Dato for udgivelse
27 Jun 2014 13:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 Dec 2013 11:10
SKM-nummer
SKM2014.477.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
12-0191619
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen
Emneord
valutaswap, kildeartsbegrænset
Resumé

Tab på valutaswap anset som kildeartsbegrænset. Klageren, der drev et mindre landbrug, kunne derfor ikke udnytte tabet til fradrag i anden indkomst.

Reference(r)

Kursgevinstloven §§ 6, 8 C-G og 32
Ligningsloven § 8 D

Henvisning

Ligningsvejledningen 2008 og 2009 A.D.2.18.4


Der klages over, at SKAT har anset tab på en valutaswap som kildeartsbegrænset. Der klages endvidere over SKATs opgørelse af de kildeartsbegrænsede tab til fremførsel.

Landsskatteret
Indkomståret 2009
SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med 152.750 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for tab på finansielle kontrakter.

Landsskatteretten forhøjer indkomsten med 155.040 kr.

SKAT har forhøjet kapitalindkomsten (privat) med 95.717 kr. vedrørende nettogevinst på finansielle kontrakter.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 93.427 kr.                                                         

Indkomståret 2010
SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst med ikke godkendt fradrag for tab på finansielle kontrakter på 531.374 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Generelle oplysninger
Klageren driver et mindre landbrug. Klageren havde i indkomstårene 2008 - 2009 følgende indtægter:

2008

2009

2010

Salg af kvæg

18.247 kr.

1.774 kr.

15.301 kr.

Maskinstation

0 kr.

0 kr.

35.430 kr.

Salg af andre produkter

189 kr.

0 kr.

0 kr.

Forbrug af egne produkter

2.750 kr.

6.331 kr.

8.254 kr.

EU-tilskud

18.268 kr.

17.070 kr.

21.867 kr.

Forpagtningsindtægter

117.345 kr.

113.724 kr.

90.162 kr.

I alt

156.799 kr.

138.899 kr.

171.014 kr.

Virksomhedens gæld ekskl. moms og afgifter var pr. 31. december 2008 - 2010 sammensat således:

2008

2009

2010

Virksomhed

Prioritetsgæld

1.711.682 kr.

1.821.073 kr.

1.821.983 kr.

Leverandører m.v.

1.318 kr.

1.182 kr.

34.050 kr.

F2-bank, konto nr. 000-38-35022

1.000.000 kr.

0 kr.

0 kr.

F1-bank, konto nr. 000-51-62866

493.366 kr.

0 kr.

0 kr.

Kassekredit, konto nr. 0143822

   407.360 kr.

              0 kr.

  243.495 kr.

I alt

3.613.726 kr.

1.822.255 kr.

2.099.528 kr.

Gælden til F1-bank pr. 31. december 2008 på 1.000.000 kr. blev indfriet den 24. februar 2009.

Det fremgår af klagerens skatteregnskaber for 2008 - 2010, at han i virksomheden som anden kapitalindkomst har medregnet/fratrukket følgende beløb:

2008

2009

2010

Valutaswap

50.963 kr.

107.829 kr.

-381 kr.

Markedsværdiforskydning, valutaswap

        0 kr.

-262.869 kr.

-530.993 kr.

I alt

50.963 kr.

-155.040 kr.

-531.374 kr.

I beløbet på 50.963 kr. er der indeholdt 3 afregninger fra valutaswap på hhv. 5.356,13 kr., 9.219,31 kr. og 9.374,61 kr., i alt 23.950,05 kr. samt to differenceafregninger vedrørende terminsforretninger på hhv. 12.667,10 kr. og 14.346,05 kr., i alt 27.013,15 kr. Sidste afregning fra valutaswap er afregningen fra 7. oktober 2008, der vedrører perioden 30. juni 2008 - 30. september 2008.

I beløbet på 107.829 kr. er der indeholdt i alt 11.223,60 kr. vedrørende differenceafregning af 2 valutaterminskontrakter den 25. juni 2009 og den 6. august 2009.

Ved brev af 23. marts 2012 anmodede klageren SKAT om, at et selvangivet privat tab på valutaterminsforrentning på 91.866 kr. (selvangivet som kapitalindkomst uden for virksomheden) blev flyttet til virksomheden.

Det fremgår af markedsværdiopgørelse af 4. januar 2010 fra F1-bank, at banken har opgjort markedsværdien af valutaswap pr. 30. december 2009 således:

Slutdato

Betaler/modtager

Kupon/loft

Valuta

"Restgæld"

Markedsværdi inkl. vedh. Rente

28-12-2012

Betaler

LIBOR 3M

CHF

643.321,25

-3.265.073,40 kr.

28-12-2012

Modtager

CIBOR 12M

DKK

3.000.000,00

3.002.204,43 kr.

-262.868,97 kr.

Pr. 30. december 2008 er markedsværdien opgjort til -248.467 kr. og pr. 30. december 2010 er markedsværdien opgjort til -793.862 kr.

Ved afgørelse af 24. april 2012 forhøjede SKAT kapitalindkomsten uden for virksomheden med 91.866 kr. og nedsatte anden kapitalindkomst i virksomheden med 91.866 kr. vedrørende tab på terminsforretninger. SKAT nedsatte endvidere virksomhedens indkomst med 248.467 kr. vedrørende negativ værdi af valutaswap pr. 31. december 2008. SKAT godkendte i indkomståret 2008 et samlet erhvervsmæssigt tab på 289.370 kr. SKATs ændring af indkomsten for indkomståret 2008 er ikke påklaget til Landsskatteretten.

Ikke godkendt fradrag for valutaswap og terminsforretninger i 2009 og 2010
Sagens oplysninger
Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren i 2008 har indgået 24 finansielle kontrakter af typen TV1 Kat 01, dvs. valutaterminskontrakter, der er indgået i og afsluttet i indkomståret. Den sammenlagte værdi af de enkelte kontrakter udgør 70.469.140 kr.

I 2009 har klageren indgået 14 finansielle kontrakter af typen TV1 Kat 01 og 5 kontrakter af typen TV1 Kat 05, dvs. valutaterminskontrakter, der er indgået i 2009, men som ikke er afsluttet pr. 31. december 2009. Den sammenlagte værdi af de enkelte kontrakter udgør hhv. 12.724.324 kr. og 900.306 kr.

I 2010 har klageren indgået 25 finansielle kontrakter af typen TV1 Kat 01. Den sammenlagte værdi udgør 54.575.500 kr. Der er indberettet én kontrakt af typen TV1 Kat 03, dvs. valutaterminskontrakter, som er afsluttet/indfriet i indkomståret, men som ikke er indgået indkomståret. Den sammenlagte værdi af kontrakterne udgør 1.075.590 kr. Der er indberettet 2 valutaterminskontrakter af typen TV1 Kat 05 til en sammenlagt værdi på 7.688.330 kr. Der er endelig indberettet én finansiel kontrakt af typen SWV Kat 07, dvs. en valutaswap, der ikke er indgået eller afsluttet i indkomståret. Markedsværdien pr. 31. december 2010 er indberettet til -887.570 kr.

 Det fremgår af kontospecifikationer for 2010, at klageren har bogført gevinst og tab på valutaswap (konto nr. X1) således:

Tekst

Dato

Bilag

Beløb

07.01.2010

0002

31.113,03 kr.

08.04.2010

0018

7.508,11 kr.

Nettoprovenu valutaswap

06.07.2010

0050

7.092,56 kr.

Differenceafregningsnota

17.08.2010

0064

-94.952,88 kr.

X2

30.09.2010

0075

8.349,61 kr.

Differenceafregning 09178

27.10.2010

0086

14.271,43 kr.

Differenceafregning 09180

27.10.2010

0087

114.929,94 kr.

Differenceafregning 09260

30.11.2010

0097

-95.986,06 kr.

X2

30.12.2010

0108

7.292,90 kr.

-381,36 kr.

Af bogføringen for 2010 på konto nr. X3 fremgår, at der er efterposteret -530.993,03 kr. som ændring af markedsværdi på valutaswap.

Af bogføringen på konto nr. X4, løbende ind- og udbetalinger på swap, fremgår følgende:

Tekst

Dato

Bilag

Beløb

Differenceafregningsnota

17.08.2010

0064

-94.952,88 kr.

Flyttet til X1

17.08.2010

0064

94.952,88 kr.

X2

30.12.2010

0108

7.292,90 kr.

Flyttet til X1

30.12.2010

0108

-7.292,90 kr.

0,00 kr.

Den 13. februar 2008 bekræftede F1-bank, at klageren og banken havde indgået en valutaswap.  F1-bank har henvist til en rammeaftale indgået mellem klageren og F1-bank som ikke er ikke fremlagt i sagen. Følgende fremgår i øvrigt bl.a. af bekræftelsesbrevet:

Ordretype:

Valutaswap

Handelsdato:

11-02-2008

Handelssted:

OTC-handel med F1-bank

Valutakurs på handelsdatoen:

CHF/DKK 466,33

Variable beløb:

Startdato:

13-02-2008

Slutdato:

28-12-2012

Betaler af variable beløb:

F1-bank

Hovedstol:

DKK 3.000.000,00

Rente for første periode:

4,565000 % per annum

Rentenota fremsendes separat for hver rentefastsættelse

Kilde til rentefastsættelse:

DKK-CIBOR-DKNA 13

Renteperiodens længde:

1 år, med undtagelse af afvigende renteperioder som beregnes ved lineær interpolation iht. "market pratice".

Tillæg:

Renteberegningsmetode:

ACTUAL/360

Reset dates

Den første dag i hver renteperiode

Rentefastsættelsesdato

-2D

Renters rente beregning

Anvendes ikke

 

Startdato

Slutdato

Valuta

Hovedstol

Betalingsdato

13-02-2008

31-03-2008

DKK

3.000.000,00

31-03-2008

31-03-2008

30-06-2008

DKK

3.000.000,00

30-06-2008

30-06-2008

30-09-2008

DKK

3.000.000,00

30-09-2008

30-09-2008

30-12-2008

DKK

3.000.000,00

30-12-2008

30-12-2008

31-03-2009

DKK

3.000.000,00

31-03-2009

31-03-2009

30-06-2009

DKK

3.000.000,00

30-06-2009

30-06-2009

30-09-2009

DKK

3.000.000,00

30-09-2009

30-09-2009

30-12-2009

DKK

3.000.000,00

30-12-2009

30-12-2009

31-03-2010

DKK

3.000.000,00

31-03-2010

31-03-2010

30-06-2010

DKK

3.000.000,00

30-06-2010

30-06-2010

30-09-2010

DKK

3.000.000,00

30-09-2010

30-09-2010

30-12-2010

DKK

3.000.000,00

30-12-2010

30-12-2010

31-03-2011

DKK

3.000.000,00

30-03-2011

31-03-2011

30-06-2011

DKK

3.000.000,00

30-06-2011

30-06-2011

30-09-2011

DKK

3.000.000,00

30-09-2011

30-09-2011

30-12-2011

DKK

3.000.000,00

30-12-2011

30-12-2011

30-03-2011

DKK

3.000.000,00

30-03-2012

30-03-2012

29-06-2012

DKK

3.000.000,00

29-06-2012

29-06-2012

29-09-2012

DKK

3.000.000,00

28-09-2012

28-09-2012

28-12-2012

DKK

3.000.000,00

28-12-2012

Variable beløb:

Startdato:

13-02-2008

Slutdato:

28-12-2012

Betaler af variable beløb:

A

Hovedstol:

CHF 643.321,25

Rente for første periode:

3,134170 % per annum
Rentenota fremsendes separat for hver rentefastsættelse

Kilde til rentefastsættelse:

CHF-LIBOR-BBA

Renteperiodens længde:

3 måneder med undtagelse af afvigende renteperioder som beregnes ved lineær interpolation iht. "market pratice".

Tillæg:

52,00 bp

Renteberegningsmetode:

ACTUAL/360

Reset dates

Den første dag i hver renteperiode

Rentefastsættelsesdato

-2D

Renters rente beregning

Anvendes ikke

 

Startdato

Slutdato

Valuta

Hovedstol

Betalingsdato

13-02-2008

31-03-2008

DKK

643.321,25

31-03-2008

31-03-2008

30-06-2008

DKK

643.321,25

30-06-2008

30-06-2008

30-09-2008

DKK

643.321,25

30-09-2008

30-09-2008

30-12-2008

DKK

643.321,25

30-12-2008

30-12-2008

31-03-2009

DKK

643.321,25

31-03-2009

31-03-2009

30-06-2009

DKK

643.321,25

30-06-2009

30-06-2009

30-09-2009

DKK

643.321,25

30-09-2009

30-09-2009

30-12-2009

DKK

643.321,25

30-12-2009

30-12-2009

31-03-2010

DKK

643.321,25

31-03-2010

31-03-2010

30-06-2010

DKK

643.321,25

30-06-2010

30-06-2010

30-09-2010

DKK

643.321,25

30-09-2010

30-09-2010

30-12-2010

DKK

643.321,25

30-12-2010

30-12-2010

31-03-2011

DKK

643.321,25

30-03-2011

31-03-2011

30-06-2011

DKK

643.321,25

30-06-2011

30-06-2011

30-09-2011

DKK

643.321,25

30-09-2011

30-09-2011

30-12-2011

DKK

643.321,25

30-12-2011

30-12-2011

30-03-2011

DKK

643.321,25

30-03-2012

30-03-2012

29-06-2012

DKK

643.321,25

29-06-2012

29-06-2012

29-09-2012

DKK

643.321,25

28-09-2012

28-09-2012

28-12-2012

DKK

643.321,25

28-12-2012

Om hovedstolsudveksling den 28. december 2012 fremgår følgende:

Hovedstolsudvekling ved udløb

Udvekslingsdato:

28-12-2012

F1-bank  betaler:

DKK 3.000.000

A betaler:

CHF 643.321,25

Betalingsinstruktioner

Betaling A i DKK konto

X5

De løbende kvartalsvise betalinger på valutaswappen for 2009 udgjorde i henhold til afregningsbilag fra F1-bank netto hhv. 27.886,73 kr., 30.371,26 kr., 30.704,38 kr. og 31.113,03 kr., i alt 120.075,40 kr.

I januar 2009 er der på klagerens konto 8497 2650143822 indsat 7.642,78 kr. vedrørende perioden 30. september 2008 - 30. december 2009.

De løbende kvartalsvise nettobetalinger for 2010 udgjorde i henhold til afregningsbilag fra F1-bank hhv. 7.508,11 kr., 7.092,56 kr., 8.349,61 kr. og 7.292,90 kr., i alt 30.243,18 kr.  De kvartalsvise betalinger er beskrevet ved afregningsbilag fra F1-bank. Det fremgår af klagerens bogføring for 2010 sammenholdt med afregningsbilaget for perioden 30. september 2009 - 30. december 2009, at meddelelse om indsætningen af 31.113,03 kr. er sket ved brev af 7. januar 2010, men at indsætningen er sket med valør 30. december 2009. Klageren har ifølge bogføringen for 2010 indtægtsført afregningsbilaget i 2010.

Tab og gevinst på valutaterminsforretninger i 2009 og 2010 er alene beskrevet i form af følgende differenceafregningsnotaer fra F1-bank, jf. nedenfor:

Gevinst på 4.203,60 kr. i 2009
Ved brev af 25. juni 2009 bekræftede F1-bank overfor klageren, at banken havde differenceafregnet følgende forretning med 4.203,60 kr., som blev indsat på klagerens konto, konto nr. X5.

Forretningsnr.

Kurs

Deres salg

Deres køb

074331

494,34000

186.000,00 CHF

919.472,40 DKK

075301

492,08000

915.268,80 DKK

186.000,00 CHF

Gevinst på 7.020,00 kr. i 2009
Ved brev af 6. august 2009 bekræftede F1-bank overfor klageren, at banken havde differenceafregnet følgende forretning med 7.020,00 kr., som blev indsat på klagerens konto, konto nr. X5.

Forretningsnr.

Kurs

Deres salg

Deres køb

075766

490,18000

180.000,00 CHF

882.324,00 DKK

076563

486,28000

875.304,00 DKK

180.000,00 CHF

Tab på 94.952,88 kr. i 2010
Ved brev af 16. august 2010 bekræftede F1-bank overfor klageren, at banken havde differenceafregnet følgende forretning med 94.952,88 kr., som blev hævet på klagerens konto, konto nr. X5.

Forretningsnr.

Kurs

Deres salg

Deres køb

084229

489,20310

180.000,00 CHF

880.565,58 DKK

084473

541,95470

975.518,46 DKK

180.000,00 CHF

Gevinst på 14.271,43 kr. i 2010
Ved brev af 22. oktober 2010 bekræftede F1-bank overfor klageren, at banken havde differenceafregnet følgende forretning med 14.271,43 kr., som blev indsat på klagerens konto, konto nr. X5.

Forretningsnr.

Kurs

Deres salg

Deres køb

084472

542,68170

3.491.185,34 DKK

643.321,00 CHF

084769

544,90010

643.321,00 CHF

3.505.456,77 DKK

Gevinst på 114.929,94 kr. i 2010
Ved brev af 26. oktober 2010 bekræftede F1-bank overfor klageren, at banken havde differenceafregnet følgende forretning med 114.929,94 kr., som blev indsat på klagerens konto, konto nr. X5.

Forretningsnr.

Kurs

Deres salg

Deres køb

0844770

549,66730

3.536.125,17 DKK

643.321,00 CHF

084907

567,53240

643.321,00 CHF

3.651.055,11 DKK

SKATs afgørelse
Fradragsbegrænsningen i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, jf. stk. 3 gælder ikke for tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

Hvad der skal forstås ved "tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed" er ikke nærmere bestemt i lovens forarbejder til kursgevinstlovens § 32. Det er angivet, at det beror på en konkret vurdering, og at kontrakterne skal vurderes i den sammenhæng, hvori de indgår, idet der herved kan tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere gældende kursgevinstlovs § 6, stk. 1.

I TSS-cirkulære 2000-32, der efterfølgende er indarbejdet i ligningsvejledningens afsnit A.D.2.18.4, er fastsat følgende betingelser for at anse en kontrakt for erhvervsmæssig:

  1. Den ene af valutaterminskontraktens to valutaer er den valuta, valutalånet er optaget i.
  2. Den anden valuta er den, som valutalånet fremover skal være i.
  3. Terminskontrakten skal i relation til løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid svare til en afdækning af fremtidige betalinger af renter og/eller omlægning af restgæld.

I Ligningsvejledningens afsnit A.D.2.18.4 er der, som i lovbestemmelsen forarbejder, henvist til praksis i henhold til tidligere kursgevinstlovs § 6. Denne praksis er videreført i behandlingen af rente- og valutaswaps, jf. bl.a. SKM2007.411.SR. Af afgørelsen kan udledes, at hvis en finansiel kontrakt skal anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, skal kontrakten været indgået for at sikre mod risiko på valuta, pris eller rente på virksomhedens leverancer, fordringer eller gæld.

Valutaswappen på 3.000.000 kr. opfyldte oprindeligt kriterierne for at være erhvervsmæssig, idet klageren havde en erhvervsmæssig gæld i DKK på godt 3.000.000 kr. på aftaletidspunktet.

Banklånet på 1.000.000 kr. blev indfriet den 24. februar 2009, og samtidigt med indfrielsen af banklånet skete der et statusskifte, og swappen er ikke længere erhvervsmæssig, idet hovedstolen på valutaswappen væsentligt oversteg den erhvervsmæssige gæld i virksomheden.

At swappen løber videre i uændret form, selvom den erhvervsmæssige gæld nedbringes væsentligt, må, efter SKATs opfattelse, være udtryk for, at der er andet end erhvervsmæssige forhold, som ligger til grund for dispositionen. Swappen får herved karakter af valutaspekulation med den virkning, at der indtræder tabsfradragsbegrænsning jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

På grundlag af de foreliggende oplysninger har SKAT foretaget følgende opgørelser af gevinst og tab:

Indkomståret 2008
Da der er selvangivet et nettoafkast på valutaswappen på 50.963 kr. i 2008 er virksomhedens indkomst nedsat med 248.467 kr.

Indkomståret 2009

Markedsværdi pr. 27. februar 2009 (ekskl. vedh. rente)

-268.668 kr.

 

Markedsværdi pr. 30. december 2008

-248.467 kr.

-20.201 kr.

Nettoafkast valutaswap pr. 27. februar 2009

 

17.911 kr.

Nettotab

  -2.290 kr.

 

Markedsværdi pr. 30. december 2009

-262.869 kr.

 

Markedsværdi pr. 27. februar 2009

-268.668 kr.

5.799 kr.

Nettoafkast valutaswap 27. februar 2009 - 30. december 2009

 

89.918 kr.

Nettogevinst

 

95.717 kr.

Nettotab i perioden frem til indfrielse af banklån den 24. februar 2009 kan opgøres til 2.290 kr. Tabet er kildeartsbegrænset.

