Dato for udgivelse
19 Jun 2018 13:14
Dato for afsagt dom/kendelse
23 Mar 2018 09:18
SKM-nummer
SKM2018.290.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Hillerød BS 46-126/2017
Dokument type
Dom
Emneord
Berettiget, ejendom, sameje, ægtefælle, barn, samliv, ophørt, arbejdsindkomst, omstændigheder, groft, uagtsom,
Resumé

Sagen angik, om en skatteyder var fuldt skattepligtig til Danmark, og om SKAT havde været berettiget til at genoptage ansættelsen ekstraordinært.

Skatteyderen ejede fast ejendom i Danmark i lige sameje med sin ægtefælle, der blev boende på ejendommen med deres fælles barn, da skatteyderen fik arbejde i udlandet. Samlivet med ægtefællen var ikke ophævet. Igennem cirka 4 år arbejdede han i forskellige lande i Europa.

Skatteyderen havde ikke dokumenteret at have betalt skat af indkomsten til arbejdslandet, og for en stor del af indkomsten var det anerkendt, at der ikke var blevet betalt skat overhovedet.

Under disse omstændigheder fandt retten, at den fulde skattepligt aldrig var ophørt, og at skatteyderen derfor var fuldt skattepligtig til Danmark. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at familiens opretholdelse af bopælen i Danmark skyldtes barnets handikap, idet det ikke var et forhold af midlertidig karakter.

Videre fandt retten, at skatteyderen havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive til Danmark, idet han havde haft en ikke ubetydelig indtægt fra udlandet, der slet ikke var blevet betalt skat af. SKAT havde derfor været berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen.

Endelig fandt retten det ikke bevist, at skatteyderen kunne være i god tro om, at hans skattepligt til Danmark var ophørt på baggrund af en drøftelse med SKAT, idet skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde været en telefonisk drøftelse herom – i hvert fald ikke af andet end generel karakter.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-1 C.F.1.1

Den Juridiske Vejledning 2018-1 A.A.8.2.2.1.2.5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.F.1.2.3

Redaktionelle noter

Dommen er anket til Østre Landsret

Dommen er blevet berigtiget d. 14. juni 2014 - Retten i Hillerød


Parter

A

(v/Adv. René Bjerre)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv.fm. Søren Norlén)

Afsagt af byretsdommer

Jette-Marie Sonne

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er fuldt skattepligtig i Danmark i 2006, 2007, 2008 og 2009, og hvis sagsøgeren er skattepligtig, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for de nævnte år.

Sagsøgerens påstand er principalt, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 nedsættes med 1.780.488 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at han er udlært som karrosserismed, men valgte i 1973 at søge ind til flyvevåbnet for at arbejde med fly. Han var i flyvevåbnet frem til 1985, hvor han bl.a. var udstationeret på Færøerne og i Grønland. I 1985 valgte han at søge til G1, hvor han var frem til slutningen af 2005 først som flymekaniker og siden som produktionschef. Da G2 overtog, blev han fritstillet. Det eneste andet sted i Danmark, han kunne lave fly, var hos G3, men det var helt umuligt for ham at komme ind her. Han havde derfor kun den mulighed at rejse ud af Danmark. Det var hans hensigt at opgive Danmark helt. Han drøftede det med sin hustru. Deres datter, JA, er imidlertid døgnplejekrævende. Hun skal dels passes døgnet rundt, og de er meget afhængige af læger og hospitaler. JA er blevet opereret over 19 gange og har haft over 60 lungebetændelser. Det var derfor vigtigt, at der var et stærkt sundhedssystem dér, hvor de i givet fald skulle rejse hen. Han og hans hustru drøftede at flytte til Tyskland og var godt i gang med undersøgelserne om mulighederne vedrørende JA.

Det er ham, der har udarbejdet tidslinje over hans ansættelsesforhold. Han kom først til Tyskland. Det kom i stand således, at han på internettet tilmeldte sig en hjemmeside, hvor arbejdsgiveren – dvs. udlejningsselskaber – kunne søge folk med specifikke kvalifikationer. Han blev derigennem kontaktet. Det var nemt for ham at få arbejde på grund af hans lange erfaring og på grund af den type certifikat, han har. Han fortsatte i Tyskland til oktober 2006, hvor han blev ringet op af et andet udlejningsselskab, som tilbød ham et job i Y1-by i Italien. Han rejste herefter til Y1-by i november 2006. En af årsagerne til, at han ikke blev i Y6-by i Tyskland var, at han var på fast nathold med 9 timers vagter. Da han fik muligheden for at komme til Italien, blev han enig med sin hustru om, at det så var det, de gjorde. De var i Italien i et lille års tid. Herefter kom han til Y2-by i Schweiz i august 2007, fordi de ændrede skifteholdet i Italien således, at han igen skulle være fast på nathold, og det kunne han ikke holde til. Han kom herefter i maj 2008 til Y3-by i Italien, hvor han også havde flere muligheder. I Y1-by gik man alene og passede et fly. Det var ikke bevidst, at han søgte tilbage til Italien. De ringede til ham. Da de så endnu en gang ville ændre skiftet til nathold, kom han videre til Y4-by i Italien.

Forholdene for handicappede i Italien var ikke så gode og kunne ikke byde dem det, der var nødvendigt for dem. De havde en drøftelse på et hospital i Italien. Fra hospitalets side gav man udtryk for, at man ikke var særligt interesserede, fordi JA er meget pasningskrævende. Gassen gik derfor lidt af ballonen med hensyn til kontraktansættelser. Dubai og Katar var muligheder, men igen var det problematisk med JA. Det var derfor ikke så nemt. JA var desuden temmelig ofte syg i denne periode.

Han meldte ikke flytning i folkeregisteret, fordi de ikke stod med noget, som de flyttede hen til. Hvis han fraflyttede adressen, hvad så med hans hustru og huset, som hun ikke kunne sidde i alene. Desuden er han både personlig og økonomisk værge for JA, og hvad ville der så ske med det. Dette kunne han ikke overskue. Han gik ind i ét problem for at undgå et andet.

Han omregistrerede ikke sin bil. Han kørte i den frem og tilbage mellem Italien og Danmark, og han kørte også rundt i den i Italien. Hvis hans vagt sluttede om dagen, var det nemmere at køre i bil til Danmark i stedet for at vente på, at der gik et fly fx dagen efter. Med bil kunne han køre med det samme. Han havde også behov for et køretøj dér, hvor han var.

Han har ikke kunnet fremlægge dokumentation for de tre sidste ansættelser, idet firmaerne er gået konkurs.

Han var i Y5-by i 8 dage på et introduktionskursus. Herefter tog han til Y6-by, hvor han boede i en fast hotellejlighed. Han betalte skat i Tyskland. Han er også pensionsberettiget i Tyskland. I Y1-by havde han en lejlighed, som blev betalt af G4. I Y2-by var han ikke ret meget. I Y2-by havde de en gammel Boeing 737, som fløj for G5 mellem Y2-by og Y7-by, og han fløj med. Altså når den fløj. Det var nemlig et rigtig gammelt fly, som var i stykker i tide og utide. Han reparerede flyet rundt omkring inden for EU, hvor det var billigst, fx i Rumænien. Han var ansat i Y2-by, men han var rundt omkring, hvor flyet var. Han betalte ikke skat i Schweiz – han var der jo stort set ikke. I Y3-by havde han en lejlighed, som blev betalt af G4. I Y4-by boede han på hotel i nærheden af lufthavnen. Han havde et fast værelse.

Både sagsøgeren og hans søn arbejdede i Italien. For at få en wi-fi enhed eller købe noget, skal man have et slags id-nummer. Han sagde i den sammenhæng til skattevæsenet i Italien, om han ikke skulle betale skat, men det ville de slet ikke have noget med at gøre, idet han så i givet fald pludselig også ville have ret til fx sociale ydelser. Han kunne derfor ikke blive registreret. Han prøvede også at blive registreret andre steder i Italien, men ingen steder kunne hverken sagsøgeren eller hans søn blive registreret. Hans søn forsøgte også på Sicilien, hvor han arbejdede i en periode, men de ville heller ikke registrere ham.

I den periode hvor han boede i udlandet, kom hans hustru ned til ham, når de fik hjælp til JA’s pasning i Danmark. Hvis dette ikke kunne lade sig gøre, tog han i stedet hjem til Danmark. Hans arbejdsrytme var forskellig fra sted til sted. I G6 arbejdede han 10 dage og havde 4-5 dage fri. Hos G4 var det afhængig af, hvordan flyet fløj – det kunne være, at han arbejdede 10-14 dage og havde nogle dage fri. I Y2-by var det ikke til at beregne, hvornår han havde fri. I Y3-by og Y4-by arbejdede han vistnok 4 dage på daghold, havde en dag fri, var 4 dage på nathold og havde herefter fri i 5 dage. Han kørte i sine friperioder til Danmark i bil.

Han havde som regel ikke sit Dankort med til udlandet. Hans hustru havde hans Dankort. Hævningerne kan derfor sagtens være foretaget af hans hustru. Han bevægede sig frem og tilbage mellem udlandet og Danmark, når han havde en friperiode, og her kan det være ham, der har hævet.

Han kørte i Mercedes, og disse biler har været med ham i udlandet. Han købte dem ikke nye. De havde kørt omkring 400.000 km, da han købte dem. Toyota’en tilhørte hans hustrus søn, JD. Bilen blev indregistreret i sagsøgerens navn, fordi JD ellers skulle betale en formue for at få den forsikret. Dette clearede han med forsikringsselskabet. Det samme gør sig gældende for Citroën’en. Principielt skulle JD betale sagsøgeren. Når JD havde penge, betalte han. Det var således sagsøgeren, der lagde ud – også for at undgå, at der ikke blev betalt, når forsikringen nu stod i hans navn. Det samme gjaldt vægtafgiften.

Da han skulle til udlandet, tog han fat i SKAT for at høre, hvordan han skulle forholde sig. Det var i 2006. Hans søn – JM - havde været igennem snakken med MB hos SKAT, hvor han fik at vide, at han skulle betale skat i det land, han var i. JM er også flymekaniker og var også med i Italien og i en periode i Tyskland. JM havde haft personlige møder med MB. Sagsøgeren ringede til MB og fik samme besked – at der skulle betales skat i udlandet. En dansker ansat i et engelsk selskab, som arbejdede i et helt tredje land, var problematisk. Sagsøgeren slog sig til tåls med, at han fik at vide, at han skulle betale skat i det land, hvori han arbejdede. Det faldt også godt i tråd med, at han betalte skat i Tyskland. I bagklogskabens klare lys skulle han have taget fat i SKAT igen. Han mener, at JM gjorde det. Sagsøgeren talte med JM om det.

Adspurgt af sagsøgte har sagsøgeren forklaret, at han i Y6-by boede han i en hotellejlighed alene. Lejligheden blev betalt af G6 /G7. Han ved ikke, hvordan de fordelte det. Han og hans hustru overvejede at anskaffe sig en permanent bolig i Tyskland. De nåede frem til, at det ikke var nemt at få lejlighed i den lille by uden for Y6-by, hvor de boede, på grund af JA, som sidder i kørestol og skal bruge lift. JA skal bæres og løftes til alt. De var ude og kigge på noget, men det var meget dyrt. I Y1-by havde han en lejlighed, som var stillet til rådighed af firmaet. Også her var det problematisk at få en handicaplejlighed. De kiggede efter en permanent bolig. De fandt noget, der var egnet, men det var ikke til at betale. Det samme gjorde sig gældende i Y3-by og Y4-by. Da han var ansat i Y2-by, var han stort set ikke i Y2-by. Han boede på hoteller dér, hvor flyet var. Når han var i Y2-by, boede han på det samme hotel, men ikke på det samme værelse.

Han havde et tysk hævekort, som han brugte. Han har ikke kunnet indhente kontoudtog fra Tyskland. Da han boede i Italien, havde han stadig en tysk bank, fordi det er svært at få en italiensk bank. Det krævede, at han var fast bosiddende og skatteansat i Italien. Men det kunne han jo ikke blive som forklaret. Han har på intet tidspunkt været registreret som bosiddende i Italien. Han var heller ikke registreret som bosiddende i Schweiz. Han har således kun været registreret som bosiddende i Tyskland.

Hvis familien havde været fraflyttet Danmark, ville de ikke have fået omregistreret Mercedes’en. Det ville have været for dyrt – bilen var for gammel. Han kunne ikke købe en bil i Italien, fordi han ikke boede der.

Han talte med MB fra SKAT i telefonen i slutningen af 2005 eller starten af 2006. Han kan ikke huske det mere præcist. Han gik ned på skattekontoret i Y8 Kommune, som ikke rigtigt kunne rådgive hammen henviste ham til SKAT, hvortil han ringede og fik fat i MB. Han husker ikke, om telefonnummeret han fik var et direkte telefonnummer til MB. JM havde kontakt til hende. Sagsøgeren talte med MB om, hvordan han skattemæssigt skulle forholde sig, når han var ansat i et udenlandsk firma men arbejdede i et andet land. De har måske talt sammen i et kvarters tid.

MB spurgte til, om det var inden for eller uden for EU, og om det var et dansk selskab. Der var tale om egentlig rådgivning. Han husker ikke ordret, hvad MB sagde, men hun sagde klart, at han skulle betale skat i det land, hvor han arbejdede. Hun tog ingen forbehold.

JM kom til Italien på samme tid som sagsøgeren. Sagsøgeren fulgte ikke op med SKAT, fordi han gik ud fra, at det JM havde fået at vide også ville gælde ham. Han tog ikke notater om samtalen med MB. Han ved ikke, hvad JM gjorde.

Adspurgt af sagsøgeren har sagsøgeren forklaret, at lejligheden blev betalt af G4 m.fl. Det kunne være sådan, at man havde en aftalt timeløn, og så kunne selskabet vælge at lægge nogle euro oven i lønnen til brug for hans egen betaling af boligudgifter. Eller man kunne gøre det sådan, at selskabet betalte. I Y4-by havde han intet med huslejen at gøre. I Y3-by og Y1-by fik han en allowance på 6-7 euro pr. time til betaling af husleje. Det var i Y3-by og Y1-by således ham selv, der fysisk betalte huslejen. Om man gjorde det på den ene eller den anden måde beroede på en konkret forhandling/bestemmelse i kontrakten. I Y1-by fik han også stillet bil til rådighed, fordi selskabet var i klemme og skulle bruge sagsøgerens og JM’s kvalifikationer.

Adspurgt af sagsøgte har sagsøgeren forklaret, at SKAT i november 2011 og i december 2011 skrev til ham. Da han modtog brevene, var det fuldstændig uoverskueligt for ham. Han tog derfor kontakt til advokat. Han svarede ikke, før han klagede. Så vidt han husker, havde JM fat i MB, men det kom der ikke noget ud af.

Adspurgt af retten har sagsøgeren forklaret, at han ikke ved, hvor han skal henvende sig for at få oplysninger fra Tyskland om skat. Han har et pensionsbevis fra Tyskland.

MB har som vidne forklaret, at hun arbejder i SKATs IT-afdeling. Hun er uddannet i SKAT i 1980 og har været i IT-afdelingen siden 1. april 2008. I slutningen af 2005 og i starten af 2006 arbejdede hun med udlandssager i SKAT. Den 17. april 2006 kom hun til Kundecenteret.

I SKAT modtog hun mange opkald. Der var jævnligt telefoner. De dækkede 6 kommuner. Hun havde måske 10-15 opkald om dagen. Det var opkald vedrørende alt muligt forskelligt. Hun havde også telefoner i forbindelse med igangværende sager. Hvis det ikke drejede sig om en igangværende sag, behandlede hun det afhængigt af, hvad der blev spurgt om. Var hun i tvivl om svaret, undersøgte hun det. Ved mere komplicerede spørgsmål, opfordrede hun borgeren til at indhente et bindende svar. Hvis spørgsmålet var meget klart, kunne hun typisk svare enkelt. Hvis spørgsmålet var mere kompliceret, ville hun forsøge at svare men samtidig henvise til at få et bindende svar.

Hun husker ikke, at hun talte med sagsøgeren eller hans søn JM i 2005-2007.

Foreholdt, at sagsøgeren har forklaret, at han har talt med vidnet i et kvarter, har vidnet forklaret, at hun ikke kan sige, om de har talt sammen.

Adspurgt af sagsøgeren forklarede vidnet, at hun ikke nødvendigvis tog notater af samtaler. Hun tog notat i verserende sager, hvor de havde noget at forholde sig til. Hvis en person rejste ud af landet og henvendte sig efterfølgende, er det muligt, at der kan være taget notat, men der blev ikke taget notat hver gang. Hvis der blev spurgt om noget, hun skulle undersøge og ringe tilbage om, blev der heller ikke nødvendigvis taget notat. Et notatkort ville blive oprettet, hvis der blev oprettet oplysninger om udrejse i folkeregisteret.

Adspurgt af retten forklarede vidnet, at hun ikke ved, om SKAT kan få oplyst, om en person har betalt skat i udlandet. Der er måske mulighed for udveksling af oplysninger med andre landes myndigheder, men det har hun ingen erfaring med.

Parternes synspunkter

Sagsøgte *) har gjort gældende vedrørende skattepligten

  • at sagsøgeren var fuldt skattepligtig i Danmark i indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009, idet han i de pågældende år ikke havde opgivet sin bopæl i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og der skal betales skat af hans lønindkomst med videre, jf. statsskattelovens § 4,
  • at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, og at han ikke har løftet denne bevisbyrde,
  • at det følger af fast retspraksis og administrativ praksis, at en person som udgangspunkt anses for at have bevaret sin bopæl i Danmark, hvis den pågældende bevarer rådigheden over sin helårsbolig, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet,
  • at cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 uddyber bopælsbegrebet og viser, hvordan bopæl er afgørende for vurderingen af fuld skattepligt,
  • at sagsøgeren havde bopæl i og var skattepligtig i Danmark i årene forud for indkomstårene 2006-2009,
  • at sagsøgeren har været tilmeldt adressen Y9-adresse, siden 1. oktober 1996, og at han sammen med sin ægtefælle har ejet ejendommen og ikke på noget tidspunkt har flyttet sin folkeregisteradresse,
  • at sagsøgeren ikke har meddelt folkeregisteret, at han skulle have været fraflyttet Danmark, hvilket han er forpligtet til i medfør af CPR-lovens § 24, stk. 1,
  • at boligen i Y10-by stod til fri rådighed for sagsøgeren i perioden 2006-2009, idet hans ægtefælle på skift boede i huset i Y10-by og hos sagsøgeren i udlandet,
  • at der ikke er gjort bestræbelser på at udleje eller sælge boligen,
  • at sagsøgeren i indkomstårene 2006-2009 var registreret som ejer af flere biler i Danmark samt en campingvogn,
  • at sagsøgeren jævnligt har anvendt sine betalingskort i Danmark, og at det er udokumenteret, at sagsøgerens ægtefælle havde adgang til sagsøgerens bankkonti og brugte hans Dankort,
  • at hævingerne dokumenterer, at sagsøgeren har opholdt sig i Danmark på de givne tidspunkter,
  • at sagsøgeren i medfør af sine familiære forhold i indkomstårene 2006-2009 fortsat havde en betydelig familiemæssig tilknytning til Danmark, idet hans ægtefælle og delvist hans datter boede på adressen i Y10-by, at sagsøgerens forklaring om hans subjektive hensigt ikke er støttet på objektive kendsgerninger, og at den omstændighed, at det måtte være datterens forhold, der gjorde, at sagsøgeren havde bopæl i Y10-by i øvrigt ikke indebærer, at han dermed ikke var fuldt skattepligtig i Danmark,
  • at sagsøgeren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for ansættelseskontrakter, rejsedokumenter eller dokumentation for bolig i udlandet, som understøtter, at sagsøgeren skulle have opgivet sin bopæl i Danmark
  • at ansættelsesforholdene for en del af perioden er udokumenterede, bortset fra en af sagsøgeren udarbejdet tidslinje,at det af en underliggende ansættelseskontrakt fremgår, at hans adresse er Y9-adresse, at sagsøgeren har oplyst, at han i Schweiz og Tyskland fik stillet en bolig til rådighed, og at han i forbindelse med sit arbejde i Italien selv lejede en lejlighed i Y3-by, men det er udokumenteret, at han havde fast bopæl i Schweiz, Tyskland og Italien, og
  • at sagsøgeren – modsat i sagen SKM2013.394.ØLR – i alle indkomstårene og også herefter bevarede sin folkeregisteradresse på bopælen, som han fortsat ejer sammen med hustruen, ligesom han ikke har anmeldt udrejse til folkeregisteret eller er blevet registreret skattepligtig i udlandet, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger om, at boligen har været til salg, og der er derfor ikke oplysninger som støtter, at opretholdelsen af bopælen i Danmark var midlertidig, eller at sagsøgeren havde til hensigt at tage varigt ophold i udlandet.

Sagsøgte *) har gjort gældende vedrørende ekstraordinær genoptagelse

  • at SKAT som udgangspunkt er afskåret fra at genoptage skatteansættelserne for 2006-2009, da SKAT først den 12. februar 2012 varslede ændringerne, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum, jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, og at dette medfører, at varsel om ændring skulle have været afsendt senest henholdsvis 1. juli 2008, 2009, 2010 og 2011,
  • at bekendtgørelsens § 3 fastslår, at de i § 1 anførte frister ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt,
  • at det af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at såfremt den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, kan en ansættelse af indkomst foretages eller ændres uden hensyntagen til fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26,
  • at det er ubestridt, at SKAT har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2,
  • at sagsøgerens forhold i det væsentligste var uforandrede i indkomstårene 2006-2009 i forhold til perioden inden, og fast arbejde i udlandet ikke alene kan medføre en forventning om, at skattepligten til Danmark ophører,
  • at sagsøgeren har handlet mindst groft uagtsomt, da han undlod at selvangive udenlandske lønindtægter i indkomstårene 2006-2009, og at dette bevirkede, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,
  • at sagsøgeren ikke betalte skat i Italien og ikke har oplyst noget om skattebetalinger i Schweiz, ligesom han ikke har fremlagt dokumentation for skattebetaling i Tyskland,
  • at den omstændighed, at sagsøgeren måtte have været i en retlig vildfarelse om, at hans lønindkomst ikke skulle beskattes hverken i Danmark eller i udlandet, ikke kan medføre, at han ikke ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at SKAT foretog ansættelsen på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag,
  • at sagsøgeren ikke har bevist, at han af MB fra SKAT skulle have fået oplyst blandt andet, at han ikke længere ville være skattepligtig i Danmark,
  • at MB i hvert fald ikke har oplyst dette på et fuldt oplyst grundlag eller på en måde, der kan føre til, at sagsøgeren ikke har handlet mindst groft uagtsomt,
  • at sagsøgeren kunne have indhentet et bindende svar fra SKAT,
  • at der alene gælder en notatpligt for afgørelsessager og dermed ikke for uformelle telefonsamtaler, og selv hvis en notatpligt måtte være overtrådt, er det ikke bevist, at den hævdede samtale kunne give sagsøgeren en berettiget forventning om ophørt skattepligt, og
  • at manglende rejsning af en straffesag, påtaleopgivelse eller en frifindende straffedom er uden betydning for den civilretlige vurdering.

Sagsøgeren **) har gjort gældende vedrørende skattepligten

  • at sagsøgerens skattepligt i Danmark ophørte ved fraflytningen til Tyskland i marts 2006, og at hans skattepligt ikke genindtrådte i de efterfølgende år, idet han fortsat ved sin adfærd klart tilkendegav sin hensigt om at bosætte sig og opholde sig varigt i udlandet,
  • at sagsøgerens skattepligt i Danmark ophørte i marts 2006 uanset, at sagsøgerens hustru opretholdt deres tidligere fælles bopæl i Danmark med parrets multihandicappede datter,
  • at bopælskriteriet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der er afgørende for nærværende sag, indeholder et såvel objektivt element om rådighed over en bolig i Danmark som et subjektivt element om skatteyderens adfærd og tilkendegivelse om at have bopæl i Danmark eller i udlandet,
  • at opretholdelsen af en bolig i Danmark under særlige omstændigheder ikke forhindrer, at den fulde skattepligt kan anses for ophørt,
  • at sagsøgeren i marts 2006 fraflyttede Danmark og tog ophold i udlandet i forbindelse med sit arbejde som flymekaniker hos en række skiftende hvervgivere i de efterfølgende år,
  • at de enkelte arbejdsgivere i forbindelse med fraflytning fra Danmark har stillet bopæl til rådighed for sagsøgeren i nærheden af hans arbejdssted, og
  • at sagsøgeren i enkelte tilfælde selv har lejet en bolig, hvilket særligt var tilfældet i Italien,at ansættelsernes karakter og de løbende ophold sagsøgeren har haft i udlandet kontinuerligt fra marts 2006 og gennem hele den periode, som denne sag vedrører, med klarhed dokumenterer en reel fraflytning fra Danmark og et subjektivt ønske om at bosætte sig i udlandet og opgive tilknytningen til Danmark,
  • at den eneste årsag til, at sagsøgerens ejendom i Danmark ikke blev solgt var, at sagsøgeren og hans hustru fastholdt bopælen i Danmark af hensyn til deres multihandicappede datter,
  • at ejendommen i Danmark var specialindrettet, hvilket med tydelighed fremgår af de billeder, der er fremlagt under sagen, og at datterens tilstand og behov for pleje døgnet rundt er dokumenteret ved indstilling til visitationsudvalget i Y11 Kommune
  • at bopælen i Danmark alene blev opretholdt af hensyn til sagsøgerens datters velbefindende og krav om døgnpleje med tilknyttede hjælpere og aflastningsfamilie,
  • at sagsøgerens hustru ville være flyttet med ham, såfremt datteren ikke havde haft de helt særlige behov for pleje og en specialindrettet bolig m.v., som dokumenteres i visitationsskemaet fra kommunen, og at opretholdensen af boligen alene var forårsaget af særlige forhold af midlertidig karakter forstået således, at opretholdelsen af boligen i de omhandlede år alene skete på baggrund af datterens specialbehov og forventedes at ophøre i forbindelse med, at datteren på et senere tidspunkt kunne tilkendes et botilbud med ophold andetsteds end ejendommen,
  • at sagsøgerens hensigt om at tage varigt ophold i udlandet, hvor han de facto opholdt sig i mange år, medfører, at der i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der ikke skal statueres fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i årene 2006-2009,
  • at det faktum, at sagsøgeren løbende var ejer af en Mercedes indregistreret i Danmark og benyttet til transport i udlandet i det daglige og til og fra Danmark i forbindelse med ferier og andre rekreative ophold i Danmark, ikke medfører en sådan personlig tilknytning til Danmark, at boligen og skattepligten på denne baggrund skal anses for opretholdt, hvilket også er tilfældet forså vidt angår biler, som af forsikringsmæssige årsager var indregistreret i sagsøgerens navn,
  • at opretholdelsen af en dansk indregistreret bil og campingvogn ved fraflytning ikke medfører, at skattepligten til Danmark dermed opretholdes,
  • at de subjektive tilkendegivelser og ønsket om permanent at opgive tilknytning til Danmark klart fremgår af sagsøgerens handlemåde i øvrigt, herunder særligt af det kontinuerlige løbende ophold i udlandet,
  • at det bestrides, at det faktum, at sagsøgeren i weekender og perioder med arbejdsfri har besøgt sin datter og hustru i Danmark ikke på nogen måde medfører, at skattepligten ikke er ophørt eller er genindtrådt, idet bemærkes, at sagsøgerens hustru i perioder, hvor datterens pasningsbehov blev opfyldt af andre, opholdt sig sammen med sagsøgeren i udlandet,
  • at sagsøgerens besøg i Danmark har været af sporadisk karakter i weekender og i friperioder og dermed ikke kan tillægges afgørende betydning ved vurderingen af hans skattepligt til Danmark i de omhandlede år,
  • at de fremlagte kontoudtog ikke nødvendigvis indebærer, at sagsøgeren har opholdt sig i Danmark på alle de tidspunkter, hvor der er foretaget hævninger i pengeautomater, idet han og hans hustru har fælles økonomi, og hustruen har i perioden benyttet sagsøgerens Dankort til forbrug og hævninger Danmark, ligesom sagsøgeren i flere perioder med frihed fra arbejde har opholdt sig i Danmark hos sin ægtefælle og datter, og
  • at eftersom sagsøgeren i 2006, 2007, 2008 og 2009 boede og arbejdede i udlandet og havde til hensigt at tage varigt ophold i udlandet, er han ikke skattepligtig i Danmark i de omhandlede år, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da det alene var konkrete, helt særegne forhold, der medførte, at han opretholdt ejerskab over ejendommen i Danmark.

Sagsøgeren **) har gjort gældende vedrørende ekstraordinær genoptagelse

  • at sagsøgeren ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvilket er et krav for, at SKAT har været berettiget til at gennemføre en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1,nr. 5,
  • at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold begået af skatteyder, hvilket fremgår af såvel bestemmelsens forarbejder som af den tilhørende juridiske vejledning, men at det ikke er en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der tillige gøres et strafferetligt ansvar gældende,
  • at skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes sagsøgeren som forsætlig eller groft uagtsom, hvilket indebærer, at sagsøgeren skal kunne bebrejdes, at SKAT ikke har været i besiddelse af oplysningerne til at gennemføre en korrekt skatteansættelse for de omhandlede indkomstår,
  • at sagsøgeren ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, og at betingelserne for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 derfor ikke er opfyldt,
  • at sagsøgeren i forbindelse med udstationeringen tog kontakt til SKAT og forespurgte, hvorledes han skulle forholde sig i relation til fraflytningen fra Danmark,
  • at sagsøgeren flere gange var i kontakt med MB fra SKAT for at få en vurdering af sin skattepligt, og hvorledes han skulle forhold sig i forbindelse med fraflytningen fra Danmark,
  • at sagsøgeren således løbende åbent og ærligt har orienteret SKAT om fraflytningen og sine ophold i udlandet, og at han tillige har forespurgt, hvordan det forholdt sig med skattepligten til Danmark i de enkelte tilfælde,
  • at sagsøgeren løbende af SKAT er blevet oplyst, at han ikke var skattepligtig i Danmark i forbindelse med sine ophold i udlandet og arbejdet her under de givne konkrete forudsætninger,
  • at drøftelserne med SKAT løbende er gennemført telefonisk og ikke på nuværende tidspunkt kan dokumenteres, og at baggrunden herfor er, at SKATs medarbejder ikke tog notater i forbindelse med de drøftelser, der løbende blev ført med sagsøgeren,
  • at SKAT har notatpligt i forbindelse med henvendelserne fra sagsøgeren vedrørende dennes skattepligt i årene 2006, 2007, 2008 og 2009, og at den manglende dokumentation for henvendelserne og disses karakter derfor ikke skal komme sagsøgeren til skade, idet den manglende dokumentation således beror på SKATs manglende notater af drøftelserne og det konkrete indhold heri,
  • at sagsøgeren ikke har handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sin udenlandske indkomst i Danmark, idet dette er sket i fuld overensstemmelse med de tilkendegivelser og den rådgivning, han modtog ved telefoniske henvendelser til SKAT, hvis rådgivning klart og entydigt gav sagsøgeren baggrund for at tro, at den udenlandske indkomst ikke var skattepligtig i Danmark og dermed ikke skulle selvangives,
  • at det er uden betydning, at sagsøgeren i forbindelse med flytningen til Italien ikke blev registreret som skatteyder der,
  • at sagsøgeren ikke kunne registreres som skattepligtig i Italien, og at han igen telefonisk rettede henvendelse til SKAT og fik oplyst, at dette var uden betydning for den konkrete skattepligt i Danmark, og at han efter vejledning fra SKAT undlod at selvangive indtægt ved arbejde i Italien,
  • at det maksimalt er simpelt uagtsomt, at sagsøgeren ikke selvangav sine indkomster fra arbejde i udlandet i årene 2006-2009, idet han handlede i overensstemmelse med SKATs vejledning, og at sagsøgeren således har gjort alt, hvad der kunne synes nødvendigt for at sikre sig, at den manglende selvangivelse var i fuld overensstemmelse med SKATs opfattelse, og
  • at det bestrides at sagsøgeren skulle have baggrund for at indhente et bindende svar vedrørende sin skattepligt henset til den vejledning og orientering han blev givet ved telefoniske henvendelser til SKAT.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, har personer, der har bopæl her i landet, pligt til at svare indkomstskat til staten.

Sagsøgeren har altid været registreret i folkeregisteret med bopæl i Danmark. Han har siden 1996 haft bopæl i Y9-adresse i Y10-by, som er et parcelhus, der ejes af sagsøgeren og hans hustru. Huset er ikke på noget tidspunkt i forløbet forsøgt udlejet eller solgt. Samlivet og det fælles hjem har været opretholdt, og der er ikke oplysninger, der understøtter, at der var konkrete planer om fraflytning. Sagsøgeren har hele tiden haft ubegrænset dispositionsret over huset i Y10-by.

I perioden marts 2006 – marts 2011 havde sagsøgeren flere ansættelser i Tyskland, Schweiz og Italien. Sagsøgeren har ikke fremlagt dokumentation for betaling af skat i Tyskland, selvom han har oplyst, at han betalte skat her. Sagsøgeren har efter sin egen forklaring ikke betalt skat i hverken Schweiz eller Italien. Sagsøgeren har i udlandet boet enten i hotellejlighed eller hotelværelse eller i en lejlighed, som han enten selv fandt eller fik stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Hertil kommer, at sagsøgeren jævnligt i perioder, hvor han havde arbejdsfri, tog til Danmark, ligesom hans hustru uden deres datter har været hos sagsøgeren i udlandet. Af sagsøgerens kontoudtog fremgår, at der på hans danske konto i perioden er foretaget adskillige kontanthævninger og køb, og det er ikke dokumenteret, at disse skulle være foretaget af andre end sagsøgeren. Ligeledes bibeholdt sagsøgeren også i hele perioden sine danske indregistrerede biler og campingvogn.

Under disse omstændigheder har sagsøgeren ikke bevist, at han opgav eller havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand.

Det af sagsøgeren forklarede om de problematiske forhold for så vidt angår hans datter udgør ikke sådanne særlige forhold af midlertidig karakter, som kan medføre, at sagsøgerens bopæl i Danmark kan anses for opgivet.

Sagsøgeren har endvidere ikke alene ved sin forklaring og i lyset af MB’s forklaring løftet bevisbyrden for, at han eller hans søn JM havde en telefonisk drøftelse med SKAT om beskatning af udenlandsk indkomst. Efter sagsøgerens forklaring har hans henvendelse angiveligt været af mere generel karakter uden nogen igangværende sagsbehandling, hvorfor SKAT ikke har haft notatpligt efter offentlighedslovens § 6, stk. 1.

Sagsøgeren har forklaret, at han betalte skat i Tyskland – uden at han har kunnet dokumentere dette under sagen – og at han blev afvist registrering i Italien. Sagsøgeren har i indkomstårene 2006-2009 haft ikke ubetydelige indtægter fra udlandet på i alt ca. 1.780.000 kr., hvoraf han ikke bevisligt har betalt skat af nogen del af beløbet. Ved således at undlade at selvangive sine indtægter, har sagsøgeren handlet groft uagtsomt, og Skatteministeriet har derfor været berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det bemærkes, at parterne er enige om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er overholdt.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Inden 14 dage skal sagsøgeren i sagsomkostninger til sagsøgte betale 75.153,26 kr., hvoraf 75.000 kr. udgør udgiften til advokatbistand, og 153,26 kr. udgør udgiften til kørsel i forbindelse med førelsen af vidnet MB. Der henvises til retsplejelovens § 312, stk. 1.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren i sagsomkostninger til sagsøgte betale 75.153,26 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

*) Rettet i medfør af retsplejelovens § 221, stk.1, således at sagsøgeren er
erstattet med sagsøgte.


**) Rettet i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at sagsøgte er
erstattet med sagsøgeren.


Retten i Hillerød, den 14. juni 2018

Tryk her for at se Landsskatterettens afgørelse

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter