Dato for udgivelse
06 Feb 2013 14:06
Til
Virksomheder, der har brug for prøvemærker
Sagsnummer
13-0043940
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Der er åbent for straksekspedition af prøvemærker ved SKATs fire motorcentre og fem toldekspeditioner.


Det nu muligt at købe prøvemærker i følgende toldekspeditioner mandag til fredag fra kl. 9.00 - 14.00:

  • Hirtshals, Dalsagervej 3, 9850 Hirtshals
  • Esbjerg, Adgangsvejen 3, 6700 Esbjerg
  • Padborg, Toldbodvej 8, 6330 Padborg
  • Nørre Alslev, Cargovej 7, 4840 Nørre Alslev
  • Rønne, Munch Petersens Vej 8, 3700 Rønne

Et prøvemærke er en midlertidig nummerplade, som giver tilladelse til at køre med et køretøj, uden at det er registret og uden at der er betalt afgift. Prøvemærket er personligt og tilknyttet et bestemt køretøj i en bestemt periode, dog max 7 dage. Det koster 100 kr. pr. døgn. SKAT har tegnet ansvarsforsikring for kørsel med prøvemærker.

Der er stadig åbent for udlevering af nummerplader og personlig betjening i de fire motorcentre:

  • Høje-Taastrup, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup
  • Odense, Lerchesgade 35, 5000 Odense
  • Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
  • Aalborg, Lyngvej 2, 9000 Aalborg

Langt de fleste sager kan håndteres på skat.dk via Motorregistret eller via de private pladeoperatører.

For disse køretøjer skal hele ekspeditionen dog fortsat ske hos SKAT:

  • Køretøjer til diplomater
  • Køretøjer til teknisk / administrativt personale tilknyttet diplomater
  • Køretøjer til internationale organisationer og institutioner
  • Køretøjer med Kommunallåneklausul (Invalidekøretøjer)
  • Lufthavnskøretøjer
  • Køretøjer til banekørsel
  • Køretøjer, der forsynes med brandvæsenets egne nummerplader

Du kan læse mere om lukningen af nummerpladeekspeditionerne og konsekvenserne heraf på siden De fleste nummerpladeekspeditioner og kontantkasser lukkede 1. februar.

 På www.skat.dk/Motor kan du læse mere om prøvemærker.