Indhold

Dette afsnit indeholder en gennemgang af DBO'ens artikler, artikel 1 - 50, det tilhørende bilag og den tilhørende protokol.

Afsnittet indeholder:

  • DBO'ens 50 artikler
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Bemærk

Ved gennemgangen er det som udgangspunkt anført, om artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst fra 2017. Se DBO'en om den præcise ordlyd.

Se også OECD's modeloverenskomst afsnit C.F.8.2.2.1-32, som indeholder en nærmere gennemgang af de enkelte artikler i modeloverenskomsten.

DBO'ens 50 artikler

Artikel 1: Formålet med overenskomsten

Artiklen er ophævet. Se BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 3.

Artikel 2: Overenskomstens anvendelsesområde

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.2 om OECD's modeloverenskomst artikel 2.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved artikel 2, stk. 3, blev ændret.

Bemærk

DBO'en er opdelt i kapitler og det fremgår af artiklen, hvilke personer m.m. der er omfattet af de enkelte kapitler. Se artikel 2, stk. 2.

De skatter der er omfattet af DBO'en fremgår af bilag til DBO'en. Bilaget blev opdateret ved BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020.

Artikel 3: Almindelige definitioner

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

"Danmark" betyder Kongeriget Danmark og dækker også ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som efter folkeretten og dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, hvor Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til

  • efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande
  • andre aktiviteter med henblik på økonomisk efterforskning og udnyttelse af området.

DBO'en omfatter ikke Grønland og Færøerne.

"Fast ejendom" er defineret i artikel 3 i stedet for artikel 6.

"Ejendom, som udgør en del af dødsboet efter, eller en del af en gave ydet af, en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" betyder alle formuegoder, hvis overdragelse eller overførsel er beskattet efter kapitel III i DBO'en.

Definitionen af "international trafik" afviger fra modeloverenskomsten. International trafik betyder i denne overenskomst enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

Artiklen indeholder ikke en definition af "anerkendt pensionsinstitut".

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved bestemmelserne i artikel 3 ændres.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.3 om OECD's modeloverenskomst artikel 3.

Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder en bestemmelse om skattemæssigt hjemsted i boer og arv og gave. Se artikel 4, stk. 1, litra b.

Artikel 4, stk. 1 nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter. Artikel 4, stk. 3 nævner ikke kravet om indgåelse af en aftale mellem de to landes kompetente myndigheder.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved bestemmelserne i artikel 4 ændres.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.4 om OECD's modeloverenskomst artikel 4.

Artikel 5: Fast driftssted

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.

I artiklens stk. 4, litra a)-d), er det ikke en forudsætning for ikke at statuere fast driftssted, at den aktivitet, der udøves, er af forberedende eller hjælpende karakter.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD’s modeloverenskomst, stk. 4.1., om aktiviteter på forretningsstedet eller forretningsstederne, der udgør komplementære funktioner, som er en del af et sammenhængende forretningsområde, og som ikke er omfattet af stk. 4 i OECD's modeloverenskomst.

Når en afhængig agent i en stat har og udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses foretagendet for at have fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som han foretager for foretagendet, medmindre hans virksomhed er begrænset til sådanne, som nævnt i stykke 4, som, hvis den udøves gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i pågældende stykke.

Artiklens stk. 6 om uafhængige agenter indeholder ikke modeloverenskomstens bestemmelse om, at en personen ikke anses for at være en uafhængig agent, hvis personen udelukkende - eller næsten udelukkende - arbejder for et eller flere nært forbundne foretagender.

Artiklen har ikke en bestemmelse svarende til OECD's modeloverenskomst, stk. 8, som definerer, hvornår en person eller et foretagende er nært forbundet.

Eksempler

De tyske skattemyndigheder har udtalt, at en server, der anvendes i forbindelse med elektronisk handel over Internettet, ikke udgør et fast driftssted. De tyske skattemyndigheder har i udtalelsen anført, at der kun er tale om et foreløbigt standpunkt, og myndighederne forbeholder sig derfor ret til at ændre standpunkt senere, hvis der i OECD-regi opnås enighed om et andet resultat. Se Skat Udland 1999, 237.

Højesteret har afgjort, at en virksomhed med udlejning af helikopter ikke havde fast driftssted i Tyskland. Avancen ved salg af helikopteren skulle derfor beskattes i Danmark efter den dagældende artikel 4, stk. 1, om fast driftssted. Se SKM2004.116.HR.

Se også

  • Afsnit C.F.8.2.2.5 om OECD's modeloverenskomst artikel 5.
  • Kommentaren til OECD's modeloverenskomst artikel 5, pkt. 45.1, 45.7 og 45.9 vedrørende Tysklands fortolkning af artikel 5, stk. 1 og stk. 5.

Artikel 6: Indkomst af fast ejendom

Artiklen afviger redaktionelt fra OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.6 om OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Artiklen indeholder ikke definitionen på fast ejendom svarende til OECD' modeloverenskomst artikel 6, stk. 2. Definitionen findes i artikel 3, stk. 1, litra f, og svarer til OECD's modeloverenskomst artikel 6.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 8, hvorved bestemmelsen i artikel 6, stk. 3, ændres.

Artikel 7: Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 7, hvorved bestemmelserne i artikel 7 ændres.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.7 om OECD's modeloverenskomst artikel 7.

Artikel 8: Skibsfart, transport ad indre vandveje og luftfart

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artiklen omfatter indkomst ved anvendelse, vedligeholdelse eller udlejning af containere, herunder anhængere, pramme og lignende materiel til transport af containere, til transport af varer i international trafik, hvis indkomsten står i forbindelse med indkomst fra international trafik. Se artikel 8, stk. 1.

Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 8, stk. 2.

Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, eller transportvirksomhed ad indre vandveje, har sit sæde om bord på et skib eller en båd, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet eller båden har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken skibets eller bådens reder er hjemmehørende. Se artikel 8, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.8 om OECD's modeloverenskomst artikel 8.

Artikel 9: Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

En korresponderende justering skal foretages, hvis det pågældende land er enig og i det omfang, det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.9 om OECD's modeloverenskomst artikel 9.

Artikel 10: Udbytte

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECD's modeloverenskomst artikel 10, C.F.8.2.2.10.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved bestemmelserne i artikel 10, stk. 3 og 6, blev ændret.

Kildelandet kan beskatte udbytter med 15 pct. af bruttobeløbet, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat.

Ejerandelskrav

Hvis det modtagende selskab direkte ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det udbetalende selskab, som anses for hjemmehørende i kildelandet, og det modtagende selskab anses for at være den retmæssige ejer af udbyttet, kan kildelandet dog kun beskatte udbytter med 5 pct. Der er ikke noget krav om, at kapitalandelen skal have været ejet i en bestemt periode inden udbetalingen af udbyttet. Se artikel 10, stk. 3.

Hvis betingelserne i EU´s moder-/datterselskabsdirektiv er opfyldt, har det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, ingen beskatningsret til udbytte, der udloddes til moderselskabet. Se afsnit C.D.8.10.5 om EU´s moder-/datterselskabsdirektiv.

"Udbytte" omfatter i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et Partiarisches Darlehen, Gewinnobligationen og lignende overskudsafhængig afkast samt udlodninger fra certifikater i investeringsforeninger. Se artikel 10, stk. 4. Partiarisches Darlehen er et lån, som er afhængigt af overskud. Gewinnobligationen er obligationer, hvor afkastet beregnes i forhold til overskuddet.

Indkomst af rettigheder og fordringer med overskudsafhængigt afkast, herunder i Tyskland også en stille deltagers indkomst, indkomst fra et Partiarisches Darlehen eller Gewinnobligationen, beskattes i kildelandet, hvis den er fradragsberettiget ved fastsættelsen af skyldnerens overskud. Kildelandets beskatning må ikke overstige 25 pct. af bruttoindkomsten. Se artikel 10, stk. 5.

Artikel 10 finder ikke anvendelse i de situationer, hvor den retmæssige ejer driver erhverv i den stat, hvor det udbetalende selskab er hjemmehørende, gennem et fast driftssted . Se nærmere om den situation i artikel 10, stk. 6.

Det vil herefter afhænge af kildelandets interne regler, om beskatningsretten udnyttes. Se om Danmarks interne regler for beskatning af udbytte i selskabskonstruktioner, samt om begrebet retmæssig ejer, samt LL § 3 i afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (begrænset skattepligt - selskaber).

Bemærk

Da Tyskland ikke indrømmer udenlandske aktionærer skattegodtgørelse, skal danske aktionærer, der modtager udbytte fra tyske selskaber, ikke medregne skattegodtgørelsen. Ved indkomstopgørelsen medregnes udbyttet før fradrag af udbytteskat. Se betænkning 1098, 1987, bilag 4, om den tyske udbyttebeskatning.

Se også

Se afsnit A.B.4.1.4.2 om tilbagebetaling af dansk udbytteskat.

Artikel 11: Renter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

 Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved artikel 11, stk. 3, blev ændret.

Renter kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 11, stk. 1.

Bemærk

Artiklen indeholder modeloverenskomstens artikel 11, stk. 4, om kildelandsbeskatning af renter i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed med fast driftssted. Se artikel 11, stk. 3.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.11 om OECD's modeloverenskomst artikel 11.

Artikel 12: Royalties

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst, se nærmere om OECDs modeloverenskomst artikel 12 i afsnit C.F.8.2.2.12.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved artikel 12, stk. 3, blev ændret.

"Royalties" omfatter også vederlag for film- eller videobåndoptagelser til fjernsyn eller optagelser til radio. Se artikel 12, stk. 2.

Se nærmere om Danmarks interne regler for beskatning af royalty i afsnit C.F.3.1.9 og om begrebet retmæssig ejer i afsnit C.F.8.2.2.10.1.3.

Se afsnit C.F.8.2.2.12.3 om tilbagebetaling af dansk royaltyskat.

Artikel 13: Fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved artikel 13, stk. 2 og 3, blev ændret.

Artiklen om salg af fast ejendom er udvidet så det samme gælder ved salg af aktier i et selskab mv., hvis aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil. Artiklen omfatter også salg af aktier i et selskab mv., hvis datterselskabets aktiver hovedsagelig består af fast ejendom, eller af rettigheder hertil. Der er ikke anført nogen bestemt tidsperiode før salget, hvor betingelserne skal være opfyldt. Se artikel 13, stk. 1.

Fortjeneste ved salg af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, af både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer eller både, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 13, stk. 3.

Artiklen indeholder en bestemmelse om fraflytterbeskatning. Se artikel 13, stk. 5.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.13 om OECD's modeloverenskomst artikel 13.

Artikel 14: Frit erhverv

Se også  BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved artikel 14 ophæves.

Artikel 14 om frit erhverv udgik af modeloverenskomsten i 2000. Se afsnit C.F.8.2.2.14 om OECD's modeloverenskomst artikel 14 fra før 2000.

Artikel 15: Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

183-dages-reglen anvendes i forhold til kalenderåret.

Ved anvendelsen af 183-dages-reglen medregnes alene arbejdsdage. Se artikel 15, stk. 2, litra a.

Se modsat SKM2001.26.LSR, hvor Landsskatteretten medregnede både arbejds- og opholdsdage i forbindelse med opgørelsen af de 183 dage under opholdet i Tyskland.

Skatteforvaltningen er imidlertid bundet af, at skulle følge bestemmelsen i den dansk/tyske DBO, artikel 15, litra a.

Det fremgår af en brevveksling fra 2013 mellem Skatteministeriet og Bundesministerium der Finanzen, at der mellem landene er enighed om forståelsen af, hvordan antallet af de 183 dage skal opgøres efter artikel 15, stk. 2. Bestemmelsen skal forstås på den måde, at ankomstdage og rejsedage, weekends, helligdage mv. kun skal medregnes i det omfang, at der er udført arbejde på disse dage.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved bestemmelserne i artikel 15 ændres.

Eksempel

Hvis en ansat ankommer til Tyskland om morgenen og starter med at arbejde om eftermiddagen, skal den pågældende dag medregnes ved opgørelsen af de 183-dage.

Vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik eller om bord på en båd, der anvendes til transport af indre vandveje, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 15, stk. 3.   

Bemærk

Lempelsesmetoden i den dansk-tyske overenskomst er ændret med virkning fra indkomståret 2000, hvorefter der kun kan ske lempelse efter exemption (ny metode) i det omfang, den pågældende skatteyder er omfattet af reglerne om social sikring i Tyskland. Se artikel 24.

Der er indsat en regel om professionel udlejning af arbejdskraft. Se artikel 15, stk. 4. Bestemmelsen hindrer ikke, at der kan ske beskatning af arbejdsudleje i andre situationer, end de der dækket af udtrykket "professionel udlejning af arbejdskraft".

I disse tilfælde skal de kompetente myndigheder indgå de nødvendige aftaler både for at undgå dobbeltbeskatning og sikre beskatning. Se også artikel 43.

Se også

Se også

  • Artikel 16 om bestyrelseshonorarer
  • Artikel 17 om løn til kunstnere og sportsfolk
  • Artikel 19 om løn for offentligt hverv
  • Afsnit C.F.8.2.2.15 om OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Artikel 16: Bestyrelseshonorarer

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen omfatter også personer i egenskab af funktionærer, der efter erhvervslovgivningen er ansvarlig for ledelsen af et selskab. Se artikel 16, stk. 2.

Ved vurderingen af, hvem der efter erhvervslovgivningen er ansvarlig for ledelsen af et selskab, som er hjemmehørende i det andet land, tages hensyn til erhvervslovgivningen i Tyskland, når der er tale om tyske selskaber, og erhvervslovgivningen i Danmark, når der er tale om danske selskaber. Se TfS 1997, 312 TSS.

Eksempel

Ligningsrådet anså ikke en prokurist for omfattet af artikel 16, stk. 2, i den dansk-tyske DBO, da han som prokurist ikke var ansvarlig for ledelsen af det tyske selskab. Hans løn mv. var i stedet omfattet af artikel 15, stk. 2. Se TfS 1997, 526 LR.

Bundesministerium der Finanzen (den kompetente tyske skattemyndighed) har erklæret sig enig med den daværende Told- og Skattestyrelse om fortolkningen af artikel 16, stk. 2, i den nye DBO mellem Danmark og Tyskland. Se TfS 1998, 4.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16.

Artikel 17: Kunstnere og sportsfolk

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Kildelandet kan ikke beskatte vederlag til optrædende kunstnere og sportsfolk efter artikel 17, når besøget i kildelandet i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra bopælslandet. Se artikel 17, stk. 3.

Bemærk

Artikel 17 anvendes ikke på optrædende kunstnere og sportsfolk, der er offentligt ansat. De er enten omfattet af artikel 19, stk. 1, om vederlag for offentligt hverv eller artikel 15 eller 16, hvis der er tale om offentlig erhvervsvirksomhed. Se artikel 19, stk. 3.

Se også

Se ogsåafsnit C.F.8.2.2.17 om OECD's modeloverenskomst artikel 17.

Artikel 18: Pensioner og lignende ydelser

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Se BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 13, hvorved bestemmelserne i artikel 18, stk. 7 og 8 om uddannelseslegater, SU-stipendier og kunstnerstøtte blev tilføjet.

Regel

Private pensioner, der stammer fra tidligere ansættelsesforhold, kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 18, stk. 1. Denne del af bestemmelsen svarer til artikel 18 i OECD's modeloverenskomst.

Andre private pensioner er omfattet af artikel 21 og kan kun beskattes i bopælslandet. Se artikel 21, stk. 1.

Undtagelse - kildelandsbeskatning

Kildelandet kan beskatte private pensioner, andre lignende betalinger og livrenter, som er omfattet af artikel 18, stk. 1, eller artikel 21, hvis modtageren tidligere har været hjemmehørende i kildelandet. Se artikel 18, stk. 4.

Overgangsregel

Kildelandet kan ikke beskatte private pensioner, der betales til personer, der blev hjemmehørende i bopælslandet, før DBO'en trådte i kraft den 25. december 1996. Efter § 1, stk. 5, i lov nr. 492 af 12/06/1996 gælder overgangsreglen for alle personer, der er blevet hjemmehørende i Tyskland senest den 31. december 1996.

Uddannelseslegater, SU-stipendier og kunstnerstøtte fra offentlige midler

Legater og studie- eller kunstnerstøtte, som udbetales fra offentlige midler i det ene land til en modtager i det andet land, kan beskattes kildelandet (udbetalerlandet). Danske SU-stipendier udbetalt til en modtager i Tyskland kan således beskattes i Danmark. Se artikel 18, stk. 7.

Betalinger efter artikel 18, stk. 7, kan ikke beskattes i bopælslandet, hvis betalingen ville have været skattefri, hvis den var betalt til en modtager i kildelandet. Hvis tyske udbetalinger af legater, studie- eller kunstnerstøtte er skattefri i Tyskland, vil de også være skattefri i Danmark. Se artikel 18, stk. 8 og BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 13.

Sociale ydelser og godtgørelse for krigsskader mv.

Sociale ydelser efter sociallovgivningen, fx folke- og invalidepension kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 2.

Eksempler

Sociale pensioner, som udbetales af Danmark til en person, som er bosat i Tyskland, er omfattet af artikel 18, stk. 2, og ikke af artikel 18, stk. 4. Sagsøgerens folkepension var derfor ikke omfattet af overgangsreglen i artikel 18, stk. 4, og skulle beskattes i Danmark. Se SKM2003.90.HR.

Artikel 18, stk. 2, omfatter også udbetalinger fra lovpligtige socialforsikringer, som fx ATP, Bundesversicherungsanstalt für Angestellte og Rentenversicherung für Seeleute.

De danske og tyske kompetente myndigheder har den 2. januar 2006 indgået en gensidig aftale om, at visse tyske, tvungne pensionsordninger for selvstændige læger, apotekere, advokater, arkitekter m.fl., som er fritaget for at betale obligatoriske sociale pensionsbidrag, skal anses for sociale pensioner, der er omfattet af 18, stk. 2. Tyskland har derfor beskatningsretten til udbetalinger fra disse ordninger. Til aftalen knytter sig en liste over de omfattede pensionsordninger. Andre pensionsordninger kan først anses for omfattet, når de tyske skattemyndigheder har meddelt de danske skattemyndigheder, at der er tale om en pensionsordning, som kan sidestilles med de ordninger, der optræder på listen. Listen er offentliggjort som bilag til aftalen. Se SKM2006.1.SKAT.

Pensionsudbetalinger fra Baden-Württembergische Versorgungsanstalt für Ärtze, Zahnärtze und Tierärtze er omfattet af artikel 18, stk. 2. Se SKM2006.462.LSR.

Danmark skal give exemptionlempelse efter artikel 24, stk. 2, litra f, for ydelser, der betales fra Tyskland til personer bosiddende i Danmark, når der er tale om ydelser efter tysk sociallovgivning, der falder ind under art. 18, stk. 2. Dette gælder uanset, at visse af disse ydelser ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med et nettobeløb. Se TfS 1998, 307.

Skatterådet bekræftede, at en erstatning med løbende udbetalinger til spørgeren fra den tyske stat som følge af svære skader forårsaget af Thalidomid-behandling skulle anses for ydelser i henhold til sociallovgivningen i Tyskland. Udbetalingerne kunne derfor kun beskattes i Tyskland, jf. artikel 18, stk. 2. Se SKM2013.705.SR.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra en privat pensionsordning i Danmark var skattefri i Danmark. Spørger, der bor og er skattepligtig i Tyskland, havde tidligere været hjemmehørende i Danmark i en del af den periode, hvor der havde været indbetalt til pensionsordningen med bortseelsesret. Efter DBO'en mellem Danmark og Tyskland, artikel 18, stk. 4, kunne Danmark som kildeland beskatte udbetalinger, når spørger tidligere havde været hjemmehørende i Danmark. Se SKM2017.651.SR.

Pensioner og godtgørelser for skader fra krigshandlinger eller politisk forfølgelse, der udbetales af staten eller en anden juridisk person efter statens offentligretlige eller privatretlige lovgivning, kan kun beskattes i kildelandet. Se artikel 18, stk. 3.

Underholdsbidrag

Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser kan kun beskattes i bopælslandet. En bidragsyder, der er hjemmehørende i Tyskland, skal have fradragsret for bidrag, der er betalt til en person, der er hjemmehørende i Danmark, som om modtageren var fuldt skattepligtig til Tyskland. Se artikel 18, stk. 6.

Pension fra ansættelse hos det danske mindretals institutioner i Sydslesvig

Danmarks beskatningsret efter artikel 18, stk. 4, til udbetalinger fra danske private pensionskasser begrænses af § 1 b i lov nr. 492 af 12. juni 1996. Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 457 af 9. juni 2004, § 6.

Bestemmelsen omfatter pension i forbindelse med tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner i Sydslesvig, som udbetales fra danske private pensionskasser til personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland efter DBO'en. De pensionerede medarbejdere modtager især pension fra Pensionsfonden af 1951, men også fra andre danske pensionskasser, fx Magistrenes Pensionskasse.

Det danske mindretals institutioner i Sydslesvig omfatter:

Dansk Skoleforening for Sydslesvig (med børnehaver, skoler (herunder realskoler og gymnasium) samt ungdomsskole og folkehøjskole),

Dansk kirke i Sydslesvig,

Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig (og filialbiblioteker samt bogbusser),

Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig,

Sydslesvigsk Forening og

Sydslesvigs danske Ungdomsforening.

Se bemærkningerne til § 6 i L60/2003.

På grund af overgangsreglen for skiftet til kildelandsbeskatning af private pensioner efter artikel 18, stk. 4, har bestemmelsen kun betydning for pensionister, der er flyttet til Tyskland den 1. januar 1997 eller senere. For de personer, der var blevet hjemmehørende i Tyskland inden denne dato, er det kun Tyskland, der kan beskatte den danske private pension.

For personer, der er omfattet af bestemmelsen, nedsættes den skattepligtige og den personlige indkomst med op til 50 pct. af det beløb, som pensionisten modtager fra den danske pensionskasse. Nedsættelsen afhænger af hvor stor en del af optjeningsperioden, pensionisten boede i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal.

Hvis pensionisten kun var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal en del af den periode, hvor den pågældende optjente ret til pensionen, reduceres nedsættelsen efter forholdet mellem det antal år, hvor den pågældende var hjemmehørende i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal, og det antal år, hvor den pågældende optjente retten til pensionen.

Eksempler

Hvis ...

Så ....

pensionisten boede i Tyskland og arbejdede for det danske mindretal i hele den periode, hvor han eller hun optjente ret til pensionen

nedsættes indkomsten med 50 pct. af pensionen.

pensionisten optjente ret til pension i 32 år og arbejdede for det danske mindretal i hele denne periode, og pensionisten boede i Tyskland i 24 år af optjeningsperioden.

nedsættes indkomsten med ¾ af 50 pct. af pensionen. Der skal så betales skat af 62,5 pct. af pensionen.

Hvis pensionen udbetales til en person, der er hjemmehørende i Tyskland, i forbindelse med en anden persons tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner, er nedsættelsen af den danske skat afhængig af den periode, hvor den person, der optjente retten til pension, boede i Tyskland og arbejdede for mindretallet.

Nedsættelsen af skatten kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.18 om OECD's modeloverenskomst artikel 18.

Artikel 19: Offentlige hverv

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen omfatter ud over udbetalinger fra staten, politiske underafdelinger og lokale myndigheder, også løn og pension, der udbetales af en enkeltstat "land" og af andre juridiske personer under den offentligretlige lovgivning i de to lande.

Vederlag - undtagen pensioner - for varetagelse af offentligt hverv kan kun beskattes i den stat, der udbetaler det, medmindre følgende betingelser alle er opfyldt:

  • Hvervet er udført i det andet land
  • Personen er hjemmehørende i det andet land
  • Personen ikke er statsborger i udbetalerstaten
  • Udbetalerstaten ikke har intern hjemmel til at beskatte vederlaget.

Pension, der udbetales af de nævnte offentlige myndigheder for tidligere udførelse af offentligt hverv, kan kun beskattes i kildelandet, det vil sige det land, der udbetaler pensionen. Se artikel 19, stk. 2.

Vederlag og pension til tjenestemænd fra visse offentlige virksomheder er omfattet af artikel 19, stk. 1 og 2.

Det drejer sig om "Deutsche Post AG", "Deutsche Postbank AG", "Deutsche Telekom AG" og Deutsche Bahn AG" og beløb betalt af den tyske centralbank "Deutsche Bundesbank". For Danmarks vedkommende drejer det sig om løn og pension fra den nationale danske posttjeneste, den nationale danske jernbaneoperatør og Nationalbanken. Se artikel 19, stk. 4, litra a.

Vederlag for hverv udført for Det danske Kulturinstitut i Tyskland og det tyske Goethe Institut i Danmark beskattes efter artikel 19, stk. 1. Se artikel 19, stk. 4, litra b.

Vederlag, der udbetales som udligningsbeløb fra offentlige midler i den ene stat til lærerpersonale, som er midlertidigt ansat i det andet land, beskattes efter artikel 19, stk. 1. Se artikel 19, stk. 4, litra c.

Artikel 19, stk. 4, anvendes kun, hvis vederlaget kan beskattes i det land, der udbetaler beløbet. Ellers anvendes artikel 15. Se SKM2019.63.SR om beskatning af et udligningsbeløb fra Tyskland til en lærer, som er midlertidigt ansat og arbejder i Danmark.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 14, hvorved bestemmelserne i artikel 19, stk. 4, litra a, ændres.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.19 om OECD's modeloverenskomst artikel 19.

Artikel 20: Studerende

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.20 om OECD's modeloverenskomst artikel 20.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvor der skete ændringer i beskatning af SU og legater. Ændringerne er følgende:

SU, der udbetales fra Danmark til personer med bopæl i Tyskland, kan beskattes her i landet. Anden studiestøtte og legater til studerende, der udbetales fra offentlige midler i Danmark, til en modtager i Tyskland, kan beskattes her i landet. Se artikel 18, stk. 7 og 8.

Hvis tyske udbetalinger af legater eller studiestøtte er skattefri i Tyskland, vil de tyske udbetalinger også skulle være skattefri i Danmark. Se artikel 18, stk. 8.

Artikel 21: Andre indkomster

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.21 om OECD's modeloverenskomst artikel 21.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved bestemmelserne i artikel 21 ændres.

Artikel 22: Formue

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, samt rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Artikel 8, stykke 3, skal finde tilsvarende anvendelse. Se artikel 22, stk. 3.

Se også  BKI nr. 1 af 10/01/2022  om protokol af 1. oktober 2020, hvorved bestemmelsen i artikel 22, stk. 3, 3. pkt., om beskatning af formue tilhørende SAS ophæves.

Bemærk

Denne artikel har kun praktisk betydning for ejendomsværdiskat, som anses for en partiel formueskat, da Danmark ikke har generel formuebeskatning.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.22 om OECD's modeloverenskomst artikel 22.

Artikel 23: Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten. Se DBO'en artikel 23 om indholdet af bestemmelsen.

Artiklen omfatter virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter (kulbrintevirksomhed). Se artikel 23, stk. 1.

Kulbrintevirksomhed medfører fast driftssted ved virksomhed i mere end 30 dage inden for en 12-måneders periode. Se artikel 23, stk. 2. Når perioden skal opgøres medtages også virksomhed, der er udøvet af interesseforbundne parter.

Virksomhed med boreplatform, der udøves ud for kysten, medfører fast driftssted, hvis virksomheden sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-måneders periode. Se artikel 23, stk. 3. Når perioden skal opgøres medtages også virksomhed, der er udøvet af interesseforbundne parter.

Forsyningsvirksomhed (transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab) uden for kysten i forbindelse med kulbrintevirksomhed, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer kan kun beskattes i det land, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Se artikel 23, stk. 4.

Personer med vederlag i forbindelse med forsyningsvirksomhed beskattes efter artikel 15, stk. 3. Se artikel 23, stk. 5.

Artiklen indeholder en bestemmelse om kapitalgevinster på boreplatforme. Se artikel 23, stk. 6.

Se også

Se også

Artikel 24: Undgåelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, hvorved artikel 24 ændres for så vidt angår den tyske lempelse.

Danmark giver almindelig creditlempelse på skat af indkomst, som efter DBO'en kan beskattes i et andet land. Se artikel 24, stk. 2, litra a og b.

Hvis indkomsten efter DBO'en kun kan beskattes i Tyskland, lempes skatten efter metoden exemption med progression. Indkomsten medregnes i beskatningsgrundlaget, og skatten nedsættes med den del af skatten, som svarer til den indkomst, der stammer fra Tyskland. Se artikel 24, stk.2, litra f.

Ifølge artikel 24, stk. 3, gælder der en subsidiær beskatningsret for bopælslandet, såfremt kildelandet ikke beskatter en indkomst i overensstemmelse med DBO'en.

Lempelse af skat på lønindkomst efter artikel 15

Danmark er efter DBO'en forpligtet til at give exemptionlempelse på løn, der er omfattet af artikel 15, stk. 1 og 3. Se artikel 24, stk. 2, litra f. Danmark har med hjemmel i artikel 45, stk. 1, litra b, skiftet lempelsesprincip, således at der som udgangspunkt der kun gives creditlempelse på sådanne indkomster. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.

Reglen om exemptionslempelse gælder dog stadig for personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som erhverver indkomst, der er omfattet af artikel 15, stk. 1 og 3, når modtageren af indkomsten efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i Tyskland og har betalt sociale bidrag til Tyskland i forbindelse med erhvervelse af indkomsten. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.

Hvis der ved en fejl ikke opkræves sociale bidrag i Tyskland, uanset lønmodtageren efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af social sikring i Tyskland, kan der ikke opnås exemptionlempelse i Danmark. Hvis den pågældende lønmodtager ved henvendelse til myndighederne i Tyskland kan rette fejlen og betaler sociale sikringsbidrag med tilbagevirkende kraft, kan der ske exemptionlempelse efter de almindelige genoptagelsesregler.

Hvis en lønmodtager efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, kan der ikke opnås exemptionlempelse, selvom der er betalt sociale bidrag i arbejdslandet.

Det er Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om social sikring, når en medarbejder udsendes af en dansk arbejdsgiver til et andet EU-land, Schweiz, Norge, Island eller Liechtenstein. Arbejdsgiveren eller lønmodtageren skal underrette Udbetaling Danmark om arbejdet i et andet medlemsland på et særligt spørgeskema.

Se også

Se også https://www.borger.dk/danskere-i-udlandet/Arbejde-i-udlandet/International-social-sikring

Hvis der efter arbejdslandets sociale lovgivning ikke opkræves lønmodtagerbidrag, men kun arbejdsgiverbidrag, kan lønmodtageren være berettiget til exemptionlempelse, hvis det dokumenteres, at arbejdsgiveren har betalt sociale bidrag for lønmodtageren.

Hvis der efter det pågældende lands lovgivning fx ikke opkræves bidrag ved meget lave indkomster, kan en sådan person få exemptionlempelse, hvis vedkommende efter EU's forordninger om social sikring er omfattet af lovgivningen om social sikring i det pågældende land.

C.A.4.1.11 om udenlandsk social sikring.

Se også

Se også skatteministerens svar til skatteudvalget L 43/1999 - bilag 20.

Se også

Se også skatteministerens redegørelse over for Folketingets Skatteudvalg for virkningen af den nye DBO med Tyskland. Se TfS 1996, 464.

Udbytte

Artikel 24, stk. 2, litra c- e, omfatter regler for lempelse af dansk skat på udbytte, som udbetales til et dansk moderselskab fra et datterselskab i Tyskland.

Hvis det danske moderselskab ejer mere end 10 pct. af det tyske datterselskab, fritages udbyttet for beskatning i Danmark. Se artikel 24, stk. 2, litra c. Fritagelsen gælder dog kun, hvis

  • overskuddet i datterselskabet er omfattet af beskatning i Tyskland eller et andet land, som er sammenlignelig med dansk selskabsbeskatning, eller
  • udbyttet dækker over udbytte fra aktier eller andre rettigheder i et selskab, der er hjemmehørende i et tredjeland, og disse udbytter ville være fritaget for dansk beskatning, hvis aktierne var direkte ejet af det danske selskab. Se artikel 24, stk. 2, litra d.

Hvis et dansk moderselskab ikke kan blive fritaget efter litra d, skal der ved nedsættelsen af den danske skat af udbyttet tages hensyn til den underliggende selskabsskat af den indkomst, hvoraf udbyttet er udloddet. Se artikel 24, stk. 2, litra e.

Eksempler

En skatteyder, der var bosat i Danmark og arbejdede i Tyskland kunne fra den 1. januar 2001 kun få creditlempelse for tysk skat af lønindkomsten, idet hun efter aftale efter artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 fortsat var omfattet af dansk lovgivning om social sikring og dermed ikke betalte sociale bidrag i Tyskland. Se SKM2007.75.VLR.

Se også afsnit C.A.4.1.11 om fradrag for obligatoriske bidrag til udenlandsk social sikring.

Hvis der kan indrømmes exemptionlempelse på skat af lønindkomst efter artikel 24, stk. 2, litra f, fordi lønmodtageren er socialt sikret i Tyskland, kræves der dokumentbevis for, at der er taget skridt til betaling af tysk skat. Se artikel 24, stk. 2, litra g.

Selvangivelse af udenlandsk indkomst her i landet og deraf følgende underretning til de tyske skattemyndigheder, opfylder ikke betingelsen i artikel 24, stk. 2, litra g, om, at der herved er taget skridt til betaling af tysk skat af den pågældende indkomst. Resultatet er derfor, at der kun skal indrømmes creditlempelse med kr. 0 som betalt tysk skat. Det er heller ikke tilstrækkelig, at skatteyderen ved - dokumenterbart - at have indsendt selvangivelse til de tyske skattemyndigheder, har truffet sådanne sædvanlige foranstaltninger til at betale tysk skat, at denne situation er dækket af betingelsen i artikel 24, stk. 2, litra g. Resultatet bliver derfor, at der indrømmes en creditlempelse på kr. 0, og der vil først kunne lempes efter exemptionreglen, når skatteyderen senere kan fremvise en opkrævning på den tyske skat. Se TfS 1998, 299.

Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgifter til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning ikke reducerer den udenlandske indkomst. Se TfS 1995, 752 LSR. Se også TfS 1993, 106 SKM.

Gewerbesteuer kan ikke sidestilles med i de i LL § 14, stk. 1, nævnte skatter af næring eller med driftsomkostninger efter SL § 6 a, men må anses for en indkomstskat, der ikke kan fradrages. Se skd. medd. nr. 28, s. 75.

I en konkret sag har Tyskland tidligere meddelt, at man var enig med Danmark i, at bopælslandet Danmark var berettiget til at medregne en i Tyskland optjent indkomst i beregningsgrundlaget for den danske skat, men at Tyskland ikke tilsvarende kunne medregne den danske indkomst i beregningsgrundlaget ved beregningen af skatten af den tyske indkomst. Tyskland har nu forladt denne opfattelse og begrunder ændringen i opfattelsen med en ændring i interne tyske skatteregler. Told- og Skattestyrelsen er enig med Tyskland i, at der ikke er noget i den tidligere gældende dobbeltbeskatningsoverenskomsts progressionsforbehold i artikel 19 og for så vidt heller ikke i den nugældende overenskomsts artikel 24, stk. 2, litra f, der hindrer Tyskland i som kildestat at anvende et progressionsprincip herunder at medregne den indtjente indkomst i bopælslandet i beregningsgrundlaget for skatten af kildestatsindkomsten. Se SKM2004.165.TSS.

Bemærk

Om nedsættelse af den danske skat på pension fra ansættelse hos det danske mindretals institutioner i Sydslesvig for personer, der er hjemmehørende i Tyskland, se artikel 18.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23 om OECD's modeloverenskomst artikel 23.

Artikel 25: Beskatningsregler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Artiklen handler om beskatning af fast ejendom og al anden formue i forbindelse med dødsboer, arv og gaver.

Se også

Se også DBO'en artikel 25 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 26: Undgåelse af dobbeltbeskatning

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Artiklen handler om lempelse i forbindelse med beskatning af dødsboer, arv og gaver efter artikel 25.

Begge lande anvender creditlempelse.

Se også

Se også DBO'en artikel 26 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 27: 5 års regel

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Artiklen handler om beskatning af dødsboer, arv og gaver.

Artiklen indeholder en undtagelsesregel til artikel 4. Udstationerede personer, kan forblive omfattet af afgiftspligten i det land, hvor de er statsborgere og fuldt skattepligtige, i en periode efter de er flyttet til det andet land.

Se også

Se også DBO'en artikel 27 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 28: Fradrag af gæld

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Denne bestemmelse findes ikke i modeloverenskomsten.

Artiklen handler om beskatning af dødsboer, arv og gaver.

Bestemmelsen fastsætter generelle regler om fordeling af gæld. Gæld, som er sikret i eller som er økonomisk forbundet med en fast ejendom, et fast driftssted eller et fast sted, som afdøde eller gavegiver havde i det andet land end sit bopælsland, skal fratrækkes i værdien af disse formuegoder. Alle andre slags gæld skal fratrækkes i de formuegoder, der kun kan beskattes i afdødes eller gavegivers bopælsland.

Se også

Se også DBO'en artikel 28 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 29: Udveksling af oplysninger

Artiklen svarer i det væsentligste til artikel 26 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.26 om OECD's modeloverenskomst artikel 26.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.

Artikel 30: Bistand ved inddrivelse af skatter

Artiklen svarer til artikel 27 i OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.27 om OECD's modeloverenskomst artikel 27.

Artikel 31- 40

Artikel 31-40 er ophævet. Se BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 17.

Artikel 41: Ikke-diskriminering

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomsten artikel 24, stk. 2, om statsløse personer.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.24 om OECD's modeloverenskomst artikel 24.

Artikel 42: Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 18, hvorved artikel 42 ændret.

Anmodning om indledning af den gensidige aftaleprocedure kan kun indgives til den kompetente myndighed i bopælslandet.

Artiklen indeholder ikke modeloverenskomstens artikel 25, stk. 5, om voldgift.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.25 om OECD's modeloverenskomst artikel 25.

Artikel 43 - 44

Artikel 43-44 er ophævet. Se BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 18.

Artikel 45: Anvendelsen af overenskomsten i særlige sager

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Bestemmelsen findes ikke i OECD's modeloverenskomst.

Se også BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 19, hvorved bestemmelserne i artikel 45 ændres.

Bestemmelsen giver bopælslandet mulighed for at anvende creditmetoden i stedet for eksemptionsmetoden i tilfælde, hvor indkomst, formue eller dele deraf er placeret under forskellige bestemmelser i DBO'en, og hvis dette medfører dobbeltbeskatning, ikke-beskatning eller lavere beskatning, og hvis denne konflikt - i tilfælde af dobbeltbeskatning - ikke kan løses efter fremgangsmåden i artikel 41 og 42. Se artikel 45, stk. 1, litra a.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.23.1 om kvalifikationskonflikter.

Bestemmelsen giver mulighed for, at et land efter forudgående konsultation kan meddele det andet land, at det i fremtiden vil undgå dobbeltbeskatning for bestemte indkomsttyper efter creditmetoden i stedet for exemptionmetoden. Se artikel 45, stk. 1, litra b.

Danmark har benyttet denne mulighed med hensyn til beskatning af lønindkomst, hvor der er skiftet fra exemptionlempelse til creditlempelse, når lønmodtageren ikke er socialt sikret i Tyskland. Se lov nr. 861 af 30. november 1999.

Bestemmelsen indeholder også en omgåelsesklausul. Det præciseres i artikel 45, stk. 2, litra a, at DBO'en ikke er til hinder for, at de to lande kan anvende deres interne regler om forhindring af skatteunddragelse og skatteundgåelse. 

Artikel 45, stk. 3, indeholder en såkaldt PPT-bestemmelse (PPT = Principal Purpose Test). Bestemmelsen medfører, at der ikke kan gives fordele efter DBO'en for så vidt angår indkomst, hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af hovedformålene med et arrangement eller en transaktion, som direkte eller indirekte resulterer i denne fordel. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under de givne omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet med de relevante bestemmelser i DBO'en.

Se også

Se også DBO'en artikel 45 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 46: Tilbagebetaling af kildeskat

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst. Artiklen findes ikke i OECD's modeloverenskomst.

Artiklen handler om tilbagebetaling af kildeskat efter anmodning af især udbytter, renter og royalties. Tidsfristen for anmodning om tilbagebetaling af kildeskat er 4 år efter udløbet af det kalenderår, hvor den pågældende indkomst blev udbetalt. Anmodning om tilbagebetaling skal rettes til det land, der har tilbageholdt kildeskatten. Dette land kan forlange en bekræftelse vedrørende fuld skattepligt fra det andet land.

Se afsnit A.B.4.1.2.1 om tilbagesøgning af dansk udbytteskat og royaltyskat.

Se også

Se også DBO'en artikel 46 om indholdet af bestemmelsen.

Artikel 47: Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer

Artiklen afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artiklen indeholder en subsidiær beskatningsret for udsenderlandet, når modtagerlandet ikke kan beskatte på grund af folkeretten eller særlige aftaler. Derudover er der en særlig regel om, hvor den pågældende person skal anses for hjemmehørende. Se artikel 47, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.F.8.2.2.28 om OECD's modeloverenskomst artikel 28.

Artikel 48: Territorial udvidelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.29 om OECD's modeloverenskomst artikel 29 om territorial udvidelse.

Artikel 49: Ikrafttræden

DBO'en trådte i kraft den 25. december 1996 og har virkning fra 1. januar 1997.

DBO'en er ændret ved BKI nr. 1 af 10/01/2022 om protokol af 1. oktober 2020, artikel 22. Ændringerne i protokollen har virkning fra 1. januar 2022.

Se også

Se afsnit C.F.8.2.2.30 om OECD's modeloverenskomst artikel 30 om ikrafttræden.

Artikel 50: Gyldighedsperiode, Opsigelse

Artiklen svarer til OECD's modeloverenskomst. Se afsnit C.F.8.2.2.31 om OECD's modeloverenskomst artikel 31 om opsigelse.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2005.117.HR

Artiklerne 33, 34 og 37. Højesteret fandt i denne afgørelse, at et endeligt eksigibelt krav efter DBO'en mellem Danmark og Tyskland, artikel 33, skulle inddrives, som om det var den anmodede stats eget krav, alene med forbehold af artikel 33, stk. 5 og artikel 34, medmindre inddrivelse vil være i strid med DBO'ens artikel 37. Da der ikke forelå sådanne omstændigheder, at inddrivelsen ville være i strid med DBO'ens artikel 37, stadfæstede Højesteret Østre Landsrets kendelse, og det foretagne udlæg blev derfor opretholdt.

Højesteret afviste under henvisning til dette, at tage klagers øvrige indsigelser under påkendelse. Klagers indsigelser var bl.a. at det tyske skattekrav ikke var tilstrækkeligt sikkert til, at der kunne foretages udlæg, idet det var usikkert om Tyskland i de pågældende indkomstår havde beskatningsretten til klagers indkomst, at det rejste krav ikke var korrekt opgjort, og at de tyske skattemyndigheder havde udvist retsfortabende passivitet.

SKM2005.79.HR

Artikel 4. Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse af skatteyderens tilknytning til Danmark og henholdsvis Tyskland og Storbritannien, at Danmark i 1994 var midtpunkt for hans livsinteresser, og han blev derfor anset for bosat eller hjemmehørende i Danmark efter de relevante DBO'er, og beskatningsretten tilkom Danmark.

Dagældende artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra b, nu artikel 4, stk. 2, litra a.

SKM2004.257.HR

Artikel 4. Højesteret fandt efter en samlet bedømmelse af skatteyderens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland, at Danmark i perioden fra 1. marts 1986 til ultimo 1989 var midtpunkt for hans livsinteresser, og han blev derfor anset for hjemmehørende i Danmark efter den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst, og beskatningsretten tilkom Danmark.

Dagældende artikel 2, stk. 1, nr. 2, litra b, nu artikel 4, stk. 2, litra a.

SKM2004.116.HR

Artikel 5. Højesteret fandt, at en virksomhed med udlejning af helikopter ikke havde fast driftssted i Tyskland. Avancen ved salg af helikopteren skulle derfor beskattes i Danmark efter den dagældende artikel 4, stk. 1, om fast driftssted.

SKM2003.90.HR

Artikel 18. Sociale pensioner, som udbetales af Danmark til en person, som er bosat i Tyskland, er omfattet af artikel 18, stk. 2 og ikke af artikel 18, stk. 4. Sagsøgerens folkepension var derfor ikke omfattet af overgangsreglen i artikel 18, stk. 4, og skulle beskattes i Danmark.

Landsretsdomme

SKM2007.75.VLR

Artikel 24. En skatteyder, der var bosat i Danmark og arbejdede i Tyskland kunne fra den 1. januar 2001 kun få creditlempelse for tysk skat af lønindkomsten, idet hun efter aftale efter artikel 17 i EØF-forordning 1408/71 fortsat var omfattet af dansk lovgivning om social sikring og dermed ikke betalte sociale bidrag i Tyskland.

SKM2006.218.ØLR

Artikel 34. De tyske skattemyndigheder havde efter DBO'en mellem Tyskland og Danmark anmodet de danske skattemyndigheder om at inddrive et tysk skattekrav for indkomståret 1994 hos en dansk statsborger.

Idet fogedretten fandt, at det tyske skattekrav ikke var forældet efter såvel danske som tyske forældelses-regler, efter DBO'ens artikel 34, blev et af Helsingør Kommune foretaget udlæg opretholdt. I den forbindelse fandt fogedretten ikke, at spørgsmålet om fastsættelse af forfaldsdato for et tysk skattekrav kunne fastsættes efter andre regler end de tyske regler. Fogedretten lagde derfor til grund, at forfaldsdatoen var som oplyst af de tyske skattemyndigheder.

Østre Landsret traf afgørelse om, at den af Helsingør Kommune foretagne udlægsforretning hos en dansk statsborger for et tysk skattekrav skal nyde fremme.

Et af Helsingør Kommune foretaget udlæg efter DBO'ens artikel 33 hos en dansk statsborger for et tysk skattekrav for indkomståret 1994 blev derfor opretholdt.

Landsretten lagde til grund, at det tyske skattekrav senest var forfaldet på udlægsdatoen, og at det tyske skattekrav ikke var forældet efter de tyske og danske regler, hverken da de tyske skattemyndigheder foretog skatteansættelsen, eller da Helsingør Kommune foretog udlæg.

Byretsdomme

SKM2021.544.BR

Artikel 4. Sagsøgeren havde bopæl og var fuld skattepligtig i både Danmark og Tyskland. Sagen angik, om sagsøgeren var skattemæssigt hjemmehørende i Danmark eller Tyskland, hvilket afhang af, med hvilken stat han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser). 

Retten lagde blandt andet vægt på, at sagsøgeren og hans kone tog bopæl i Danmark, hvor de i fællesskab erhvervede en ejendom, og at hans kone og børn forblev i Danmark, da han fik arbejde i Tyskland i 1999 og igen fra 2009 og fremefter. Sagsøgeren lejede bolig i Tyskland, og han oppebar hele sin lønindkomst fra Tyskland, men overførte større beløb til ægtefællernes fælles konto i Danmark. 

Retten lagde endvidere vægt på, at sagsøgeren tilbragte næsten alle weekender og fridage i Danmark, og at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde andre væsentlige personlige interesser i Tyskland ud over nogle sociale relationer i tilknytning til hans arbejdsliv. 

Efter en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og Tyskland fandt retten, at sagsøgeren var hjemmehørende i Danmark. Skatteministeriets påstand om frifindelse er herefter taget til følge.

 

Landsskatteretten

SKM2006.462.LSR

Artikel 18. Pensionsudbetalinger fra Baden-Württembergische Versorgungsanstalt für Ärtze, Zahnärtze und Tierärtze er omfattet af artikel 18, stk. 2.

SKM2001.26.LSR

Artikel 15. Ved opgørelse af opholdsdage i Tyskland efter artikel 15, stk. 2, medregnes både arbejdsdage og fridage.

TfS 1995, 752 LSR

Artikel 24. Ved lempelsesberegningen skal udenlandsk indkomst nedsættes med fagligt kontingent, hvorimod udgifter til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning ikke reducerer den udenlandske indkomst.

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2022.293.SR

Artikel 5. Skatterådet fandt, at et tysk selskab (spørger), der påtænkte at udlicitere en opgave med onsite IT-support til en underleverandør, som skulle ydes til et dansk selskab, ville få fast driftssted i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a.

Der blev lagt vægt på, at spørger rådede over et forretningssted på det danske selskabs forskellige kontorer i Danmark, og at underleverandøren fra de forskellige kontorer ville udøve Spørgers virksomhed for spørgers økonomiske regning og risiko i en længere periode på mellem 3 og 5 år. Dertil kom, at spørger havde en medarbejder, der kom til Danmark og førte tilsyn med underleverandøren, hvilket bidrog til sørgers virksomhedsudøvelse i Danmark.◄

 
SKM2022.250.SR

Artikel 5. Skatterådet fandt, at spørger (et tysk selskab), fik fast driftssted i Danmark grundet det arbejde, som en salgsmedarbejder med bopæl i Danmark udførte for spørger i Danmark.

Der blev lagt særlig vægt på, at medarbejderen bidrog til salget til spørgers kunder, og at medarbejderen bl.a. havde til opgave at udvikle det nordiske marked, hvilket omfattede kontakt til nye potentielle kunder. Placeringen af medarbejderen i Danmark måtte derfor anses for at have selvstændig værdi for spørger, da Spørger måtte antages at have en forretningsmæssig interesse i at have Medarbejderen placeret i Danmark i nærheden af spørgers kunder. Arbejdet i Danmark skyldtes således ikke alene private forhold.

Det var ikke afgørende for vurderingen, at medarbejderens arbejde relateret til det danske marked på daværende tidspunkt maksimalt udgjorde 5% af medarbejderens samlede arbejdstid. Det var derimod afgørende, at medarbejderen faktisk udførte mellem 40-50% af arbejdet i Danmark.◄

 
SKM2022.143.SR

►Spørgeren havde sin bopæl i Danmark og havde en almindelig dansk arbejdsgiveradministreret pensionsordning som led i sin ansættelse hos H1 A/S. I forbindelse med sin ansættelse arbejdede spørgeren delvis i Tyskland, hvor han var begrænset skattepligtig efter tysk skattelovgivning. I Tyskland blev spørgeren beskattet af den danske pensionsordning, hvorved den tyske skat blev beregnet af en højere indkomst end i Danmark. Spørgeren var berettiget til lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden almindelig credit. Spørgsmålet var, hvordan denne lempelse skulle gøres op, når lønindkomsten vedrørende arbejdet i Tyskland blev opgjort forskelligt efter danske og tyske skatteregler.

Skatterådet bekræftede, at spørgeren kunne opnå lempelse for den fulde tyske skat opgjort efter tyske skatteregler ved den danske beskatning af spørgerens lønindkomst. Lempelsen kunne dog ikke overstige den danske skat af lønindkomsten opgjort efter danske skatteregler. Et spørgsmål om anvendelse af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4 om skattefrihed for udbetalinger fra pensionsordningen bortfaldt.◄

 
SKM2022.97.SR

►Sagen omhandlede en tysk alternativ investeringsfond (Spørger), der ejede 100% af anparterne i et dansk ejendomsselskab (datterselskab).

I spørgsmål 1 kunne Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til udbytte udloddet fra det danske datterselskab. Skatterådet fandt, at Spørger var omfattet af fordelingsbestemmelserne i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst om beskatning af indkomst og formue, og at Spørger med stor sandsynlighed ville blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet. Skatterådet understregede, at spørgsmålet om retmæssig ejer udgør en transaktionsbestemt vurdering, der altid skal foretages for hver enkelt udbytteudlodning.

Skattepligten omfatter ikke udbytter af datterselskabsaktier, når beskatningen af udbytter skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. pkt.

Idet Spørger som udgangspunkt vurderes at være berettiget til nedsættelse af udbytteskatten efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 10, stk. 3, havde Spørger således en fordel (skattefritagelse) efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

I spørgsmål 2 kunne Skatterådet bekræfte, med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, at Spørger ikke skulle anses som begrænset skattepligtig til Danmark i relation til renter af kontrolleret gæld, hvor låntageren var det danske datterselskab.◄

 
SKM2022.7.SR

►Artikel 5. Spørger drev en konsulentvirksomhed, hvor udenlandske virksomheder kunne købe ydelser med henblik på salg rettet mod det nordiske marked. Skatterådet kunne bekræfte, i overensstemmelse med spørgers opfattelse, at spørger ikke statuerede fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst i relation til de tyske virksomheder, som måtte købe en salgsydelse af spørger.

Skatterådet fandt, at spørger herunder spørgers medarbejdere ville være uafhængige af de tyske virksomheder blandt andet fordi, at virksomhederne ikke kunne tilrettelægge spørgers arbejde, og fordi spørger havde flere andre kunder end de tyske virksomheder.

Det blev lagt til grund for besvarelsen, at de tyske virksomheder ikke selv råder over et fast forretningssted i Danmark.◄

 
SKM2021.670.SR

Artikel 5. Det ønskedes bekræftet, at det tyske selskab H2 GmbH ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark, når aktiviteten i det danske koncernselskab H1 A/S blev ændret fra at være et salgs- og distributionsselskab, der købte og videresolgte varer i eget navn, til at være et kommissionærselskab, der solgte varer i H2’s navn. Det danske selskab ville ikke have fuldmagt til at indgå aftaler i det tyske selskabs navn, men skulle forhandle priser, mængder og øvrige kontraktvilkår ud fra de rammer, selskabet var tildelt fra H2. Desuden skulle selskabet forberede kundekontrakter samt indhente og acceptere ordrer fra kunder og foranledige, at disse blev ekspederet af H2.

Spørgsmålet kunne ikke bekræftes. Det var Skatterådets opfattelse, at selvom H1 ikke formelt havde en fuldmagt til at indgå kontrakter i H2’s navn, så spillede selskabet sædvanligvis en afgørende rolle ved indgåelsen af aftaler, som rutinemæssigt blev indgået uden væsentligt at blive ændret af det tyske selskab. Der var derfor fast driftssted efter den interne danske regel i SEL § 2, stk. 4 ("agentreglen"), som svarer til artikel 5, stk. 5, i OECD’s Modeloverenskomst fra 2017. Det var desuden Skatterådets opfattelse, at H1 var tildelt så brede beføjelser og forhandlingsmandat, at det i praksis måtte sidestilles med en fuldmagt til at indgå aftaler på vegne af H2. Det måtte have formodningen imod sig, at H2 ikke ville godkende en kontrakt, der var forhandlet ud fra de rammer, selskabet selv havde udstukket. Der var derfor også fast driftssted efter "agentreglen" i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, stk. 5, som svarer til artikel 5, stk. 5, i OECD’s Modeloverenskomst fra 2014.

 
SKM2021.669.SR

Artikel 5. Spørger ejede to husbåde beliggende i Danmark, hvor Spørgers formål var at sælge og korttidsudleje husbådene.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørgers udlejning af husbåde til fritidsformål ikke udgjorde en erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark. Skatterådet fandt, at Spørger havde et fast forretningssted i Danmark til sin disposition, og at der gennem det faste forretningssted blev udøvet virksomhed. Virksomheden blev udøvet via Spørgers tyske medarbejder og en dansk underleverandør, der rengør husbådene.

 
SKM2021.584.SR

Artikel 5. Skatterådet fandt at det ikke ville føre til etablering af fast driftssted efter SEL § 2, stk. 1, litra a, hvis Spørgers medarbejder udførte størstedelen af sit arbejde fra hjemmekontoret i Danmark. Skatterådet fandt at medarbejderens påtænkte arbejde fra sit hjemmekontor udelukkende var begrundet i private forhold. Der blev lagt vægt på medarbejderens jobfunktion, som bestod i at overvåge og gennemføre udviklingsrelateret forskningsprojekter i afrikanske lande. Medarbejderens arbejde var ikke salgsrelateret eller rettet mod kunder. Ligeledes blev der lagt vægt på, at spørger ikke havde nogen forretningsmæssig interesse eller fordel af medarbejderens tilstedeværelse i Danmark, henset til at spørger var en nonprofit organisation som ikke havde kunder i kommerciel forstand.

 
SKM2021.539.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke fik fast driftssted i Danmark, jf. SEL § 2, stk. 1, litra a, som følge af medarbejderens aktivitet i Danmark. Spørger var et tysk selskab som beskæftigede sig med fremstilling, marketing og distribution af kemiske produkter. Spørger havde ansat en dansk medarbejder, som var bosat i Danmark og udførte størstedelen af sit arbejde for spørger fra medarbejderens hjemmekontor. Spørger havde dog ingen forretningsmæssig interesse i eller fordel af, at medarbejderen udførte sit arbejde fra Danmark. Ud fra de fremlagte oplysninger fandt Skatterådet at Spørgers tilstedeværelse i Danmark alene var begrundet i medarbejderens personlige forhold, som Spørger havde taget hensyn til.

 
SKM2021.512.SR

Artikel 4. Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Spørger havde opnået ansættelse i Danmark.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørger var medejer og direktør i et firma i Tyskland og havde øvrige investeringer i Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

 
SKM2021.511.SR

Artikel 4. Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande hun havde skattemæssigt hjemsted.

Henset til, at spørgers fortsatte tilværelse og familie og sociale forhold var i Tyskland, og at spørgers indtægter alene kom fra Tyskland, fandt Skatterådet efter en samlet konkret vurdering, at

spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor hun havde midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra a.

 
SKM2021.461.SR

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted.

Skatterådet fandt, at spørgers personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, da det var Danmark, hvor hans hustru og børn boede, og hvor hans familieliv hovedsageligt var. Spørgers økonomiske interesser derimod talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter alene kom fra Tyskland.

Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kunne afgøres, i hvilket stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Spørger skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold. Efter det oplyste opholdte spørger sig hyppigere i Tyskland end i Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger måtte anses for at være hjemmehørende i Tyskland, da det var den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold.

 
SKM2021.415.SR

Artikel 5. Spørger, der var et schweizisk selskab (H1) havde et tysk datterselskab (H2). Spørgers kunder var primært beliggende i Schweiz, Tyskland, og Østrig. Spørger havde ikke nogen danske kunder. H2 havde under Corona pandemien ansat en salgsmedarbejder og en supportmedarbejder, der begge boede i Danmark. Begge medarbejdere ville under Corona pandemien udelukkende arbejde fra deres respektive hjemmekontorer og ville efter Corona pandemien arbejde mindst 85% af tiden fra deres hjemmekontorer.

Det blev bekræftet, at de to medarbejdere i Danmark ikke ville udgøre et skattemæssigt fast driftssted for H1 eller H2, hverken under Corona pandemien eller efter Corona pandemien, da de to danske medarbejderes hjemmekontorer ikke udgjorde et fast sted. Der blev herved lagt særlig vægt på, at spørger ikke havde nogen interesse i, at medarbejderne arbejdede i Danmark, at spørger primært havde fokus på Tyskland, Schweiz og Østrig og ikke havde til hensigt at henvende sig til det danske marked eller markeder i det danske nærområde, at ansættelsen af de to danskere således ikke var et surrogat for etablering på det danske marked, og at spørger ikke havde krævet, at de to danskere skulle arbejde fra deres hjemmekontorer i Danmark. Endvidere udgjorde salgsmedarbejderen ikke en afhængig agent, eftersom al kontraktforhandling blev udført af H1 og alle endelige aftaler med kunder skulle godkendes og underskrives af H1.

Det blev endvidere bekræftet, at det ikke ville medføre fast driftssted, hvis spørger erhvervede en dansk kunde, men som de to danske medarbejdere ikke havde haft eller fik kontakt til. Det blev herved lagt til grund, at der alene ville være tale om en enkeltstående dansk kunde, at spørger fortsat primært havde fokus på kunder i Tyskland, Østrig og Schweiz, og at de danske medarbejdere på intet tidspunkt havde kontakt til eller betjente den danske kunde.

 
SKM2021.348.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at et tysk selskab, som solgte udstyr til grossister i Danmark og Norge, ikke fik skattemæssigt fast driftssted i Danmark, fordi selskabet ansatte en medarbejder i Danmark (produktspecialist), som bl.a. skulle besøge grossisterne i Danmark og Norge og uddanne deres sælgere i anvendelsen af det tyske selskabs produkter, hjælpe grossisterne med at organisere træning/uddannelse af slutbrugere samt deltage i messer og kongresser, hvor A repræsenterede det tyske selskab. Når A ikke var "på farten" udførte A administrative opgaver fra sit hjemmekontor.

Det blev vurderet ud fra det oplyste om medarbejderens arbejdsopgaver, at der alene var tale om opgaver af hjælpende eller forberedende karakter for det tyske selskab, hvorfor betingelserne for fast driftssted ikke var opfyldt.

 
SKM2021.158.SR

Artikel 4. Da spørger er fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skal der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han har skattemæssigt hjemsted. Spørgers hustru og voksne børn bor i Danmark. Når spørger er i Danmark, bor han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbringer det meste af sin fritid. Han bruger det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet er hovedsageligt i Danmark. I Tyskland har spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejder mange timer for selskabet H1 GmbH. Skatterådet finder, at spørgers personlige interesser taler for, at han skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn bor, hvor han selv opholder sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt er. Spørger har ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue er helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejer (50 %) og er direktør for. Skatterådet finder, at spørgers økonomiske interesser taler for, at spørger skal anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kommer fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregår. Spørger har pt. ikke indtægter fra Danmark. Spørgeren har således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet finder efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat spørgeren har midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet finder, at spørger må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholder sig i Danmark.

 
SKM2020.482.SR

Artikel 4/10. Skatterådet fandt, at Fonden i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten skulle betragtes som en "anerkendt pensionskasse", der var hjemmehørende i overenskomstens forstand, idet samtlige investorer i fonden var tyske pensionskasser. Det fulgte herefter af artikel 10, stk. 3 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, at kildestatens beskatning ikke måtte overstige 5 pct. af bruttobeløbet af udbytte, hvis den retmæssige ejer af udbyttet var et selskab, som direkte ejede mindst 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab.

SKM2020.480.SR

Artikel 4. Spørger var tysk statsborger og havde bolig i Tyskland, men havde desuden erhvervet en helårsbolig i Danmark, som ægtefællen og børnene var flyttet ind i. Spørger havde det meste af sin arbejdstid i Tyskland, mens han i weekender opholdt sig i Danmark med familien. Skatterådet fandt, at Spørger efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, artikel 4, stk. 2, litra c, var skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland henset til, at Spørger havde tysk statsborgerskab.

SKM2020.428.SR

Artikel 4. Spørger, der var en tysk ejendomsfond, ønskede bekræftet, at fonden var hjemmehørende i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts forstand, således at fonden kunne påberåbe sig overenskomstens bestemmelser.

Da fonden alene var skattepligtig af indkomst fra tyske kilder, skulle det vurderes, om overenskomstens artikel 4, stk. 1, litra a, 2. pkt., fandt anvendelse.

I vurderingen henså Skatterådet bl.a. til, at fonden skattemæssige forhold var omfattet af bestemmelsens ordlyd, at der var støtte for udelukkelsen i modeloverenskomstens formål og hensigt samt formålet med den specifikke bestemmelse, der netop havde til formål at udelukke personer, der ikke var undergivet den fulde skattepligt, og at fonden ikke var omfattet af undtagelsen i modeloverenskomstens kommentarer, pkt. 8.3, til artikel 4, idet Tyskland almindeligvis baserede sin beskatning på globalindkomstprincippet.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at fonden var hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand.

SKM2020.433.SR

Artikel 5. Spørger ønskede bekræftet, at Spørgers ansættelse af en medarbejder i Danmark til varetagelse af salgsaktiviteter i Tyskland og et antal øvrige europæiske lande ikke førte til, at Spørger fik et skattemæssigt fast driftssted i Danmark.

Dette kunne dog ikke bekræftes.

Medarbejderen i Danmark ville udføre en del af sit arbejde fra sit hjemmekontor i Danmark, og henset til at der var tale om en ledende salgsmedarbejder, der udøvede en kerneopgave for virksomheden og havde en bærende rolle for virksomhedens indtjening, kunne medarbejderens funktion ikke anses for udelukkende at være af hjælpende eller forberedende karakter.

 

SKM2020.208.SR

Artikel 5. Spørger, der var en tysk virksomhed, havde en dansk medarbejder. Medarbejderen skulle i en periode på 6 måneder arbejde fra et hjemmekontor i Danmark. Spørger havde oplyst, at der ville blive udøvet kernevirksomhed fra medarbejderens hjem. Medarbejderen skulle arbejde 3 dage om måneden i Tyskland, og resten af måneden i Danmark. Skatterådet svarede imod spørgers ønske, at spørger fik fast driftssted i Danmark.

SKM2019.488.SR

Artikel 5. Spørger var et tysk selskab, hvis aktivitet var at mægle med brændstof til skibe og relaterede services. Skatterådet bekræftede, at spørger havde fast driftssted i Danmark. Medarbejderens hjemmekontor ansås således for e fast forretningssted, hvorfra medarbejderen løbende arbejdede. Da medarbejderen modtog instrukser og løn fra spørger, ansås medarbejderen for at udøve selskabets virksomhed i Danmark i den betydning, som det fremgår af kommentarerne til artikel 5 i OECD's Modeloverenskomst 2017.

SKM2019.290.SR

Artikel 4. Spørger havde stiftet et dansk selskab og ønskede at bo og arbejde i Danmark. Spørgers familie blev boende i Tyskland. Skatterådet svarede på spørgsmål om indtræden af fuld dansk skattepligt og spørgsmål om skattemæssigt hjemsted ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Skatterådet svarede, at der indtrådte fuld dansk skattepligt, og at spørger blev skattemæssigt hjemmehørende i Danmark på grundlag af sit ophold her i landet.
SKM2019.64.SR

Artikel 4. Skatterådet svarer, at Spørger bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med erhvervelse af en ejendom her i landet, men at Spørger er skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland, hvor Spørger arbejder og sædvanligvis opholder sig. Skatterådet svarer også, at Tyskland har beskatningsretten til Spørgers løn for arbejde udført i Tyskland og Danmark. Et spørgsmål om kørsel i en bil i Danmark på tyske nummerplader afvises. Skatterådet svarer endelig, at Spørger ikke kan opnå fradrag for dobbelt husførelse og befordring.

SKM2019.63.SR

Artikel 15 og 19. Skatterådet svarede at beskatningsretten til et beløb, som er betalt som et udligningstillæg fra offentlige midler i Tyskland til en lærer, som er midlertidigt ansat og arbejder i Danmark, tilkommer Danmark ifølge den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

SKM2018.545.SR

Artikel 18. Spørgeren ønsker at flytte med sin ægtefælle til Danmark, og ønsker svar vedr. beskatningen af sine tyske pensioner. Skatterådet bekræfter, at Tyskland efter ægteparrets etablering af skattemæssigt hjemsted i Danmark fortsat kan beskatte tysk social pension og tysk privat pension, som vedrører spørgerens tidligere tyske ansættelsesforhold. Det fremgår også af svaret, at Danmark beskatter pensionerne som nyt bopælsland og lemper for dobbeltbeskatningen. 

SKM2018.525.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede i overensstemmelse med spørgers ønske, at spørgers ansættelse af en fast medarbejder i Danmark, der skulle samle oplysninger om de skandinaviske lande, ikke medførte et fast driftssted i Danmark, idet det lagdes til grund, at de indsamlede oplysninger ikke bearbejdedes eller redigeredes i Danmark, men blev videresendt ubearbejdet til Tyskland, hvor redigeringen skulle ske, og at der med arbejdet i Danmark alene var tale om en beskrivelse af fakta.

SKM2018.251.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede imod spørgers ønske, at H1 GmbH fik fast driftssted i Danmark, jf. art. 5, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst for den kontrakt, der var indgået med H2 ApS.

SKM2017.651.SR

Artikel 18. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra en privat pensionsordning i Danmark var skattefri i Danmark. Spørger, der bor og er skattepligtig i Tyskland, havde tidligere været hjemmehørende i Danmark i en del af den periode, hvor der havde været indbetalt til pensionsordningen med bortseelsesret. Efter DBO'en mellem Danmark og Tyskland, artikel 18, stk. 4, kunne Danmark som kildeland beskatte udbetalinger, når spørger tidligere havde været hjemmehørende i Danmark.

SKM2017.519.SR

Artikel 5. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerens aktiviteter ikke udgjorde et fast driftssted i Danmark. En tysk virksomhed drev virksomhed med handel med teknisk udstyr i Danmark. Virksomheden havde ansat en salgsmedarbejder og en servicemedarbejder, der skulle udføre forskellige aktiviteter i Danmark for den tyske virksomhed. Det kontorarbejde, der skulle udføres i salgsmedarbejderens private hjem, blev udført i tilknytning til hans arbejde for spørgeren. I det konkrete tilfælde blev aktiviteten anset at udgøre et fast driftssted i Danmark. Skatterådet kunne henvise til SKM2017.213.SR.

SKM2017.515.SR

Artikel 5. Et tysk byggeselskabs aktiviteter i Danmark udgjorde ikke et fast driftssted efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Tyskland art. 5, stk. 2 og stk. 4.

SKM2017.496.SR

Artikel 20. Skatterådet kunne bekræfte, at det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, at Danmark ikke kan beskatte spørgers ph.d.-legat, som var udbetalt fra Tyskland.

SKM2017.495.SR

Artikel 20. Skatterådet kunne bekræfte, at spørger, som var ph.d.-studerende, ikke skulle betale skat i Danmark af det stipendium, hun ville modtage fra en fond i Tyskland.

SKM2017.213.SR

Artikel 5. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der efter ansættelsen af salgsmedarbejder i Danmark fortsat ikke var etableret et fast driftssted i Danmark for Spørger. Selskabet var derfor begrænset skattepligtigt efter reglerne i SEL § 2, stk.1, litra a.

SKM2017.106.SR

Artikel 5. Skatterådet bekræftede, at den tyske virksomhed A´s aktiviteter i Danmark ikke ville udgøre et fast driftssted i Danmark i henhold til artikel 5, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der hensås til, at A påtænkte at udføre det som projekt 2 beskrevne byggearbejde, og at A tidligere havde udført det som projekt 1 beskrevne byggearbejde på samme ejendom og for samme ordregiver. Der var ved besvarelsen lagt til grund, at byggepladsen måtte anses for opgivet i perioden mellem projekt 1 og projekt 2, og at der ikke mellem parterne var indgået en rammeaftale vedrørende arbejder på ordregivers ejendom. Perioden mellem projekt 1 og projekt 2 fandtes ikke at skulle medregnes, når det skulle vurderes, om A fik fast driftssted i Danmark. Projekt 2 omfattede en aktiv byggeperiode på 6 - 7 måneder og en planlagt pause på 3 måneder. Allerede fordi byggeperioden ikke oversteg 12 måneder, fik A ikke fast driftssted i Danmark, såfremt projekt 2 blev iværksat.

SKM2016.568.SR

Skatterådet svarede, at et tysk selskabs aktiviteter i Danmark med vedligeholdelse og teknisk service på to vindturbiner i en vindkraftpark udgjorde et fast driftssted efter art. 5, stk. 1 eller stk. 3 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der var indgået en femårig kontrakt om vedligeholdelsesarbejde, og det tyske selskab forventedes at være til stede i vindmølleparken 120-150 dage om året.

SKM2016.250.SR

Artikel 5. Selskab A, et tysk selskab, havde indgået kontrakt vedrørende isolering af to skibe (levering af materiel og ydelser) og ombygning af to skibe indvendigt (interiør og design). Aktiviteternes varighed i Danmark udgjorde mere end 12 måneder. Skatterådet fandt, at aktiviteterne medførte, at A fik fast driftssted i Danmark, jf. artikel 5, stk. 3, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der indholdsmæssigt svarer til artikel 5, stk. 3, i OECDs Modeloverenskomst. Skatterådet fandt i den forbindelse, at bygge-, anlægs- og monteringsarbejde også kunne udføres på et skib. Det indvendige ombygningsarbejde på de to endnu ikke færdige skibe udgjorde derfor bygge-, anlægs- og monteringsarbejde omfattet af modeloverenskomstens artikel 5, stk. 3. Fast driftssted.

SKM2016.217.SR

Artikel 5. Selskabet, A GmbH & Co. KG, er et tysk selskab, der fremstiller elektroniske anlæg og systemer. Selskabet havde ansat en ny eksportleder, der skulle udføre ca. 20 % af arbejdet fra sin bopæl i Danmark. Skatterådet bekræftede, at selskabet ikke fik fast driftssted i Danmark i henhold artikel 5 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Skatterådet fandt, at eksportlederens private bopæl udgjorde et "forretningssted", der var til disposition for spørger, og at aktiviteterne for spørger var "fast" i tidsmæssig forstand. Eksportlederens aktiviteter i Danmark blev dog efter en samlet konkret vurdering anset for at være af forberedende og hjælpende karakter. Der var primært lagt vægt på, at 80 % af eksportlederens arbejde skulle udføres uden for Danmark, at arbejdsopgaverne primært knyttede sig til kunder uden for Danmark, og at kontakten til danske kunder ikke indebar nogen forhandlingsposition. Ikke fast driftssted.

SKM2015.467.SR

Artikel 5. Skatterådet fandt, at A GmbH ikke fik fast driftssted i Danmark i forbindelse med ansættelse af en medarbejder, M, der var bosiddende i Danmark. Ms arbejdsopgaver bestod i at optimere og overvåge A GmbHs produkters udvikling og fremstilling mv. M ville have rejseaktiviteter på omkring 60-120 dage om året til primært Asien og sekundært Tyskland. Efter karakteren af det udførte arbejde og det forhold, at en stor del af disse blev udført i udlandet fandt Skatterådet, at Ms aktiviteter havde karakter af forberedende eller hjælpende karakter. Ikke fast driftssted. 

SKM2015.129.SR

Artikel 5. Skatterådet fandt, at et tysk selskab fik fast driftssted i Danmark efter den dansk-tyske DBO. Selskabet havde indgået en aftale med B om udførelse af grundarbejde i Danmark. Selskabet ville være til stede i Danmark i perioder på ca. 2-90 dage ad gangen over ca. 2-3 år. De midlertidige afbrydelser af arbejdet havde ikke en sådan karakter, at der kunne afviges fra hovedreglen om, at midlertidige afbrydelser skulle regnes med ved beregning af 12-måneders fristen vedrørende bygnings- anlægs- eller monteringsarbejde. Fast driftssted.

SKM2014.34.SR 

Artikel 4 og 10. Et påtænkt selskab blev anset for et investeringsselskab efter ABL § 19, stk. 2, nr. 2.

Udbytte fra investeringsselskabet blev anset for udbytte, omfattet af artikel 10 i DBO'en mellem Danmark og Tyskland.

SKM2013.705.SR Artikel 18. Skatterådet bekræftede, at en erstatning med løbende udbetalinger til spørgeren fra den tyske stat som følge af svære skader forårsaget af Thalidomid-behandling, skulle anses for ydelser i henhold til sociallovgivningen i Tyskland. Udbetalingerne kunne derfor kun beskattes i Tyskland, jf. artikel 18, stk. 2.
SKM2012.566.SR Artikel 5. En underentreprenør opholdt sig på en byggeplads i 11 måneder, og fik derfor ikke fast driftssted, da opholdet var under 12 måneder.

SKM2006.1.SKAT

Artikel 18. De danske og tyske kompetente myndigheder er enige om, at visse tyske tvungne pensionsordninger, der indbetales til af selvstændige læger, apotekere, advokater, arkitekter m.fl. og derfor er fritaget for obligatoriske sociale pensionsbidrag, skal anses som sociale pensioner. Udbetalinger fra disse ordninger skal anses for omfattet af artikel 18, stk. 2 i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, således at Tyskland har beskatningsretten til udbetalingerne.

TfS 1999, 807 LR

Artikel 33. Inddrivelse i 1998 af tysk skattekrav vedrørende skat for 1990 efter artikel 33 blev ikke forhindret af artikel 34, da den 5-årige forældelse i 1908-loven skulle beregnes fra forfaldstidspunktet efter tyske regler.

TfS 1998, 307

Artikel 18. Danmark skal give exemptionlempelse efter artikel 24, stk. 2, litra f, for ydelser, der betales fra Tyskland til personer bosiddende i Danmark, når der er tale om ydelser efter tysk sociallovgivning, der falder ind under art. 18, stk. 2. Dette gælder uanset, at visse af disse ydelser ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med et nettobeløb.

TfS 1997, 526 LR

Artikel 16. Ligningsrådet anså ikke en prokurist for omfattet af artikel 16, stk. 2 i den dansk-tyske DBO, da han som prokurist ikke var ansvarlig for ledelsen af det tyske selskab. Hans løn mv. var i stedet omfattet af artikel 15, stk. 2.