åben Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvornår momsfradragsretten indtræder, herunder de betingelser, der skal være opfyldt på dette tidspunkt.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Almindelige leverancer
  • Lovændringer og praksisændringer
  • Forudbetalinger
  • EU-erhvervelser
  • Importmoms
  • Betingelser, som skal være opfyldt, når fradragsretten indtræder
  • Udøvelse af fradragsretten
  • Fællesomkostninger i virksomheder med både momsfri og momspligtig omsætning
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

Lovgrundlag

Momssystemdirektivets artikel 167 og artikel 178, litra a), c) og e) har følgende ordlyd:

Artikel 167

"Fradragsretten indtræder samtidig med at den fradragsberettigede afgift forfalder."

Artikel 178

"For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag — for så vidt angår levering af varer og ydelser — være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-6

(...)
c) for det i artikel 168, litra c), omhandlede fradrag — for så vidt angår erhvervelse af varer inden for Fællesskabet — i den i artikel 250 omhandlede momsangivelse have anført alle nødvendige oplysninger til fastsættelse af den moms, som han skal betale for sine erhvervelser af varer, samt være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 3, afdeling 3-5

(...)
e) for det i artikel 168, litra e), omhandlede fradrag — for så vidt angår indførsel af varer — være i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der betegner ham som modtager eller importør, og som angiver eller muliggør beregningen af det skyldige momsbeløb

(...)."

ML § 36 a har følgende ordlyd:

"§ 36 a. Retten til fradrag indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede vare eller ydelse indtræder (leveringstidspunktet), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fradragsretten kan udøves, når

1) vedkommende er i besiddelse af en faktura, eller

2) vedkommende for så vidt angår indførsel af varer til landet fra steder uden for EU er i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der angiver den afgiftspligtige person som modtager eller importør, og som angiver eller gør det muligt at beregne den skyldige afgift."

ML § 36 a blev indsat i ML ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love, der trådte i kraft den 1. juli 2021. ML har ikke hidtil indeholdt bestemmelser, der direkte beskriver tidspunktet for momsfradragsrettens indtræden eller specifikke regler for, hvornår fradragsretten kan udøves.

Regel

Fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor momspligten indtræder. Se ML § 36 a, og momssystemdirektivets artikel 167. Momspligten indtræder som hovedregel på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Se ML § 23, stk. 1. Der er dermed sammenfald mellem det tidspunkt, hvor leverandøren skal medregne salgsmomsen af de fakturerede varer, og køberen kan fradrage købsmomsen. Momsen skal medregnes som købsmoms på virksomhedens momsangivelse for den periode, hvor indkøbet er foretaget, dvs. hvor afgiftspligten er indtrådt.

Hvis en momspligtig person har glemt at foretage momsfradrag for indkøb i tidligere momsperioder, skal personen anmode Skattestyrelsen om genoptagelse af momstilsvaret for den periode indkøbet er foretaget i, efter reglerne i SFL § 31. Se afsnit A.A.8.3 om ændringer vedrørende moms og afgifter.

Se også afsnittet neden for "Udøvelse af fradragsretten".

Se også

Se også afsnit

  • A.B.4.2.1.1 om opgørelse af momstilsvaret
  • D.A.7 om momspligtens indtræden
  • D.A.15 om opgørelsen af momstilsvaret ML § 56.

Almindelige leverancer

Momspligten for almindelige leverancer indtræder på leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 1 og afsnit D.A.7.2. Ved indenlandske leverancer anses fakturadatoen normalt for leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 2. Det er således normalt fakturadatoen, der afgør, i hvilken momsperiode købsmomsen skal medregnes til momstilsvaret. Se ML § 56 stk. 1 og 3.

Det er ikke en betingelse, at fakturabeløbet og dermed den opkrævede moms er betalt. Moms af indkøb af fx en maskine, der er købt på afbetaling med ejendomsforbehold, jf. herved ML § 4, stk. 3, nr. 2, kan således fradrages på faktureringstidspunktet. Se dog SKM2002.358.HR, hvor Højesteret fandt, at fakturaer udstedt til to nystiftede kommanditselskaber ca. ¾ år før, ydelserne reelt havde kunnet leveres, ikke kunne danne grundlag for fradrag. Højesteret afgjorde, at det faktiske leveringstidspunkt og ikke faktureringstidspunktet skulle lægges til grund.

Lovændringer og praksisændringer

Når virksomheder på grund af en lovændring eller praksisændringer fremadrettet ændrer status fra at være momspligtige til momsfrie eller omvendt, er det faktiske leveringstidspunkt bestemmende for, hvornår fradragsretten indtræder. Se TfS1997, 449 og SKM2003.99.TSS.

Fx gælder indførelsen af momspligt af museers arkæologiske undersøgelser for undersøgelser, der rent faktisk gennemføres (afsluttes) den 1. april 2007 eller senere. Se SKM2007.220.SKAT.

Forudbetalinger

Moms af fakturerede forudbetalinger kan som udgangspunkt medregnes til købsmomsen, fordi betalingstidspunktet anses for leveringstidspunktet, hvis betaling finder sted inden levering eller fakturering er sket. Se afsnit D.A.7.2.5 Modifikation: Forudbetalingstidspunktet ML § 23, stk. 3.

Hvis en registreret virksomhed har forudbetalt en leverandør af momspligtige varer eller ydelser og lider tab som følge af leverandørens konkurs eller lignende, kan købervirksomheden medregne momsbeløbet af forudbetalingen til købsmomsen. Der skal ikke efterfølgende ske regulering af købsmomsen. Det krav, som køberen anmelder i sælgers konkursbo, skal være ekskl. moms.

Bemærk

Det er en betingelse for momsfradrag, at momsen af forudbetalingen er opkrævet korrekt. Se afsnit D.A.8.1.1.13 om forudbetalinger og afsnit D.A.11.1.4 om, at momsen skal være opkrævet korrekt.

EU-erhvervelser

Moms af EU-erhvervelser kan medregnes til købsmomsen, i den periode, hvor de ifølge ML § 25 anses for erhvervet. Se afsnit D.A.7.3 om momspligtens indtræden for erhvervelser.

Erhvervelsesmomsen skal dermed angives i samme periode, som den eventuelt kan fradrages. Se evt. EU-Domstolens dom i de forende sager C-95/07 og C-96/07, Ecotrade SpA.

Importmoms

Importmoms kan medregnes til købsmomsen i den periode, hvor momspligten ved indførsel af varer fra steder uden for EU indtræder. Det er som udgangspunkt det tidspunkt, hvor varer indføres. Se ML § 26, som ændret ved lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 19, nr. 2, og afsnit D.A.7.5 om indførsel.

Betingelser, som skal være opfyldt, når fradragsretten indtræder

For at der kan opstå en fradragsret, skal alle generelle betingelser for fradragsret som udgangspunkt være opfyldt på det tidspunkt, hvor fradragsretten indtræder. I sag C-152/02, Terra Baubedarf-Handel svarede EF-domstolen fx, at betingelsen om at der skal være sket levering af goder og tjenesteydelser, og betingelsen om at den momspligtige skal være i besiddelse af en faktura, begge skal være opfyldt i den momsperiode, hvor fradragsretten indtræder. Se også afsnittet neden for "Udøvelse af fradragsretten".

Det er først og fremmest en betingelse for, at momsfradragsret opstår, at den person, som foretager indkøbet, er en momspligtig person og optræder i denne egenskab på indkøbstidspunktet. Se EU-Domstolens dom i sag C-97/90, Lennartz, præmis 8-11 og C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern, præmis 41.

Muligheden for at foretage efterfølgende regulering af momsfradrag efter reglerne for regulering af fradraget for investeringsgoder, jf. ML §§ 43-44, er betinget af, at der bestod en fradragsret allerede på tidspunktet for fradragsrettens indtræden. Se sag C-97/90, Lennartz, præmis 11-12.

Fradrag, som tages i forbindelse med opførelse af en bygning, anses som foreløbige fradrag. Når bygningen er taget i brug, og bygningens anvendelse til momspligtige henholdsvis momsfritagne formål kendes, skal der ske en berigtigelse af de foretagne fradrag. Se SKM2019.574.SR.

Hvis en ikke-momspligtig person foretager et indkøb, er der ikke en momsfradragsret ved indkøbet. Den omstændighed, at personen efterfølgende skifter status til momspligtig person og anvender det indkøbte gode til momspligtig virksomhed, kan ikke medføre, at der opstår en momsfradragsret. Se EF-domstolens dom i sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern, præmis 38-40.

Det samme gælder for en person, som ikke har optrådt som momspligtig person ved købet, fx ved ikke at anvende det indkøbte gode i sin virksomhed, men til privat brug, og dermed heller ikke opfylder de administrative og regnskabsmæssige krav, der gælder for fradragsrettens udøvelse. Se sag C-97/90, Lennartz, præmis 9-10. Hvis en sådan person senere inddrager godet i sin virksomhed, kan der ikke som følge heraf opstå en fradragsret for den moms, som er betalt ved anskaffelsen af godet.

Virksomheder, som på indkøbstidspunktet udelukkende drev momsfri virksomhed, og af den grund ikke havde momsfradrag, har derimod mulighed for at regulere momsfradraget for investeringsgoder, hvis investeringsgodet efterfølgende anvendes til momspligtige aktiviteter. Det skyldes, at den momsfri virksomhed optrådte som momspligtig person ved indkøbet af investeringsgodet, men blot ikke skulle anvende godet til momspligtige aktiviteter på indkøbstidspunktet.

Se også

Se også afsnit

  • D.A.11.1 om de generelle betingelser for momsfradragsret
  • D.A.11.7 om regulering af fradrag.

Udøvelse af fradragsretten

Fradragsretten kan udøves, når den afgiftspligtige person er i besiddelse af en faktura eller for så vidt angår indførsel af varer til landet fra steder uden for EU er i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der angiver den afgiftspligtige person som modtager eller importør, og som angiver eller gør det muligt at beregne den skyldige afgift. Se ML § 36 a, stk. 2, og momssystemdirektivets artikel 178, litra a), c) og e).

Dette princip fremgår også af EU-Domstolens domme af henholdsvis 21. marts 2018 i sagen C-533/16, Volkswagen og 12. april 2018 i sagen C-8/17, Biosafe. Begge domme drejede sig om, hvorvidt fradragsretten indtræder på leveringstidspunktet og ved udstedelsen af den oprindelige faktura eller ved udstedelsen af en efterfølgende faktura. EU-Domstolen fandt, at momsfradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. En afgiftspligtig person kan dog først udøve fradragsretten fra det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i besiddelse af en korrekt faktura. Dommene gav anledning til, at Skattestyrelsen udsendte et styresignal om ændring af praksis. Se det nu ophævede styresignal SKM2019.652.SKTST. Heraf fremgik bl.a., at en afgiftspligtig køber under visse betingelser kan udøve fradragsretten, selvom 3-års fristen for ændringer i SFL § 31, er udløbet, da fristen i disse tilfælde skal regnes fra tidspunktet for den efterfølgende fakturering.

ML § 36 a blev indsat i ML ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love, der trådte i kraft den 1. juli 2021. ML har ikke hidtil indeholdt særlige regler for, hvornår fradragsretten kan udøves.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget - L 233/Folketinget 2020-2021 - at forslaget til § 36 a betyder, at momsloven tilpasses momssystemdirektivet og gældende praksis således, at når sælger ved en fejl ikke har udstedt faktura eller ved en fejl har anset leverancen for momsfritaget, kan køber udøve sin fradragsret på tidspunktet for modtagelsen af en senere korrekt faktura. Forslaget kan også have betydning for andre fejl, herunder forkert anvendelse af reglerne om leveringssted (momsmæssigt beskatningssted).

Forslaget ændrer ikke på, at fradragsret kan nægtes i tilfælde af misbrug eller medvirken til svig i forhold til den afgiftspligtige sælger. Det er yderligere en forudsætning for fradragsret for køber, at momsen er eller bliver indbetalt til Skatteforvaltningen af sælger. Forslaget vedrører ligeledes ikke tilfælde, hvor der er ændringer i de faktiske forhold. Der skal være tale om fejlagtig fakturering i forhold til de faktiske forhold på leveringstidspunktet, herunder indholdet af de relevante aftaler på dette tidspunkt. I tilfælde hvor den afgiftspligtige person, der ønsker at gøre brug af fradragsretten, alene har delvis fradragsret, er det den delvise fradragsprocent på leveringstidspunktet, der skal anvendes.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fradrag i disse tilfælde skal henføres til den afgiftsperiode, hvor fradragsretten faktisk udøves. Dette gælder uanset, at den konkrete leverance af varer og ydelser, som danner grundlag for fradragsretten, jf. ML § 37 mv., er foretaget i en tidligere afgiftsperiode, herunder en periode, som ligger uden for den almindelige 3-års frist for ændringer i SFL § 31. Der skal således i disse tilfælde ikke ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioden, hvor den konkrete leverance af varer og ydelser fandt sted.

►Se SKM2022.56.SR om tidspunktet for udøvelse af fradragsretten. Spørger havde forpagtet Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først i april 2021 huslejen for hele perioden i form af 31 fakturaer og opkrævede huslejen for perioden som et engangsbeløb med tillæg af moms. Skatterådet bekræftede, at spørger kunne udøve fradragsretten på tidspunktet for modtagelsen af fakturaerne i april 2021 og uden, at der skulle ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioderne, hvor den konkrete levering af ydelserne fandt sted, jf. ML § 36 a, stk. 2, nr. 1.◄

Fællesomkostninger i virksomheder med både momsfri og momspligtig omsætning

For fællesomkostninger, dvs. omkostninger, der både vedrører momspligtig og momsfri omsætning i virksomheden, skal fradragsretten opgøres efter hovedreglen om reglerne om delvis momsfradragsret i ML § 38, stk. 1. Se afsnit D.A.11.4.1 om begrebet fællesomkostninger og D.A.11.4.2 om indkøb, der vedrører både momspligtige og momsfri aktiviteter ML § 38, stk. 1.

Fradragsretten for indkøb, herunder fællesomkostninger, udøves på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Det er momsfradragsprocenten i henhold til ML § 38, stk. 1 i dét år, hvor afgiftspligten på det indkøbte indtræder (normalt leveringstidspunktet / faktureringstidspunktet), som skal anvendes ved opgørelsen af momsfradraget. Se SKM2009.819.LSR.

Hvis det indkøbte aktiv er et investeringsgode, og fradragsretten efter ML § 38, stk. 1 ændres i efterfølgende år, skal der foretages regulering af momsbeløbet ifølge ML § 43 og 44. Der er kun mulighed for regulering, hvis der bestod en fradragsret på indkøbstidspunktet, herunder især, at den person som indkøbte aktivet var en momspligtig person og optrådte i denne egenskab på indkøbstidspunktet. Se fx sag C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern.

Se også

Se også afsnit

  • D.A.3 om momspligtige personer
  • D.A.11.1 om generelle betingelser for fradragsret
  • D.A.11.4 om delvis fradragsret
  • D.A.11.7 om regulering af fradrag.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-80/20, Wilo Salmson France SAS

Momssystemdirektivets Artikler 167-171 og 178 samt direktiv 2008/9/EF om momsgodtgørelse til virksomheder i andre EU-lande skal fortolkes således, at retten til tilbagebetaling af moms, der er pålagt en levering af varer, ikke kan udøves af aftageren, hvis denne ikke er i besiddelse af en faktura som omhandlet i momssystemdirektivet vedrørende købet af de pågældende varer. Det er kun, hvis et dokument er behæftet med mangler af en sådan art, at de nationale skatte- og afgiftsmyndigheder ikke råder over de oplysninger, der er nødvendige for at underbygge en tilbagebetalingsanmodning, at det kan lægges til grund, at et sådant dokument ikke udgør en "faktura" som omhandlet i momssystemdirektivet.

Artikel 167-171 og 178 i momssystemdirektivet samt artikel 14, stk. 1, litra a), første alternativ, i direktiv 2008/9 skal fortolkes således, at de er til hinder for afvisning af en anmodning om tilbagebetaling af moms for en given tilbagebetalingsperiode alene med den begrundelse, at sælgers afgiftspligt indtrådte i en tidligere tilbagebetalingsperiode, når sælger først har faktureret leveringen i den givne tilbagebetalingsperiode.

Momssystemdirektivets artikler 167-171 og 178 samt direktiv 2008/9 skal fortolkes således, at hvis en leverandør foretager ensidig annullation af en faktura, efter at tilbagebetalingsmedlemsstaten har vedtaget en afgørelse, der er blevet endelig, om afvisning af en anmodning om tilbagebetaling af moms, der var baseret på denne faktura, og leverandøren efterfølgende har udstedt en ny faktura vedrørende de samme leveringer i en senere tilbagebetalingsperiode, uden at disse leveringer har været anfægtet, så har annulleringen af den første faktura og udstedelsen af den nye faktura ikke betydning for, om der foreligger en ret til tilbagebetaling af moms, som allerede er blevet udøvet i forbindelse med den første faktura. Ligesom annulleringen af den første faktura og udstedelsen af den nye faktura ikke har betydning for, i hvilken periode retten til fradrag skal udøves.

 
C-8/17, Biosafe SA

Artikel 63, 167, 168, 178-180, 182 og 219 i momssystemdirektivet samt princippet om afgiftsneutralitet skulle fortolkes således, at de var til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter retten til fradrag af moms under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor supplerende moms efter en efteropkrævning var blevet betalt til staten og havde været genstand for dokumenter til berigtigelse af de oprindelige fakturaer flere år efter leveringen af de pågældende varer, blev nægtet med den begrundelse, at den frist, der var fastsat i nævnte lovgivning, for udøvelse af denne ret, begyndte at løbe fra datoen for udstedelse af de nævnte oprindelige fakturaer og var udløbet.

Dommene i sagerne C-8/17, Biosafe og C-533/16, Volkswagen drejede sig begge om, hvorvidt fradragsretten indtræder på leveringstidspunktet og ved udstedelsen af den oprindelige faktura eller ved udstedelsen af en efterfølgende faktura. EU-Domstolen fandt, at fradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. En afgiftspligtig person kan dog først udøve fradragsretten fra det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i besiddelse af en korrekt faktura.

Dommene gav anledning til ændring af ML, hvor § 36 a blev indsat ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021. ML § 36 a beskriver tidspunktet for fradragsrettens indtræden og indeholder regler for, hvornår fradragsretten kan udøves.

Se afsnittet ovenfor "Udøvelse af fradragsretten" og det nu ophævede styresignal SKM2019.652.SKTST

C-533/16, Volkswagen AG

EU-retten skulle fortolkes således, at den var til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter der under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor moms blev faktureret den afgiftspligtige person og betalt af denne person flere år efter de omhandlede varers levering, blev nægtet ret til tilbagebetaling af moms med den begrundelse, at den i denne lovgivning fastsatte præklusionsfrist for udøvelse af denne ret begyndte at løbe fra leveringstidspunktet og var udløbet inden indgivelsen af tilbagebetalingsanmodningen.

Dommene i sagerne C-8/17, Biosafe og C-533/16, Volkswagen drejede sig begge om, hvorvidt fradragsretten indtræder på leveringstidspunktet og ved udstedelsen af den oprindelige faktura eller ved udstedelsen af en efterfølgende faktura. EU-Domstolen fandt, at momsfradragsretten indtræder på det tidspunkt, hvor afgiften forfalder. En afgiftspligtig person kan dog først udøve fradragsretten fra det tidspunkt, hvor vedkommende er kommet i besiddelse af en korrekt faktura.

Dommene gav anledning til ændring af ML, hvor § 36 a blev indsat ved § 5, nr. 12, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021. ML § 36 a beskriver tidspunktet for fradragsrettens indtræden og indeholder regler for, hvornår fradragsretten kan udøves.

Se afsnittet ovenfor "Udøvelse af fradragsretten" og det nu ophævede styresignal SKM2019.652.SKTST

C-518/14, Senatex

Sagen drejer sig om, på hvilket tidspunkt en mangelfuld faktura, der berigtiges, kan danne grundlag for momsfradrag.

Artikel 167, artikel 178, litra a), artikel 179 og artikel 226, nr. 3), i momssystemdirektivet skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter berigtigelse af en obligatorisk oplysning i en faktura, nemlig momsregistreringsnummeret, ikke har tilbagevirkende kraft, således at retten til at fradrage denne afgift på grundlag af den berigtigede faktura ikke kan udøves for det år, hvor den oprindelige faktura blev udfærdiget, men først for det år, hvor fakturaen blev berigtiget.

C-95/07 og C-96/07, Ecotrade SpA

Sagen omhandlede en national lovgivning med en præklusionsfrist for fradrag på 2 år, selv om myndighederne rådede over en længere frist med hensyn til opkrævningen.

EF-domstolen svarede, at det ikke er i modstrid med momssystemets grundlæggende principper, at medlemsstaterne hjemler en præklusionsfrist for udøvelse af fradragsretten på 2 år, hvis ligheds- og effektivitetsprincippet er iagttaget.

Effektivitetsprincippet er ikke tilsidesat, blot fordi afgiftsmyndigheden med hensyn til opkrævningen af den udbetalte moms råder over en længere frist end den, der er tillagt de afgiftspligtige personer med henblik på udøvelsen af fradragsretten.

EF-Domstolen fandt dog, at den nationale ordning med hensyn til berigtigelse af angivelser og opkrævning af moms var i strid med dagældende 6. direktivs artikel 21, stk. 1, litra b som affattet ved artikel 28b (nu momssystemdirektivets artikel 196).

C-378/02, Waterschap Zeeuws Vlaandern

Sagen omhandlede et offentligretligt organs momsfradragsret for et anlæg, som var indkøbt og taget i brug til organets ikke-økonomiske virksomhed. Anlægget blev efterfølgende solgt, og organet blev i den forbindelse betragtet som en momspligtig person.

EF-domstolen svarede, at kvalifikationen som momspligtig person er afgørende for fradragsretten, og at denne vurdering sker på tidspunktet for anskaffelsen af varen.

EF-domstolen svarede desuden, at reglerne om berigtigelse af fradraget for investeringsgoder i dagældende 6. direktivs artikel 20 (nu momssystemdirektivets artikel 187-192) ikke giver ret til berigtigelse af fradraget, hvis organet ikke optrådte som momspligtig person ved købet.

C-152/02, Terra Baubedarf-Handel

Sagen omhandlede momsfradrag for ydelser, som en virksomhed havde modtaget i løbet af 1999, men først havde modtaget fakturaerne for i januar 2000. Fakturaerne var udstedt i december 1999.

EF-domstolen udtalte, at udøvelse af fradragsretten skal udøves for den momsperiode, hvori to betingelser er opfyldt:

- der er sket levering af varer og ydelser

- den afgiftspligtige er i besiddelse af faktura.

C-97/90, Lennartz

Sagen omhandlede fradragsret for en vare (en bil), som var indkøbt af en momspligtig person i dennes egenskab af privatperson og efterfølgende inddraget i den momspligtige virksomhed.

EF-domstolen svarede, at da fradragsretten indtræder på tidspunktet for fradragsrettens indtræden, er det den egenskab en person handler i på dette tidspunkt, der er afgørende for, om der består en fradragsret (præmis 8).

Hvis en vare anvendes til den momspligtige persons private forbrug, kan der ikke opstå nogen fradragsret (præmis 9).

EF-domstolen fremhævede desuden, at når en momspligtig person køber goder privat, opfylder han ikke de administrative og regnskabsmæssige krav, der gælder for fradragsrettens udøvelse (præmis 10).

Om muligheden for efterfølgende berigtigelse af fradraget udtalte EU-domstolen, at dagældende artikel 20, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 187) har overskriften "Berigtigelse af fradragene". Domstolen konkluderede, at da artiklen kun omhandler berigtigelser af fradrag, er spørgsmålet om fradragsrettens opståen behandlet i andre bestemmelser i 6. direktiv.

Artikel 20, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 187) fastsætter blot den mekanisme, som gør det muligt at beregne berigtigelserne af det oprindelige fradrag. Den kan derfor ikke medføre, at der opstår en fradragsret og kan heller ikke omforme den moms, som er betalt af en momspligtig person i forbindelse med personens ikke-momspligtige transaktioner, til en fradragsberettiget moms som omhandlet i dagældende 6. direktivs artikel 17 (nu momssystemets artikel 168).

Højesteretsdomme

SKM2002.358.HR

Sagen omhandlede to nystiftede kommanditselskabers krav om udbetaling af negativt momstilsvar, selv om den momspligtige ydelse først kunne antages at være leveret til selskaberne i en senere afgiftsperiode.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom i TfS 1999, 232 af de grunde, som var anført af landsretten.

Landsretten havde lagt vægt på, at fakturaerne var udstedt ca. ¾ år før ydelserne reelt havde kunnet leveres, og at der var et betydeligt personsammenfald i ledelsen af det fakturaudstedende selskab og kommanditselskaberne.

Endelig havde Landsretten ikke fundet det godtgjort, at fakturaerne omfattede andre ydelser end de direkte i fakturateksten angivne.

På den baggrund fandt landsretten, at fakturaernes tidlige udstedelse kun skete, for at K/S-erne kunne opnå udbetaling af moms - og dermed likviditet - så tidligt som muligt, uden sammenhæng med den faktiske leverance.

Det var dermed ikke faktureringstidspunktet, men leveringstidspunktet som skulle lægges til grund ved opgørelsen af momstilsvaret. Se ML § 23, stk. 1.

Dommen er også omtalt i afsnit D.A.7.2.2.

Landsskatteretsafgørelser

SKM2009.819.LSR

Sagen omhandlede et nyetableret virksomheds fradragsret for købsmoms af prøvehuse, som oprindeligt var opført i salgsfremmende øjemed og muligvis med henblik på efterfølgende salg.

Landsskatteretten fandt, at fradragsretten skulle fastlægges på baggrund af den anvendelse af prøvehusene, der var tiltænkt på det tidspunkt, hvor opførelsen af prøvehusene fandt sted.

Da prøvehusene skulle anvendes til at fremme salget af et samlet projekt, som indebar både momspligtige og momsfrie aktiviteter, skulle fradragsretten opgøres efter ML § 38, stk. 1 (omsætningsfordeling).

Da virksomheden ikke havde omsætning i første regnskabsår var momsfradragsprocenten 0.

Kendelsen er også omtalt i afsnit D.A.7.2.5.

Bemærk, at salg af byggegrunde og nye bygninger fra 1. januar 2011 er momspligtigt.

Skatterådet

SKM2022.56.SR

►Sagen drejede sig om tidspunktet for udøvelse af fradragsretten. Spørger havde forpagtet Hotel A fra slutningen af 2016 og til 31. december 2019. Bortforpagter fakturerede først i april 2021 huslejen for hele perioden i form af 31 fakturaer og opkrævede huslejen for perioden som et engangsbeløb med tillæg af moms. En af parterne nedsat voldgiftsret bestemte i kendelse af 13. april 2021, at spørger skulle betale husleje for perioden, og at der hidtil blot havde været tale om henstand.

Spørger kunne udøve fradragsretten på tidspunktet for modtagelsen af fakturaerne i april 2021 og uden, at der skulle ske periodisering til og genoptagelse af afgiftsperioderne, hvor den konkrete levering af ydelserne fandt sted, jf. ML § 36 a, stk. 2, nr. 1.

Sagen drejede sig også om, hvorvidt der var nogen del af momsen for perioden, som faldt uden for 3-års fristen i SFL § 31, og som bortforpagter dermed ikke kunne opkræve.

Forpagtningsaftalen var omfattet af ML § 23, stk. 5, hvor leveringstidspunktet, jf. § 23, stk. 1, anses for at være ved udløbet af hver af de perioder, som afregninger eller betalinger vedrører.

Det blev lagt til grund, at de 31 fakturaer, som formodedes at være dateret samme dag, reelt set var en samlet faktura - én opkrævning - der dækkede hele perioden. Den sidste dag i perioden, som opkrævningen vedrørte, var den 31. december 2019, hvorfor denne dato ansås for at være leveringstidspunktet, jf. ML § 23, stk. 1 og stk. 5.

Da leveringstidspunktet og dermed afgiftspligten indtrådte den 31. december 2019, skulle 3-års fristen i SFL § 31 beregnes med udgangspunkt i den sidste afgiftsperiode i 2019 og ud fra udløbet af den relevante angivelsesfrist, jf. ML § 57. Fristen udløb således tidligst i begyndelsen af 2023, hvorfor der ikke var nogen del af momsen, som ikke kunne opkræves af bortforpagter.◄

 

SKM2019.574.SR

Skatterådet bekræftede, at hvis en boligejendom i spørgers projekt er opført med henblik på salg, færdigbygget i 2019, og der har været salgsbestræbelser vedrørende ejendommen i 2019, men ejendommen i stedet udlejes i 2019, vil det ikke medføre, at reguleringsforpligtelsen indtræder. Skatterådet fandt, at der skal ske en berigtigelse af fradrag, så de stemmer overens med ejendommens anvendelse i det regnskabsår, hvori ejendommen tages i brug.