I perioden efter indfrielse af banklån den 24. februar 2009 er der opgjort en nettogevinst på 95.717 kr. Gevinsten er skattepligtig, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1, og skal på grund af statusskifte ikke medregnes ved opgørelse af virksomhedens indkomst, idet valutaswappen ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

Den negative markedsværdi pr. 30. december 2009 på -262.869 kr. skal ikke indregnes i virksomheden som en erhvervsmæssig gæld i virksomhedsordningen og indgår således ikke i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, jf. virksomhedsskattelovens § 8, stk. 1.

Da der er selvangivet et nettotab på valutaswappen i virksomhedens indkomst på -155.040 kr. i 2009, er virksomhedens indkomst i 2009 forhøjet med 152.750 kr.

Kapitalindkomsten er forhøjet med 95.717 kr. jf. ovenstående opgørelse og personskattelovens § 4, stk. 1 nr. 2.

Indkomståret 2010

Markedsværdi pr. 31. december 2010

-793.862 kr.

 

Markedsværdi pr. 30. december 2009

-262.869 kr.

-530.993 kr.

Nettoafkast valutaswap pr. 31. december 2010

 

      -381 kr.

 

-531.374 kr.

Nettotab på valutaterminsforretning på 531.374 kr. kan ikke fratrækkes i virksomhedsindkomsten, da de ikke anses at have en erhvervsmæssig tilknytning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1. Virksomhedens indkomst er forhøjet med 531.374 kr.

Nettotab på terminsforretning for indkomståret 2010 er omfattet af tabsbegrænsningsreglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3, hvorved tabene skal fremføres til modregning i fremtidige gevinster på finansielle kontrakter.

Klagerens tabssaldo for finansielle kontrakter er ansat til 531.374 kr. pr. 31. december 2010.

Følgende fremgår af SKATs juridiske vejledninger, ligningsvejledningen almindelige del 2010 afsnit A.D.2.18.4 (uddrag)

"Tabsfradragsbegrænsning KGL § 32, stk. 2 og 3

Ved lov nr. 313 af 21.05.2002 er reglerne ændret, så tab på kontrakter kan fradrages i det omfang tabet ikke overstiger forudgående års skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002, jf. KGL § 32, stk. 2.

Gevinsten må ikke være anvendt til modregning af tab fra ældre indkomstår. Fradrag kan således foretages, hvis der er konstateret en gevinst, hvori der ikke er modregnet tab på andre kontrakter. Også gevinst eller tab på kontrakter tilknyttet den erhvervsmæssige virksomhed indgår i opgørelsen af årets nettogevinst. Derfor vil et tidligere års tab på en erhvervsmæssigt tilknyttet kontrakt kunne nedbringe den samlede nettogevinst, der danner grundlag for den skattepligtiges adgang til at fradrage tab på kontrakter uden erhvervsmæssig tilknytning. Se SKM2001.412.LSR. Afgørelsen vedrører det gamle regelsæt, men må antages at være vejledende også for § 32 i sin nugældende formulering.
Tab kan fradrages, uanset om gevinsten vedrører en kontrakt med eller uden erhvervsmæssig tilknytning, og tab kan fradrages, uanset om den tabsgivende henholdsvis gevinstgivende kontrakt ikke er af samme type. Det kan eksempelvis være en tabsgivende valutaterminskontrakt og en gevinstgivende obligationsoption."

Den ikke erhvervsmæssige gevinst i 2009 på 95.717 kr. kan derfor ikke fratrækkes i indkomstopgørelsen i 2010.

Klagerens påstand og argumenter
Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens indkomst i 2009 med 152.750 kr. nedsættes til 0 kr., og at forhøjelsen af kapitalindkomsten med 95.717 kr. nedsættes til 0 kr. Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2010 nedsættes med 531.374 kr. Der er for indkomståret 2010 nedlagt en subsidiær påstand om, at der godkendes fradrag på 95.717 kr. svarende til den gevinst, som blev beskattet i 2009.

Såvel de indgåede terminskontrakter som valutaswappen er erhvervsmæssig. I 2009 skal nettogevinsten på swappen opgøres således:

Dato

Betalinger

Værdi

I alt

06.01.2009

7.642,78 kr.

01.01.2009

-248.467,14 kr.

03.04.2009

27.886,73 kr.

01.07.2009

30.371,26 kr.

02.10.2009

30.704,38 kr.

30.12.2009

-262.868,97 kr.

96.605,15 kr.

-14.401,83 kr.

82.203,32 kr.

I 2009 har der været en gevinst på terminsforretninger på hhv. 7.020 kr. og 4.203,60 kr., i alt 11.223,60 kr.

I 2010 har der været et nettotab på valutaswappen på -469.636,82 kr., som fremkommer således:

Dato

Betalinger

Værdi

Markedsværdi

I alt

30.12.2009

31.113,03 kr.

01.01.2010

-262.868,97 kr.

31.03.2010

7.508,11 kr.

30.06.2010

7.092,56 kr.

30.09.2010

8.349,61 kr.

30.12.2010

7.292,90 kr.

30.12.2010

-793.862,00 kr.

61.356,21 kr.

-530.993,03 kr.

-469.636,82 kr.

I 2010 havde klageren et nettotab på 61.737,54 kr. på valutaterminsforretninger, som er fremkommet som (14.271,43 kr. + 114.929,94 kr.) - (94.952,88 kr. + 95.986,03 kr.).

Såvel valutaswappen som terminskontrakterne er erhvervsmæssige, da de er indgået for at afdække/sikre virksomhedens finansielle grundlag, dvs. de tjener til at sikre, at låneomkostningerne er så lave som mulige. Valutaterminsforretningerne vedrører ikke direkte et valutalån, men en valutaswap har i praksis samme funktion, som hvis klageren havde optaget et valutalån i schweizerfranc. Der er ikke inddraget en tredje valuta, da valutaswappen og valutaterminsforretningerne er mellem samme valutaer. Valutaswappen og valutaterminsforretningerne er indgået med samme beløb. Terminsforretningerne, der blev indgået i 2009, blev indgået for at afdække kursrisikoen på valutaswappen, der blev indgået i 2008.  Terminskontrakterne vender modsat vej af valutaswappen, og terminskontrakterne lagde lånet tilbage i danske kroner.

En skatteyder, der har gæld i fremmed valuta, behandles efter reglerne i kursgevinstlovens afsnit 3. En skatteyder, der swapper sig til et lån i fremmed valuta, er omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Separationsprincippet medfører, at der ikke er et løbende samspil mellem gæld og finansielle kontrakter. I begge situationer har skatteyderen i realiteten optaget et lån i fremmed valuta, men fremgangsmåden er forskellig. Derfor skal man se gennem konstruktionerne, når det skal vurderes, om forholdet vedrører en erhvervsmæssig virksomhed. Såfremt skatteyderen anvender virksomhedsordningen, skal det undersøges om det bagvedliggende lån, når der er tale om en swap, er placeret i virksomhedsordningen. Hvis det bagvedliggende lån er placeret i virksomhedsordningen, er swappen erhvervsmæssigt. En sådan swap ændrer ikke status i løbeperioden, og det afgørende er forholdende på indgåelsestidspunktet.

Valutaterminsforretningerne er erhvervsmæssige, fordi de er indgået for at afdække valutaswappen, og fordi de lagde lånet tilbage i danske kroner.  Det er helt i overensstemmelse med Skatteministerens svar til Skatteudvalget L 194, bilag 17.

Vedrørende den subsidiære påstand bemærkes, at hensigten med beskatning efter lagerprincippet er, at gevinster og tab løbende bliver beskattet. Denne hensigt er ikke opfyldt, hvis tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter skal opgøres som én samlet sum hen over årene. Det er klagerens opfattelse, at man skal opgøre "tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster" for hvert enkelt indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt. Denne forståelse vil have følgende positive virkninger:

  • Erhvervsmæssige tab kan fradrages. Hvis man opgør tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster hvert år og dermed ikke opsummerer beløbene, vil tidligere års fuldt fradragsberettigede erhvervsmæssige tab ikke påvirke efterfølgende års skattepligtige gevinster og dermed vil der i realiteten være fuld fradragsret for de erhvervsmæssige tab, hvilket er i overensstemmelse med KGL § 32, stk. 1, 2. pkt.
  • Gevinster beskattes, når de konstateres og derfor vil en opgørelse af tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster hvert år og ikke som en samlet sum over tid medføre, at private tab på en kontrakt, jf. KGL § 32, stk. 2, 1. pkt. kan fradrages i et kommende indkomstår, hvis det ikke overstiger tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster.
  • I opgørelsen ses der bort fra de indkomstår, hvor der netto i indkomståret er opgjort et tab, som kan fradrages efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

SKATs afgørelse medfører, at tabet i 2010, som SKAT har opgjort til 531.496 kr., ikke kan fratrækkes delvist, selv om der i 2009 blev beskattet en gevinst på 95.717 kr.

Det er klagerens opfattelse, at opgørelsen af tidligere indkomstårs skattepligtige nettogevinster skal foretages en opgørelse for hvert år, således:

Erhverv

Privat

Fradrag erhverv

Fradrag privat

Netto beskatning

Netto pr. år

Fremførsel

2008

-197.504 kr.

0 kr.

-197.717 kr.

-197.717 kr.

-197.504 kr.

-197.504 kr.

2009

0 kr.

95.717 kr.

95.717 kr.

95.717 kr.

95.717 kr.

2010

-531.496 kr.

-95.717 kr.

-435.779 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Det fremgår af § 32, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 og lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Generel og symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter efter kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med indsættelse af §§ 8 C - 8 G inkl. i dagældende kursgevinstlov. (Lovforslag L 5, fremsat den 2. oktober 1990).

I ny § 8 G blev det bestemt, at skattepligtige personers tab på ikke aktiebaserede kontrakter, og for hvilke det ikke kunne godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, er kildeartsbegrænset.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til ændringsloven:

"Det beror på en konkret bedømmelse, om kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen heraf kan der tages udgangspunkt i den hidtidige praksis vedrørende afgrænsningen i den gældende § 6, stk. 1, i kursgevinstloven. Efter denne bestemmelse er gevinst og tab på personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og gæld i fremmed valuta indkomstopgørelsen uvedkommende, for så vidt fordringernes pålydende rente på erhvervelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet."

Det fremgår af § 6 i lov nr. 532 af 13. december 1985 af kursgevinstloven, at gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta for fysiske personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 532 af 13. december 1985 (L 19, fremsat den 2. oktober 1985), at praksis vedrørende ligningslovens § 8 D kan anvendes ved afgørelsen af, om en gæld havde erhvervsmæssig tilknytning. Følgende fremgår af Ligningsvejledningen for 1985:

"Der må foretages en konkret bedømmelse af, om fordringen eller gælden har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. For denne vurdering er det uden betydning, om fordringen eller gælden vedrører driften eller anlægsformuen."

Ligningslovens § 8 D blev ophævet ved § 11 i lov nr. 532 af 13. december 1985 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven).

Følgende fremgår af pkt. 60 i cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986 til kursgevinstloven, jf. lov nr. 532 af 13. december 1985:

"Ministeren for skatter og afgifter har besvaret et spørgsmål fra folketingets skatte- og afgiftsudvalg om den skattemæssige behandling af gevinster og tab på terminshandler med udenlandsk valuta, når sådanne handler foretages af privatpersoner i enkeltstående tilfælde, på følgende måde (Folketinget 1985-1986, spørgsmål nr. 53 (alm. del - bilag 12)):

Privatpersoners valutaterminsforretninger indgås med pengeinstitutter eller andre autoriserede valutahandlere. Valutaterminsforretningerne går ud på, at en bestemt udenlandsk valuta købes eller sælges til en bestemt kurs til levering på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Kursen på dette tidspunkt vil være afgørende for, om den pågældende har haft en gevinst eller et tab på terminsforretningen.

I praksis anser ligningsmyndighederne sådanne valutaterminsforretninger for en art væddemålskontrakter. Dette indebærer, at en eventuel kursgevinst er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f, mens et tab ikke er fradragsberettiget. Synspunktet væddemålskontrakt vil antageligt ikke kunne gøres gældende i de tilfælde, hvor valutaterminsforretningen er indgået for at dække en valutakursrisiko, som den pågældende er udsat for i anden sammenhæng. Dette vil således kunne bevirke, at valutaterminsforretningen skatteretligt set må bedømmes i sammenhæng med det arrangement, som terminsforretningen dækker. Den skatteretlige bedømmelse af valutaterminsforretningen må da følge af de skatteretlige regler, som gælder for arrangementet. Det afhænger af den enkelte valutaterminsforretnings karakter, om der foreligger en sådan sammenhæng."

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 (L 194, fremsat den 13. marts 1997) blev der vedtaget en ny kursgevinstlov, og reglerne om beskatning af finansielle kontrakter i §§ 8 C - 8 G i lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996 blev stort set uændret overført til §§ 29 - 32.

I forbindelse med behandling af lovforslaget blev der fremsat spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg om kursgevinstlovens § 32, stk. 1, sidste led, tidligere kursgevinstlovens § 8 G, om personers tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed (bilag 17 til L 194).

Følgende fremgår af Skatteministens svar til Skatteudvalget:

"Hvorvidt en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må bero på en konkret vurdering foretaget med udgangspunkt i den gældende praksis på området. Da det er umuligt på forhånd at fastlægge alle de tænkelige situationer, finansielle kontrakter kan indgå i, er det heller ikke hverken muligt eller hensigtsmæssigt at opstille sort-hvide regler for, hvornår en kontrakt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning og hvornår der ikke kan anses for at foreligge erhvervsmæssig tilknytning. For så vidt angår valutaterminskontrakter, der vedrører valutalån, har Landsskatteretten i en række kendelser fastslået, at valutaterminskontrakter indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, hvor den danske krone ikke er en af valutaerne, men hvor der inddrages en tredje valuta, ikke kan anses for kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. På den baggrund må det rimeligt klart kunne fastslås, at valutaterminskontrakter, der indgås til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, efter praksis kun kan anerkendes som erhvervsmæssige, såfremt de valutaer, der indgår, er den danske krone og lånets valuta. Dette er der heller ikke noget urimeligt i. Hvis man inddrager en tredje valuta i stedet for danske kroner, er der ikke tale om kursikring af den valuta, der er nødvendig til at betale renter og afdrag på valutalånet, men derimod om indgåelse af en ny finansiel kontrakt med henholdsvis yderligere risiko for tab og med mulighed for gevinst. Endvidere ses denne praksis ikke at være i modstrid med det omtalte eksempel i pkt. 157 i det nuværende cirkulære til kursgevinstloven, idet pointen i eksemplet netop er, at kontrakten indgås med henblik på at sikre virksomhedens tilgodehavender m.m."

Følgende fremgår af pkt. 157 i cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 til kursgevinstloven:

"Efter § 8 G gælder der begrænsninger i retten til at fradrage tab på personers ikke-erhvervsmæssige kontrakter. Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning må afgøres ud fra en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gældende havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning."

Det fremgår af TS-cirkulære 2000-32, at kontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes, at den ene af kontraktens to valutaler er den valuta, som lånet er optaget i, og den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld. Cirkulæret er ophævet, men indskrevet i ligningsvejledningen og fremgår af LV 2008 og 2009, afsnit A.D.2.18.4.

Swapaftalen er efter sit indhold i princippet en terminshandel, hvor den ene part køber valuta spot mod en anden valuta, men samtidig forpligter sig til at aflevere den købte valuta og modtage den solgte valuta på et givet tidspunkt i fremtiden. Swapaftalen er derfor omfattet af kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter.

Kursgevinstlovens bestemmelser om finansielle kontrakter gælder for alle derivater, med mindre kontrakten efter en konkret bedømmelse er undtaget efter lovens § 30.

Landsskatteretten lægger til grund, at der mellem SKAT og klageren er enighed om, at klageren ikke driver handel med finansielle produkter, men landbrugsvirksomhed, og at der mellem SKAT og klageren er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af de samlede gevinster og tab på såvel valutaswap som på valutaterminskontrakter, herunder om den anvendte periodisering af de løbende betalinger på valutaswappen.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren den 13. februar 2008 indgik en valutaswapaftale med F1-bank. I henhold til aftalen skal F1-bank med virkning fra 13. februar 2008 til 28. december 2012 betale klageren en variabel rente i danske kroner af en teknisk hovedstol på 3.000.000 kr. Klageren skal i samme periode betale F1-bank en variabel rente af en teknisk hovedstol i CHF på 624.321,25. Ved aftalens udløb den 28. december 2012 skal der ske hovedstolsudveksling af de tekniske/syntetiske hovedstole.

Klageren har oplyst, at formålet var at reducere virksomhedens renteudgifter  på sine lån, der var i danske kroner ved at swappe sig til et lån i schweizerfranc. Indgåelse af den omhandlede swapaftale betød ikke, at klageren omlagde sine lån til schweizerfranc. Det er begrundet med, at periodiske swapbetalinger i civilretlig forstand ikke er vederlag for udlån hhv. lån af kapital. Det skyldes, at den tekniske hovedstol i swapaftalen ikke indebærer udlån af et lånebeløb, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999,845 HR og Landsskatterettens kendelse, gengivet i TfS 1997,127 LSR. De periodiske betalinger er derfor ikke rentebetalinger, men indtægter og udgifter på et finansielt produkt.

På tidpunktet for indgåelse af valutaswappen havde klageren erhvervsmæssige lån og gæld i danske kroner til en samlet værdi på ca. 3,6 mio. kr.  De erhvervsmæssige lån udgjorde pr. 31. december 2009  ca. 1,8 mio. kr., hvorfor swappens tekniske hovedstol oversteg den underliggende gæld, som swappen ifølge klagerens forklaringer skulle sikre renten på.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. om fradrag for tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må efter bestemmelsens forarbejder, hvori der bl.a. henvises til tidligere praksis vedrørende kontrakter indgået i tilknytning til valutagæld, fortolkes således, at bestemmelsen hjemler fradrag for kontrakter, der afdækker/sikrer virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag. Denne fortolkning af lovbestemmelsens anvendelsesområde er stedse og vedvarende kommet til udtryk i Landsskatterettens praksis og beskrivelsen i ligningsvejledningen for 2008 og 2009 er i overensstemmelse hermed.

Ligningsvejledningerne for 2008 og 2009 refererer Skatterådets svar fra 2006 og 2007 (SKM2006.451.SR) og (SKM2007.411.SR) og indeholder ikke herudover nogen generel stillingtagen til, om kontrakter, der har til formål at reducere de erhvervsmæssige omkostninger, generelt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det er præciseret, at bedømmelse af, hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning, skal afgøres ud fra en konkret vurdering, og der er henvist til praksis vedrørende tidligere kursgevinstlovs § 6, stk. 1, nævnt ovenfor.

Kontrakten, der efter det oplyste havde til formål at udnytte rente- og valutaforskelle mellem to valutaer, har ikke risikoafdækning til formål, og Landsskatteretten er ikke enig med SKAT i, at valutaswappen i 2008 havde tilknytning til klagerens virksomhed.

Det påhviler klageren at godtgøre, at der i 2008 eksisterede en bindende administrativ praksis, hvorefter swaps, der er indgået for at bytte en rente i danske kroner med en (lavere) rente i schweizerfranc har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, selv om kontrakten ikke har risikoafdækning til formål.

Ligningsvejledningerne for 2008 og 2009 indeholder således ikke entydige udsagn, som klageren kan påberåbe sig. Under alle omstændigheder har den påberåbte praksis ikke støtte i højere rangerende retskilder, herunder lovbestemmelsens forarbejder og Landsskatterettens praksis.

Ifølge klagerens forklaringer blev valutaterminskontrakterne indgået for at mindske risikoen på valutaswappen, og terminskontrakterne vendte derfor den modsatte vej. Allerede fordi, at Landsskatteretten ikke godkender, at valutaswappen er erhvervsmæssig, anser Landsskatteretten ikke valutaterminskontrakterne for at have tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed.

Landsskatteretten godkender derfor ikke de selvangivne fradrag i virksomheden i 2009 og 2010 på hhv. 155.040 kr. og 531.374 kr. Skatteankenævnets forhøjelse af indkomsten i virksomheden i 2009 med 152.750 kr. ændrer Landsskatteretten til 155.040 kr., og Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af kapitalindkomsten i overensstemmelse med SKATs opgørelse i 2009 til 93.427 kr. Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen af virksomhedens indkomst i 2010 med 531.374 kr.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om kapitalindkomsten i 2010 i medfør af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, skal nedsættes med et beløb svarende til den beskattede gevinst i 2009.  I 2008 er der ikke-beskattede nettogevinster på -289.370 kr.,  og allerede derfor kan der ikke gives klageren medhold i den subsidiære påstand.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter