Dato for udgivelse
05 Apr 2018 09:48
Dato for afsagt dom/kendelse
05 Feb 2018 13:20
SKM-nummer
SKM2018.133.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4-420-2017
Dokument type
Dom
Emneord
Ejendom, ikke sammenhængene, matrikler, landbrugsejendom, landmand, forpagtning
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt afståelse af en ejendom bestående af tre ikke fysisk sammenhængende matrikler med et samlet areal på ca. 21 ha, der på salgstidspunktet var vurderet som en landbrugsejendom, i skattemæssig henseende skulle behandles efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8 eller § 9.

Ejendommen blev oprindeligt erhvervet til beboelse for ejeren og dennes familie. Ejeren havde ikke selv drevet erhvervsmæssigt landbrug på ejendommen i sin ejertid, men havde i en lang årrække bortforpagtet et areal på 6,6 ha til en landmand, der anvendte arealet landbrugsmæssigt både i form af dyrkning og gennem modtagelse af hektarstøtte.

Retten fandt, at ejendommen på salgstidspunktet fortsat havde karakter af en landbrugsejendom, og at den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen gennem bortforpagtningen ikke kunne anses for helt underordnet i forhold til beboelsesdelen. Afståelsen af ejendommen skulle derfor behandles efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 og ikke § 8.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningslovens § 9

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1 C.H.2.1.15.5.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1 C.H.2.1.15.5.2


Parter 

A

(Selvmøder)

mod

Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten, v/adv.fm. Rebecca Hannibal Hjorth)

Afsagt af byretsdommer

Anders Raagaard

Sagens baggrund

Sagen, der er anlagt den 19. april 2017, handler om prøvelse af et bindende svar fra SKAT, om en ejendom beliggende Y1-adr i forbindelse med et salg i 2015 var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 om salg af en-og tofamilieshuse, der har tjent som bolig for ejeren, eller om der var tale om en landbrugsejendom omfattet af lovens § 9, stk. 1.

Parternes påstande

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at SKATs bindende svar af 9. juni 2015 som stadfæstet af Skatteankenævn Y2-by den 2. februar 2017 ændres fra ”Nej” til ”Ja”.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

A og hans ægtefælle købte i 1955 ejendommen Y1-adr, der herefter og frem til salget i 2015 blev anvendt som bolig for deres familie. Ejendommen var på salgstidspunktet vurderet som en landbrugsejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 1, og bestod af matriklerne …21, …22 og …23 Y3-by, med et samlet areal på 21,1698 ha. Matriklerne er ikke fysisk sammenhængende.

Siden 1970 og frem til salget blev et areal på 6,6 ha bortforpagtet til en nabo, der benyttede det landbrugsmæssigt, herunder modtog hektarstøtte. A modtog for 2015 12.200 kr. for bortforpagtningen. Dele af ejendommen var endvidere beplantet med grantræer, ligesom en del bestod af mose. Ejendommen er beliggende i et område, der består af hedeslette, og det er i en fremlagt artikel beskrevet, at selv om sådanne jorde er ufrugtbare sammenlignet med resten af landet, udnyttes de dog i stor udstrækning til både land-og skovbrug.

Det fremgår af Bygnings-og Boligregistret, at bygningerne på ejendommen består af et stuehus, en staldbygning, en carport, en garage og et maskinhus, der alle er opført i 1930. Fotos af ejendommen viser, at stuehuset og staldbygningen er bygget sammen. Det er endvidere anført, at der findes en kornsilo på ejendommen.

Ejendommen blev med overtagelsesdato den 1. maj 2015 solgt til virksomheden G1, der i CVR er registreret med branchekoden ”021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter” og bilbranchen ”017000 Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed”.

I anledning af salget indhentede A et bindende svar fra SKAT. På spørgsmålet ”Kan det bekræftes at ejendommen Y1-adr. kan sælges skattefrit jfr. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, når det lægges til grund, at der ikke kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse fra ejendommen, og at ejeren har beboet ejendommen i ejertiden?” svarede SKAT den 9. juni 2015 ”Nej”. Ved afgørelse af 2. februar 2017 stadfæstede Skatteankenævn Y2-by SKATs afgørelse. I ankenævnets afgørelse skrives blandt andet:

”Ejendommen Y1-adr har et samlet jordtilliggende på 21,2 ha bestående af tre matrikelnumre på henholdsvis 13,8 ha, 6,6 ha og 0,8 ha. Heraf var de 6,6 ha i klagerens ejertid bortforpagtet i en periode fra før 1970 og frem til ejendommens overdragelse den 8. april 2015. Dette areal indgik efter det oplyste i forpagterens landbrugsvirksomhed med planteavl. Endvidere blev 13 ha af den resterende del af jordtilliggendet tilplantet med grantræer på trods af det oplyste om jordtilliggendets bonitet.

I henhold til det fremlagte billedmateriale fremstår ejendommen endvidere som en ældre mindre landbrugsejendom, hvor stuehuset er sammenbygget med den ene driftsbygning, der sammen med de øvrige bygninger alle er opført i 1930. Efter SKATs vurderingsoplysninger kan stuehusets værdi ikke anses for dominerende i forhold til den samlede ejendom.

Efter en samlet bedømmelse, hvor der navnlig henses til det samlede jordtilliggendets størrelse, ejendommens og bygningernes generelle karakter og den langvarige landbrugsmæssige benyttelse for så vidt angår jordtilliggendet på 6,6 ha, finder skatteankenævnet på det foreliggende grundlag, at ejendommen i overvejende grad har bevaret sin karakter af en landbrugsejendom.

Herefter må ejendommen på afståelsestidspunktet anses for benyttet til landbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og ejendommens afståelse vil således være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 9 og ikke § 8.”

Forklaringer

IS har forklaret, at hun er A's datter, og at hun boede på ejendommen gennem hele sin barndom. De havde, mens hun var barn, på et tidspunkt to grise og to køer. De havde også kaniner, hunde og nogle heste. Hestene gik på græs på ejendommen. Matriklen på 6,6 ha blev tilkøbt i 1970, og den blev derefter bortforpagtet til en nabo, der kunne braklægge arealet. Naboen havde en svinefarm. Der var ikke erhvervsmæssigt landbrug på ejendommen, mens deres far ejede den. Han havde andet arbejde, mens han boede der.

Parternes synspunkter

A har gjort gældende, at A på intet tidspunkt i ejertiden har drevet landbrug på ejendommen. Han havde i sin ejertid almindeligt lønmodtagerarbejde, og jorden blev alene brugt til jagt og til familiens heste. Grunden til, at der blev plantet træer, var alene A's glæde ved naturen og dyrelivet. Der blev af samme årsag også etableret en sø. Det var alene de 6,6 ha, der blev bortforpagtet til en nabo med henblik på braklægning. Naboen etablerede vandingsanlæg og begyndte at dyrke jorden med gødning fra sin egen svinefarm. Den jordleje, som A modtog fra naboen, var mindre end naboens hektarstøtte for arealet. Boet har endvidere gjort gældende, at bygningerne på ejendommen – udover stuehus og stald – alle var opført af genbrugsmaterialer, og der er ikke foretaget afskrivninger eller lignende, der ellers ville være sædvanligt for et erhvervsmæssigt landbrug. Ligeledes er der ikke foretaget skattemæssige fradrag af for eksempel forsikringer. Endelig har boet henvist til, at SKAT i et bindende svar fra 2011 har anvendt ejendomsavancebeskatningslovens § 8 vedrørende en ejendom på cirka 10 ha, hvor 9 hektar god landbrugsjord havde været bortforpagtet i ejertiden. Ejendommen Y1-adr er således ikke en landbrugsejendom og bør derfor skattefritages efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Skatteministeriet har gjort gældende, at ejendommen på afståelsestidspunktet var vurderet som en landbrugsejendom, og A har ikke bevist, at denne vurdering var forkert. Tværtimod viser en række omstændigheder, at vurderingen var korrekt. Ejendommen var således på 21 ha, hvoraf 6 ha var bortforpagtet og blev benyttet til landbrug, herunder i form af arealstøtte. Endvidere var en større del af ejendommen beplantet med grantræer plantet i lige rækker. Endelig fremstod ejendommen i øvrigt som en landbrugsejendom, hvor stuehus og staldbygning er sammenbyggede, og hvor matriklerne ikke er fysisk sammenhængende. Dertil kommer, at det efter oplysningerne om køberen må formodes, at ejendommen også efter overdragelsen fortsat anvendes til landbrug. Det er ikke afgørende for vurderingen efter ejendomsavancebeskatningsloven, at A's landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen ikke har været erhvervsmæssig. Det bindende svar fra 2011, der er fremlagt på opfordring fra boet, kan ikke tillægges betydning, idet der er tale om en konkret afgørelse, der i øvrigt ikke er udtryk for SKATs praksis på området. Ejendommen Y1-adr har såvel efter den vurderingsmæssige status som efter den faktiske anvendelse karakter af en landbrugsejendom i ejendomsavancebeskatningslovens § 9’s forstand, og fortjenesten ved afståelsen i 2015 skal derfor beskattes i overensstemmelse med denne bestemmelse.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges som ubestridt til grund, at ejendommen oprindeligt er etableret som et landbrug, men at A's primære formål med erhvervelsen i 1955 var at anvende den til beboelse for sig selv og sin familie.

Ejendommen består af tre matrikler, der ikke er fysisk sammenhængende, og som har et samlet areal på omtrent 21,2 ha. En af matriklerne, der har et areal på 6,6 ha, blev tilkøbt i 1970 og blev derefter og frem til salgstidspunktet bortforpagtet til en landmand, der anvendte arealet landbrugsmæssigt, både i form af dyrkning og gennem modtagelse af hektarstøtte.

På denne baggrund, og da den landbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen gennem bortforpagtningen ikke kan anses for helt underordnet i forhold til beboelsesdelen, finder retten, at ejendommen på salgstidspunktet fortsat havde karakter af en landbrugsejendom. Det kan ikke føre til et andet resultat, at A i sin ejertid ikke selv drev erhvervsmæssigt landbrug på ejendommen. Retten tiltræder således SKATs og Skatteankenævn Y2-by’s afgørelser om, at ejendommens afståelse skal behandles efter ejendomsavancebeskatningslovens § 9 og ikke § 8.

Skatteministeriet frifindes derfor.

Efter sagens udfald skal A til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 30.000 kr. inkl. moms til dækning af udgiften til advokatbistand. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. Der er ved fastsættelsen lagt vægt på sagens værdi samt begrænsede omfang og kompleksitet.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter