Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af arbejdsgiverens betaling af kontingent, årskort, fribilletter, medlemskaber mv., der stilles til rådighed for de ansatte uden for arbejdspladsen.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Tillægsydelser i forbindelse med sponsorater
  • Hvornår foreligger der erhvervsmæssig anvendelse?
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Resumé

Hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes medlemskab af foreninger, klubber, loger mv., er der som udgangspunkt tale om betaling af private udgifter, som den ansatte skal beskattes af. Den ansatte skal også beskattes, hvis arbejdsgiveren yder andre goder i form af fribilletter, rådighed over årskort eller lignende som led i ansættelsesforholdet.

Hovedregel

Vederlag i form af sparet privatforbrug skal regnes med, når man opgør den skattepligtige indkomst, hvis goderne modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Se LL § 16, stk. 1.

Det modtagne gode skal værdiansættes til den pris, som modtageren skal betale, hvis modtageren ønsker at købe det i almindelig fri handel (markedsprisen). Se LL § 16, stk. 3.

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af, hvilke former for kontingenter og medlemskaber, der er tale om. Udgangspunktet er, at medlemskab af forskellige foreninger, må anses som et privat anliggende, hvorved arbejdsgiverens betaling af kontingenter eller andre udgifter for den ansatte lønmodtager eller hovedaktionær, er udtryk for betaling af en privat udgift, som dermed er skattepligtig.

Ansattes gratis benyttelse af en kommunes svømmehal og motionscenter anses som et skattepligtigt personalegode. Se SKM2011.559.SR. Beskatningen er dog omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Hvis der for den ansatte foreligger et individuelt træningsprogram til forebyggelse af en konkret angiven arbejdsrelateret skade, der omfatter træningens hyppighed, længde, valg af øvelser, maskiner m.m., kan benyttelsen af motionscenter og svømmehal tilbydes gratis og skattefrit.  

Medarbejdere i en forlystelsespark, der ved at vise personalekort herfra kunne opnå gratis adgang til en række andre forlystelsesparker, skulle beskattes af den gratis adgang. Personalekortet gav ikke adgang til de egentlige forlystelser i parkerne. Formålet med adgangen var erfaringsudveksling, fælles kurser og møder med kollegaer fra de andre parker. Under visse omstændigheder kunne godet omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder, som på daværende tidspunkt var 1.100 kr. i henhold til LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Se SKM2012.35.SR.

Et fitnesskort, som ansatte på et botilbud for hjemløse fik stillet til rådighed med henblik på at tage beboerne med i fitnesscenter, skulle beskattes. Kortet kunne bruges både som led i udførelsen af arbejdet og som privat. Der var ikke tale om en tjeneste- eller arbejdspligt for den ansatte, og kortet kunne ikke sidestilles med goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad ydede af hensyn til den ansattes arbejde. Det blev samtidig vurderet, at udgiften til kortet i intet tilfælde kunne rummes inden for bagatelgrænsen for mindre personalegoder, som på daværende tidspunkt var 1.000 kr., i henhold til LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Se SKM2012.300.SR.

Undtagelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kontingenter, medlemskaber, årskort m.v. i visse sammenhænge kan være stillet til rådighed af erhvervsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal modtageren ikke betale skat af godet. Det er derfor af afgørende betydning, at det vurderes, hvornår anvendelsen er erhvervsmæssig i modsætning til en privat anvendelse.

Denne problemstilling opstår fx i forhold til ansattes medlemskab af netværksgrupper, hovedaktionærers/direktørers medlemskab af forskellige ledernetværk eller erhvervsklubber. Der kan for arbejdsgiveren være en stærk erhvervsmæssig interesse forbundet med, at en medarbejder deltager i sådanne professionelle netværk. Det må imidlertid ved en konkret vurdering af netværkets formål, den enkelte medarbejders deltagelse samt de faktiske omstændigheder i forbindelse med deltagelsen, afklares, om der er tale om et reelt erhvervsmæssigt indhold.

Arbejdsgiverens betaling af medlemmernes kontingent til en forening, der havde til formål at styrke netværket og udveksling af erfaring og viden mellem erhvervsledere i et givent område, skulle ikke beskattes. Se SKM2012.565.SR. Efter vedtægterne havde foreningen til formål at udgøre et mødested til styrkelse af netværk og erfaringsudvekling mellem virksomhedsledere. Lederne mødtes på tværs af brancher for at få et konkret erhvervsfagligt udbytte gennem formidling af viden og indbyrdes aktivitet. Aktiviteterne bestod bl.a. af virksomhedsbesøg og møder. Afgørende var en samlet vurdering af foreningens reelle aktiviteter, der udover muligheden for netværkskontakt også omfattede indslag vedrørende ledelse og andre erhvervsmæssige emner.

Ved vurderingen af aktiviteterne blev der således taget udgangspunkt i formålet med og programmet for netværkets eller foreningens enkelte arrangementer. Afholdes der faste møder med faglige indslag taler dette for, at aktiviteterne har en erhvervsmæssig karakter i modsætning til arrangementer, der alene omfatter bespisning og underholdning. Er der tale om arrangementer, som inkluderer rejser i udlandet, må det vurderes, om dette er nødvendigt, samt hvorvidt der foreligger en egentlig erhvervsmæssig begrundelse, eller det turistmæssige indhold er det væsentligste. Se også C.A.5.16.5. Udgør det faglige indhold kun en mindre del af aktiviteterne, i forhold til det kontingent virksomheden betaler, vil dette blive skattepligtigt for den enkelte ansatte efter LL § 16, stk. 1 og 3.

Om fribilletter ved arbejdsgiverens sponsorering af sportslige eller kulturelle arrangementer, se LL § 16, stk. 16, og nedenfor. 

Bagatelgrænsen

Goder i form af kontingenter, medlemskab, årskort mv. kan være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder, hvis de i overvejende grad ydes af hensyn til arbejdet. Se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Tillægsydelser i forbindelse med sponsorater

Ud over en arbejdsgivers betaling af egentlig medlemskontingenter til foreninger, adgangskort mv., sker det også, at virksomheder som led i sponsoraftaler af forskellig art, fx med forlystelsesparker, kulturelle institutioner, sportsklubber og lignende, modtager forskellige former for tillægsydelser ud over den egentlige reklameydelse, der er forbundet med sponsoratet. Det kan fx være årskort, sæsonkort, fribilletter eller andre former for særlige ydelser i tilknytning til specielle arrangementer. Disse tillægsydelser kan virksomhederne bruge til repræsentation over for eksisterende og potentielle kunder eller tildele dem til virksomhedens ansatte som personalegoder. Med indsættelsen af § 16, stk. 16 i ligningsloven ved lov nr. 554 af 1. juni 2011, er det fra 2011 skattefrit for personer i ansættelsesforhold at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren, hvis denne har modtaget tillægsydelserne som led i en aftale om sponsorering af et sportsligt eller kulturelt arrangement.  

Hvis en ansat modtager ydelser fra en af virksomhedens samarbejdspartnere til privat brug, skal ydelsen beskattes som en gave. Dette gælder også, hvis sådanne ydelser uddeles efter lodtrækning blandt de ansatte i virksomheden. Se SKM2011.384.SR. Gaverne skal beskattes som B-indkomst.

Værdiansættelsen

Udgangspunktet er, at den ansatte skal beskattes af godets markedspris, når godet bruges privat. Det kan imidlertid være forbundet med visse vanskeligheder at fastsætte en markedspris for en billet til en sportsbegivenhed eller en kulturel begivenhed. Prisen kan dels være afhængig af, hvor modtageren får plads, dels begivenhedens størrelse og den interesse, der måtte være for at få adgang til den konkrete begivenhed.

Skatterådet har i et bindende svar taget stilling til værdiansættelsen af en række sundhedstilbud, som ansatte i en kommune blev tilbudt som led i et såkaldt B-kort. Der var udstedt i alt 1.400 kort til de ansatte. Værdien kunne for hver modtager opgøres som den forholdsmæssige andel af kommunens samlede udgifter til de tilbud, der kunne udnyttes ved brug af kortet. Se SKM2011.193.SR.

Skatteministeriet har i en konkret vejledning taget udgangspunkt i prisen for et sæsonkort divideret med antallet af planlagte kampe eller teaterforestillinger. Derudover kan der gives et nedslag i den beregnede pris på 50 pct. som kompensation for variationerne i plads og begivenhedens størrelse og art.

Er der tale om en gave, skal modtageren beskattes af den værdi, gaven repræsenterer for ham eller hende. 

Gaver fra leverandører, der af virksomheden udloddes til medarbejderne, skulle beskattes efter markedsværdien. Se SKM2011.384.SR.

Særligt om hovedaktionærer mv.

Hvis udgifterne til tillægsydelserne i forbindelse med sponsoraftaler efter en konkret vurdering er afholdt af hensyn til en hovedaktionærs private interesser, anses de som private og skal regnes med som yderligere løn til hovedaktionæren.

Hvornår foreligger der erhvervsmæssig anvendelse?

Hvis den ansatte modtager fribilletter eller lignende til forskellige arrangementer fra arbejdsgiveren, og dette er forbundet med, at forretningsforbindelser og kunder skal deltage i arrangementerne, skal den ansatte som hovedregel ikke beskattes. Det beror på en konkret vurdering, hvornår der foreligger en erhvervsmæssig sammenhæng.

Fra praksis er der kun eksempler på, hvornår brugen enten er rent privat, eller der er tale om situationer, hvor den erhvervsmæssige begrundelse ikke er anset for tilstrækkelig. I SKM2011.193.SR var der skattepligt for ansatte i en kommune, der som led i ansættelsesforholdet blev tilbudt et såkaldt B-kort, der er et id-kort med foto. Kortet gav helt eller delvist adgang til en række sundhedstilbud inden for fitness, motionsløb, kostvejledning og rygestopkurser.

I SKM2008.1034.SR ønskede en grossist i golfudstyr at betale golfkontingent for sine medarbejdere som led i ansættelsesforholdet. Grossisten designede, importerede, distribuerede og eksporterede golfudstyr til hele branchen. Det var en forudsætning for ansættelsen, at de ansatte selv spillede golf og herunder testede virksomhedens udstyr. Skatterådet fandt, at den private værdi af medlemskabet for de ansatte ikke blev formindsket af den samtidige værdi for den enkelte ansattes arbejdsmæssige funktion. Der var ikke den direkte og nødvendig sammenhæng med at kunne afprøve, vejlede om og sælge virksomhedens produkter, som skulle til, for at medlemskontingentet kunne anses som stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Tilsvarende var gratis medlemskab i en golfklub for en hovedanpartshaver og hans ægtefælle skattepligtigt som personalegode. Klubben havde ydet medlemskabet i forbindelse med, at anpartsselskabet var sponsor for golfklubben. Se SKM2004.505.LSR.

Endelig blev et pengeinstituts betaling af medlemskontingenter for ansatte til Lions Club, Rotary, skydelav og loger anset som skattepligtig A-indkomst. Pengeinstituttet begrundede sin ydelse med ønsket om, at medlemskaberne af de lokale foreninger mv. skulle skaffe kontakt til potentielle kunder samt vedligeholde kundegrundlaget i lokalområdet. Det var SKATs vurdering, at det var betænkeligt at anse de afholdte udgifter som erhvervsmæssige udgifter, der ikke angik lønmodtagerens A-indkomst. Se TfS1995.579.  

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelse på området:  

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2018.24.LSR

Et selskab, der fungerede som støtteforening til en golfklub, betalte et årligt kontingent. SKAT havde anset dette kontingent for at være skattepligtigt for en medarbejder, der via et holdingselskab var aktionær i selskabet. 

Landsskatteretten fandt, at den primære interesse for virksomheden med medlemskabet var at blive nævnt som sponsor på en hjemmeside og et skilt, og at kontingentet ikke stod i misforhold hertil. Selskabet havde mulighed for at lade en medarbejder deltage i 4 årlige golfturneringer. Landsskatteretten fandt ikke, at deltagelse i de nævnte kampe adskilte sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk. Da deltagelse i de 4 golfturneringer endvidere krævede, at deltagerne var private medlemmer af golfklubben, og kunne spille frit på golfbanen i forvejen, forelå der ikke nogen besparelse af private udgifter, hvorfor der ikke var grundlag for - hverken helt eller delvist - at beskatte medarbejderen af det kontingent, selskabet havde betalt.

SKM2004.505.LSR

Gratis medlemskab i golfklub for hovedanpartshaver og dennes ægtefælle, der var ydet som led i en sponsoraftale med et anpartsselskab, skulle beskattes. Beskatning.

 

Skatterådet

SKM2012.565.SR 

Medlemmer af en forening, der efter sit formål og efter en faktisk vurdering havde til formål at styrke netværket og udvekslingen af erfaring mellem erhvervslederne i området, skulle ikke beskattes af kontingent betalt af arbejdsgiveren. Ikke beskatning.

SKM2012.300.SR

Ansatte på et botilbud for hjemløse, der modtog et fitnesskort fra arbejdsgiveren med henblik på at tage beboerne med til fitness, skulle beskattes af kortet. Deltagelsen sammen med beboerne var ikke en arbejds- og tjenestepligt og kortet kunne benyttes privat. Der var ikke tale om en ydelse, der kunne  sidestilles med goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til arbejdet. Beskatning.

 
SKM2012.35.SR

Medarbejdere i en forlystelsespark, der med dokumentation i form af et personalekort, havde gratis adgang til andre parker, skulle beskattes heraf, selvom der ikke var rabat på turpas eller andre varer og ydelser. Adgangen, der var begrundet i erfaringsudveksling, fælles kurser og møder, kunne efter visse omstændigheder være omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Beskatning.

  

 
SKM2011.559.SR

Ansattes adgang til gratis benyttelse af en kommunes svømmehal og motionscenter blev anset som et skattepligtigt personalegode. Beskatningen var dog omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt. Hvis der forelå et individuelt træningsprogram til forebyggelse af en konkret angiven arbejdsrelateret skade, der angav træningens hyppighed, længde valg af øvelser, maskiner mm, kunne benyttelsen tilbydes gratis og skattefrit. Beskatning.

 

SKM2011.384.SR

Medarbejdere i en virksomhed skulle beskattes som B-indkomst af gaver fra virksomhedens leverandører, som blev udloddet til dem. Beskatningsgrundlaget var markedsværdien. Beskatning.

 

SKM2011.193.SR

Ansatte i en kommune var skattepligtige af hel eller delvis gratis adgang til en række sundhedstilbud, der var knyttet til et identitetskort med foto, (B-kort), der blev tilbudt som led i deres ansættelse. Tilbuddet var begrænset til fastansatte eller personer i tidsbegrænset stilling af mindst et halvt års varighed. Beskatning.

 

SKM2008.1034.SR

Ansatte var skattepligtige af et kontingent til en golfklub, som arbejdsgiveren ville betale. Der var tale om en besparelse af privatforbrug, og kontingentet var ikke i overvejende grad stillet til rådighed af hensyn til de ansattes arbejde. Beskatning.

 

TfS1995.579.TSS

Et pengeinstituts udgifter til ansattes medlemskab af visse foreninger, klubber og loger var A-indkomst for de ansatte, uanset pengeinstituttets begrundelse om kontakt til potentielle kunder og vedligeholdelse af kundeunderlaget. Beskatning.