I tilknytning til et sponsorat modtager virksomheden ofte en række tillægsydelser. Det kan fx være gratis rundvisninger og særforestillinger, optrædener for sponsorer, frit medlemskab, sæsonkort, VIP-kort, fribilletter, fri deltagelse i spisning og arrangementer eller sponsorture.
Moms
Disse ydelser skal være særskilt prisfastsat. Det er derfor ikke nok, at de er inkluderet i den samlede sponsorpakke uden særskilt specifikation.
Tillægsydelserne skal således prisfastsættes særskilt på fakturaen til sælgers sædvanlige salgspris til 3. mand. Reglerne står i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og i SKM2002.363TSS.
Hvis tillægsydelserne ikke fremgår af din faktura, skal du bede om en ny, da du ellers ikke kan bogføre udgiften korrekt.
Som hovedregel kan du ikke trække moms af tillægsydelserne fra.
Højesteret har afsagt en dom, hvor en virksomhed i forbindelse med sponsorater af nogle fodboldklubber havde fået tillægsydelser i form af fodboldbilletter, VIP-arrangementer og fodboldrejser til udlandet. SKAT foretog et skøn over tillægsydelsernes værdi, fordi de ikke var prissat i sponsoraftalen.
Virksomheden mente, at tillægsydelserne skulle behandles på samme måde som hovedydelsen. Virksomheden gjorde opmærksom på, at tillægsydelser var brugt til fradragsberettigede reklame- og markedsføringsmæssige formål som bl.a. gaver og præmier for at opnå større omsætning.
Højesteret fastslog, at tillægsydelserne ikke skulle behandles på samme måde som reklameydelserne. Højesteret anså:
- billetter, som var givet til virksomhedens ansatte, for naturalaflønning uden momsfradrag
- billetter, som var givet til kunder, for repræsentation - men dog uden 25 procents momsfradrag, fordi arrangementerne ikke kunne anses for restaurationsydelser
- billetter, der blev brugt som præmier i konkurrencer, for gaveydelser.
Virksomheden fik derfor ikke momsfradrag for nogen af tillægsydelserne.
Denne dom er beskrevet i SKAT-meddelelserne SKM2006.398.HR og SKM2003.401.ØLR.
Skat
Den del af sponsorudgifterne, der relaterer sig til tillægsydelserne, anses som udgangspunkt for erhvervsmæssige og dermed fradragsberettigede udgifter for den sponsorerende virksomhed.
I forhold til en eventuel efterfølgende kontakt fra Skattestyrelsen kan vi derfor anbefale, at du løbende noterer (fx på et regneark), hvem der har modtaget tillægsydelserne, og hvad anledningen har været. Hvis du ikke har gjort dette, risikerer du, at Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol af skatteopgørelsen vil foretage skøn over, hvad tillægsydelserne er brugt til.
Skattestyrelsen vurderer dog konkret, om sponsoren har fradragsret for udgifterne til tillægsydelserne og i den forbindelse hvem, der har modtaget ydelserne:
Virksomhedens ejer i en personlig ejet virksomhed
Hvis udgifterne til tillægsydelserne efter en konkret vurdering findes at være afholdt af private hensyn, anses de for private og dermed for ikke fradragsberettigede udgifter.
Hovedaktionæren i et selskab
Hvis udgifterne til tillægsydelserne efter en konkret vurdering findes at være afholdt af hensyn til hovedaktionærens private interesse, anses de for private og vil følgelig blive anset for yderligere løn til hovedaktionæren, hvilken er fradragsberettiget i selskabet som lønudgift.
Virksomhedens ansatte
Hvis udgifterne til tillægsydelserne efter en konkret vurdering findes at være afholdt af hensyn til de ansattes private interesse, anses udgifterne for løn- eller personaleomkostninger, der er fradragsberettigede i virksomheden som sådanne.
Virksomhedens kunder og forretningsforbindelser
Hvis tillægsydelser anvendes i forbindelse med repræsentationssammenkomster, anses de som udgangspunkt for at være omfattet af Ligningslovens § 8, stk. 4 med 25 procents fradragsret.
Den del af udgifterne til tillægsydelserne, som bliver brugt af ejeren, hovedaktionæren og de ansatte, vil som hovedregel blive anset for repræsentationsudgifter omfattet af Ligningslovens § 8, stk. 4 med 25 procents fradragsret, eksempelvis hvis du eller en af dine ansatte har inviteret en forretningsforbindelse med til et arrangement.
Det samme gælder, hvis tillægsydelsen er en repræsentationssammenkomst.
Hvis udgifterne til tillægsydelserne efter en konkret vurdering findes at være afholdt af private hensyn, anses de for private og dermed for ikke fradragsberettigede udgifter.
Reglerne for repræsentationssammenkomster er beskrevet i den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4.