskatning i alle tilfælde, når der i forbindelse med fratræden af stilling udbetales et beløb. A fik tilkendt en erstatning på 30.000 kr. Når henses til Told- og SKATs meddelelse offentliggjort i SKM2003.77.TSS samt forarbejderne til ligningslovens § 7 U, er det SKATs opfattelse, at erstatningen skal beskattes efter ligningslovens § 7 U, i det omfang erstatningen overstiger 8.000 kr., og SKAT svarer derfor nej til det stillede spørgsmål.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs svar ændres til et ja. Erstatning for tab af uddannelsesgode er skattefri efter statsskattelovens § 5, litra a. Der er ikke tale om en løbende indkomsterhvervelse, og erstatningen dækker ikke løn. Der henvises til Højesterets dom, offentliggjort i U 2009.97 H, hvor der udover erstatning for tab af uddannelsesgode tillige blev tilkendt en minimalerstatning i medfør af funktionærlovens § 3, svarende til løn i opsigelsesperioden.

Afgørelsen, der er gengivet i TfS 1997,657 LSR, vedrørte erstatning for forsinkelse af færdiggørelse af uddannelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 1. I nærværende sag er grundlaget for den fremtidige indtjening derimod helt forsvundet som følge af den manglende færdiggørelse af uddannelsen. Der kan i øvrigt henvises til "Erstatningsansvarsloven med kommentarer" af Jens Møller m.fl., 4. udgave, side 30. Denne forfatter anfører, at det på trods af ovennævnte afgørelse er hans opfattelse, at erstatning i medfør af erstatningsansvarsloven ikke er skattepligtig.

Praksis indebærer, at "tab af indkomstgrundlaget/indkomstkilden", der refererer til skattefrie indkomster efter statsskattelovens § 5 a, også kan omfatte visse andre erstatninger/godtgørelser, således at de dermed ikke henregnes til den skattepligtige indkomst. F.eks. kan godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser og godtgørelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. udbetales skattefrit efter statsskattelovens § 5 a.

I ligningslovens §§ 7 A - Ø er der opregnet en lang række indkomster, som er skattefri. Ligningslovens § 7 U (tidligere § 7 O) er i sin nuværende form indført i 1999 med det formål at dæmme op for et dengang stigende misbrug af de lempeligere regler om beskatning af fratrædelsesgodtgørelser. Kernen i ligningslovens § 7 U er, at der skal være tale om en fratrædelsessituation, og at det er ansættelsesophøret, der udløser godtgørelsen. Skatteankenævnet har truffet afgørelse om, at en godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse ved fratræden af stilling er skattefri. Skatteankenævnet har endvidere truffet afgørelse om, at en godtgørelse efter lov om forskelsbehandling på arbejdspladsen er skattefri.

Landsskatteretten [Ligningsrådet.red.SKAT] har i en afgørelse, der er gengivet i SKM2001.251.LR truffet afgørelse om, at den del af en godtgørelse, der oversteg det beløb som arbejdsgiveren skulle betale efter funktionærlovens regler, var en skattefri torterstatning.

Ligningsrådet har i et bindende ligningssvar, gengivet i TfS 1999,273 LR udtalt, at en erstatning for seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 14 er skattefri.

En godtgørelse efter § 65 i lov om erhvervsuddannelser er en erstatning for tab af et uddannelsesgode, og erstatningen skal efter sit indhold kompensere eleven for arbejdsgiverens krænkelse af elevens rettigheder overfor arbejdsgiveren i henhold til den indgåede kontrakt. Godtgørelsen dækker ikke en mistet lønindtægt, og den skattemæssige behandling af disse godtgørelser skal derfor være på linje med praksis i sagerne om godtgørelse for overtrædelse af lov om tidsbegrænset ansættelse og ligebehandlingslovens § 14. Fælles herfor er, at der i alle tilfælde er tale om en rettighedskrænkelse, og godtgørelsen er derfor skattefri efter statsskattelovens § 5 a.

I SKM2003.77.TSS tog skattemyndigheden ikke stilling til, om udbetalingen kunne henføres under statsskattelovens § 5 a, idet myndigheden alene tog stilling til forskellen mellem statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 7 U.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse 

Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra a, at formueforøgelse, der fremkommer ved at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi, ikke er skattepligtig, medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, ikke er skattepligtige.

Det fremgår af § 65 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 2. marts 2011 om erhvervsuddannelser, at Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, at den, der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede godtgørelse for tort.

Det fremgår af § 7 U, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011 om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), at gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår, at det for fratrædelsesgodtgørelser er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Det lægges til grund, at klageren som konsekvens af ophævelsen af uddannelsesaftalen samtidigt ophørte med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at han i forbindelse med ophævelsen af aftalen ved Rettens dom, der stadfæstede Tvistighedsnævnets afgørelse, fik tilkendt en godtgørelse for tab af et uddannelsesgode på 30.000 kr.

Klagerens uddannelsesaftale med G1 kan ikke anses som en "formuegenstand", ligesom uddannelsesaftalen ikke kan anses som en "ejendel", som tilhører klageren, hvorfor den modtagne godtgørelse fra arbejdsgiveren ikke er omfattet af statsskattelovens § 5, litra a. Der er i øvrigt ikke grundlag for at anse den udbetalte godtgørelse som en skattefri godtgørelse for en retsstridig krænkelse, jf. princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs besvarelse af det stillede spørgsmål.

..."

Tvistighedsnævnet skrev i sin begrundelse blandt andet:

"...

Vedrørende ophævelsen af uddannelsesaftalen bemærker fire medlemmer, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at klageren var udsat for ... fra afdelingslederen, og at ophævelsen af uddannelsesaftalen derfor var berettiget. Tre medlemmer finder ikke ophævelsen berettiget, idet indklagede straks reagerede og sørgede for, at LS blev fjernet fra stillingen. Efter stemmefordelingen vedrørende erstatning fastsættes denne til 30.000 kr., hvorimod indklagede frifindes for kravet om godtgørelse for tort og svie og smerte, idet et sådant krav i givet fald må rejses over for LS.

..."

Det fremgår af sagsfremstillingen i Byrettens dom af 26. november 2010, at A´s læge har attesteret, at A har været sygemeldt fra den 13. juni til den 12. august 2007 på grund af følger efter .... Det fremgår videre, at Arbejdsskadestyrelsen den 30. marts 2010 har anerkendt episoden som en arbejdsskade og fastsat en godtgørelse for A´s varige mén på 10 procent.

I dommens præmisser står blandt andet:

"...

Ophævelse af uddannelsesaftale og erstatning for tab af uddannelsesgode

Ved A´s forklaring sammenholdt med erklæringen fra ... og fotoet, som var vedhæftet mail af 16. juni 2008, har A godtgjort, at han den 13. juni 2008 på arbejdspladsen af afdelingslederen LS blev ....

JK har herved væsentligt misligholdt sine forpligtelser efter uddannelsesaftalen.

As ophævelse af uddannelsesaftalen har derfor været berettiget, jf. lov om erhvervsuddannelser § 61, stk. 1.

Efter grovheden af den adfærd, som den af JK ansatte arbejdsleder har udvist overfor A og de følger, som afbrydelsen af uddannelsen har haft for ham, finder retten i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets kendelse, at erstatning for tab af uddannelsesgode bør fastsættes til 30.000 kr.

Erstatning for tort

Den udøvede ... findes ikke at være udøvet under sådanne særligt krænkende omstændigheder, at der er grundlag for at fastslå, at der tilkommer A erstatning for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26.

Allerede af denne grund frifindes JK for påstanden om torterstatning.

..."

Parternes synspunkter

HK som mandatar for A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

Det gøres gældende, at der i denne sag med hjemmel i lov om erhvervsuddannelser § 65 er tilkendt sagsøger en erstatning, men netop ikke en godtgørelse.

Den tilkendte erstatning er skattefri efter Statsskattelovens § 5.

Udgangspunktet for, hvordan erstatninger bliver beskattet, følger de generelle regler i Statsskatteloven. For at afgøre beskatningen af en erstatning, skal man skelne mellem om erstatningen er

1.

en løbende ydelse

2.

et engangsbeløb

Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, har den karakter af indkomsterhvervelse, og er derfor skattepligtig efter Statsskafteloven § 4.

Hvis erstatningen er et engangsbeløb, skal erstatningen beskattes på samme måde, som det, den træder i stedet for.

Hvis erstatningen således er en kompensation for et tab i den løbende indkomsterhvervelse, er den skattepligtig. Hvis erstatningen derimod er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri.

Dette følger allerede af SKATs juridiske vejledning, 2013-2, afsnit C.A.3.7 om erstatninger mv.

Det gøres således gældende, at en erstatning for tab af uddannelsesgode efter lov om erhvervsuddannelser § 65 er kompensation for en del at indkomstgrundlaget og derfor er skattefri.

Erstatning for tab af uddannelsesgode er en ydelse, der efter sit indhold skal yde eleven en beskyttelse mod og kompensere for arbejdsgiverens krænkelse af elevens rettigheder i henhold til loven og den indgåede elevkontrakt.

Det gøres dernæst gældende, at erstatningen efter lov om erhvervsuddannelser § 65 ikke beskattes efter specialreglen om beskatning at fratrædelsesgodtgørelser, jf. Ligningsloven § 7 U.

Ligningsloven § 7 U omhandler allerede efter sin ordlyd kun beskatning af godtgørelser - og ikke af erstatninger.

Hjemlen til og begrundelsen for erstatningen var da heller ikke, at sagsøger fratrådte.

Sagsøger fik tilkendt erstatningen, fordi arbejdsgiveren havde misligholdt uddannelseskontrakten og dermed krænket sagsøgers rettigheder.

Erstatningen dækkede ikke løn eller lønlignende ydelser.

Det er uden betydning for den skatteretlige kvalifikation, hvornår selve udbetalingen af en erstatning sker. At en erstatning udbetales i tidsmæssig sammenhæng med en fratrædelse, gør den ikke materielt til en fratrædelsesgodtgørelse. Mange beløb udbetales i tilknytning til en medarbejders fratrædelse, uden at disse af den grund beskattes som fratrædelsesgodtgørelse.

Når det af ligningsloven § 7 U, stk. 2 fremgår, at det er en betingelse for den (delvise) "skattefrihed efter stk. 1, at godtgørelsesbeløbet udbetales i tilknytning til fratrædelsen", indebærer det ikke, at fordi en erstatning udbetales i tidsmæssig tilknytning til en fratrædelse, bliver den automatisk til en fratrædelsesgodtgørelse. Betingelsen blev indsat i loven med et andet sigte.

Efter fast praksis udbetales en række godtgørelser i ansættelsesforhold i øvrigt skattefrit, og uden for Ligningslovens § 7 U - uden sammenhæng med om ansættelsesforholdet ophører.

..."

HK som mandatar for A har i det væsentligste gjort de anbringender gældende, der står i påstandsdokumentet.

Skatteministeriet har i deres påstandsdokument anført følgende:

"...

Af ligningslovens § 7 U fremgår det, at godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger kr. 8.000,-. Denne regel gælder ikke i det omfang, beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler. Efter § 7 U, stk. 2 er det for fratrædelsesgodtgørelser en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Af forarbejderne til bestemmelsen, der tidligere fandtes i lov om særlig indkomstskat, fremgår blandt andet følgende:

"...

Engangsudbetalinger fra en arbejdsgiver til en funktionær i forbindelse med fratrædelse af stilling beskattes fuld ud i de tilfælde, hvor udbetalingen kan opfattes som en slags tillæg til den løn som den pågældende har modtaget i de år, han har været ansat i virksomheden. Det kan imidlertid også forekomme, at en engangsudbetaling helt går fri for beskatning, nemlig hvis den kan betragtes, som det man kalder "erstatning for tab af stilling". Skattefriheden begrundes i disse tilfælde med det synspunkt at der er tale om vederlag for tab af indtægtskilde altså for tab af fremtidige arbejdsindtægter. Det er i praksis ofte meget svært at afgøre, om en udbetaling er af den ene eller den anden art, og det forekommer ikke rimeligt, at fratrædelsesgodtgørelser skal underkastes så forskellig skattemæssig behandling på grundlag af så usikre kriterier. Bestemmelsen i § 13, nr. 4 tilsigter at gennemføre en rimelig og ensartet beskatning i alle tilfælde, hvor der ved fratræden af stilling udbetales et beløb, som overstiger den skattepligtiges sædvanlige aflønning

..."

Efter lov om erhvervsuddannelser § 65 kan Tvistighedsnævnet træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning og godtgørelse. Byretten har ved dom af 26. november 2010 (bilag 3) stadfæstet Tvistighedsnævnets kendelse om, at sagsøgeren tilkendes erstatning for tab af uddannelsesgode med kr. 30.000,-.

Dommen fastslår, at sagsøgeren ikke tilkendes erstatning for tort jf. erstatningsansvarslovens § 26.

Det gøres gældende, at den erstatning for tab af uddannelsesgode, som sagsøgeren er tilkendt, er en godtgørelse, der er ydet i forbindelse med sagsøgerens fratræden af stilling, og at godtgørelsen derfor er omfattet af Ligningslovens § 7 U. Forarbejderne til bestemmelsen gør det klart, at bestemmelsen netop omfatter alle tilfælde, hvor der ved fratræden af stilling udbetales en godtgørelse, der ikke blot kompenserer den skattepligtiges sædvanlige aflønning i en opsigelsesperiode.

Godtgørelsen efter erhvervsuddannelsesloven tilkendes netop, fordi ansættelsesforholdet ophører. I overensstemmelse hermed gives erstatningen - jf. præmisserne i byrettens dom - for tab af uddannelsesgode. Sagsøgeren gør da også gældende, at der er tale om en godtgørelse for et tab, der er omfattet af begrebet "tab af indkomstkilde" i skattelovens § 5, litra a.

Ligningslovens § 7 U er en specialbestemmelse om beskatning af godtgørelser, der udbetales i forbindelse med fratræden af stilling, og bestemmelsen omfatter således engangsudbetalinger, der tidligere var skattefri, fordi de kunne betragtes, som det man kalder "erstatning for tab af stilling" jf. herved udtrykkeligt de ovenfor citerede forarbejder til bestemmelsen.

..."

Skatteministeriet har i det væsentligste gjort de anbringender gældende, der står i påstandsdokumentet.

Rettens begrundelse og afgørelse

De nugældende regler om den skattemæssige behandling af fratrædelsesgodtgørelser og tilsvarende beløb har deres baggrund i en tidligere regel i lov om særlig indkomstskat m.v. Af forarbejderne (FT 1957-58, tillæg A, side 439) fremgår, at det med denne bestemmelse var tilsigtet at indføre en ensartet og neutral beskatning i alle tilfælde, hvor der i forbindelse med fratræden af stilling udbetales et beløb, som overstiger den skattepligtiges sædvanlige aflønning.

Reglerne om beskatning af en skattepligtig person, der modtager gaver, godtgørelser eller gratialer fra en virksomhed, som han er ansat i ved sin fratræden, fremgår nu af ligningslovens § 7 U. Bestemmelsen er hjemlen for skattefriheden for godtgørelser mv. op til 8.000 kr., der ellers, ligesom den del der overstiger 8.000 kr., ville have været skattepligtig for modtageren efter statsskattelovens § 4.

En erstatning eller godtgørelse for tort, invaliditet, svie og smerte og lignende, der udbetales som et engangsbeløb til dækning af en ikke-økonomisk krænkelse, er derimod skattefri efter statsskattelovens § 5. Begrundelsen herfor er, at sådanne erstatninger ikke vedrører tab af indkomst, men tab af indkomstgrundlaget.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om erhvervsuddannelser § 65, stk. 1, at Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale, og at eleven ved arbejdsgiverens misligholdelse efter praksis tilkendes et fast beløb, som for tiden er 30.000 kr. Beløbet er i en række sager blevet forhøjet skønsmæssigt under henvisning til sagens konkrete karakter.

Flertallet i Tvistighedsnævnet fandt, at A med rette havde ophævet uddannelsesaftalen, fordi han var blevet udsat for ... fra afdelingslederen på uddannelsesstedet. Nævnet har herefter fastsat en erstatning på 30.000 kr. Byretten har ved dom af 26. november 2010 stadfæstet denne afgørelse og ved fastsættelsen af erstatningen henvist til grovheden af den adfærd, som arbejdslederen havde udvist overfor A, og de følger, som afbrydelsen af uddannelsen havde haft for ham. Præmisserne må antages blandt andet at henvise til oplysningerne i dommens sagsfremstilling om, at A havde været sygemeldt i en længere periode som følge af ... , samt at Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt episoden som en arbejdsskade og fastsat en godtgørelse for varigt mén på 10 procent.

Under hensyn til denne konkrete begrundelse for fastsættelsen af erstatningen finder retten ikke, at det tilkendte beløb kan betragtes som en erstatning for arbejdsgiverens misligholdelse, der er omfattet af ligningslovens § 7 U, men derimod som en erstatning givet som følge af en retsstridig krænkelse af As ære eller person, jf. principperne i erstatningsansvarslovens § 26, hvorfor beløbet ikke beskattes i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at Byretten ved dommen af 26. november 2010 ikke har fundet grundlag for at tilkende A godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens bestemmelser, da der i begrundelsen herfor formentlig henvises til praksis for tilkendelse af erstatning ved krænkelser, der udgør en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Tvistighedsnævnet har således også i sin afgørelse afvist krav om godtgørelse for tort, svie og smerte, idet dette i givet fald må rejses over for afdelingslederen.

A´s påstand tages herefter til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Skatteministeriet betale sagsomkostninger til HK som mandatar for A med 18.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og 500 kr. til dækning af retsafgift.

Beløbet til dækning af advokatbistand er inkl. moms, da A ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Erstatning for tab af uddannelsesgode kr. 30.000 tilkendt i medfør af lov om erhvervsuddannelser § 65 er skattefri for sagsøgeren. SKATs bindende svar skal ændres til "Ja".

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal betale sagens omkostninger til sagsøgeren, HK som mandatar for A, med 18.500 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter