Dato for udgivelse
31 Jan 2019 12:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Nov 2018 11:33
SKM-nummer
SKM2019.55.BR
Myndighed
Byret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS 3-425-2017
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Overstiger, sædvanlig, sandsynliggøre, kvitteringer, arbejdsgiverens, afregning, brændstofudgifter, kilometerstand,
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt den skattepligtige var berettiget til at opnå fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C for 101 kørsler af 618 km t/r i indkomståret 2013.

Med henvisning til, at antallet af kørsler og længden heraf klart oversteg det sædvanlige, fandt retten, at det påhvilede den skattepligtige at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk havde fundet sted.

Den skattepligtige havde som dokumentation fremlagt kvitteringer for arbejdsgiverens afregning af BroBizz over Storebæltsbroen, som skatteyderen påstod selv at have afholdt endeligt, ligesom den skattepligtige afgav forklaring i retten.

Retten lagde til grund, at selskabet afholdt udgiften til BroBizz. I mangel på anden dokumentation, f.eks. for privat afholdte brændstofudgifter, fandt retten, at den skattepligtige ikke alene ved sin forklaring og de fremlagte BroBizz-afregninger havde sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at hans faktiske befordring havde fundet sted i det selvangivne omfang, samt at udgiften til befordring ikke havde været afholdt af selskabet. Da der endvidere var et misforhold mellem oplysningerne om den skattepligtiges bilers faktiske kilometerstand og det antal kilometer, som han havde selvangivet og modtaget kørselsgodtgørelse for, tog retten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Reference(r)

Ligningslovens § 9 C

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.4.3.3.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2018-2, C.A.4.3.3.1.3

Redaktionelle noter

Tidligere instans: Landskatterettens afgørelse, jr.nr. 15-1433362


Parter

A

(v/adv. Khuram Riaz Ahmed)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Andreas Attrup)

Afsagt af byretsdommer

Per Kiel Lauritsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 1. juni 2017.

Sagen vedrører en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 1. marts 2017, og hvorvidt sagsøgeren for indkomståret 2013 er berettiget til at opnå fradrag for befordring.

Sagsøgerens påstand er følgende:

Principalt: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C med kr. 74.471,34 for indkomståret 2013.

Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger har befordringsfradrag jf. ligningslovens § 9 C med kr. 32.433 for indkomståret 2013.

Sagsøgtes påstand er følgende:

Principalt: Frifindelse.

Subsidiært: Ansættelsen af A’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Der er fremlagt ansættelsesbevis af 1. maj 2011 mellem G1 ApS og A, hvoraf fremgår blandt andet, at A samme dag tiltrådte som "CEO" i selskabet. Selskabet var hjemmehørende på samme adresse, Y1-adresse, hvor A havde bopæl. Af ansættelsesbeviset fremgår videre, at hans arbejdssted var "Kontor Y2-by samt kontrol på ruter". Han fratrådte som direktør i 2015.

Der er fremlagt fakturaer fra G2 A/S til G1 ApS vedrørende afregning for brug af BroBizz for 101 kørsler tur/retur over storebæltsforbindelsen i 2013.

For indkomståret 2013 selvangav A 89.956 kr. i befordringsfradrag. Hvorefter SKAT den 1. oktober 2014 anmodede ham om nærmere dokumentation herfor. Ved brev af 4. oktober 2014 oplyste A til SKAT blandt andet, at arbejdsstedet var Y3-adresse, og der er enighed om, at der er 309 km. mellem denne adresse og hans bopæl.

Der var herefter korrespondance mellem A og SKAT, hvorefter SKAT den 7. januar 2015 forhøjede hans skattepligtige indkomst med 56.193 kr., idet SKAT havde nedsat befordringsfradraget til 32.443 kr.

Afgørelsen blev påklaget af A til Landsskatteretten, der i afgørelse af 1. marts 2017 forhøjede hans skattepligtige indkomst med 89.956 kr. Landsskatteretten fastsatte dermed befordringsfradraget til 0 kr.

Landsskatteretten har i afgørelsen anført blandt andet:

"...

Klagepunkt SKATs afgørelse  Klagerens opfattelse  Landsskatterettens afgørelse
2013 Befordring 33.763 92.651 0

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet G1 ApS, cvr.: ...11. Selskabets hovedformål er at drive service/reklamevirksomhed.

Klageren havde i indkomståret 2013 bopæl på adressen Y1-adresse. Selskabet havde blandt andet adresse samme sted.

Det fremgår af den fremlagte ansættelseskontrakt, at klagerens arbejdssted var på ”Kontor Y2-by samt kontrol på ruter”. Klageren har i brev til SKAT af 4. oktober 2014 angivet, at arbejdsstedet var på adressen Y3-adresse, hvor selskabet har lager/kontor.

I forbindelse med kontrolbesøgene rundt i landet har klageren i indkomståret 2013 fået udbetalt kørselsgodtgørelse af arbejdsgiveren p51 91.416 kt. svarende til 27.908 km.

Endvidere har klageren i indkomståret 2013 selvangivet et befordringsfradrag på 89.956 kr. svarende til 101 dages kørsel mellem bopæl og arbejdspladsen.

Ifølge opslag på www.krakdk er der ca. 309 km hver vej mellem bopæl og arbejdspladsen (618 km tur/retur). Befordringsfradraget svarer således til, at klageren har kørt 62.418 km i indkomståret 2013.

Klageren har oplyst, at han har kørt i egen bil til og fra arbejde.

Ifølge kontroloplysninger indberettet fra SKAT (R75) havde klageren i indkomståret 2013 følgende biler til rådighed:

Reg.nr. 

Mærke       

Tilgang

Afgang

Syn

Km-stand

...Q 

Chevrolet Aveo

6. juli 2010

11. april 2013

5. juli 2012
23. december 2013

52.000
57.000

...Q1 

Peugeot 208   

2. april 2013 - 19. maj 2015

27. marts 2013
16. juli 2015

0
91.000

...Q2

Mazda2           

6. december 2011

6. december 2011
7. december 2015

0
70.000

Ifølge kontroloplysninger indberettet fra SKAT (R753) havde selskabet i indkomståret 2013 følgende biler til rådighed:

[liste med 24 biler udelades]

Der er fremlagt fakturaer for brobizz udstedt til G1 ApS. Fakturaerne vedrører perioden fra den 2. januar 2013 til den 30. december 2013. Der er i den pågældende periode afholdt udgifter til 101 ture/retur fra Fyn/Sjælland og Sjælland/Fyn over Storebæltsbroen, således i alt 202 passager over Storebæltsbroen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 56.193 kr., da SKAT alene har godkendt et befordringsfradrag for indkomståret 2013 på i alt 33.763 kr. efter ligningslovens § 9 C.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

"[…]

Da du ikke har kunnet dokumentere eller sandsynliggøre, som SKAT har anmodet om i breve herfra af 1. oktober og 14. november 2014 samt i mail af 8. og 14. oktober 2014, at du har kørsel i det omfang, du har oplyst, er arbejdsdage beregnet skønsmæssigt med 1 tur/retur om ugen i 44 uger til Y4-by, jfr. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, samt i bekendtgørelse nr. 1081 af 20. november 2012 § 1. Se også Den juridiske vejledning 2014, afsnit C,A.4.3.3.2.1 og C,A.4.3.3.1.3 om skærpede krav for dokumentation ved ekstraordinære lange afstande.

Ud over dit almindelige kørselsfradrag kan du få at fradrag på 15 kr. hver vej, når du kører over Storebælt med kollektiv trafik, da du ikke har kunnet dokumentere udgifter til bro ved kørsel i egen bil. 88 ture over broen af 15 kr. = -1.320 kr.

Reglerne står i ligningslovens § 9 C, stk. 9

Som det fremgår af ovenstående, er skatteansættelsen i forslag herfra af 7. januar 2015 fastholdt, da der ikke er indkommet tilstrækkelig dokumentation for og sandsynliggørelse af, at din kørsel fra din bopæl i Y5-by til kontoret i Y4-by har fundet sted i det omfang, du har oplyst til din selvangivelse.

Vi har kun gennemgået din selvangivelse på dette punkt.”

SKAT er i udtalelse af 8. maj 2015 kommet med bemærkninger:

”Der er først nu indkommet de efterlyste oplysninger om udgifter til bl.a. brobizz, som dokumenterer et befordringsfradrag på 101 ture/retur = 74.471 k1. + 202 passager over Storebæltsbroen af 90 kr. =18.180 kt. I alt 92.651 kr.

Difference i forhold til det selvangivne = 2.695 kr.

Ved mit tidligere skøn over kørsel mellem bopæl og arbejde, har jeg vurderet, at kørslen frem og tilbage ville tage det meste af en arbejdsdag og derfor ikke fundet det særligt sandsynligt, at køre mere end efter og før en weekend. Hustru har samme arbejdsplads, og kunne jo også være blevet der i løbet af ugen.

Da A ikke ville/kunne fremsende bilag, skønnede jeg 1 tur/retur om ugen virkede mere realistisk.”

I fornyet udtalelse af 6. december 2016 har SKAT oplyst:

”Klagen vedrører pågældendes skatteansættelse for indkomstårene 2013. Den skattepligtige har selvangivet et befordringsfradrag på 92.651 kr., og SKAT har anerkendt et fradrag på 33.763 kr. Skatteankestyrelsen foreslår nu, at pågældende ikke skal indrømmes fradrag for befordring overhovedet, og at befordringsfradraget således ansættes i 0 kr.

SKAT har gennemgået sagen på ny. Pågældende er efter alt foreliggende bosiddende Y1-adresse i Sønderjylland medens arbejdspladsen er beliggende Y3-adresse på Y6 ved Y2-by. Der er en afstand på 309 km. ifølge Krak, og såfremt pågældende har kørt dette svarer det til en kørsel på 62.418 km i 101 arbejdsdage i indkomståret 2013.

I en sådan situation stilles der skærpede krav til beviset for rigtigheden af det selvangivne befordringsfradrag, idet der herved er lagt vægt på afstanden. Efter gennemgang af det nu foreliggende materiale finder SKAT ikke, at pågældende har bevist eller sandsynliggjort det selvangivne, eller en del heraf, og på dette grundlag kan SKAT tiltræde det nu udarbejdede forslag.

SKAT er siledes enig i det nu udarbejdede forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes et befordringsfradrag på i alt 92.651 kr. for indkomståret 2013 i medfør af ligningslovens § 9 C.

Der er til støtte for påstand blandt andet anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af Skattemyndigheden foretagne ændring af skattegrundlaget for indkomståret 2013 ikke er korrekt. SKAT har foretaget en skønsmæssig beregning af befordringsfradraget på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et åbenbart urimeligt resultat af A’s ændrede skattegrundlag.

Ligningslovens § 9 C

I henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der gives et ligningsmæssigt fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de korte kilometer mellem hjem og arbejde, hvor befordringen er fundet sted.

Befordringsfradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at skatteyderen over for Skattemyndighederne oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads: transportvejen.

Det følger dog af Landsskatterettens kendelse i SKM2006.669.LSR, at der skal lægges væsentlig vægt på den vej, som den pågældende selv har valgt, når bare denne er valgt ud fra geografisk forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed. Det er uden betydning for fradraget, hvordan befordringen rent faktisk foretages. Fradraget indrømmes dog kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Endvidere tilsigter fradraget, at dække dc variable omkostninger ved at holde bil.

Endvidere følger det af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C,A.4.3.3.2.1, at befordringsfradraget er uafhængigt af, hvilket befordringsmiddel der anvendes, og dermed hvilke faktiske udgifter befordringen medfører. Fradraget opgøres i alle tilfælde med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Fradraget gives for det faktiske antal arbejdsdage, den skattepligtige har haft befordring til og fra arbejde. Der beregnes ikke befordringsfradrag for fri-, ferie og sygedage.

Derudover berører Den juridiske vejledning også hvorledes fradragets størrelse opgøres efter Skatterådets satser for det pågældende indkomstår.

Derudover følger det af Den juridiske vejledning 2014, afsnit C,A.4.3.3.1.3, at befordringsfradraget efter ligningslovens § 9 C er ubegrænset, hvilket betyder at der er adgang til fradrag for ekstraordinært lange afstande. Fradraget beregnes også i tilfælde af ekstraordinært lange afstande som udgangspunkt på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Det fremgår også af praksis, at der er krav til skatteyder om dokumentation af den daglige befordring ved ekstraordinært lange afstand.

Det er en forudsætning for befordringsfradrag, at transporten rent faktisk har fundet sted, ligesom omfanget heraf skal godtgøres.

Beregning af fradragets størrelse

I henhold til Den juridiske vejledning 2014, afsnit C,A.4.3.3.2.1 beregnes fradragets størrelse på baggrund af Skatterådets satser. For indkomståret 2013 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads er følgende satser gældende, jf. Den juridiske vejledning 2013-2:

0-24 km, inklusiv          Intet fradrag

25-120 km, inklusiv      2,13 kr. pr. km.

Over 120 km                1,07 kr. pr. km.

I henhold til ovenstående satser for antal korte kilometer, er afstanden mellem A’s hjem, Y1-adresse, og arbejdsplads, Y3-adresse, blevet beregnet til 309 km, if. oplysninger fra www.kmkdk. A skal køre denne strækning tur/retur hver gang han køre fra sit hjem i Y5-by til sin arbejdsplads i Y4-by, hvorfor antal kørte kilometer pr. dag beregnes til 309 km x 2, som svarer til en kørsel på 618 km pr. dag.

I medfør af ovenfor anførte satser for indkomståret 2013, vil vi i det følgende lave en opgørelse over fradrag for de faktiske antal arbejdsdage i forhold til de korte kilometer mellem hjem og arbejde, hvor befordringen er fundet sted.

Afstand mellem hjem – arbejdsplads:

Hjem: Y1-adresse Arbejdsplads: Y3-adresse,

Afstanden mellem A’s hjem og arbejdsplads er jævnfør kraks oplysninger 309 km og da strækningen køres tur/retur, er kørsel pr. dag beregnet til 618 km pr. dag.

Der er intet fradrag for befordring på de første 24 km af den faktiske kørsel på 618 km, hvorfor denne fratrækkes, således at den fradragsberettigede befordring gives for de resterende 594 km.

Daglig befordring:

Fradrag for 25-120 km: 96 km x 2,13 kr. pr. km = 204,48 kr.

Fradrag for over 120 km: 498 km x 1,07 kr. pr. km = 532 86 kr.

Fradrag pr. dag i alt                737 34 kr.

A har kørt i sin bil mellem hjem og arbejdsplads i 2013, som er dokumenteret ved BroBizz kvitteringer fra januar december 2013 jf. bilag 2, for kørsel over Storebælt mellem Fyn og Sjælland. A skal passere Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland for at møde på arbejdet i Y4-by.

Opgørelse over dokumenteret og sandsynliggjort kørsel mellem hjem i Y5-by og arbejdsplads i Y4-by for A i indkomståret 2013 samt beregning af befordring pr. måned på baggrund af tidligere beregnet befordring pr. dag 737,34 kr. pr. dag.

Måned

Antal ture/retur

Befordring pr. måned

[…]

I alt

101

74.471,34 kr.

Dokumenteret og sandsynliggjort befordring

Af ovenstående opgørelse fremgår det, at A i indkomståret 2013 har kørt 101 ture/retur fra sit hjem Y5-by til sin arbejdsplads i Y4-by. Kørslen i bil mellem hjem og arbejdsplads er dokumenteret ved BroBizz kvitteringer for kørsel over Storebælt mellem Fyn og Sjælland, jf. bilag 2. A opfylder dermed kravet om dokumentation af den daglige befordring ved ekstraordinært lande afstande. I nærværende sag, er det sandsynliggjort at transporten rent faktisk har fundet sted i de pågældende måneder i indkomståret 2013. På baggrund heraf, har A sandsynliggjort sin kørsel mellem sin sædvanlige bopæl og sin arbejdsplads.

Ansættelseskontrakt

Det fremgår af ansættelseskontrakten mellem A og G1 ApS, at A er ansat i virksomheden med arbejdsplads på kontoret i Y2-by jf. bilag 3, nærmere bestemt Y3-adresse. Ansættelseskontrakten bekræfter at A har arbejdsplads i Y4-by med en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer, jf. bilag 3. Ifølge kontrakten arbejder A 37 timer om ugen, hvorfor han skal køre fra sin sædvanlige bopæl i Y5-by til sin arbejdsplads i Y4-by for at kunne udføre sit arbejde og opfylde sin kontrakt i forhold til en arbejdsuge på 37 timer.

SKAT har skønsmæssigt fastsat A’s kørsel med 44 ture/retur for indkomståret 2013 mellem hjem og arbejdsplads. På baggrund heraf, kan det konstateres at det er SKATs opfattelse, at A kører fra sit hjem til sin arbejdsplads om mandagen og tager fra sin arbejdsplads til sit hjem om fredagen og dermed takserer dette som 1 tur/retur om ugen. SKAT tager i sin skønsmæssige beregning ikke højde for, at A ikke overnætter i Y4-by og derfor ikke har udgifter forbundet hermed, hvorfor vi mener at SKATS skønsmæssige fastsættelse er beregnet på et fejlagtigt grundlag. Dette ses i forhold til at A ikke overnatter i Y4-by, men kører frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads mere end 1 gang om ugen, hvorfor Vi ikke er enige i SKATS beregning.

Vedr. livsinteresser

A bor sammen med sin kone i deres hjem på Y1-adresse i Y5-by der ligger ude på landet. A’s kone er ikke glad ved at være alene hjemme om natten i deres hjem, hvorfor A hver dag han kører på arbejde til Y3-adresse i Y4-by, kører tilbage til sit hjem i Y5-by for at være sammen med sin kone. SKAT bør i deres afgørelse af 23. januar 2015, lægge vægt på, at A’s centrum for livsinteresser er hans kone og hjem i Y5-by, hvorfor dette sandsynliggør at A i 2013 har kørt til og fra arbejde i det omfang han har selvangivet.

Manglende begrundet afgørelse

Ved skønsmæssige afgørelser skal der i begrundelsen, i henhold til reglerne i Forvaltningsloven herom, være en redegørelse for de hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af Skønnet, dvs. de kriterier, der er lagt til grund for afgørelsen. Det skal ikke undlades at kommentere på at begrundelsen i SKATs afgørelse af 23. januar 2015 er mangelfuld, idet SKAT ikke oplyser hvilke forhold, der indgår i sin vurdering, og dermed skønnet over antal kørselsdage. SKAT konstaterer blot, at der godkendes at have været foretaget kørsel i 1 tur/retur om ugen i 44 uger mellem bopæl og arbejdssted svarende til kørsel 1 gang om ugen. Som følge heraf er SKATs afgørelse utilstrækkelig begrundet og hviler dermed på fejlagtigt grundlag.

Konklusion

A er omfattet af reglerne i ligningslovens § 9 C, og har dokumenteret omfanget af sin befordring mellem bopælen og arbejdspladsen – dét trods det faktum, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelsen af befordringens omfang som følge af, at der er 618 km mellem bopæl og arbejdsplads hvorfor det findes grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over antallet af ture mellem bopælen og arbejdspladsen. Således er der intet, der taler imod at befordringen ikke har fundet sted i det selvangivne omfang.

A skal have godkendt et fradrag på kr. 89.956 for indkomståret 2013 vedrørende udgifter til befordring ud fra den betragtning, at det er fremlagt dokumentation for ansættelsesforholdet i Y4-by gennem såvel ansættelseskontakt samt månedlige BroBizz kvitteringer for kørsel over Storebæltsbroen mellem Fyn og Sjælland i hele 2013.”

Klagerens repræsentant er den 26. maj 2015 kommet med bemærkninger til SKATs udtalelse:

”[---]

Begrundelse

Vi er enige i SKATs udtalelse af 8. maj 2015 anført i ”SKAT sender materiale”. Vi er enige i at A er berettiget til befordringsfradrag for 101 ture/retur svarende til kr. 74.471,00, samt enige i at vor klient er berettiget til fradrag for kr. 90 for hver af de 202 foretagne passager over Storebæltsbroen for indkomstår 2013 svarende til kt. 18.180,00, if. Den juridiske Vejledning C,A.4.3.3.1.3.

A et derved berettiget til befordringsfradrag for i alt kr. 92.651,00. Vor klient har i sin selvangivelse anført et beløb på kr. 89.956,00, hvorfor vi er enige i, at A ligeledes er berettiget til differencen på i alt kr. 2.695,00 (kr. 89.956,00 – kr. 92.651,00), som skal tilgå det i forvejen selvangivne beløb på i alt kr. 89.956,00, således at det samlede berettigede beløb udgør kr. 92.651,00, svarende til det af SKAT beregnede i SKATs udtalelse af 8. maj 2015.

Konklusion

På baggrund af de fremlagte bemærkninger i sagen, et vi enige i den af SKAT foretagne beregning af befordringsfradrag med henvisning til SKATs udtalelse af 8. maj 2015, hvorfor A’s befordringsfradrag vedrørende indkomstår 2013 således er korrekt.

Klagerens repræsentant har den 12. oktober 2016 tilføjet følgende:

"Partsrepræsentant har ved telefonisk samtale den 22. september 2016 med sagsbehandler [navn udeladt] fra Skatteankestyrelsen, drøftet A’s sag nærmere.

I forbindelse hermed anmodede [navn udeladt] partsrepræsentant om at komme med bemærkninger til, hvorvidt udgifter til passage over Storebæltsbroen, er afholdt af A eller ej. I henhold til den juridiske vejledning afsnit C,A.4.3.3.1.3. er den skattepligtige berettiget til fradrag for passagen mcd bil gennem Storebæltsbroen med kr. 90 pr. passage.

A har kørt 101 tur/retur mellem hjem og arbejde, hvor han har benyttet sig af storebæltsforbindelsen, hvorfor han er berettiget til et fradrag for 202 passager af kr. 90.

SKAT har i sin udtalelse af 8. maj 2015 givet A medhold i ovenstående. Sagsbehandler [navn udeladt] har dog ved telefonisk samtale af 22. september 2016 med partrepræsentant udtalt, at A ikke er berettiget til fradraget for passager over Storebæltsbroen. Dette skyldes at [navn udeladt] mener, det ikke er A der har afholdt udgifterne til Storebæltsbroen, jf. Brobizz kvitteringerne fra 2013, men derimod hans arbejdsgiver G1 ApS.

Faktum er, at det er G1 ApS og ikke A der har indgået en Brobizz aftale mcd G2 A/S. Dette har dog ingen betydning i nærværende sag, idet det alene er en formalitet. Udgifterne til Storebæltsbroen er endeligt afholdt af A, da dette understøttes af, at A har udlignet mellemregningskontoen mellem ham og selskabet G1 ApS. Dette forhold understøtter det forhold, er den endelig udgift er afholdt af A og ikke selskabet.

På baggrund af de fremlagte bemærkninger i sagen, er vi ikke enige i den af sagsbehandler [navn udeladt] betragtning af sagen, hvorfor vi til stadighed er enige mcd SKATs udtalelse af 8. maj 2015, og mener at A’s befordringsfradrag vedrørende indkomstår 2013 er korrekt."

Klagerens repræsentant har bemærket følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

"Vi er ikke enige i skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 26. oktober 2016, hvorfor vi i det følgende vil fremkomme med vores bemærkninger hertil.

Skatteankestyrelsen anfører i sit forslag til afgørelse, at det ikke anses for realistisk at A har kørt i sine egne biler i det omfang han har selvangivet befordringsfradrag for kørsel mellem hjem og arbejde. Ligeledes anføres det, ar der ikke levnes plads til privat kørsel i bilerne i forhold til bilernes faktiske kilometerstand.

Det skal til det ovenstående nævnes, at der godt kan levnes plads til både kørsel mellem hjem og arbejde samt privat kørsel i forhold til de af Skatteankestyrelsens oplyste kilometerstand på A’s biler i indkomståret 2013.

A har kørt 101 tur/retur mellem hjem og arbejde i 2013, herunder kørsel over Storebæltsbroen, hvilket svarer til en daglig befordring på 595 km hver dag, vel og mærke efter at de første 24 km er fratrukket.

Det svarer til, at A har kørt 59.994 km mellem hjem og arbejde i hele 2013, hvilket også understøttes af de tidligere fremlagte brobizz kvitteringer, der sandsynliggøre hans kørsel.

Ud fra kilometersstanden på bilerne Peugeot 208 (...Q1) og Mazda 2 (...Q2), et disse henholdsvis 91.000 km pr. 16. juli 2015 og 70.000 km pr. 7. december 2015.

Tilgangen af Peugeot 208 var 2. april 2013 og afgangen var 19. maj 2015, hvilket svarer til ca. 2 år, hvor den har kørt fra 0 km til 91.000 km i den tid. Tager man højde for, at Peugeot 208 har været anvendt til delvis privat kørsel og i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde, kan A’s kørsel sandsynliggøres som følgende:

Peugeot 208 9l.000 km / 2 år = 45.500 km

Antages det at A har kørt 45.500 km i 2013, hvor der skal levnes plads til privat kørsel, kan det formodes, at A har kørt størstedelen af kilometerne mellem hjem og arbejde, hvorfor dette med stor sandsynlighed cirka er 2/3 af de 45.500 km, svarende til 30.333 km for kørsel mellem hjem og arbejde og 15.166 km for privat kørsel.

Tilgangen af Mazda 2 var 6. december 2011 og har sidst været til syn den 7 december 2015, hvilket svarer til cirka 4. år, hvor A har kørt fra 0 km til 70.000 km. Tages der ligeledes højde delvis privat kørsel og for kørsel mellem hjem og arbejde for Mazda 2, kan kørslen sandsynliggøres som følgende:

Mazda 2 71.000 km/4 år = 17.500 km.

Såfremt A har kørt 17.500 km i 2013, kan det formodes, at A har kørt størstedelen af kilometerne mellem hjem og arbejde. Dette udgør 2/3 af 17.500 km, hvilket svarer til 11.666 km.

I forhold til Skatteankestyrelsens opfattelse af, at der også skal levnes plads til privat kørsel, er det hermed sandsynliggjort, at A har kørt mellem hjem og arbejde i 2013 og dermed selv afholdt udgiften forbundet hermed.

A har sandsynliggjort, at han i det mindste har kørt 42.000 km mellem hjem og arbejde med bilerne Peugeot 208 og Mazda 2. Årsagen til at A netop har anvendt disse til kørsel er, at det er mindre økonomiske biler i forhold til brændstofforbrug.

Afsluttende

På baggrund af de fremlagte bemærkninger i sagen, fastholdes vor påstand om, ar A’s er berettiget til befordring i det omfang der er selvangivet for indkomstår 2013, lige såvel som vi til stadighed er enige i SKATs udtalelse af 8. maj 2015."

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C.

Hvis afstanden mellem bopælen og arbejdsstedet er ekstraordinært lang har klageren bevisbyrden for, at befordring har fundet sted i det påståede omfang. Det har Højesteret fastslået i dommen SKM2004.162.HR.

I SKM2004.331.VLR fandt Vestre Landsret, at en afstand på 140 km mellem skatteyderens bopæl og arbejdspladsen var en ekstraordinær lang afstand, hvorfor der påhvilede skatteyderen et skærpet beviskrav. I det foreliggende tilfælde, hvor klageren har ca. 309 km mellem bopæl og arbejdspladsen, påhviler det derfor klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at der har fundet en daglig befordring sted mellem bopæl og arbejdspladsen.

Det er en betingelse for at foretage fradrag for broafgift over Storebæltsbroen, at der kan fremvises dokumentation for, at udgiften er afholdt, jf. ligningslovens § 9 c, stk. 9. Der kan i den forbindelse blandt andet henvises til SKM2003.183.LR og SKM2004.2.LSR.

Der er fremlagt fakturaer for betaling af brobizz i perioden fra den 2. januar 2013 til 30. december 2013. Af fakturaerne fremgår det, at de er udstedt til, og dermed afholdt af, klagerens arbejdsgiver, G1 ApS, hvor klageren er direktør og hovedanpartshaver. På den baggrund må der gælde et strengt beviskrav til, at udgiften til brobizz er endeligt afholdt af klageren selv, herunder at brobizz'en er anvendt i forbindelse med klagerens private transport over Storebæltsbroen.

Det er af klageren oplyst, at han i forbindelse med den daglige befordring mellem bopæl og arbejdsplads har benyttet egen bil. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren har afholdt udgifter til befordring i form af f.eks., benzin eller dieselkvitteringer. Det er endvidere ikke på anden måde godtgjort, at klageren har benyttet egen bil.

Når henses til størrelsen af klagerens selvangivne befordringsfradrag, den modtagne kørselsgodtgørelse, samt at det ligeledes skal levnes plads til privat kørsel i bilerne sammenholdt med bilernes faktiske kilometerstand, finder retten ikke, at det er realistisk, at klageren har kørt i sine egne biler i det påståede omfang.

På den baggrund finder retten ikke, at klageren har dokumenteret eller sandsynliggjort at have befordret sig for egen regning i det påståede omfang.

Det forhold, at klagerens repræsentant anfører, at klageren har udlignet via mellemregningskontoen ses ikke at føre til andet resultat, da der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Konsekvensen er således, at der ikke kan godkendes et befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med i alt 89,956 kr., svarende til det selvangivne befordringsfradrag.

..."

A har under sagen frafaldet at have krav på fradrag for Brobizz (18.180 kr.), hvorfor hans påstand er, at befordringsfradraget skal fastsættes til 74.471,34 kr.

Der er afgivet partsforklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at virksomheden G1 ApS arbejdede for mange af de store reklamefirmaer, og stod for opsætning og udskiftning af reklamer på reklamesøjler, rullende plakatsøjler, billboards og lignende på eksempelvis togstationer, busstoppesteder og supermarkeder over hele landet. Omkring af 2/3 af aktiviteterne var på Sjælland. Han var CEO i selskabet, hvor han også er hovedanpartshaver. Virksomheden blev drevet fra Y7-adresse, indtil de flyttede til Y3-adresse i Y4-by, hvor de havde kontor og lager. Arbejdet krævede en del koordination og mødevirksomhed, hvor han som CEO skulle deltage. Han boede på Y1-adresse i Y5-by i Sønderjylland i 2013, og måtte derfor køre til kontoret i Y4-by. Han har i hvert fald kørt de angivne 101 dage, og han kørte dels i egen bil, eller kørte med andre ansatte, der også boede i Sønderjylland, og alligevel kørte frem og tilbage. Han kørte altid i egen bil, når han skulle foretage egenkontrol af de ansattes arbejde hos kunderne, idet det ikke skulle være synligt, hvor han kom fra. Han lavede egenkontrol 1 eller 2 gange om ugen, og det var blevet nødvendiggjort efter flere klager fra kunderne.

Selskabet havde 26 ansatte, og 16 biler, som var i brug stort set hele tiden, og han kunne derfor ikke tage en firmabil, og måtte derfor køre i egen bil. Selskabet havde ikke råd til en firmabil til ham. I hans husstand havde de i husstanden 2 biler i 2011 og 2012, og i 2013 købte de en ekstra bil i forbindelse med, at de skulle skifte én af de andre biler ud. Han har en arbejdsskade, og skulle sove i egen seng og kørte derfor altid hjem, når han havde været på arbejde. Selskabet havde ikke stillet overnatning til rådighed, og han har ikke overnattet på Sjælland. Han har ikke altid taget kvitteringer, når han tankede brændstof, og han har ikke gemt kvitteringer, idet de alligevel blev ulæselige efter få uger. Han havde ikke benzinkort, og når han tankede, betalte han derfor med kontanter eller private betalingskort. Han har ikke fremlagt kontoudtog under sagen, idet SKAT kun har bedt om brændstofkvitteringer, som han som nævnt ikke havde gemt.

Foreholdt Brobizz-opgørelsen i bilag 3 sov eller overnattede han ikke på Sjælland, og han tror derfor, at han har kørt i alle timerne den 26. og 27. januar, hvor han kørte over broen til Sjælland den 26. kl. 04.42 og retur over broen den 27. kl. 14.36 – måske tog han et powernap. Det var selskabet, der betalte Brobizz-afregningerne som en del af lønnen. Han skulle dog selv lægge bil til og betale for transporten i øvrigt. Den ordning havde selskabet også med andre ansatte. Nogle gange var han kun kortvarigt til møde, og kørte måske tidligt retur til Jylland.

Foreholdt, at han har selvangivet befordringsfradrag svarende til, at han skulle have kørt ca. 15.000 km mere til og fra arbejde end de faktisk kørte kilometer i husstandens biler, forklarede han, at nogle gange kørte med andre ansatte, og at hans private biler kun blev brugt til kørsel til og fra arbejde, bortset småture til købmand og lignende.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

ANBRINGENDER

Ad kravet til dokumentation for befordring til og fra arbejdsplads Nærværende sag omhandler indbringelse af en afgørelse fra Landsskatteretten. Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 1. marts 2017(bilag 1). Mere specifikt omhandler sagen uenighed om beløbet, som sagsøger er berettiget til befordringsfradrag for.

Ansættelseskontrakten mellem sagsøger og sagsøgers arbejdsplads, G1 ApS (bilag 2) klarlægger sagsøgers bopæl og sagsøgers daværende arbejdssted. Sagsøger havde ca. 309 km mellem bopæl og arbejdssted.

Fakturaerne fra BroBizz’en udstedtes til G1 ApS, men udgifterne for at passere Storebæltsbroen blev imidlertid endeligt afholdt af A.

Det påpeges at uanset, at G1 ApS i første omgang afholdt BroBizz-udgifterne, skete der senere udligning via mellemregningskontoen mellem sagsøger og G1 ApS. Selskabet afholdt altså ikke den endelige udgift.

Det anføres, at ved dagligt at køre til og fra arbejdsstedet, opnåede sagsøger fradrag for den del af befordringen, der dagligt oversteg 24 km, hvilket vil sige 594 fradragsberettigede km pr. dag.

I indkomståret 2013 havde sagsøger kørt i alt 101 ture fra sit hjem i Y5-by til sin arbejdsplads i Y4-by og tilbage igen. Kørslen er dokumenteret ved BroBizz kvitteringer i bilag 3.

Sagsøgte anfører i sin duplik, at eftersom sagsøger ikke har bevist, at sagsøger har afholdt øvrige udgifter til benzin, må det lægges til grund, at selskabet har afholdt samtlige udgifter til den befordring, han i 2013 måtte have haft i henhold til ligningslovens § 9C, stk. 1-2. Dette bestrides.

At sagsøger ikke kan dokumentere, at have afholdt udgifter til benzin m.v. er ikke ensbetydende med, at det på den baggrund kan konkluderes, at udgifterne er afholdt af selskabet.

Sagsøgers daglige befordringsfradrag er udregnet således:

Daglig befordring:

Fradrag for 25-120 km:        96 km x 2,13 kr. pr. km = 204,48 kr.

Fradrag for over 120 km:      498 km x 1,07 kr. pr. km = 532,86 kr.

Fradrag pr. dag i alt:             737,34 kr.

101 tur/retur svarende til: (101 x 737,34) i alt 74.471,34 kr. 3

Ad den subsidiære påstand

Såfremt retten ikke finder det godtgjort, at sagsøger personligt har afholdt udgifter til sin befordring i henhold til ligningslovens § 9 C, skal det af SKAT foretagne skøn lægges til grund, hvorefter sagsøger er berettiget til befordringsfradrag for kr. 32.443.

Sagsøgers arbejdssted er ifølge hans ansættelseskontrakt Kontor Y2 (Y4-by), hvorfor det også på baggrund af de fremlagte BroBizz kvitteringer kan lægges til grund, at sagsøger har haft befordring mellem bopæl og arbejdssted, der berettiger befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C.

Den subsidiære påstand er i overensstemmelse med SKATs opfattelse fratrukket skønsmæssigt fradrag for 15 kr. hver ved for kørsel med kollektiv trafik over Storebælt (44 x 2 af 15 kr., svarende til 1.320 kr.)

---oo0oo---

Til støtte for den af sagsøgte nedlagte påstand gøres det overordnet gældende:

at sagsøger havde daglig befordring mellem sin bopæl og sin arbejdsplads og tilbage igen i egen bil,

at sagsøgers bopæl var beliggende i postnummeret Y5-by og arbejdsplads var beliggende i postnummeret Y4-by, hvilket bekræftes i ansættelseskontrakten, jf. bilag 3,

at sagsøger afholdt udgifter til BroBizz ved at udligne via mellemregningskontoen,

at sagsøger ved at udligne mellemregningskontoen mellem sagsøger og selskabet G1 ApS endeligt afholdt udgifterne personligt,

at sagsøger har løftet det skærpede beviskrav ved at fremlægge fakturaer for betaling af Bro-Bizz i det relevante tidsrum, hvorfor udgiften kan fradrages, jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9,

at befordringsfradraget er opgjort korrekt og i overensstemmelse med ligningslovens § 9 C,

at Landsskatterettens afgørelse ikke er foretaget på tilstrækkeligt oplyst grundlag,

at sagsøger ikke kan dokumentere, at have afholdt udgifter til benzin m.v. er ikke ensbetydende med, at det på den baggrund kan konkluderes, at udgifterne er afholdt af selskabet,

at såfremt retten ikke finder det godtgjort, at sagsøger personligt har afholdt udgifter til sin befordring i henhold til ligningslovens § 9 C, skal det af SKAT foretagne skøn lægges til grund, hvorefter sagsøger er berettiget til befordringsfradrag for kr. 32.443.

..."

Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:

"...

2. ANBRINGENDER

2.1 Skatteministeriets principale påstand om frifindelse

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt A for indkomståret 2013 er berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at A ikke har godtgjort, at han har krav på befordringsfradrag i medfør af ligningslovens § 9 C, stk. 1.

2.1.1 Retsgrundlaget

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag påhviler som udgangspunkt skatteyderen, jf. UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR), der er nærmere omtalt i afsnit 2.1.2 nedenfor.

Udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede, idet disse udgifter har privat karakter.

Efter ligningslovens § 9 C er der adgang til et standardiseret fradrag.

Bestemmelsens stk. 1 har følgende ordlyd:

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, der beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Stiller arbejdsgiveren fri befordring til rådighed, skal værdien heraf medregnes til den skattepligtiges indkomst, hvis den pågældende samtidig tager fradrag for befordringen mellem bopælen og arbejdspladsen, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

I tilknytning hertil fremgår det af forarbejderne til ligningslovens § 9 C, stk. 7 (dengang stk. 6), jf. lovforslag nr. 285 af 19. maj 1993, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9, at:

Det foreslås i bestemmelsen, at enhver form for befordring, der betales af arbejdsgiveren, og som er fradragsberettiget efter § 9 C, inddrages under beskatning. […]

Undlader skatteyderen at foretage fradrag for befordring efter § 9 C, beskattes den fri befordring i realiteten ved bortfald af fradragsretten.

Arbejdsgiverbetalt befordring kan eksempelvis være fri bil eller fælles befordring i privat bil, der betales af arbejdsgiveren, samt arbejdsgiverbetalt taxa.

2.1.2 Den konkrete sag

I det omfang A i 2013 overhovedet måtte have haft befordring mellem hjem og arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 C, gør Skatteministeriet gældende, at arbejdsgiveren har afholdt samtlige udgifter hertil, og at det påståede fradrag allerede derfor er udelukket.

I UfR 2004.1516 H (SKM2004.162.HR) anførte Højesteret bl.a., at ”Den, der anser sig berettiget til et befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, må således i fornødent omfang kunne dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at befordring rent faktisk har fundet sted i det selvangivne omfang. Beviskravet vil typisk blive skærpet i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, eksempelvis meget betydelige daglige rejsetider.

Bevisbyrden for A er skærpet, fordi han i 2013 havde bopæl i Y5-by, jf. Landsskatterettens afgørelse af 1. marts 2017 (bilag 1, side 1, 2. tekstafsnit), og fordi der ikke foreligger konkrete oplysninger, som sandsynliggør, at hans arbejde overhovedet nødvendiggjorde så megen kørsel til Y4-by.

Kørsel på 618 kilometer 101 gange i henhold til ligningslovens § 9 C mellem bopælen i Y5-by og arbejdspladsen i Y4-by i 2013 overstiger det sædvanlige, jf. også SKM2004.331.VLR.

A har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde alene med ansættelseskontrakten og de fremlagte Brobizz-kvitteringer. Selskabet i det pågældende indkomstår havde 24 biler til rådighed, som i samme omfang som A’s privat ejede biler havde mulighed for at benytte den selskabsbetalte Brobizz, jf. Landsskatterettens afgørelse af 1. marts 2017 (bilag 1, side 2). De fremlagte BroBizzkvitteringer beviser derfor ikke, at A har afholdt udgifterne til befordring. Dette fører i sig selv til, at A ikke har ret til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, jf. også TfS 2000, 563 og SKM2016.292.VLR

Det forhold, at der synes at være enighed om, selskabet har afholdt udgifterne til Brobizz, sammenholdt med, at A ikke fremlagt nogen beviser for, at han har afholdt udgifter til befordring i egen bil mellem hjem og arbejdsplads, fører til derimod til, at det må lægges til grund, at selskabet har afholdt samtlige udgifter til den befordring, han i 2013 måtte have haft i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1.

Når A har haft arbejdsgiverbetalt befordring, skal han ved indkomstopgørelsen medregne værdien heraf svarende til fradraget efter stk. 1-3 i det omfang, han foretager fradrag, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7. Dette fører i sig selv også til, at han ikke ret til fradrag for befordring.

Ud over, at A ikke har bevist, at betingelserne for befordringsfradrag er opfyldt, viser de foreliggende oplysninger, at det selvangivne fradrag ikke under nogen omstændigheder kan være berettiget.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 1. marts 2017 (bilag 1, side 2), at A i indkomståret 2013 havde tre personbiler til rådighed. Bilerne havde samlet kørt 166.000 kilometer i perioden 6. december 2011 til 7. december 2015. Dette er ubestridt.

Det fremgår af R75 for A 2012 (bilag I), at A i indkomståret 2012 selvangav et befordringsfradrag på 81.852 kr. Af bilagets side 4-5 fremgår videre, at A havde kørt 600 kilometer frem og tilbage mellem sit hjem og til sin arbejdsplads 152 gange, svarende til 91.200 kilometer.

A havde ikke andre biler til rådighed i indkomståret 2012 end de oven for nævnte, jf. R75 for A 2012 (bilag I, side 10).

Størrelsen af A’s nu påståede befordringsfradrag på 74.471 kr. for indkomståret 2013, svarende til 62.418 kilometer, den modtagne kørselsgodtgørelse på 91.416 kr., svarende til 27.908 kilometer, og det selvangivne befordringsfradrag på 81.852 kr. for indkomståret 2012, svarende til 91.200 kilometer, overstiger bilernes faktisk kørte kilometer med 15.526 kilometer (181.526 kilometer – 166.000 kilometer).

A havde derved allerede kørt 181.526 kilometer ved udgangen af indkomståret 2013. Som anført havde bilerne samlet kørt 166.000 kilometer i perioden 6. december 2011 til 7. december 2015.

Det skal derfor lægges til grund, at A’s påståede kørsel ikke har fundet sted i det selvangivne omfang.

Idet A ikke i øvrigt har fremlagt noget, der beviser en ret til befordringsfradrag, og idet der ikke er noget grundlag for A’s (ikke nærmere underbyggede) synspunkt om, at Landsskatterettens afgørelse ikke er truffet på tilstrækkeligt oplyst grundlag, skal Skatteministeriet frifindes.

2.2 Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning

Skatteministeriets subsidiære påstand om hjemvisning er medtaget for det tilfælde, at retten måtte finde, at arbejdsgiveren ikke har afholdt samtlige udgifter til A’s befordring i henhold til ligningslovens § 9 C. I den situation gør Skatteministeriet gældende, at han ikke har bevist, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn over antal kørsler frem og tilbage mellem hjem og arbejdsplads til 44 som foretaget på et forkert grundlag eller som åbenbart urimeligt, men at der må skønnes over, i hvilket omfang arbejdsgiveren så har betalt befordringen, jf. herved SKM2009.477.VLR.

Det ligger således fast, at A’s selvbetalte kørsel ikke har fundet sted i det selvangivne omfang, jf. det i afsnit 2.1.2 gennemgåede antal kørte kilometer for A’s biler.

SKATs skøn, hvorefter kørsel i 2013 har fundet sted 44 gange, forekommer overordentligt rimeligt for A. Såfremt retten kommer frem til, at arbejdsgiveren ikke har afholdt samtlige befordringsudgifter, tilkommer det Skattestyrelsen (tidligere SKAT) – efter de retningslinjer retten måtte udstikke – at skønne over, hvor stor en del af udgifterne til disse 44 kørsler arbejdsgiveren ikke har afholdt, og dermed fastsætte størrelsen af befordringsfradraget.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det følger af ligningslovens § 9C, at skatteyderen har mulighed for at få et standardiseret fradrag for befordring mellem skatteyderens sædvanlige bopæl og arbejdsplads. Fradraget beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter kilometertakster, der fastsættes af Ligningsrådet, uanset om befordringen rent faktisk er foregået med andre transportmidler, og uanset hvilke udgifter skatteyderen konkret har haft til sin transport. Det er en forudsætning for at opnå befordringsfradraget, at befordring mellem bopæl og arbejdssted rent faktisk har fundet sted, og at skatteyderen ikke har arbejdsgiverbetalt befordring. Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt skatteyderen, og beviskravet vil typisk blive skærpet i de tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, der kan tale imod, at befordringen har fundet sted i det selvangivne omfang, hvilket navnlig vil været tilfældet, hvor der er tale om meget betydelige daglige rejsetider.

Den lange afstand mellem A’s bopæl i Sønderjylland og arbejdsstedet på Y6 sammenholdt med de angivne 101 kørsler tur/retur overstiger klart det sædvanlige, og retten finder, at det herefter påhviler A at dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre, at den selvangivne befordring faktisk har fundet sted.

A har fremlagt G1 ApS’s afregning for 101 kørsler i 2013 over storebæltsforbindelsen, og har forklaret, at han i hvert fald har kørt til arbejdsstedet i dette omfang. Under den administrative sag og i sit påstandsdokument har han gjort gældende, at selskabet ikke afholdt den endelige udgift til BroBizz, idet der senere skete udligning mellem ham og selskabet via mellemregningskontoen. Under hovedforhandlingen har han forklaret, at selskabet betalte BroBizz-afregningerne som en del af hans løn, og han har tilsvarende reduceret sin oprindelige påstand.

Retten lægger til grund, at selskabet afholdt udgiften til BroBizz. I mangel på anden dokumentation, f.eks. for privat afholdte brændstofudgifter, finder retten, at A ikke alene ved sin forklaring og de fremlagte BroBizz-afregninger har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at hans faktiske befordring har fundet sted i det selvangivne omfang, samt at udgiften til befordring ikke har været afholdt af selskabet. Da der endvidere er et misforhold mellem oplysningerne om A’s bilers faktiske kilometerstand og det antal kilometer, som han har selvangivet og modtaget kørselsgodtgørelse for, tages Skatteministeriets påstand til følge.

Efter sagens resultat, karakter, omfang og værdi skal A betale omkostninger til Skatteministeriet med 18.000 kr., der dækker rimelige udgifter til advokatbistand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 18.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter