Når en skatteyder udtager varer af sit lager til eget forbrug, må han efter gældende praksis beregne forbruget i forhold til indkøbsprisen eller produktionsprisen uden tillæg af normal avance. Udtagelse af varer til eget forbrug skal fremgå af bogføringen, jf. bogføringslovsbekendtgørelsen § 1, og efter bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet skal værdien heraf fremgå enten af avanceopgørelsen eller af en særlig opgørelse, se E.B.1.Ny tekst start
Ny tekst slutForeligger der ikke løbende bogføring af varer udtaget til eget forbrug, er ligningsmyndighederne berettiget til at fastsætte værdien heraf efter et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn må tages hensyn til varesortimentets omfang, herunder om den pågældende over varekontoen indkøber varer, der ikke er almindelige for vedkommende branche. Desuden må der lægges vægt på husstandens størrelse, herunder antallet af børn og deres alder, samt antallet af medhjælpere på kost o.s.v.
Påstand om, at der ikke udtages varer til eget forbrug, eller at de udtagne varer betales kontant, bør kun godkendes, såfremt der fremlægges dokumentation for påstandens rigtighed, f.eks. ved fremlæggelse af kuponer, paragonnotaer, kontoudskrifter eller lignende. Endvidere må kræves, at den selvangivne indkomst levner plads til et passende privatforbrug.
Om landbrugeres forbrug af egne produkter, se E.E.3.2.
Se lsr. 1970.111 hvor en planteskoleejer var indkomstskattepligtig af værdien af de planter, der var overført fra planteskolen til hans egen villahave.Ny tekst start
Ny tekst slut
Handlendes forbrug af egne varerTil brug ved udøvelsen af skønnet over værdien af eget vareforbrug, når der ikke foreligger bogføring heraf, har Ligningsrådet for Ny tekst start1998Ny tekst slut fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper, jf. TSS-cirk. Ny tekst start1997-31.Ny tekst slutFor den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning:
Ny tekst start
Ny tekst slut
Fødevarerkr. Ny tekst start12.000Ny tekst slut
Drikkevarerkr. Ny tekst start2.775Ny tekst slut
Tobak (forbrug 20 cigaretter pr. dag)kr. Ny tekst start9.245Ny tekst slut
Andetkr. Ny tekst start1.845Ny tekst slut

De ovenfor nævnte 3 hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet, er sammensat af følgende varegrupper:Ny tekst start
Ny tekst slut
Brød, mel og grynkr. Ny tekst start1.435Ny tekst slut
Kød, kødvarer og konserveskr. Ny tekst start3.480Ny tekst slut
Fisk og fiskekonserveskr. Ny tekst start570Ny tekst slut
Mælk, fløde, ost, æg og fedtstofkr. Ny tekst start2.325Ny tekst slut
Frugt, grøntsager og kartoflerkr. Ny tekst start1.770Ny tekst slut
Kaffe, te, kakao og sukkerkr. Ny tekst start1.145Ny tekst slut
Andre fødevarerkr. Ny tekst start1.275Ny tekst slut

Mineralvand mv.kr. Ny tekst start570Ny tekst slut
Spirituskr. Ny tekst start560Ny tekst slut
Vinkr. Ny tekst start415Ny tekst slut
Ølkr. Ny tekst start960Ny tekst slut
Andetkr. Ny tekst start270Ny tekst slut

Vaske- og rengøringsmidler mv.kr. 575
Blomster, planterkr. 330
Aviser, blade og tidsskrifterkr. Ny tekst start740Ny tekst slut
Toiletartiklerkr. Ny tekst start200Ny tekst slut

Beløbene er eksklusive moms. Vareforbruget er angivet pr. person. For børn under 14 år medregnes forbruget med halvdelen af de anførte beløb. Vin, øl og spiritus medregnes dog ikke for børn.
For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser, eksklusive moms pr. person, inklusive børn under 14 år:
Ny tekst start
Ny tekst slut
Beklædningkr. Ny tekst start2960Ny tekst slut
Fodtøjkr. Ny tekst start640Ny tekst slut

Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af cirkulæret, må medregnes efter et konkret skøn.
For restauratører mv. skal cirkulærets satser lægges til grund med et passende tillæg for eventuelt manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for udgifter til ansatte.
I et særligt tilfælde anerkendtes en skønsmæssig nedsættelse af værdien af eget vareforbrug, da ikke alle varearter i én varegruppe førtes i forretningen, jf. Skat 1987.6.437. (TfS 1987,325)
For så vidt angår aktionærers udtag af selskabets varer til privat brug henvises til S.F.1.2.2.4. og TOLD SKAT Nyt 1993.6.225.(TfS 1992,587)Ny tekst start
Ny tekst slut
Privat andel af telefonudgifterNy tekst start
Ny tekst slut
1. Telefon uden for arbejdsstedetNy tekst start
Ny tekst slutNy tekst startEn telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis
- telefonen er placeret i hjemmet eller fritidshus og lign.
- telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjemmet, og der kun er én telefonNy tekst slutNy tekst start
- telefonen er en mobiltelefon, der anvendes delvis privat.
Ny tekst slut
  1. Abonnementsudgift

    Erhvervsdrivende kanNy tekst startNy tekst slutikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen Ny tekst startanses for at væreNy tekst slut placeret uden for arbejdsstedet.
    Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, ogNy tekst startNy tekst slutabonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, somNy tekst startNy tekst slutinstalleres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat.
  2. Samtaleudgift
    Ny tekst start
    Anvendelse af ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.
    Ny tekst slutFor erhvervsdrivende, som anvender en eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne Ny tekst startvedrørende telefon nr. 1 Ny tekst sluttil kr. 1.445 ekskl. moms.

    Ny tekst startVærdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.
    Ny tekst slutHvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms, anses hele udgiften for at være privatNy tekst start

    Ny tekst slut2.Ny tekst startNy tekst slutTelefon på arbejdsstedet

    Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet.
    For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler til 1.445 ekskl. moms. Såfremt den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms pr. år, anses hele udgiften for privat.

Landsskatteretten fandt i TfS 1997,352, at den erhvervsdrivende havde sandsynliggjort, at han havde udgifter til erhvervsmæssige telefonsamtaler, som herefter blev ansat skønsmæssigt. Han fik således godkendt et fradrag for samtaleudgifter, selv om det samlede beløb til samtaleudgifterne ikke oversteg Ligningsrådets mindstesats for private samtaleudgifter. Årets samlede samtaleudgifter udgjorde 1.018 kr.

Privat andel af elektricitet og varmePrivat andel af elektricitet og varme fastsættes for Ny tekst start1998Ny tekst slut på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug:Ny tekst start

Ny tekst slut
Elforbrug 
Til opvarmning80 kWh pr. m2
Til varmt vand for 1-4 personer3.000- 3.600 kWh
Til lys og husholdning 
    for lejligheder2.000 kWh
    for parcelhuse4.000 kWh

Olieforbrug
For et 1-familieshus på ca. 120-130 m2 fastsættes olieforbrugetNy tekst startNy tekst sluttil 2.500 liter.
Ny tekst start
Ny tekst slutNaturgasforbrug
For et 1-familieshus på ca. 120-130 m2 fastsættes gasforbruget til 2.200 m3.
Ny tekst start
Ny tekst slutTræaffald
En virksomhedsindehaver, som anvender træafskær fra sin virksomhed til boligopvarmning, beskattes ikke af den derved opnåede besparelse. Der kan dog blive tale om reduktion af driftsudgifter til f.eks. transportomkostninger, som specielt kan henføres til anvendelsen af træet til privat opvarmning.