Banker, livsforsikringsselskaber og andre finansielle institutter skal indberette til FATCA om konti og depoter, der er ejet af kunder med skattepligt i USA.

Formålet med FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) er at sikre betaling af skat til USA og bekæmpe international skatteunddragelse. Din indberetning udveksles med de amerikanske skattemyndigheder.

På denne side kan du læse om:

  • Vigtig information: Nye koder ved manglende gyldigt (US-TIN)
  • Før du kan indberette
  • Dine frister
  • Sådan indberetter du
  • Sådan laver du en nul-indberetning
  • Sådan retter du fejl
  • Vejledninger og hjælp
  • Ofte stillede spørgsmål og svarWebinarer

Se den juridiske baggrund for FATCA.

Se driftslog for FATCA og CRS

Log på og indberet til FATCA

De amerikanske skattemyndigheder meddelte i begyndelsen af 2021, at koderne der anvendes til manglende gyldigt amerikansk skatteidentifikationsnummer (US-TIN) ændres.

Læs mere om de nye koder ved manglende gyldigt amerikansk skatteidentifikationsnummer (US-TIN).

Du indberetter til FATCA via TastSelv Erhverv (enkeltvis indberetning og XML-fil) eller FTPs Gateway (XML-fil). FTPs Gateway er en krypteret forbindelse til direkte overførsel af filer. Du skal kunne få teknisk support internt eller hos en leverandør, hvis du vil indberette via FTPs Gateway.

Husk, at du skal registrere virksomheden hos de amerikanske skattemyndigheder (irs.gov). Læs mere om at registrere virksomheden i vejledningen.

Dette skal du sørge for, før du kan indberette:

Du skal sørge for 4 ting, før du kan indberette:

  1. Registrer pligten til at indberette.
    Du skal registrere virksomheden for pligten til at indberette. Registrer pligten via blanket 03.047 (virk.dk).
  2. Bestil digital signatur.
    Du skal logge på med en digital signatur, når du indberetter. Du kan vælge mellem 2 slags:
  3. Registrer signaturens certifikat.
    Du skal registrere certifikatet fra den digitale signatur i TastSelv Erhverv. Følg vejledningen til at registrere certifikatet.
  4. Opret rettighedsgrupper i TastSelv Erhverv.
    Du skal oprette virksomheden til de korrekte rettighedsgrupper for at kunne indberette. Sådan opretter du rettighedsgrupper.

Når du har sørget for disse 4 ting, kan du indberette via TastSelv Erhverv.

Du skal sørge for 6 ting, før du kan indberette:

  1. Registrer indberetningspligten.
    Du skal registrere virksomheden for pligten til at indberette. Registrer pligten via blanket 03.047 (virk.dk).
  2. Bestil medarbejder- eller virksomhedssignatur.
    Du skal logge på FTPs Gateway med én af disse digitale signaturer, når du indberetter:
  3. Registrer signaturens certifikat.
    Du skal registrere certifikatet fra den digitale signatur i TastSelv Erhverv. Følg vejledningen til at registrere certifikatet.
  4. Tilmeld som bruger.
    Du skal tilmelde dig som bruger af FTPs Gateway via en elektronisk blanket. Her skal du oplyse certifikat-nummeret fra din digitale signatur. Tilmeld dig som bruger af FTPs Gateway.
  5. Installer FTPs klient.
    Du skal installere en FTPs klient på din computer eller server. En FTPs klient er et hjælpeprogram, som understøtter dataoverførslen fra dit til Skattestyrelsens it-system. Læs om installation af en FTPs klient.
  6. Opsæt FTPs klient.
    Opsæt FTPs klienten, så den kan overføre til Gatewayen. Læs os at opsætte en FTPs klient.

Når du har sørget for disse 6 ting, kan du indberette via FTPs Gateway. 

Skal andre indberette for dig?

Hvis du vil have fx en rådgiver til at indberette for dig, skal du først give vedkommende adgang i TastSelv Erhverv. Se guiden til at give en anden adgang til at indberette for dig.

Indberetter du for andre?

Hvis du skal have adgang til at indberette på vegne af andre, skal du være tilmeldt revisorordningen i TastSelv Erhverv. Se guiden til at tilmelde dig revisorordningen.

Dine frister for indberetning til FATCA

Handling Din frist
Indberetning for kalenderåret 1. maj i året efter kalenderåret eller den følgende mandag, hvis den 1. maj er en lørdag eller søndag
Genindberetning ved fejl Senest 14 dage efter indberetning
Rettelse af fejl i godkendt indberetning Straks efter fejlen er konstateret
Indberetning ved ophør af virksomheden* Senest 1. maj i året efter kalenderåret eller den følgende mandag, hvis den 1. maj er en lørdag eller søndag

* Ophør omfatter, at virksomheden lukker, fusionerer eller går konkurs.

Du kan indberette til FATCA via:

  • TastSelv Erhverv
  • FTPs Gateway

Indberetning via TastSelv Erhverv

Du kan løbende se tidligere indberetninger i TastSelv Erhverv.

Du kan indberette via TastSelv Erhverv på 2 måder:

Indberetning via FTPs Gateway

FTPs Gateway er en krypteret forbindelse, hvor du overfører en XML-fil direkte fra din computer eller server til Skattestyrelsen. Du kan se statuskvitteringer og svarfiler i systemet i 60 dage. Du kan desuden teste din fil før indberetning.

Læs mere om, hvordan du indberetter via FTPs Gateway.

Du retter en indberetning ved at sende en ny, korrekt XML-fil via TastSelv Erhverv eller FTPs Gateway. Du kan ikke rette via enkeltvis indberetning i TastSelv Erhverv.

Læs mere om rettelser i vejledningen.

Hvis du ikke har noget at indberette til FATCA for et kalenderår, skal du lave en nul-indberetning.

Vi anbefaler, at du nul-indberetter via TastSelv Erhverv:

  1. Log på TastSelv Erhverv
  2. Tryk på Øvrige indberetninger
  3. Tryk på FATCA
  4. Tryk på Nulindberet
  5. Sæt flueben ud for Nulindberetning
  6. Vælg årstal for indberetning
  7. Skriv GIIN-nummer
  8. Tryk på Indberet

Du har nu nul-indberettet til FATCA for det valgte kalenderår.

Læs om nul-indberetning via FTPs Gateway i vejledningen.

Skattestyrelsens indberetningsløsning følger de amerikanske skattemyndigheders FATCA XML Schema User Guide.
På de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside irs.gov kan du downloade guiden FATCA XML Schema v2.0 User Guide (find den under User Guides).

Vejledninger

Eksempler på FATCA-filer

Liste med fejlnumre i FATCA og CRS

Hvis du mangler svar på et spørgsmål om indberetning til FATCA og ikke kan finde det under Vejledning og hjælp, så send dit spørgsmål til eKapital@sktst.dk eller ring til 72380210.

Svar: Nej. Disse konti er omfattet af FATCA-bekendtgørelsens § 20, nr. 7, og er dermed ikke indberetningspligtige konti.  

FATCA-bekendtgørelsens § 20, nr. 7, undtager "spærrede konti, der er etableret i forbindelse med en retskendelse eller dom" fra indberetningspligt.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at afsigelse af konkursdekret efter dansk ret er en judiciel afgørelse og således må ligestilles med en retskendelse eller dom. Endvidere er det et krav efter § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om tilsyn med konkursboer, BEK nr. 137 af 12. februar 2016, at der skal oprettes en eller flere konti i et pengeinstitut, hvis et konkursbo indeholder kontante midler. Er kurator advokat, skal kontoen oprettes i kurators navn med vedtegning om boets navn. Andre kuratorer skal oprette kontoen i boets navn.   

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at konti omfattet af ovenstående er undtaget fra indberetningspligt, uanset om de er oprettet i kurators eller boets navn.

Lagt på 30. september 2021

Nej, det er almindeligvis ikke nødvendigt at indberette vedrørende følgende personkonti med en saldo eller værdi på 50.000 USD eller derunder ved udgangen af et kalenderår.

Dette gælder følgende konti:

  • Nye personkonti, som er indskudskonti eller forsikringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler
  • Eksisterende personkonti (dvs. konti, der blev ført pr. den 30. juni 2014, jf. FATCA-bekendtgørelsens § 18); dog er beløbsgrænsen for forsikringsaftaler med kontantværdi og annuitetsaftaler 250.000 USD.

Konklusionen er en konsekvens af FATCA-IGA’ens bilag 1:

For så vidt angår personkonti ført pr. den 30. juni 2014, jf. FATCA-bekendtgørelsens § 18, fremgår følgende af bilag 1 afsnit II A 1-4:

”… ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette følgende konti som amerikansk indberetningspligtige konti:

1. Med forbehold for underpunkt E (2) i dette afsnit, allerede eksisterende person-konti med en saldo eller værdi, der ikke overstiger 50.000 USD pr. den [30. juni 2014].

2. Med forbehold for underpunkt E (2) i dette afsnit, allerede eksisterende person-konti, som er forsikringsaftaler med kontantværdi eller annuitetsaftaler med en saldo eller værdi på 250.000 USD eller derunder pr. den [30. juni 2014]

3. [udelades]

4. Enhver indskudskonto med en saldo eller værdi på 50.000 USD eller mindre.”  

[Afsnit E.2 omhandler tilfælde, hvor en eksisterende personkonto, der lå under beløbsgrænsen pr. den 30. juni 2014, senere bliver en højværdikonto.]

For så vidt angår nye personkonti fremgår følgende af bilag 1 afsnit III A 1 og 2 i FATCA-IGA’en:

”1. Der er ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en ny person-konto, som er en indskudskonto, som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre kontosaldoen overstiger 50.000 USD ved udgangen af et kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode.

2. Der er ikke pligt til at undersøge, identificere eller indberette en ny person-konto, som er en forsikringsaftale med kontantværdi, som en amerikansk indberetningspligtig konto, medmindre kontantværdien overstiger 50.000 USD ved udgangen af et kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode.”

I FATCA-bekendtgørelsens § 30 er FATCA-IGA’ens afsnit II A 1-4 gengivet, og i § 44 er FATCA-IGA’ens afsnit III A 1 og 2 gengivet, men dog kun for så vidt angår fritagelse for pligten til at undersøge eller identificere de pågældende konti.

Imidlertid vil det finansielle institut i praksis ofte, fx som led i oprettelsesproceduren for en ny personkonto, have gjort sig bekendt med, hvor kontohaveren er skattemæssigt hjemmehørende, hvilket vil indebære, at instituttet har positiv viden om amerikansk tilknytning i de tilfælde, hvor en sådan foreligger. 

Skattestyrelsen vil fremover ved praktisering af bestemmelserne om indberetningspligt, kapitel 7 i FATCA-bekendtgørelsen, lægge til grund, også under henvisning til FATCA-bekendtgørelsens § 19, stk. 2, at indberetning vedrørende de ovenfor nævnte konti ikke er nødvendig, idet oplysninger vedrørende disse konti ikke skal videregives til de amerikanske skattemyndigheder i henhold til FATCA-IGA’en.

Lagt på 15. oktober 2019

Ja.

Aktiesparekonti, jf. lov nr. 1429 af 5. december 2018, er ikke omfattet af opregningen i FATCA-bekendtgørelsens § 20 over konti, der ikke er indberetningspligtige.

Det er ikke vores forventning, at aktiesparekontiene vil blive omfattet af den nævnte bestemmelse i forbindelse med eventuelle senere ændringer til den nævnte bekendtgørelse. Vi henviser i den forbindelse til svar vedrørende aktiesparekontienes status efter Common Reporting Standard (CRS). Se svaret på siden CRS (DAC2) i afsnittet Oftest stillede spørgsmål og svar

Lagt på 14. december 2018

I FATCA-bekendtgørelsen skelnes der mellem nye og allerede eksisterende konti. For nye personkonti skal amerikansk TIN i alle tilfælde indhentes i forbindelse med kontooprettelsen, jf. § 46. Det amerikanske TIN skal indberettes til Skattestyrelsen efter § 67, stk. 1, nr. 1.

For allerede eksisterende konti fremgår det af FATCA-bekendtgørelsens § 66, at det indberetningspligtige danske finansielle institut skal fremskaffe det amerikanske TIN senest til brug for indberetningen vedrørende 2017.

Imidlertid har IRS i september 2017 udsendt Notice 2017-46 (irs.gov), hvor følgende fremgår:

For indberetningspligtige finansielle institutter i jurisdiktioner, der, som Danmark, har en Inter-Governmental Agreement Model 1 med USA, afstår IRS fra at statuere betydelig uefterrettelighed i henhold til IGA’ens bestemmelser herom i tilfælde af manglende amerikansk TIN. Dette gælder kun for årene 2017, 2018 og 2019 og under forudsætning af, at det indberettende finansielle institut i stedet:

  1. fremskaffer og indberetter fødselsdato for enhver kontohaver, som er en fysisk person, samt for enhver kontrollerende person, hvorom der skal indberettes, og hvis amerikanske TIN ikke indberettes;
  2. årligt anmoder enhver kontohaver om at oplyse ethvert manglende amerikansk TIN; og
  3. gennemfører en søgning af elektronisk søgbare data med henblik på fremskaffelse af ethvert manglende amerikansk TIN. Denne søgning skal være gennemført, inden det indberetningspligtige finansielle institut indberetter oplysninger vedrørende 2017.

For danske indberetningspligtige finansielle institutter vil gennemførelsen af elektronisk søgbare data således skulle være gennemført, inden instituttet indberetter oplysninger vedrørende kalenderåret 2017, dvs. inden den 1. maj 2018, jf. FATCA-bekendtgørelsens § 69. Ligeledes vil fødselsdatoer for alle fysiske personer, hvorom der skal indberettes, skulle være fremskaffet inden den 1. maj 2018 og indgå i indberetningen pr. denne dato.

Skatteministeriet har tilkendegivet, at det arbejder på en ændring af FATCA-bekendtgørelsen, således at den afspejler ovenstående.

Forpligtelsen til at fremskaffe amerikansk TIN i forbindelse med oprettelsen af nye konti og at indberette sådanne påvirkes ikke af ovenstående. Der er således ingen anledning for Skatteministeriet til at ændre FATCA-bekendtgørelsens § 46.

Lagt på 2. november 2017

Nej, der stilles ikke krav om, at et finansielt institut skal verificere rigtigheden af et oplyst amerikansk TIN (skatteydernummer), jf. vores vejledning til Implementering af FATCA i Danmark, afsnit 2.15.  

Et finansielt institut vil ikke blive draget til ansvar, hvis modtagne oplysninger viser sig at være forkerte, og det finansielle institut ikke havde nogen grund til at betvivle oplysningernes sandfærdighed. Hvis det finansielle institut imidlertid ligger inde med tidligere fremsendt dokumentation, hvoraf et amerikansk TIN fremgår, og der er uoverensstemmelse mellem dette TIN og et TIN, som oplyses i en ny egenerklæring, skal dette dog give det finansielle institut anledning til yderligere undersøgelse.

Skattestyrelsen har ikke kendskab til, i hvilket omfang IRS foretager validering af amerikanske TIN. Vi vil dog anbefale, at de danske finansielle institutter tjekker, om nedenstående formatkrav er opfyldt for det amerikanske TIN.

Format på US TIN:

For amerikanske personer vil der skulle oplyses Social Security Number, som kan have formaterne XXXXXXXXX, XXX-XX-XXXX eller XX-XXXXXX.

For amerikanske enheder (selskaber, trusts m.v.) vil der skulle oplyses et EIN (Employer Identification Number), som også kan være betegnet FEIN (Federal Employer Identification Number). EIN/FEIN har  normalt formatet XX-XXXXXXX.

Der er alene tale om en anbefaling, idet vi forudser, at en forhåndsvalidering i nogle tilfælde vil kunne lette den administrative byrde, som de danske finansielle institutter må imødese, dersom de indberetter forkerte amerikanske TINs.

Lagt på 17. januar 2017

Ja, de finansielle institutter har en underretningsforpligtelse. Skattestyrelsen foretager ingen underretning af kontohaver om registrerede data.

De finansielle institutters underretningsforpligtelse fremgår af skattekontrollovens § 8 Å, stk. 8, som indsat ved lov nr. 1884 af 29. december 2015. Der er efter denne bestemmelse kun pligt til at give kunden en generel underretning om, at kontoen er omfattet af indberetningsordningen, hvilket kan ske én gang for alle, fx som led i de generelle kontooprettelsesvilkår. Der er ikke efterfølgende pligt til årligt at underrette kunden om, hvad der er indberettet.

Vi har tidligere udsendt et FAQ vedrørende OECD's Common Reporting Standard (CRS), hvor det fremgik, at Skattestyrelsen har en årlig underretningsforpligtelse ved registrering af modtagne oplysninger fra finansielle institutter.

Vi har overvejet spørgsmålet på ny og er kommet frem til, at Skattestyrelsen ikke er forpligtet til at underrette kontohaverne om registreringen eller videregivelsen af oplysninger om kontohaverne.

Det er vores opfattelse, at persondatalovens § 29, stk. 1, ikke finder anvendelse i forhold til Skattestyrelsens registrering af oplysninger efter skattekontrollovens § 8 Å og vores efterfølgende videregivelse af de indberettede oplysninger til udlandet, da registreringen og videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov og bestemmelser fastsat i henhold til lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2, 2. led.

Vi har på baggrund heraf besluttet, at vi ikke vil foretage nogen underretning om registrerede data i kontohavers skattemappe (TastSelv - Personlige skatteoplysninger), som det tidligere har været udmeldt. Systemvejledning til FATCA afsnit 9.2 vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

Lagt på 13. april 2016

De nye regler indebærer, at danske finansielle institutter skal:

  • Identificere og give oplysninger om finansielle konti med amerikansk kontohaver
  • Registrere sig hos de amerikanske skattemyndigheder (IRS) for at få et globalt identifikationsnummer (GIIN) og blive opført på listen over deltagende finansielle institutter
  • Formidle oplysninger til forudgående finansielle institutter i betalingskæden, når de optræder som mellemled ved en udbetaling som er kildeskattepligtig i USA
  • Give oplysninger for indkomstårene 2015 og 2016 om betalinger til ikke-deltagende finansielle institutter

Det fritager ikke for anmeldelse af indberetningspligt til Skattestyrelsen, at en virksomhed er i tvivl om, hvorvidt den er omfattet af indberetningspligten. Det følger af bekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Hvis en virksomhed er i tvivl om, hvorvidt den er omfattet af indberetningspligten, skal virksomheden anmelde sig til Skattestyrelsen. Ved tvivl skal anmeldelsen indeholde en redegørelse for den anmeldelsespligtiges virksomhed. Skattestyrelsen træffer en afgørelse om registreringen. Det følger også af bekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Vi kan ikke træffe afgørelse om registreringspligten, herunder indberetningspligten, før virksomheden har anmeldt sig til Skattestyrelsen.

Alle danske finansielle institutter, der har registreret sig, starter som deltagende finansielle institutter. IRS kan dog beslutte, at et dansk finansielt institut skal anses for ikke-deltagende, hvis instituttet har udvist væsentlig uefterrettelighed.

Ifølge IRS vil væsentlig uefterrettelighed blandt andet foreligge, hvis: 

  • Der ikke indberettes fyldestgørende vedrørende en eneste indberetningspligtig konto
  • Der ikke indberettes fyldestgørende vedrørende en væsentlig andel af et finansielt instituts indberetningspligtige konti
  • Der ikke indberettes betalinger til ikke-deltagende finansielle institutter i 2015 og/eller 2016
  • Skattestyrelsen på foranledning af IRS har underrettet et finansielt institut om ubetydelige og administrative fejl, som skal rettes, og instituttet ikke efterkommer dette inden for 90 dage. 

Listen er ikke udtømmende.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se Den juridiske vejledning.